Har man ekstraordinært hang til det britiske, kan man på næste fredag blive ejer af en specialudgave af Morris Minor – nemlig Minor Million, der blev lavet i ganske få eksemplarer i forbindelse med, at BMC satte Minor nr. 1.000.000 på gaden i 1960. Minor Million fik lidt ekstra udstyr, hvide lædersæder med brune syninger og så blev den malet i en noget speciel lilla.
Endvidere medfølger en 1959 Half Penny, som blev fundet i det ene panel under restaureringen. Åbenbart en lykkemønt, som medarbejderne i Cowley gav den lille Morris med på dens lange tur til USA, hvor den har kørt altid.
Bilen her er gennemrestaureret og ud af 21 fabrikerede LHD-udgaver skulle der kun være to tilbage.
http://www.rmauctions.com/lots/lot.cfm?lot_id=1071712&_cldee=bXdAZm9ybGFnLnNkdS5kaw%3d%3d&utm_source=ClickDimensions&utm_medium=email&utm_campaign=Corp15%20Digital%20Advertising&urlid=21