Forum Introducér dig selv og din bil Daniel, Triumph SpitmkIII, 2000MKII
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51542
    Daniel Read
    31 Indlæg

    Daniel hedder jeg, profilnavnet vender vi tilbage til en anden dag (men det er meget nøje valgt )
    Jeg er PT Triumph mand med en MKIII Spitfire som jeg har haft siden 97, og en 2000MKII Saloon som jeg har haft siden 2007.
    Jeg holder ligeså meget af at skrue på bilerne som at køre i dem, de bliver nok aldrig helt færdige men er dog begge i princippet indregistreret og på plader.
    Min bilsmag er meget bred, men jeg må indrømme at jeg efter jeg er blevet gift og har fået en søn mest ser efter budget-klassikere med 4 døre eller mere. Jeg kunne sagtens forestille mig en dag at køre Renault 4 eller en Mercedes (helst 123 som jo er lidt udskældt i klassiker kredse).
    Jo mere jeg kan lave på bilerne selv jo bedre… senest har jeg indkøbt en lille værksteds presse – for hvorfor give en mekaniker en kasse øl for ulejligheden når man kan ordne det hjemme i kælderen?? (jeg mestrer endnu ikke pladearbejde og lak så der er dog lang vej til 100% “selvforsyning”)
    Umiddelbart har jeg ingen intentioner om udskiftning i klassiker flåden men når den (13 år gamle) moderne skal pensioneres har jeg blikket rettet mod de tidlige 80ere.

    #52141
    Runesten
    222 Indlæg

    Hej Daniel

    Jeg har for nylig købt mig en Mercedes 123. En 230E. Jeg synes det er en dejlig bil. Hvorfor er den egentlig udskældt? Min har kun kørt 216.000 km og den føles stadig frisk. De har det med at ruste lidt, især hvis man ikke er opmærksom på de forskellige faldgruber der er. Blandt andet skal man ofte sørge for at rense drænhullerne under kølerhjelmen. Der findes en side der hedder Mercedessource.com der har masser af tips og tricks til W123’eren og andre modeller. Både vedligeholdelse og reparationer. Der er en del nyttige videoer også.

    Jeg synes du skal kaste dig ud i det :)

    Mvh
    Rune

    #52142
    Daniel Read
    31 Indlæg

    Jeg sad faktisk så sent som i går og kiggede på http://www.w123.dk, og må indrømme at jeg sagtens kunne se mig selv(og familien) i en 230TE.
    Jeg mener bestemt det er en klassiker, men jeg tror måske der stadig svæver lidt “taxa” over 4 dørs modellerne (jeg deler ikke denne holdning). Jeg har indtryk af at de fleste 123 kørere bruger deres biler som hverdagsobjekter, og på en eller anden måde er det også med til at holde prisen nede (og det er jo rigtig fint, når man ikke har købt den endnu)
    Den moderne holder syn til omkring maj 2014(og så kan den vist ikke mere), så jeg lejer lidt med tanken om at den skal erstattes med en 123 T model.
    Budgettet er yderst begrænset (omkring 20-30.000) men det er samme pris vi giver for de “moderne”(i mine øjne er alt fra 95 og fremad nyt) …. jeg er ikke meget for værditabet på nye(ere) biler – og det taler jo også for en klassiker.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.