• Henning Sørensen blev registreret som medlem 12 år, 5 måneder siden

  • “Drømmer du om at se Le Mans på TV uden familiens kommentarer om, at “de kører jo bare rundt og rundt”, eller “der sker jo ikke noget som helst? Mangler du en forstående sidemand der ved noget om omgangstider […]

  • Pragtfuldt vogntoej Per!
    Den kunne jeg nu ogsaa godt se mig selv bag rattet af.
    Tillykke med den…

  • Det nu også en dejlig bil, og en interessant detalje at kabinen luger af lolitadukke ;-)

  • Partisekretæren holder stormøde og lægger fem-års planer sammen med resten af den Japanske mafia – tak til Stig Brask for det udmærkede billede.

  • 60 kr. for at se alle 24 timer, på Eurosport.
    God kommentering, og alt hvad man ønsker af fordomme, dem medbringer man bare selv.
    Lige nu er det Michel Nykjær, der fortæller om et raceliv.

  • Det er dælme smart, Oktan – nu kan jeg også se Le Mans (efter at have været ude i virkeligheden hele dagen). Men der er noget galt med lyden, der kommer bare sådan en hylende hvid støj fra de førende biler. Og den […]

  • A2Anders: “…jeg streamer Le Mans…”

    Til andre , der som jeg ikke ejer et TV, eller abonnent på
    dusiner af kanaler med al muligt crap:

    http://www.24h-lemans.com/live/en/

  • Sedan ‘er er det nye sort. Guj, hvor er de pragtfulde:
    ..Holmens dejlige Crown ( Tillykke !!! )
    ..Giulia … bella machina !!!

    og så stor jubel herfra over Fial Coupe’ens interieur….gagagagagatastisk […]

  • Ihhh…. hvor er den lille Fulvia Berlina dog skoen!
    I mine oejne er den 100% godkendt.

    Men jeg er ogsaa selv en underlig snegl som hellere cruisede gennem sommeren i en BMW 2000tilux end jeg gjorde i en BMW 2000CS.

  • YAY!! :-D
    Endnu en skoen Loerdags Matine – tak for det.
    Den blev nydt mens vi var i cruise paa dagens to flyvninger her i Mellemoesten. Nu sidder jeg saa paa hotel i Dubai og skriver mens jeg streamer Le […]

  • “Berlin er nu Tysklands hovedstad” Jeg elsker ViaRETROs aktualitetssektion.

  • Ihhhh… gid jeg kunne lege med… :-(
    Men der er sgu lidt langt hjem herfra!
    Oh well, I maa have en super BossaNova Tour DK, og husk saa at tage rigeligt med billeder, saa jeg i det mindste kan nyde det… ;-)

    Samme weekend tager jeg saa i stedet til Nagoya Nostalgic Car Show i Japan. Det bliver min foerste japanske bilmesse, saa jeg maa…[Læs mere]

  • Det er helt i orden! Men tak for tilbagemeldingen :-)

  • Det bliver en lang weekend! Udover at der som sædvanligt er flere muligheder for at køre til noget ude i virkeligheden, så bliver der også kørt et meget klassisk motorløb i Frankrig – og det er 24 timer langt. Men nogle få hverken nyder hverken deres egen bil eller andres: De forbander den bare.

    “Gammelbilslede i hidtil uset grad”, skrev Fotografen forleden: Hans bil virkede ikke. Det var en Austin Healey Frogeye som er tunet i en grad jeg oprindeligt frarådede ham – men derfor skulle den jo virke alligevel. I hvert fald et stykke tid! Og sandelig, sidenhen ER den så kommet til at virke, og så burde alt jo være godt – hvorpå han blev bekymret for olieforbruget. Akja.

    Det er bagsiden af medaljen ved livet med klassiske biler, det med at det ikke altid er blank lak, glinsende chrom og total harmonisk mekanisk musik det hele. Nogle gange virker det bare ikke, og det er selvfølgelig træls. Endnu mere træls er det så i virkeligheden, hvis de indledende kvababbelser fører til, at man faktisk mister tiltroen til mekanikken, og derfor trods velfungerende øjeblikke går rundt med en indre uro for hvor længe det mon kan være ved.

    Det er ikke ret ofte den fornemmelse har ramt mig: Ellers var jeg nok aldrig kørt til England i Spitfre og Volvo, til Belgien og Italien i GT6, til Frankrig i PI’eren. Jeg tror nok, at jeg selv i dag grundlæggende har samme tosseoptimisme, der for tolv år siden fik mig til at køre min 1963 Spitfire hjem fra England uden en eneste stump værktøj i bagagen.

    Det er samme slags optimisme, som igennem tiden har fået talrige britiske amatørteams til at stille op i den franske langdistanceklassiker på Le Mans – med materiel, som både udenforstående og konkurrenter har rystet på hovedet af. Men hvis man allerede lader sig slå ud på forhånd, så har man i hvert fald ikke en chance. Og det gælder også med gadeklassikerne: Kom ud at køre med hvad I nu har, for efter al sandsynlighed går det jo ikke i stykker.

    Og skulle det alligevel ske, så kan det meste jo fikses igen. Måske ikke i Audi-tempo, men så hen ad vejen. For eksempel er min Mercedes køreklar, og det kommer der vel mere om snart. Når jeg får mig taget sammen til at tage min egen medicin.

    Claus Ebberfeld

    En optimist: Triumph TR7 V8 Turbo i Le Mans 1980.

    En optimist: Triumph TR7 V8 Turbo i Le Mans 1980.


    [adrotate group=”5″]
    devider2
    Bonn er hovedstaden i Tyskland
    Af Claus Ebberfeld

    “Er du sikker?”, spurgte min datter, der åbenbart anede uråd. Men jeg var fuldstændig sikker, for da jeg gik i skole hørte man efter i timerne og tysklærer Fru Madsen var ikke til at spøge med. Jeg blev dermed årsag til hendes forkerte svar i den dumme quiz. Det viser sig nemlig (og jeg tager det med i denne Matiné, fordi ViaRETRO gerne vil bringe flere nyheder) at Berlin overtog hovedstadstitlen efter sammenlægningen af Vest- og Østtyskland i 1990. Godt nok mange år senere, hvilket jeg også mener forklarer, at nyheden ikke lige havde nået min opmærksomhed. Derfor bringer vi den lige som BREAKING:

    OPRÅB: Berlin er nu Tysklands hovedstad

    Til gengæld er her nogle dejlige billeder fra Bonn, anno cirka 1972.

     
    devider2
    Endnu en japansk coupé fra Wedelslund: Mazda 616 – en slags original
    Af Claus Ebberfeld

    Nu vakte den jo pæn beundring, den røde Toyota Sprinter fra Wedelslund Gods, som jeg skrev om hér. Så lad os lige tage en mere, som holdt ovre på den anden side af plænen. På overfladen var det jo samme type bil, og først tænkte jeg på den som konkurrenter dengang. Det er de faktisk ikke, da Mazdaen er en klasse større end Toyotaen – hvilket også afspejler sig i dens 1600-maskine.

    Men bortset lige fra størrelsen, så er det samme type bil: En billig familiebil, der er spiffet lidt op med coupéformer, d r for et japansk halvfjerdserdesign sidder lige i skabet. Om noget har Mazda faktisk flere lækre designdetaljer end Toyotaen – muligvis fordi der lige var de par yen mere at gøre med i salgsprisen. Se engang fordybningen i forkofangeren, så blink- og positionslyset kan komme til: Fin lille detalje, synes jeg. Ligeså trærattet og sæderne, så der var mere ramasjang i interiøret.

    Også denne bil stod pænt, men på en helt anden måde end den røde Toyota: Her var der tale om en bil, der var holdt kørende, delrenoveret og repareret over årene, og dermed en slags ægte original. På én måde betød det jo, at den ikke fremstod så flot som Toyotaen – på en anden måde kan man sige, at arbejdet med at holde liv i den løbende var ligeså flot som en totalrenovering. Undervejs havde ejeren blandt andet været nødt til at købe en reservedelsbil for at få en rude, og i det hele taget var underholdet af så sjælden en japaner af undselig værdi betydeligt sværere end at holde en dusinklassiker kørende: Man ringede ikke bare lige til en af flere forhandlere og fik tilsendt et nyt dørhåndtag, eksempelvis. Heller ikke denne ejer havde gjort det nemt for sig selv, for også Mazdaen stod – så vidt jeg kunne bedømme – originalt, selvom det havde været nemmere bare at finde noget, der nu lige kunne passe.

    Ligesom Toyotaen var slutresultatet så også, at der kun stod én bil af slagsen iblandt de over tusinde til træffet, og det er jo også en kvalitet.

    Noget helt andet er så, at jeg faktisk synes, at det er en rigtig vellykket coupéudgave af en lidt kedelig sedan. Og særligt i denne farve er man ikke i tvivl om årstallet. Lammeskindet er muligvis en nyere tilføjelse, men ViaRETRO forventer at Torino Charteret forholder sig positivt, eventuelt blot neutralt, til den slags.

    devider2
    Havefesten på Herlevgaard
    Af Søren Navntoft
    Igen i år slog Claes Falkentoft portene op og inviterede til det årlige Herlevgaardtræf på herregårdens arealer. Dem der havde været der før blev bekræftet i, at det er et pragtfuldt arrangement. Førstegangsdeltagerne fik en lektie i hvordan man kan mødes under den danske sommersol og sparke dæk på den intime facon.
    herlevgaard_2014-40

    Aarhus primaliga mødte op i Lamborghini Diablo, Porsche 911 og Corvette model plys moderne.

    Aarhus primaliga mødte op i Lamborghini Diablo, Porsche 911 og Corvette model plys moderne.

    En del ViaRETRO-læsere mødte op på AJ-tanken til morgenmad og samlet kortegekørsel mod Herlevgaard. På forhånd havde de fleste indstillet sig på en lang dag, så stemmeningen var særdeles afslappet og man tog sig rigeligt tid til at se de mange fremmødte biler. En fraktion fra Aarhus havde på forhånd anmeldt deres ankomst kl. 10.30 og præcist på dette tidspunkt ankom ekvipagen bestående af tre vogne.

    Formiddags mødet på AJ Tanken udvikler sig uge for uge og flere nye kommer til hver gang. Tanken som kulisse forstærker atmosfæren og stemningen. Olivers kaffe er fremragende og den særlige ViaRETRO morgenmenu til 50,00 kr. er blevet et hit. Efterhånden er det blevet det perfekte afsæt til en god køretur eller begyndelsen på en god weekend.

    Partisekretær Per Holmens nye vogn: Toyota Crown Berlina Quatrtoporte med bagsæde.

    Partisekretær Per Holmens nye vogn: Toyota Crown Berlina Quatrtoporte Variant Politbeareau med bagsæde.

    Per Holmen kunne afsløre det nyeste kapitel i sin bilswingerhistorie: Toyota Crown i Politbureausort med eksklusivt indtræk. Det er et interessant valg hvis man tænker Pers sidste vogn, en Lotus Europa. Vi venter i spænding på hvad han skal bruger alt den plads til.

    Med to korteger blev destinationen sat mod dagens store mål: Herlevgaard.

    Da vi ankom havde et stort antal vogne allerede indfundet sig på træfpladsen. Kyndige mænd anviste plads med tanke på en god fordeling og vi bemærkede at Heina Hansens amerikanske politibil var blevet placeret ved indgangen, hvor den med autoritet kaldte på ro og orden.

    Så var det ellers om at tage del i løjerne og få indtaget en alvorlig dosis bilindtryk. Som altid er det et meget bredt udvalg af mærker og modeller der skal fordøjes. Der er gamle venskaber der skal plejes og nye der skal grundlægges. Det hele foregår i en afslappet stemning hvor det er svært at opdrive bare de mindste stresssymptomer. Hovedarrangøren Claes er måske den eneste der kan se en smule fortravlet ud i sit forsøg på, at få alle til at føle sig godt tilpas. Og det lykkedes til fulde. Corvetteklubben havde igen i år sørget for telt med salg af mad og drikke. Ligeledes afholdte klubben et lotteri, hvor præmierne, i begyndelsen, på mistænkelig vis så ud til at tilfalde klubbens egne medlemmer. Undertegnede vandt dog to flasker vin på lod nummer 182 og måtte derefter lade konspirationsteorien falde.

    Musikken stod den estimerede kapelmester Niels Abild med ensemble for, med et potpurri af standards og mere populære indslag fra det mere jazzprægede repetoire. Vi bemærkede flere elegante gearskift i musikken, blandt andet overgangen fra den amerikanske bluesklassiker Blueberry Hill til den danske sangskat i form af Vuffe-li-vov.

    Der blev pustet

    Der blev pustet

    ....og suget.

    ….og suget.

    Træffet på Herlevgaard har normalt et indlagt tema med en lille konkurrence om hvilken bil der bedst fortolker temaet. I år var temaet Vinyl & Velour. Niels Birkemose havde dommerrollen og skulle finde en vinder blandt de deltagende vogne. Han beretter, at opgaven var sværd og der var flere biler i opløbet. Bl.a stod en Ford Taunus GLX længe som klar favorit, men måtte sig se sig besejret af en Fiat 130 Coupé. Niels undlod at betragte bilens ydre, men alene lade interiøret afgøre udfaldet. De næsten groteske mængder af velour i den sølvgrå Fiat 130 gjorde udslaget og Martin LW kunne gå med sejren og den fortjente præmie – en Martini Poloshirt.

    Dagens venyl og velour vinder

    Dagens Vinyl & Velour vinder. Hvorfor?

    Derfor !!!

    Derfor !!!

    Det blev endnu en herlig dag på Herlevgaard og Claes Falkentoft skal have en stor tak for den store indsats. Efter min helt personlige mening, er træffet hos Claes sommerens absolut bedste. Her kommer godtfolk og gør det de er bedst til.

    devider2
    SadoMasokister mødes i Sverige
    Af Søren Navntoft
    Der er indløbet en række øjenvidne beretninger om en forøget koncentration af den franske prestigevogn Citroen SM på de danske landeveje. Hvad sker der? Er det træksæson? Eller er priserne faldet og vedligeholdelsen afmystificeret på den sagnomspundne vogn?
    SM_helsingborg_2014-8

    Ingen af delene. SM entusiaster fra hele Europa havde sat hinanden i stævne i Helsingborg, Sverige. Omkring 70 eksemplarer af de prægtige vogne var samlet og dyrke lidenskaben ved SM. Ingen er vel i tvivl om, at det var en enestående oplevelse og man kan kun grimme sig over ikke at have set det imponerende syn af så mange SM’er løfte sig under opstart…

    Foto: Hans Von Hirsch

    devider2
    En bastarddragqueen ved navn Triumph GT6 Mk3 (1971)
    Af Claus Ebberfeld

    Jeg indrømmer, at jeg har en mægtig bred bilsmag og kan blive begejstret over rigtigt mange biler – i ugens løb var det fra Toyota Corolla Sprinter til Lancia Fulvia berlina. Mest fordi jeg ikke nåede at skrive om flere. Jeg er efter poleringen sågar blevet ret begejstret for min SAAB 90!

    Og den der Triumph TR7 V8 turbo fra indledningen. En dundrende fiasko på Le Mans i 1980 og flere år derefter – jamen, den synes jeg også er fed. Lækker halvfjerdserkile, bundløs optimisme, fiasko – jamen, hvad er der ikke at kunne lide?

    Men så er der også en Triumph som den her: En Bonneville-rekord bil, der er benævnt Triumph GT6. Bevares, jeg kan lige kende udskæringen til den kække opdaterede hæk i Mk3-versionen, men resten? Visuelt bliver det et nej – og mekanisk er det ikke meget bedre. Der er ikke en møtrik i den fra Triumph, den har en 2000 hestes V8-motor med to turboladere, den har forhjulstræk (!).

    Meget muligt, at den kan køre 611 km/t (det kan den faktisk). Men at kalde den verdens hurtigste Triumph er latterligt. At kalde den verdens hurtigste “modified sportscar” er også udenfor min fatteevne. Den er jo ingen af delene. Det er en ny bil, hvis det da overhovdet er en bil. Efter min bedste overbevisning har det ingen berettigelse at skrive om den i sammenhæng med klassiske biler. Og hov, nu kom jeg lige til netop det. Videre i teksten…

    devider2
    En rigtig produktionsracer: Honda CB 750

    Keep it simple.

    Keep it simple.


    devider2
    Kulturhavnen i Helsingør
    Af Søren Navntoft

    Der er skønt i Helsingør og nu er der endnu skønnere. Byrådet har med initiativ fra byrådsmedlem John Calberg taget initiativ til byforskønnelse af fineste slags – nemlig klassiske biler på den nyrenoverede plads på Kulturhavnen foran Kulturværftet. Med udsigt til Kronborg og Øresund samledes omkring 75 klasiske biler på havnen ved det første arrangement den 8. juni. På trods af konkurrence fra det store træf i Græsted, må fremmødet siges, at være mere en godkendt. Det er en fabelagtig placering og det lover godt for de næste tre arrangementer. Det næste møde på havnen i Helsingør er den 13. juli kl. 10.00 – 13.00. Sørg for at møde op, men husk et stykke pap til at ligge under bilen for at undgå oliespild på de nylagte brosten.

    Jeg bemærkde et usædvanligt stor fremmøde af interesserede mennesker, som ikke selv ejede en klassisk bil. Det fortæller lidt om at vores biler ER populære i byerne og det er godt set af byrådet at udnytte dette til at skabe liv på det nye område i byen.

    kulturvaerft_1_2014-1

    Se mere på Klassiske biler på Kulturhavnen

    devider2
    Den sidste Rondeau: M482
    Af Claus Ebberfeld

    Dette er efter min mening en af de sidste rigtigt smukke Le Mans-racere, Jean Rondeaus sidste forsøg fra 1982: Derefter var det slut med kurvede former, og dem kan jeg så godt lide. Det er vel egentligt det eneste ikke-positive jeg kan finde ved Porsches dominerende 956/962: Rigtigt smukke var de ikke, og komplet flade side kan vel ikke imitere nogen sensualitet overhovedet.

    Men det kan M482’eren herunder: Se hvordan den bølger over flanker og hæk, se hvor muskuløs og elegant den er på en og samme tid. Der er næsten noget Luigi Colani over hækken, ikke?

    Det er der desværre også over dens skæbne: For den så bedre ud end den fungerede. Efter sigende genererede den masser af downforce, ligesom Porsche 956, men den blev alligevel udslettet på Le Mans i 1983. Hele fem år deltog modellen, aldrig med et bedre resultat end nummer 12 samlet (i 1987). Det kan man selvfølgelig også betragte som en sejr for et lille team.

    For mig er det dog formerne, der er hovedattraktionen: Det er måske den sidste sensuelle Le Mans-racer.

    devider2
    Doktoren ordinerer Berlina! Tilskud fra sygesikringen?
    Af Claus Ebberfeld

    Ugens store nyhed var jo, at coupéen var død, berlinaen længe leve. Dén historie var skrevet på baggrund af en forførende Lancia Fulvia Berlina, og den var bestemt ikke til salg. Men nu viser det sig, at den dejlige Alfa Romeo Giulia, som jeg skrev om i sidste uge (læs eller genlæs hér) såmænd er kommet til salg. Måske. Sådan tror jeg ordene faldt fra dottore Christer. Måske vil han sælge, måske vil han ikke. Det er meget italiensk. Det er bilen jo også, og den kørte dæleme godt, og spiller med på dødsnoterne for coupéerne: Hvad skal man med dem, når en berlina kan køre sådan?

    Han vil have 85.000 Norske Kroner for den. Henvendelse til redaktionen.

     

    devider2
    De for sene nyheder: I skulle have købt en Lamborghini Countach
    Af Claus Ebberfeld

    Lamborghinis numero uno indenfor produktionsbiler har primsmæssigt længe været Miura – den skønne, sensuelle, banebrydende verdens diskutabelt første superbil fra tresserne. Men dens efterfølger, den knap så skønne, langt mindre sensuelle men design- og ikke mindst konceptmæssigt noget mere indflydelsesrige Countach har i den seneste tid halet ind på den. Som altid har jagten været ført an af de pure, rene og umolestrerede tidlige udgaver, særligt “periscopa”-modellerne. Men 7. juni (og dermed klassificerer dette indlæg sig igen som en nyhed) kom der lige en køberasler ind fra højre: En 1982 LP400S gik for 337.100£ på Historics auktion på Silverstone.

    Ikke nok med at den var hvid, den havde også hvidt interiør og hvide fælge. Lavt kilometertal på 13.642, javel, og al service fuldt dokumenteret – men ikke desto mindre havde den i den tid pådraget sig en skade (selvfølgelig behørigt repareret nu, det manglede da bare til den pris) og stod med lidt patina fra de få kilometer. Nåja, og så var den højrestyret.

    Hva’be’har?

    Jeg husker stadig da man kunne få sådan en for 50.000£. Hold nu op, hvor er det træls både at være bagklog og bagfattig. Men kig grundigt (eller bare kig, det er ret tydeligt!) og bemærk, at det sidste billede er af en hvid bil med rødt læder: Ikke bare ser det frækkere ud, det sad også i en betalbar bil: En 1988 Lotus Turbo Esprit, der blev solgt på samme auktion. For 8.400 £. Og her stod der ikke noget om, at den havde været skadet…

    devider2
    Det nødvendige foto
    nodvendige_foto_77

     

    devider2
    Spontant Le Mans kiggeri uden konens himmelvendte øjne
    leMans-24Drømmer du om at se Le Mans på TV uden familiens kommentarer om, at “de kører jo bare rundt og rundt”, eller “der sker jo ikke noget som helst? Mangler du en forstående sidemand der ved noget om omgangstider eller hvornår der sidst kørte en Panoz på Le Mans? Så tag en tur til ViaRETRO værkstedet i Bagsværd. Vi ruller lærredet ned og tænder projektoren. Der er billige kolde øl og vand i køleskabet og vi tænder grillen før solnedgang. Alt du skal er, at tage din klassiker under armen og det du vil grille.
    Vi begynder kl. 14.00
    Vel mødt.
    devider2
    Retrogalleri: Le Mans

    devider2

    [adrotate group=”7″]
    God weekend

  • Hej Kristian

    Helt i orden. Undskyld det sene svar, jeg havde misset dit indlæg.
    Vi vender tilbage med mødested på mandag, når ruteplanlægger Niels Birkemose er klar med stedet.

  • Jeg har også haft mine oplevelser med en Velo Solex i tidernes morgen, min daværende flamme – i 1969 – havde fået en fin ny en med – opdagede jeg senere – håndbremser til både for- og baghjul. En dag var Velo’en […]

  • Ja men Claus – der er jo hele to slags Fulvia coupe at vælge imellem…… Du glemmer Fulvia Sport, der i øvrigt også forsøgsvis blev lavet som en spider.

  • Jeg købte en gang en Velo å et loppemarked, længe før jeg blev 15.

    Den kom aldrig til at køre, men jeg fik motoren splittet fuldstændig ad og samlet den igen.

    Den var virkelig simpel: Krumtappen var […]

  • Hent mere