Forum Historisk Motorsport Classic Race Aarhus: Hvad bliver bedre på Tangkrogen i 2013?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51661
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Da jeg jo har en dobbeltrolle som selvstændig bilentusiast og ansat i Classic Race Aarhus har jeg bedt løbet om et officielt svar på ovenstående spørgsmål – frem for selv at rode mig ud i noget, som slet ikke er mit ansvarsområde. Svaret er kommet og står herunder: 

    Det der bliver bedre er:

    1. Der bliver gjort en indsats for at få mere publikum i Tangkrogen. Der vil være skilte og bannere som leder publikum den vej.
    2. Der vil være bedre styr på toiletter og bad, såvel i antal som rengøring.
    3. Alle kørere vil være samlet i eller lige omkring Tangkrogen. Det betyder at vi kan satse mere på en ordentlig Drivers Lounge, da den vil være centralt placeret – og i nærheden af alle. Det betyder også at der helt automatisk vil være mere publikum dér.
    4. Og det har ikke decideret så meget med Tangkrogen at gøre, men når alle er samlet samme sted, bliver der væsentligt færre problemer med logistik i forhold til at ens venner måske holder i den anden ende af banen.
    5. Og det har så heller ikke decideret noget med Tangkrogen at gøre, men i forhold til afviklingen er der en forenkling, da vi kun har ét sted vi skal lukke biler ind på banen. Det giver os også en fordel i forhold til personalet. Ikke at der bliver færre, men dem der er, får måske lidt bedre tid til at være venlige og hjælpsomme.
    6. Der bliver væsentligt bedre vejr end sidste år.

    Henrik Strandgaard
    Sportsmanager
    Mobil +45 21792200
    hs@craa.dk

    Og årsagen til at jeg gerne vil have dette svar frem er, at der blandt de aktive kørere tilsyneladende var en tyrkertro på, at depotområdet på Tangkrogen i 2013 per automatik blev ligesom i 2012, hvor det langt fra var ideelt. Meget få af kørerne har dog gjort sig den ulejlighed at spørge konkret hos Classic Race Aarhus, hvordan det bliver i 2013 – det er heller dér, at tingene både bliver planlagt, besluttet og udført. Så jeg har spurgt for jer, kære venner!

    Jeg vil gerne understrege, at det er det eneste jeg har gjort: Spurgt – Henrik har svaret. Så hvis I har opfølgende spørgsmål eller forslag, så ret dem til Henrik – han har både telefon og email og begge dele står herover. 

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.