Velkommen til den første gæsteskribent, den hyppige kommentator Jesper. Nogle læsere vil have bemærket, at han ikke selv har bil – ja, faktisk aldrig har haft det, endsige noget kørekort! Hvordan går det til, at man kan have biler som en daglig interesse uden at have nogen omgang med dem i det virkelige liv? Læs med her:
Hentydningerne til mit licensløse liv med biler har været mange – lige fra de lokkende “Jeg synes, at lige præcis den og den vogn passer perfekt til dig og dit behov” over “Vi mangler lige en fjerdemand på det her fantastiske deleprojekt” tilden mere ligefremme “Få nu det vognpap!” Alligevel synes det som om, at tanken om selv at skulle holde bil bliver mere og mere hypotetisk som årene skrider frem, for ikke alene er mit kørselsbehov lig nul men det er også vanskeligt at finde plads til opbevaringen her i midten af København. Dertil kommer, at jeg aldrig har haft den ubændige trang til selv at føre bil, som er den velnok vigtigste glæde for mange bilejere. Hører min bilinteresse så ikke til i virkelighedens verden? Er den så alene af æstetisk karakter? Ja, for hvad er egentlig en interesse? Store spørgsmål, som jeg vil forsøge at nærme mig her:
Renault Floride
Mit eget liv med klassiske biler har således været meget begrænset. Det indskrænker sig helt enkelt alene til forældrenes hvide Renault Floride, som jeg som spæd blev fragtet rundt i en ganske kort tid, men som åbenbart alligevel skulle sætte sig visse spor. Op gennem barndommen stiftede jeg et overfladisk bekendtskab med alle ikonerne fra halvtredserne og frem til halvfemserne, hvor det selvfølgelig var min egen tids firsermodeller, som jeg i særlig grad kunne relatere til. Billitteratur blev læst og gransket sådan, som unge mennesker glubsk kan kaste sig over et emne for snart at forlade det til fordel for et andet – alligevel opsøgte jeg ikke bilerne, altså de virkelige, på udstillinger eller museer. Ikke engang biltræf havde min interesse, også fordi tumulten og de mange, mange biler virkede forstyrrende på mig – og stadig gør det den dag idag. Langsomt skulle min interesse udvikle sig i retning af de biler, som med tiden skulle blive oversete, fordi de enten var for diskrete til at blive set, for mådeholdne til at tiltrække sig opmærksomhed, for praktiske til at blive samleobjekter, for skrøbelige til at blive slidere, for sjældne til at blive alment kendte, og for mange til at blive eftertragtede – kort sagt: Biler til en lille kundekreds.
[nggallery id=227]
Nu har jeg nævnt firserne som min egen tid – og set i det lys, er det forståeligt atdet er denne epokes biler, som optager mig her tre årtier senere: Det er duften af Madelainekagen dyppet i lindetheen udskiftet med benzin, olie, gummi, læder eller sære andre lugte som forbindes med gamle biler. Imidlertid var de mange små fabrikker, som fremstillede biler som kunne smykke sig med adjektiver som de netop nævnte, væk i firserne. Alligevel er det firsernes formsprog, som tiltaler mig udfra samtlige førnævnte udskillelseskriterier – altså det som mange opfatter som store firkantede, praktiske og uskønne biler – og sammenholdt med det faktum, at man i kraft med at man bliver ældre udvikler en større og større realitetssans, er det meget fremkommeligt at bilernes priser endnu ikke har taget himmelflugt. Firserbilerne mangler endnu at vinde påskønnelse. Til gengæld er der gode køb at gøre for os, der sætter funktionalitet og anvendelighed højt, og som værdsætter den teknologiske fremgang mod højdepunktet, hvor den digitale elektronik begyndte at holde sit indtog – og for os som kan se det indlysende i, at det er de praktiske ydre og indre omstændigheder som fastlægger designet.
[nggallery id=226]
For jo: Designet ER firkantet. Firsernes kantede kasser var en naturlig reaktion mod den tidligere generations svungne linier og repræsenterer således deres del af årtiets minimalisme og kølighed. Så forskellige biler, omend i vekslende størrelse, som VW Jetta, Lancia Thema, Mercedes S-Klasse W126 eller Bentley Mulsanne er alle skåret over den samme læst: En stor rektangulær firkant med en mindre ovenpå; selve arketypen på børnenes biltegninger. Alligevel synes det mig en naturlig konsekvens af bilens indhold og anvendelse, fordi man slet og ret kan gætte sig til, hvad der gemmer sig under karrossen uden iøvrigt at kende noget til biler. Den standardiserede firedørs sedan, som velnok er den mest udbredte karrosseritype overhovedet, kan således med få indgreb konverteres til todørs saloon/coupe eller sågar stationcar, uden at den oprindelige karrosseriform går tabt. Af de fire eksempler jeg nævner, kan man tydeligt se, hvor stor en rolle designets detaljer spiller: Kassen opblødes med umærkelige små linieløft eller bøjninger – og den anonyme Jetta bliver til den selvsikre Thema, som igen bliver til den imposante S-Klasse og ender med den majestætiske Mulsanne. Sidstnævnte står for mig som et af de mest universelle designs overhovedet; østrigske Fritz Fellers på en gang adstadige og agile linieføring i den uendelige hoftelinie kombineret med de store vinduesarealer, som tilføjer den store karrosse en luftighed, dens dimensioner til trods. Den bil er for mig indbegrebet af den mest selskabelige og imødekommende transportform, som tænkes kan. Indenfor er man budt velkommen af et prunkløst og sobert opholdsrum for fire personer. Firsernes minimalisme er her kombineret med tidligere tiders sans for mådeholden brug af designelementer og er et sjældent vellykket resultat af naturlighed og god smag. For mig er denne bil et højdepunkt i bilens historie.
Bentley Mulsanne Turbo brochure
Vurderingen beror altså alene på æstetiske overvejelser, hvor designet og dets udførelse, udseendet og dets sociologiske og sociolektiske reference, fortæller mig en historie. Og det er mere end fascinationen af en fjern overklasse, der bor i huse fra William Erobrerens tid omgivet af haver med mosplæner så langt øjet strækker sig. Det er er selve tidløsheden, der her er manifesteret i en brugsgenstand, der er lige anvendelig i byen som på landet, til hverdag og til fest. Hermed er vi så tilbage ved spørgsmålet: Kan man vurdere en bil alene på dens udseende og dens historie? Kan man mærke bilens natur alene ved at tænke på den? Kan man værdsætte den efter fortjeneste? Musikelskeren, der sidder i koncertsalen og lytter uden nogensinde selv at have spillet værkerne – sportselskeren, der sidder på tribunen uden nogensinde selv at have dyrket idrætten – kunstelskeren, der besøger gallerierne uden at kunne tegne – bilbeskueren, der sidder hjemme bag skærmen uden nogensinde at have ført bilen. Alle rejser de i tankerne.
Jesper René (født 1974) er pianist, fægtemester og antikvitetshandler og er bosiddende ved Kgs. Nytorv i København. Han har siden han for år siden rettede henvendelse til det daværende TriumphRacing, nu MotorRetro, med et spørgsmål om den uhyre sjældne Panther Rio (en minature Bentley bygget på Triumph Dolomite) været en trofast læser og kommentator på bloggen.
Bil eller ej – kørekort eller ej. Din glødende interesse for biler skinner i den grad igennem i dette indlæg. Thumbs up herfra, Jesper – godt gået!
Og så kan jeg s’gu et eller andet sted virkelig godt lide din bilsmag:>)
Hyggelig læsning! Tak for indlægget Jesper :-)
Jeg er sikker på at firserbilerne får deres tid, når dem som var børn i firserne, kommer omkring den “sene voksenalder og pensionsalderen, så har de brug for at være nostalgiske, og så køber de en bil fra deres barndom. Det flytter sig jo hele tiden, ellers ville alle herinde gå op i hestevogne eller Ford A, da jeg var lille var det sådanne veteranbiler som stod linet op på rådhuspladserne, til diverse udstillinger, mens man dårligt ser dem nu om dage, de er røget på museum, og nutidens pensionsalder-generation har deres egne favoritter. Enhver generation vil have sine favoritter. Tiden går.
Interessante tanker fra en bilelsker
Jeg dvælede over et par emner som blev vendt.
1. Kan dit brug af ordet minimalisme i sammenhæng med de firkantede firser linier, være helt berettiget ?
Min opfattelse af dette begreb, er udfra den møbel / arkitektur relaterede, opfattelse. I dette må jeg se objektet der bedømmes, i en helhed.
Derfor: Kan en genstand betegnes som minimalistisk, når der i den, er elementer som ikke kan indeholdes i denne betegnelse? Altså, når det kun er linierne, der måske er minimalistiske ?
2. Dit spørgsmål: Kan man mærke bilens natur, alene ved at tænke på den ?
Mit svar til dette vil være, ja.
I de eksempler du nævner sker der det ved lytteren/betragteren, at der opstår billeder/associationer inde i hjernen. Der iværksættes en tankerække, som man bl.a. har via tidligere oplevelser, som ikke nødvendigvis er relateret til den specifike genstand man betragter, men til den mængde af oplevelser/erfaringer man har akkumuleret gennem livet. Genstanden kan blive meget nærværende ved, denne tankens magt, eller forestillingsevne.
…nej en Mercedes S-klasse kan vel på ingen måde kaldes minimalistisk, det kan vel nærmere en 2CV selvom linierne er mere “krogede”..?
Jeg synes dine betragtninger, Jesper, er spændende, og det at du ikke selv er chauffør gør jo ikke en væsentlig forskel. De fleste af os har også begrænsede budgetter, men tillader os også at interessere os for (og drømme om) biler vi aldrig vil opnå så meget som en tur bag rattet af. Ferrari 250 GTO, Jaguar D-type, (ja fortsæt selv listen, så er vi igang igen…) Og hvad med (selvom det ikke er fredag) kvinder..?
Forskellige tiders design…
Men egentlig tankevækkende, at jeg faktisk deler dine grundlæggende præferencer Jesper, selvom jeg er 10 år+…
Retteligt burde jeg være til 70’er biler, men det er kun enkelte fra dét årti jeg synes om.
Omvendt har jeg så absolut ikke din begejstring for rædsler som Panther Rio :-D
Regulær minimalisme i bildesign er vel stadig ikke reelt gennemført, men vil give ret i, at der absolut var befriende minimlistiske tendenser.
Plastkvaliteten, manglen på samme…, fra 70’erne, var kun marginalt bedre i 80’erne.
Men farverne blev bedre!
En generelt bedre plastkvalitet trådte vel egentlig først igennem i 90’erne?
(Tyskerne undtaget, som kunne det fra start. Og russerne undtaget, som stadig ikke kan…)
Men hvor er det skønt, når et bildesign direkte afspejler den tiltænkte anvendelse, uden unødigt svungne krummelurer og forlygter på størrelse med krigstidens strålekastere.
Ingen tvivl om at firserne kommer – og det meget snart.
De unge i dag interesserer sig ikke for MGere og den slags, det er mere Japanske coupeer fra 80erne og sågar måske 90erne.
Jer er selv 63er, så det er 60er og 70er biler jeg savler over.
80er bilerne er for mig på vej ind i ingenmandsland, d.v.s. ikke gamle nok til at være klassiske, men snart for gamle til at være hverdagsbiler.
En af mine favorit 80er biler (ud over Lancia Thema 8.32) er Jaguar XJ40. Mange Jaguar folk finder den for kantet. Men netop derfor er den et barn af sin tid og ikke retro som dens efterfølger. Den vinder ved nærmere bekendtskab og jeg har selv haft to af slagsen som hverdagsbil. Bortset fra den snigende rust, var det de mest solide biler jeg har haft. Jeg kunne godt finde på at købe en XJ40 igen en gang.
Har i øvrigt lige købt RAMP i Hamborg Lufthavn, glæder mig til at læse det i flyveren….
Nå, men tilbage til firserne…
Nu er emnet idag jo “gæsteforlæser”.
Så kunne jeg godt tænke mig at indvitere jer forbi min blog, for at præsentere the Green Midget’s 2012 pit look.
Jeg har jo set Claus’ skriverier om det nye team, så jeg kunne ikke dy mig for at lave en prøveopstilling af mit “nye” telt, ikke mindst for selv at se hvordan det kommer til at virke.
http://midget-62.blogspot.com
Se dog at få taget det bil pap der ;) intet overgå en tur på landevejen i egen/lånt (naturligvis ikke stjålet) automobil….. selvfølig er det jo din og kun din beslutning om der skal et kørekort i pungen…. og heldigvis for det….
Men spændene og intersandt læsning…. og din pasion for de der automobiler er jo tydlig…
80´er biler… er der nogen tilbage ???
Husker min ungdoms år i Køge, dengang var Ford Escort XR3i og Rs Turbo nok toppen af kransekagen…
Hvornår kom Toyota MR2 ?? den kørte også rundt om torvet… haha jeg ved det, provinsen suk…
Lars K
Det glæder mig, at I tager godt imod gæsteskribenten, hvis holdninger i det store og hele jo har været luftet før. Men jeg synes selv det var umådeligt spændende at få hele sammenhængen serveret i een velbegrundet og velargumenteret gennemgang, og jeg har selv fået stof til eftertanke. Og drømmene, mine egne – for den der 780 spøger da stadig.
Hvorimod Panther Rio fortsat IKKE gør. Så mere enig er jeg bestemt ikke med den gode Jesper – og det er jo det, der gør det spændende for mig.
Med hensyn til minimalisme tolker jeg det som selve linieføringen, som da bestemt er ret spartansk på en Mulsanne – en grundform til kasseform, så at sige. Selve størrelsen og bilens øvrige udstyr er der derimod ikke meget minimalisme over. Det samme synes jeg gælder fuldt ud for Mercedes W126 – der dog alligevel er en statelig tysker, der overgår en statelig englænder på det rent designmæssige område: Tyskerne HAR haft kurveliniealen fremme, tror jeg.
Meget interessant med XJ40, også: Som jeg i lighed med mange andre har afskrevet på grund af dens manglende kurver – men i lyset af ovenstående giver jeg den nu en ekstra overvejelse.
Det er nok meget rigtigt, at enhver generation bilentusiaster har sine favoritter, men jeg er også overbevist om, at enhver generation biler har sine helte og ikoner. Jeg har før været inde på, at firserne efter min mening er lidt tynd på den front, og jeg er bestemt heller ikke sikker på, at Mulsanne vil manifestere sig som et egentligt firserikon. Men faktisk er det vel stadig lidt tidligt at sige, eftersom firserne endnu ikke er “rigtigt” klassisk tid endnu?
RAMP, Ole W: Håber ikke det skuffer. Jeg har selv bestilt Powerslide i abonnement i går. Akja, endnu en julegave til mig selv.
Tak for invitationen, Ole: Flotte farver i dit telt!
Om der er firserbiler tilbage, Lars K?!? Hvad i alverden mener du, der er da masser. Og de er billige, formentligt fordi de netop ikke er rigtigt klassiske endnu (med få undtagelser), og derfor bare er gamle biler.
MR2: Der holder jævnligt en gul hernede på havnen – med en spoiler, der ligner noget fra Tokyo Drifting. Det er synd.
Thumbs up :-)
– og der var jo lige en Thema ( blandt de bedste biler som jeg har ejet et par stykker af).
Jeg forstår godt at Jesper anvender ordet minimalisme (og kølighed) om 80’er kasse designet, men måske dækker funktionalisme alligevel bedre. Ingen tvivl om at Italdesign-Giugiaro satte sine kraftige spor her, men murstenslooket blev vel egentligt lagt til rette allerede i 70’erne (bl.a. Golf og Volvo).
Hermed et link til den meget lidet kendte Lancia Volvo: http://kortlink.dk/ac89
Jeg har bare svært ved at se hvike biler, fra 80´erne, hvis vi ser bort fra Ferrari etc. der faktisk er spændene nok, til at blive holdt i live… der er ganske få, fiat uno turbo, fiat ritmo 130/125/120/105 tc, div. bmw/alpina, men de er jo dyre nu… jeg kan bare ikke se nogle klassikere imellem…. bare ældre hverdags biler….
prøv bare at søg på den blå avis, 1980-1989…. honda crx måske… men jeg tror jeg glemt alt om den om 20 år… faktisk havde jeg glemt den….
og enig en mr2 med div. skørter er trist….
Lars K
Lancia-Volvoen snød mig næsten, Lancista! Og så har du da ret i, at murstenslooket ikke er et firserfænomen som sådan (sådan læser jeg nu heller ikke teksten) – den tidligere omtale Fiat 124 var jo et godt bud på de strenge kantlinier i sluttresserne.
Lars K, jeg er ikke helt uenig: Masseproduktionen var jo i fuldt sving på det tidspunkt, biler var blevet forbrugsvarer, de fleste var groft sagt kanonføde for rusten. Men med tiden er der jo kun få tilbage, og så bliver att jo interessant i kraft af ren og skær sjældenhed. Hvilket dog ikke gør dem til klassikere i mine øjne. Golf 2, Ople Ascona 2, Honda Accord 2, Corolla 2 osv osv – de bliver bare gamle.
Men jeg bemærker, at du konsekvent nævner topmodellerne, Uno, CRX, 130TC og den slags, og der tror jeg du har ret: De vil altid have et følge (eller i hvert fald være mest populære i familien) – men selv det gør dem nok ikke til rigtige klassikere.
@Lars K -*spændende nok til at blive holdt i live’
f.eks.:
http://photo.832.dk/#home
Delorean DMC 12 (deler vandene, i know)
Alfa 164, Fiat Croma, Sabb 9000
Tak for historien Jesper. Den bekræfter bare at der er mange måde at dyrke denne interesse på. Personligt kan jeg slet ikke forstå det, for mig handler det primært om at køre, skrue, pudse/beskue og nyde.
Mht til reelt kørselsbehov, er det hverken en undskyldning eller grund til ikke at få det førepap. Den allerbedste køreture er dem med absolut intet formål udover selve køreturen…
@Lancista… jeg beklager jeg glemte den 8.32´er men ligger den ikke lidt ind under Ferrari, etc. ? Alfa 164 med v6 eller q4 ja bestemt, og jeg er sikker på de blir det… Fiat Croma/Saab 9000/Alfa 164/Lancia Thema er alle fra omkring 1985 og er udvilket i fælles samarbejde, og jo er spændende, og nogle bør bestemt holde liv i dem. også glemte jeg da Alfa 75, sidste alfa med baghjulstræk og sidst model før Fiat slugte Alfa helt…
Delorean jeg syntes den er super fed, med mågevinger, men jeg ville ikke eje en… men den er udødlig gjordt af Hollywood…
Lars K
vi er enige Lars K – den (som i kvartetten dér) overlever bedst og i flest antal er helt klart Alfa 164 – Themaen er sjældnere, solgt betydeligt færre og de fleste DK reg. er idag skrottet.
Lars N83 – “De allerbedste køreture . . . . . – that’s what’s it’s all about!
164 er jeg også overbevist om.
Se blot hér: http://www.cuoresportivo.dk/index.php?name=PNphpBB2&file=viewtopic&t=18594
Også selvom der er lidt Peugeot over linjeføringen :-)
Den er dog en sen-firser…
Ellers vil mine + til 80’er Alfa’er gå til 33 og 90’eren og design -‘er vil gå til 75 (som heldigvis har andre kvaliteter) og til Ar(hoooost)na (som ikke har nogen kvaliteter).
75 er stadig linealdesignet, men tydeligvis mens design-teamet havde hovedet dybt nede i rødvinen.
Tusind tak for alle de interessante og venlige kommentarer, allesammen! Og en særlig tak til Claus Ebberfeld for i årets allerførste timer at invitere mig til at gæsteoptræde. Det gode ved dette forum er, at man hver dag bliver klogere, ikke blot på biler og bilentusiaster, men også på sig selv. Jeg er glad for at kunne dele interessen med biler med alle Jer, der har fingrene nede i dem til daglig, for selvom man naturligvis kan fornemme bilerne uden at køre dem, er det naturligvis i brug at bilerne åbenbarer sig. Hvis man altså ikke lige netop som her forholder sig til dem fra en æstetisk indgangsvinkel.
Jo, naturligvis er den firkantede form fra før firserne – netop tresserne er nævnt, og her optræder den funktionalistiske form rigtigt for første gang – men tyve år senere er den så at sige komprimeret ned til et minimum af detaljer. Firsernes biler er ikke sig selv minimalistiske, idet en kompliceret genstand som en bil næppe kan være det, men som jeg skriver mener jeg, at årtiets biler giver deres andel til firsernes minimalistiske og kølige stil. Bemærk forskellen.
Således mener jeg egentlig ikke at man udfra en æstetisk synsvinkel kan tænke sig en mere økonomisk bilform end Mulsannen – det pragmatiske karrosseri uden unødig udsmykning, det redelige og mådeholdne interiør med dets rene former. Velan, de syv udsøgte kohuder beklæder jo blot kabinen, og det århundrede gamle valnøddetræ er sparsomt placeret der, hvor sådan noget gør nytte: Instrumentbrædtets mange udskæringer til ure etc og som dråbefang i dørpanelerne. Lammeskindstæpper i bunden, for noget skal man jo sætte sine fødder på. Ikke noget ødsleri dér. Dimensionerne er imidlertid vældige, velsagtens også for at kunne rumme den store motor og do. brændstoftank samt fire store personligheder, og der kan man måske sige at ydmygheden hører op.. men så er der jo:
Panther Rio, som man kan futte rundt i den samme fornemmelse som med den store slægtning. Jeg fandt siden nogle interiørbilleder, og med dem kan jeg nok ægre mig over den stejle og simple ratstammevinkel som vidner om dens jævne ophav. Men ellers kunne den nok videreudvikles til en vogn for mig. Og kan man så ikke lige finde sådan en, ja så er der jo netop Jaguar XJ40 – det enorme projekt, der grundlagde derouten med den eksorbitante udskrivning til udvikling fra de tidlige halvfjerdser, men som blev en fiasko. Fordi en Jaguar ikke kan være firkantet. Jeg har iøvrigt selv kørt (i forstår!) i en XJ81, altså den V12 6.0 motoriserede topmodel, og kan man leve med plastkvaliteten og visheden om genbruget fra Geneve ´68, er det en fin og overset model. Specielt det sidste tiltaler mig ligesom det gør Kaptajnen. De mange andre biler, som I nævner, blev ganske rigtigt produceret i store antal – men hvor mange er egentlig tilbage, hvis man en dag skulle få lyst til dem? Tyndt blik, komplicerede undervogne, gabende plastpaneler med et utal af lamper og falmede kofangere – jojo, firserne var mange ting.
Velbekomme og i lige måde, Jesper.
Det var mig en udsøgt fornøjelse at netop du tog imod dette første tilbud: Min teori var jo, at ingen vel har en mere eftertænksom tilgangsvinkel til det med biler end en entusiast, der netop IKKE har det forjættede kort. Ikke bare lod teorien til at holde stik, du formåede også at lade både eftertænksomheden og entusiasmen skinne igennem i skøn harmoni. Jeg nød det selv meget.
Kommentarerne rummede den vinkel, at “enhver generation har sine favoritter”. Og mens der helt klart er NOGET om det, så er det alligevel påfaldende, at netop du og jeg har bare fem år imellem os, mens der er cirka tyve år imellem bilpræferencerne.
Firserne betragter jeg som det fremgår herover endnu ikke som leverandør af “rigtige” klassikere, men det er svært at forklare hvorfor: Jeg kan lide XJ40 af samme årsager som du, men den bliver jo aldrig nogen XJ6 Serie1. Og Alfa 164 kan jeg bestemt også lide, men en klassiker? Hmm.
Og kommentaren om, at “nogle bør bestemt holde liv i dem”, Lars K? Det er os!
Tak til Jesper for et godt og inspirerende indlæg, og tak til Claus for at give plads til en dygtig gæsteskribent.
Jeg er helt enig med flere af ovenstående: Manglende kørselsbehov skal ikke afholde dig fra at få det kørekort.
Alene det at få klassikeren ud på forårets første tur er hele besværet og udskrivningen værd – og lidt til.
@Lars K: Du kan tro, at jeg holder liv i min Thema i mange år endnu.
;-)
Allerførst tak for en spændende blog som jeg har fulgt gennem et stykke tid.
At interessere sig for biler uden at have licens, er vel blot som mit liv var fra jeg var ca 3 år til jeg var 18 år og 2 dage.. Glødende entusiast uden mulighed for selv at køre. Den entusiasme er bestemt ikke mere ringe end den man har med kørekort. Men omvendt giver det at køre en helt anden dimension til sin lidenskab. Et kørselsbehov er bestemt ikke eneste argument for at kunne køre selv. Som nævnt er de bedste ture dem hvor man ikke skal noget bestemt sted hen. En opfordring til at få pappet, som nok ikke vil ændre din mening. Og respekt for det.
80’erne klassikkere? Uh den var svær.. Især når det skal være for menneskepenge.. F40 vil bo være for nem. Min generations 250 GTO.. Ingen tvivl om det. Men hvad med BMW E30 M3? Mercedes 124 cabriolet? Saab 900 cabriolet? Og så er der ingen tvivl om Toyota AE86 og MR2 bliver/er. Men igen som nævnt flere gange så afhænger det af hvilket generations børn som flytter hjemmefra;0) Førkrigs biler, som få har set på vejene dengang falder jo kraftigt (se bort fra ex Delahaye, talbot, bugatti RR mv.)
Ja endnu en kommentar inspireret af I andres vedholdende 80’er diskussioner.
Selv om jeg i mange år har været glødende 60’er bils fan, har jeg i øjeblikket valgt at fragte mig selv rundt i al slags vejr i en 80’er bil der er fjernt fra mine klassiske engelske præferencer. Men en skøn Golf 1 Cabriolet. (Ja dem er der mange grimme af..!) Min er i mine øjne helt perfekt. Kun 140.000 km, Broncegrau metal med beige kaleche. 13″ originale alufælge, (der ligner hjulkapsler) Beige tweed indtræk. Jeg har indtil nu holdt mig i skindet, og undladt at “shine” den med 15″ BBS fælge og læderindtræk. Synd man ikke kan uploade en billedfil fra sin PC, kun fra en webadresse??? Jeg ved godt at bilen og årgangen er helt forkert, men jeg føler mig lidt som Colombo, når jeg kører rundt i min krøllede trenchcoat. (Mindre snedig og mindre cirgar, men…)
Så 80er biler virker som gamle klassikere, når man tvinger dem i daglig brug.
@ Claus, har et egentlig forum her på siden været på tale?
Jeg ved fra utallinge andre fora at det ofte kan ende i barnagtig mudderkastning, men tonen på dette site har indtil nu været yderst passende, og kunne nok godt bære et rigtig forum, med dig som moderator.
Velbekomme Martin: Helt udover at nogle tilbød sig helt af sig selv, så har jeg har yderligere et par gæsteskribenter på listen, så der kommer skam flere.
Petrolhead, tak for at følge med. Og selv om jeg ligesom du bekender mig til de ældre modeller, så kredser jeg jo også selv rundt om firserbilerne, efter at min gamle 628 åbnede ballet i 2010. Så dem kommer der også mere om – og jeg kan heller ikke udelukke, at jeg også kommer omkring sådan én i 2012.
Lars N: JA, det har TIT været på tale med et forum. Og jeg tror sagtens det kan fungere på MotorRetro, hvor tonen sædvanligvis er helt sober. Men det er desværre mig selv, der skal lave det forum, og derfor er det blevet ved snak, research, idéer – men ingen implementering. Det kommer dog – i 2012!
Bakker i øvrigt ideen om et forum op!
Og så glemte jeg lige to rimelige bud på hvad der kan, eller allerede er, 80er klassikkere: Renault 5 Turbo II og Peugeot 205 GTI.. (Hvordan kunne jeg glemme min egen første bil?). Turbo II fordi den er så absurd og ukurrent, og så GTIen fordi den som den første bragte GTI og velkørende biler ned i menneskehøjde? Og hvad med Lancia Delta Integrale 4×4? Sådan en tunet Ritmo er i hvertfald en legende i rallyverdenen, mon ikke det er nok til klassikker status?
Det er rart at vide, Petrolhead: Det betyder ikke tilfældigvis, at du er en haj til WordPress, vel?
Jojo, gode bud på klassikere: Sport har altid været sundt for en kommende klassikerstatus.
@ Claus, der kan du se, Martin LW holder liv i sin thema, Ib Erik smider et link ind fra sidelinjen, flotte 164´er, Petrolhead nævner Lancia Delta 4×4,Peugort 205 Gti, men glemmer 205 1,3/1,9 Rallye, Så vi holder live i dem… ;)
Men udover top/sport modelerne har jeg stadig svært ved at se hvilke 80´er biler, der også ville spændende om 20 år.. og ud fra de der blir nævnt, ser det ud til at andre også har svært ved at se det… flg. blev nævnt, F40, Golf 1 Cab, R5 Turbo, Saab 900 Cab, BMW M3 E30 puha og sikkert mange flere, men alle temlig stabile i deres prisleje, en M3 E30 er jo ikke til at købe for menneske penge, F40 behøver jeg sige mere?, R5 Turbo2 er den ikke ubetalig idag ?
Min mening om 80´er biler, har tænkt meget over det idag, jeg undskylder på forhånd at det måske lyder lidt “firekandtet” sorry… men kort fortalt, VW havde med Golf´en fra 74, en enorm succes, Golf´ens design var pratisk og sikkert en masse mere, men firekandtet, og tager men Jetta1 banker den lidt flad og bred, bukker skærmkanter lidt og vupti, så man har en Mercedes W/123 Coupe ;), naturligvis ikke, men prøv selv at leg med billedet!!!
Og på mig virker det lidt som, at alle så bare lavede biler der så ligende golfen, faktisk er det kun Franske mærker og Saab ;) , der skiler sig ud fra mænden… Men det er jo heldigvis bare min mening og jeg ønsker ikke at starte en gang muderkastning eller at nogle skal føle sig tråt over tærene osv.
På emdrupvej idag blev jeg overhælet af en Alpine A310, sikken en dejlig lyd… sjovt ingen har nævnt den… ;)
God aften
Lars K
Jeg kommer lidt sent ind her, men – Tak til Jesper, som er en af de mere spændende personligheder her.
Måske burde du have en “who is who” rubrik, omhandlende de flittigste skribenter?
I den forbindelse ville jeg bede dig opdatere din “OM” Men det har du gjort !
Lars K, det kræver mere end at skrive om dem, hvis de skal holdes rigtigt i live. Men skriveri hjælper forhåbentligt!
Men nej, vi er ikke helt enige: Golfen fra 1974 definerede (eller satte i hvert fald navn på) en klasse af biler, men indenfor den klasse kan jeg nu se masser af variation. Og stort set intet overløb til en W123 Coupé, det må jeg sige.
A310 bliver da ofte nævnt! Men det er nu ingen firserbil. Der kommer mere om den i en anden sammenhæng senere.
Signore Vincenzo, jeg har faktisk tit tænkt over det med persongalleriet: En lille beskrivelse á la Jesper afslutning herover ville nogle gange hjælpe, ikke sandt. Joeh, jeg har opdateret min “om” – men jeg er bagefter på mange andre områder…