-
ForfatterIndlæg
-
20. marts 2013 kl. 13:33 #53543
Dennis
217 Indlæg@SteffenJ3316V said:
@Dennis said:
ALFASUD?????????? Come on, den mest geniale bil i verden?Hvorfor ikke? Da den kom frem kørte den om hjørner med alt i den prisklasse. Desværre var kvaliteten så ringe at det kun er de allerbedste som er tilbage idag. En Mini var nu heller ikke bange for at ruste :-)
Ja det er mulig, men så overlegen var den nu nok heller ikke. Jeg husker for eksempel ikke bemærkelsesværdige motorsports resultater for dens vedkommende.
En Mini ruster også ja, og det kan være slemt. Men ingenting ruster som en alfasud. Desuden kom Mini’en godt og vel 10 år tidligere. Det er selvfølgelig individuelt hvad man vil kalde genialt. Men jeg kan absolut intet genialt se i en Alfasud. Tværtimod.
20. marts 2013 kl. 13:35 #53544
Dennis
217 IndlægEnig med Runesten. Man kommer ikke udenom Boblen. Den hører naturligvis til højt oppe på listen over geniale biler.
20. marts 2013 kl. 15:31 #53549
Claus Ebberfeld
604 IndlægGodt initiativ, Mads H!
Jeg er helt på linie med Dennis: Alfasud var en fin og velkørende bil, men et minimum man kan forlange af en genial bil er vel, at den sætter et varigt og blivende eftermæle som målestok, ikon eller noget andet monumentalt. Og vel er den elsket af mange, men det er en Opel Kadett C jo også – og den er heller ikke “genial”. Men heller ikke ringe til det den nu var tænkt til.
Når vi taler egentlig genial er jeg enig med Langdahl, men har dog det problem, at jeg ikke helt kan forholde mig til SÅ gamle biler (jvf. det gamle indlæg her: https://www.viaretro.dk/2011/08/jeg-en-bilignorant-for-gamle-biler/). Lanciaens historie kender og anerkender jeg, men jeg har langt nemmere ved at pege på noget lidt nyere – som en Mini.
Så meget nyere er den jo heller ikke som koncept, men den er selv i dag på højde med tidens krav – og ja, en skabelonskaber, et ikon og ganske enkelt bare en velkørende allrounder. Også i dag. Ikke uden fejl, men hvad var det i halvtredserne og tresserne? Og så var den ikke engang dyr!
så Mini er mit bedste bud på verdens allermest geniale bil.
https://www.viaretro.dk/2011/08/jeg-en-bilignorant-for-gamle-biler/
20. marts 2013 kl. 16:37 #53552
Ole Wichmann
815 Indlæg… Peugeot 205 GTI?
20. marts 2013 kl. 18:08 #53555
Ryhl
303 IndlægDer er mange dejlige biler nævnt, og der kommer sikkert flere endnu.
Jeg bliver lige nødt til at være en smule seriøs, og nævne at Alfasud også – et eller andet sted – også er på min liste, over “Geniale”. JA – også på trods af den indbyggede rustgaranti …
Konstruktionen med boxerens lave tyngdepunkt, og motoren langt FORAN den trækkende foraksel (en omvendt Porsche) ER genial, og giver nogle helt anderledes køreegenskaber, end den vanligt kendte med opretstående cylindre over forakslen og over eller ved siden af gearkassen, m. trækaksler af forskellig længde osv.
Hvis man gerne vil have syn for sagen, kan man tage til Youngtimer race, – der kører vist et par stk. endnu. Ellers kan man måske lige prøve at lægge mærke til Cavis omgangstider til CRAA – hvis han kommer.
Ja – det er godt nok en 1.7 33, fra midt ’80erne – men stadig samme konstruktion, fra slut ’60erne …
Subaru har forresten levet højt på princippet i mange år. Godt nok et niche mærke, men dog med div. Rally VM o.a. på CV’et.
20. marts 2013 kl. 19:47 #53559Ib Erik Söderblom
423 IndlægJa Ryhl !
Min kommentar angående Sud’en var skam seriøs.
Selvfølgelig kan der peges tilbage på Mini’en, men Sud tog det hele til større højder og med konstruktoinsprincipper, som end ikke overgåes i dag, på “uafhængigt hjulophæng og forhjulstræk”-markedet, af lang, langt de fleste biler.
Kan faktisk ikke lige komme på nogen, overhovedet…
Medregnes den vidunderlige boksermaskine (og lyden…, lyden… Så langt fra dåsePorsche) , bliver det blot endnu bedre.
20. marts 2013 kl. 22:31 #53568Ib Erik Söderblom
423 IndlægKommer til at tænke på et lidt andet bil-segment (med Dansk involvering), hvor genialiteten er i absolut højsæde.
21. marts 2013 kl. 12:06 #53574SteffenJ3316V
4 IndlægTiff siger det udemærket
21. marts 2013 kl. 14:25 #53576
Ryhl
303 IndlægKender ikke DKW’en der, Ib Erik … men den er godt nok sød !
Lige til “Cars” … punktum punktum komma streg – sådan tegner man Nikolaj ;-)
23. marts 2013 kl. 09:01 #53631
Claus Ebberfeld
604 IndlægDet er faktisk en ret fin bus, den der Schnelllaster, Ib Erik. Er det bare mig, der kan se lidt Audi A2 i den?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.