-
ForfatterIndlæg
-
5. juli 2016 kl. 19:32 #121048
Nikolaj_S
26 IndlægAnders: Jeg kommer desværre ikke til at køre hele vejen til Italien i Fulviaen – der er simpelthen for langt, og jeg har ikke tålmodighed til de lange ensformige stræk. Det lader jo desværre til at Autozug ophører, det var ellers oplagt. Giv mig nogle små bakkede veje i smuk natur, så bliver det ikke meget bedre – det var vi jo lidt ude i, under Klub Viaretro mødet sidst.
Forleden kom så tiden til 4.hjulsudmåling. Det var vigtigt lige at få kørt det nysamlede forhjulsophæng til inden. 400-500 km er det da blevet til siden samling i slut maj. De nye HF bærearme tillader justering af både Camber og Caster, dvs. at man virkelig kan skræddersy hjulgeometrien til det man ønsker: skarp kurvekørsel, retningsstabilitet, selvopretning mv. Efter at have rådført mig hos en erfaren Fulvia rallymager fra Grækenland, har den fået 1,8 grader negativ camber, 3,5 grad positv Caster samt en lille spidsning for at skåne dækkene lidt for den kraftige camber.
Lad mig bare slå det fast, det sidste fnidderpudseri med petitesseagtige kælen for tallene giver kæmpe gevinst når den presses på det små veje – meget tilfreds!:-)
Attachments:
7. januar 2017 kl. 21:26 #127881
Nikolaj_S
26 IndlægNå, det skal ikke være gennemført og prangende det hele; Håndbremsen har jeg indtil nu ikke indkøbt den nødvendige specialtop til at komme til. Det lykkedes så at finde den på eBay for nyligt. Nu kunne jeg komme til at afmontere bagbremserne, som på Fulvia er skivebremser med traditionelle bakker indvendigt i en tromle.
Lad os bare sige, at det var på tide??
Nu er bremsebakker og skiver sendt til bremsespecialisten, hvor der vulkaniseres ny bremsebelægning på de gamle bakker og afdrejning af skiven samt den indvendige tromle. Det kan være svært at opstøve min. mål fra fabrikantens optegnelser, men vurderer at skiverne stadig er forsvarlige til den lille Fulvia med de nuværende 8,6 mm i tykkelse minus lidt mere efter afdrejning.
Stænkskærmen (som man til nød også kan kalde ankerpladen) er afleveret til sandblæsning og pulverlakering. Dengang var godset heldigvis noget tykkere end de moderne biler, så de kan laves fine igen på trods af kraftigt overfladetæring.
Attachments:
13. maj 2017 kl. 09:57 #132255
Nikolaj_S
26 IndlægSå fik vi lidt forår og nåede heldigvis at samle bagbremserne færdige til årets første køreweekend;
Det er sgu lækkert at arbejde med helt frisk renoverede dele, selvom det faktisk kun er hjullejer og den revulkaniserede bremsebakkerbelægning, der er helt nyt. Meget tilfredsstillende at have fuld funktionel håndbremse!?
Attachments:
15. maj 2017 kl. 05:58 #132302
Anders Prip
102 IndlægDet ser godt ud Nikolaj! Altid godt med nye bremser.
Hvordan ser det ud med Toscana turen? Kører du på biltoget?
17. marts 2019 kl. 07:37 #154279
Nikolaj_S
26 IndlægAnders, havde glemt tråden her igen, så tillad mig at svar liiidt sent; Her små 2 år senere er jeg IKKE kommet afsted til Italien. Hvordan gik din tur? Kørte du hele vejen?
Fandt egentligt tråden her, da jeg er ved at være igennem vinterens Fulvia to-do`s og jeg snart skal forbi den lokale 4-hjuls udmåler… Kunne ikke huske hvad jeg fik justeret den til for snart 3 år siden – voila Viaretro kommer til hjælp!
Nå, men så en lille opdatering på Fulvia vinterarbejdet;
• Solex karburatorer; adskillelse, ultralydskar rens af dele afsluttet med vandpolering, montering af 0,2 mm overstr. Spjældaksler, nye pakninger, spjælde mv.
• Green stuff bremseklodser; Har ingen erfaring med dem, lover mindre bremsestøv samt bedre præstationer – lad os se…?
•Pirelli CN36 dæk 185/70-14 – har kørt på en for bred og lav og skarpskuldret moderne dæktype indtil nu. Pirellis genoptryk af deres gamle dæk med runde skuldre og et smukt retro mønster må prøves.
• Diverse småting; nye stabilisatorbøsninger bag, ventilspillerum justering inden nye karburatorer justeres ind, montering af Malpassi benzinfilter/trykregulator Bla for bedre koldstart, omkrom af gamle hjulbolte, pedalgummi, 4-hjulsudmåling.Så kan foråret bare komme!
17. marts 2019 kl. 08:45 #154286
Søren Navntoft
326 IndlægDet ser godt ud Nikolaj og super du ligger det op i forum. Ser frem til at høre dine kommentarer til Green Stuff bremseklodserne når du har kørt med dem et stykke tid.
Fine billeder i øvrigt.
17. marts 2019 kl. 19:22 #154346Søren T
18 IndlægHold da op, hvor det pyntede på Solex’erne at få den store tur.
Det bliver også spændende at høre hvilken indvirkning retro-dækkene har på køreegenskaberne.
17. marts 2019 kl. 21:47 #154371
Anders Prip
102 IndlægFlot arbejde med Solexerne. Du er en detaljernes mand Nikolaj. Også med dækkene. Dem gad jeg godt have købt istedet for dem jeg valgte sidste år. Men som en Lancisti ærligt sagde til mig, da jeg beundrede de Michelin XAS han havde sat på sin Flavia: ” Du blev nærig!” :-)
Biltoget er stadig i drift kan vi glæde os over. Jeg blev, i september, med Fulviaen fragtet fra Hamborg til Verona med tysk præcision og god service. Kan klart anbefales. Jeg havde en skøn tur hjem på egne hjul med Stelvio Passet som højdepunktet. Det er bare at komme afsted. Jeg håber at få flere Europæiske eventyr i Fulviaen.
Attachments:
19. marts 2019 kl. 07:39 #154464
Nikolaj_S
26 IndlægTak for ordene. Der er ikke noget bedre end at gå og hygge med små optimeringer over vinteren. Og så har jeg det “problem”, at den står på min arbejdsplads, så jeg hele tiden bliver mindet om ekstensen af den!
Vender tilbage med indtryk af klodserne og dækkene.
Anders, flot billede! Jeg glæder mig til at høre mere om din tur, når vi mødes til et Lancia klub arrangement i foråret måske.
21. marts 2019 kl. 19:39 #154716
Torben EVO
13 IndlægEn af mulighederne for at høre mere om Anders Prip´s tur Odense-Verona t/r kunne være Lanciaklubbens Generalforsaming 11. maj på Fyn. Og hvis Anders holder ord ( det gør han nok ) har han lovet at skrive en artikel om turen i kommende klubblad Granturismo.
21. marts 2019 kl. 22:02 #154758
Nikolaj_S
26 IndlægTak, det er skrevet i kalenderen Torben!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.












