-
ForfatterIndlæg
-
30. december 2018 kl. 09:01 #151005
stefan
147 IndlægVintertid er som bekendt desværre skruetid. Jeg hører til dem, der hellere vil køre end skrue. Dog gider jeg heller ikke stå en fin dag i marts og ikke kunne komme nogen steder. Derfor må man nok hellere komme i gang. Jeg skal lave flere ting i løbet af vinteren, men jeg starter med det vigtigste – tikkeværket.
Min Ducati (Monster 900 fra 1994) har jeg et irriterende problem med udsættere/ryk ved delgas og 80+ km/t. Altså “Cruising”. Resultatet er en lidt mere aggressiv kørestil end godt er – især når man har rundet 40.
Min cykel har ikke kørt rigtigt på noget tidspunkt i min tid som ejer, så den er stadig et projekt. Dog skal det nævnes, at den slet ikke kørte tidligere, da jeg fik den :)
Jeg anskaffede den i en byttehandel med en anden MC (1981 Gsx750). Denne kunne heller ikke køre, da jeg fik den.. Den blev sat i stand og byttet til Ducatien.
Tilbage til cyklen. Jeg har leget med karburatoren tidligere og har i den forbindelse fået fejlen til at blive bedre eller værre. Derfor håber jeg at denne gang bliver sidste gang.
Karburatoren er forresten næsten ny. Tidligere ejer monterede den, men havde bestilt den med indmad til en 600.
Jeg har dysset den om og leget med nålehøjde osv. Dette har ledt mig over på det sidste, jeg mangler at udskifte i karburatoren – nåledyserne eller “Emulsion tubes” som amerikanerne kalder dem. Man burde være ligeglad med, hvad amerikanerne kalder delene til en italiensk MC. Nu er det bare sådan at de lækre dele sælges/laves i USA.Jeg er også så småt kommet i gang med min 1967 Firebird (kommer i en anden tråd). Her skal delene jo også hjem derovre fra. Derfor går der sport i at få det hele lettest (billigst) hjem.
Jeg har nappet et par billeder af en lige pt trist udseende Ducati. Jeg er ny i at lægge billeder osv op i en tråd, mens jeg laver noget. Der var dog en herre her på siden, der foreslog det, så jeg vil prøve!
Billederne viser en åben brystkasse på cyklen. Karburatorerne, samt de små bronze/messing (eller hvad det nu er) inde ved nåleneAttachments:
3. januar 2019 kl. 08:36 #151111
stefan
147 IndlægTja
Nu er kaburatorerne skilt ad (og samlet igen). Jeg blev ikke meget klogere for at være ærlig. Jeg har ikke fundet noget, der skriger til himlen. Jeg har rent ud sagt ikke fundet noget dårligt overhovedet. I denne omgang har jeg:
Afmonteret svømmerhuset – pinligt rent inden i
Kontrolleret membraner og o-ringen til dem
Kontrolleret hoveddyse og tomgangsdyse (igen igen)
Afmonteret og kontrolleret svømmer
Kontrolleret blandingsskrue og O-ring
Justeret højden på nålen til den anbefalede (3. ring)Derudover kom jeg så til det spændende. Jeg regnede med den forkerte nåledyse var monteret – det var den ikke (Y-2). Måske den er slidt oval så? Næh heller ikke. I hvert fald ikke noget der kan give så voldsom en fejl.
Nu mangler jeg at justere svømmerhøjden og så frikende karburatoren.
Nu må jeg så kigge på resten af brændstofsystemet (har renoveret pumpen). Det havde jo nok været det smarteste at begynde med, men nu vidste jeg karburatoren var forkert dyset. Jeg vil starte med at bypasse den vacuumstyrede benzinhane inden jeg rykker videre til tændingssystemet.
Tænding plejer bare at svigte ved høje omdrejningstal med høj belastning. Her kører min bedst. såhh det :)
Ventilafstanden er forresten også fikset.
Så kommer der lige et par billederne af karburatorens indvolde
3. januar 2019 kl. 11:17 #151117
Leo Jensen
154 IndlægHvad er det for noget tænding på sådan en halvgammel Ducati ?
På min XJ-S V12 kan tændingsforstærkeren overophede ved lave omdrejninger, fordi tændingssytemet afsætter ‘overskydende’ effekt i forstærkeren i stedet for i tændspolen. Der er simpelthen for god tid til at ‘oplade’ spolen, og for ikke at overophede spolen afsætter man i stedet effekten i tændingsforstærkeren.
Hvis dette er problemet vil du opleve , at du lige skal køre 5 minutter før det bliver udtalt og at det værre i varmt vejr.3. januar 2019 kl. 12:07 #151118
stefan
147 IndlægDen har giverspole på krumtappen og to små styrebokse, der styrer hver sin spole. Det er nærmere belastningen der bestemmer om jeg skal have udsættere eller ej. Hvis jeg tøffer ud af motorvejen, så kører den som om tændingen slås til og fra. Det føles som om den mister benzin, men igen. Det er svært at mærke. Måden man får “udsætterne” væk på er ved at rive øret på den.
Så kører den, (så jeg tænker den har benzin..) Delgas styres jo af nålene, der er “propper” Dette fik mig til at lurer på den og nåledyserne. Nu bliver det svømmerhøjde. Benzintilførsel og så tænding. Sidste sæson målte jeg modstand i tændspoler, og giverspoler. Disse var ok..10. januar 2019 kl. 20:39 #151312
stefan
147 IndlægSå er svømmestanden hævet 2 mm (fra 15-13mm) derudover har den fået et nummer større tomgangsdyse (42,5 – 45) nu er det bare at vente på, at det kan testes ?
10. januar 2019 kl. 20:56 #151313
Søren Navntoft
326 IndlægSpændende tråd Stefan.
31. januar 2019 kl. 12:40 #151803
stefan
147 IndlægJa der sker heldigvis stadig lidt hernede på Sydsjælland. Jeg har ikke fået monteret mine karburatorer endnu. Det er for koldt og jeg har rent ud sagt ikke gidet (gaskablerne er lidt op ad bakke at få monteret)
I stedet har jeg lavet lidt småting på Ducatien (og Firebirden) Gennem Viaretro lærte jeg om sodablæseren – den er fantastisk! Jeg havde grimme hjemmemalede kalibre på tidligere, som man kan se øverst. Jeg tænkte jeg ville blæse dem og male dem igen. Jeg synes dog det blev så pænt, at de kommer på “rå”, nu skal væskebeholderen udskiftes og så venter kun en udluftning!
Min omdrejningstæller er afmonteret for rep… anden gang. Første gang holdt ikke. Derfor må der kompetente elektronik folk på. Heldigvis har jeg en kollega, der har levet af det i mange år.
Problemet er at min MC er italiensk.. Det giver følgende udfordringer i forhold til elektronik. For det første er Monsteren ikke leveret med omdrejningstæller std. Det var åbenbart et tilvalg. Dette gør at det er hammer dyrt, hvilket bare er hypotetisk, da det slet ikke kan skaffes.. Selvom det er dyrt er det til gengæld ikke særligt holdbart. Et stik ryster løs i printpladen og så virker den pludselig lige så godt som en italiensk regering.. Man kan selvfølgelig bare lodde det fast igen – hvis man altså lige skære et hul i siden på det mega dyre sjældne instrument. Jeg har endnu ikke fundet nogen, der ved hvordan man skiller det ad uden at ødelægge det.
Jeg husker godt elektronikken fra min tid hos Fiat og Alfa – på dem er det jo sliddele. Jeg elsker dog italienske biler/motorcykler og har selv en af hver, men kunne de ikke lade tyskerne/japanerne stå for eldelen?Attachments:
31. januar 2019 kl. 15:39 #151811
A VINTAGE RUN
313 IndlægHvis hele huset er lavet af metal, og der ikke er lavet en samling der skruer huset sammen med gummiliste og glas bagfra eller foran i glasset, og det hele er i metal! Er det sandsynligvis samlet ved at rosette som omgiver glasset og siden i forbindelse med huset er lukke i(kravet) nd på en lille kant på bagsiden af huset. Det vil sige at hus og glas er samlet der hvor overgangen skifter fra sort til galvaniseret eller hvidt. Det er lidt svært at bedømme ud fra dit foto.
Det kræver at kunne krave den omlukning op igen med et værktøj. Og når de to, tre dele igen skal samles kræver det at huset med glas og krans plus rosetten og gummipakning er stillet på hoved så glasset vender ned på et solidt underlag. Gerne fikseret med et pres fra en skruetvinge og mellemlag der jævnt fordeler trykket (forholdsvis lille tryk) bag på omdrejningstælleren og holder delene sammen. Så når du har sikret dig at rosetten er pæn og fri for buler ! (Efter at du lukker den op kommer der buler) og du kan ikke få en ny! Så spraymaler du den i eventuelt farven – sort. Kanten af rosetten kan nu forsigtig med et smalt og tilpasset hårdt plast eller teflon massere kanten over husets kant igen, og du kan banke det fint rundt forsigtigt tilsidst hvis det er nødvendigt.Det var sådan cirka jeg gjorde, med mine VDO instrumenter til 914eren som heller ikke kunne skrues fra hinanden, og er i metal. Det er ikke nemt, men med den rette indstilling, forsigtighed og tålmodighed vil det fungere.
Jeg havde el lille skruetrækker med lige kærv som jeg sled som en banan og skarp til at komme indunder kraven af rosetten og lukke huset op.
Men det ser ud til at dit hus allerede har huller og det er svært og se om det er et metal hus med alle dele. Hvis det er af plast er det nok svejset eller limet.31. januar 2019 kl. 16:24 #151812
stefan
147 IndlægAlt er plast. Ingen metal overhovedet. Den løse forbindelse samt reparetionsvejledning fandt jeg via et amerikansk forum. De havde prøvet samme tur.. hullet har jeg lavet lodningen holdt 14 dage. Nu krydser jeg fingre
31. januar 2019 kl. 17:37 #151813
A VINTAGE RUN
313 IndlægJa, det er en dårlig lodning. Måske lidt loddefedt vil hjælpe at smøre på tapperne inden opvarmningen. Det hjælper med at få loddetinden til at flyde til, og fastgøringen. Påfør eventuelt loddefedt på tapperne i printpladen med en vatpind. Der skal ikke så meget til ,men må gerne løbe lidt ud når du varmer, og du skal nok op på en 50watt loddekolbe hvis du ikke har en der kan stilles i styrke.
Attachments:
11. februar 2019 kl. 16:18 #152158
stefan
147 IndlægSå er væskebeholderen prøvemonteret, så skal den lige have sættes det helt rigtige sted inden udluftning. Jeg tror ligeledes det måske er en god ide, at give boltene loctite. Den ryster altså lidt sådan en gammel italiensk klassiker. Tidligere beholder sad med noget der mindede om patentbånd. den nye med et fancy beslag, der kan har lidt flere muligheder for at rasle løs.
Nu er jeg med på at dette er et konservativt forum, men jeg synes nu stadig den nye alu/glas type er flottere end den originale (døm selv)
Min Ducati er nu officielt blevet “klassiker” hos mit forsikringsselskab!Attachments:
16. april 2019 kl. 16:32 #155888
stefan
147 IndlægSå er min cykel samlet og prøvekørt. Omdrejningstælleren virker perfekt!! Bremserne virker også selvom det var tæt på håbløst at udlufte dem. Jeg prøvede oppefra og nedefra og brugte tæt på en liter inden bremsen var ok. Vigtigst af alt kører ducatien nu uden udsættere. Løsningen var større “pilot jet” fra 42,5 til 45 kombineret med 2 mm højere svømmerstand. Nu mangler vi bare 10 grader på termometret
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
















