Oprindelig fra Heden men holder nu til på Amager, Sverige delen kommer fra mit arbejde indenfor shipping hvor jeg arbejder med salg og forretningsudvikling og derfor ofte besøger kunder og kolleger i det svenske. Det bliver så tit kombineret med et kig på en gammel bil til mig selv og delemakker Olav eller for nogle andre her på siten.
Blev som barn i halvfjerserne slæbt med til manøvreprøver på ungskuepladsen, isbaneløb og andet af min biltossede far og det har unægteligt smittet af. Det foregik primært i en Simca, fra 1100 Special over 1307 til Horizon og før det en række af forskellige Fiater. Har ikke selv ejet en Simca (endnu) men kunne sagtens se den Bertone holde i garagen en dag. Fiater har der været nogen af efterhånden ligesom andre lettere specielle biler som TVR Grantura og Matra D’jet. En smule race er det også blevet til og Fulviaen er helt race ready og TIL SALG :) Har ikke tiden til race pt og vil hellere have en klassiker til gaden
Garagen er ved The Motorshop her på Perleøen :) Hvis i en dag kommer forbi så kig ind og besøg Danmarks ældste værksted etableret i 1910 og se hva der bliver rodet med, det er ren retro.
Har ellers en bred smag, må dog gerne være noget specielt, ikke concours de skal jo bruges og ikke mærke eller lande fanatiker.
Erik