Igen vil jeg bekende min forkærlighed for klassikere med brugsværdi: Ja, det er firedørsbiler, jeg mener! Som Triumph PI, Fiat 125S og BMW Neue Klasse – vidt forskellige biler, men fuldblods klassikere, der er velsete hvorsomhelst.
Jeg har de sidste dage hørt mig selv argumentere for denne biltype, fordi jeg har haft flere henvendelser på min Triumph 2.5PI – der jo er til salg. Henvendelserne er kommet fra entusiaster, der også har sportsvogne i garagen, der koster tre-fire-fem gange mere end Triumph’en. Det gør de, fordi alle vil have sportsvogne, mens meget få ønsker sig en firedørs klassiker. Som ellers typisk var dyrere fra ny.
Nu var jeg godt nok alene afsted, men der havde jo faktisk været plads til tre kammerater mere på turen til Monaco og Mille Miglia...
Og det er såmænd ikke for at sælge min egen PI (jo, måske lidt…), at jeg i dag skriver om de firedørs – men mere for at gøre opmærksom på, at man altså får ufatteligt meget for pengene, hvis man kigger væk fra sportsvognene. Lad os da bare starte med PI’en: Der jo i høj grad har samme teknik som Triumph TR5 og TR6, er næsten ligeså hurtig (i praksis), men har plads til fire eller sågar fem personer i langt, langt højere komfort end to kan drømme om i de åbne chassisrammebiler. Til en brøkdel af prisen.
...også selvom der på dette billede ligger en glaskeramisk kogeplade og tre kufferter i bagagerummet.
Nøjagtigt det samme kan man sige om Klaus Pendolos Fiat 125s fra forleden: Dens åbne aflægger hedder Fiat Spider, hvilket skam også er en dejlig bil – selv til den dobbelte pris af Berlinaen (ja, for Fiat’en er jo italiensk og må derfor være en berlina frem for Triumph’en, der er en saloon…). Men igen er berlinaens brugsværdi væsentligt højere. Lige præcis i 125/Spider-duellen kan man så godt sige, at man får en ganske forskellig stil i de to biler, hvor de fleste selvfølgelig vil foretrække Spiderens Pininfarina-flow – men Berlinaens tresserkubisme har bestemt sin egen charme, synes jeg, og det gælder både ude og inde.
Italiensk kubisme, sådan en Fiat 125. Og med en skøn motor indeni...
De to er altså begge til salg, og det har jeg jo skrevet om før – naturligt nok, da ingen vel forventer nyheder på en Retro-side! Ikke desto mindre kommer her en tredie bil af samme type, årgang og klasse og sågar også pris – som jeg ikke har skrevet om før, men som også er til salg. Det er såmænds Peters BMW 2000 fra 1971, en bil som jeg med min forkærlighed for firedørsbiler OG BMW har et rigtigt godt øje til.
...og lidt det samme kan man egentlig sige om Peters BMW 2000 her. Omend stilen måske nærmere er tysk funktionalisme...
2000’eren er ud af Neue Klasse-familien fra 1961, og dermed en af de vigtigste BMW’er. Den er ikke som de to førnævnte overskygget af en åben sportsvogn, men af sin todørs lillebroder ’02 i dens forskellige varianter. Forskellen imellem de to er godt nok mindre end i de to andre familieskærmydsler, men den er der, og mens alle kender ’02 så efterlader 2000’eren mange med et spørgende udtryk.
...og "lux" er i en noget mere kølig form end både englændere og italienere kan findyrke den...
Som sagt er det en bil jeg har et godt øje til, og passede det ind i mit liv (der lige for tiden roterer omkring varevogne), så ville jeg tage et nøje blik på netop dette Atlanticblau eksemplar: Den har tidligere tilhørt min BMW-mentor Anders02, mens dens nuværende kurator er samme Peter, som i sin tid solgte mig sin BMW 628CSi. To herrer, der begge forstår sig på BMW som få – og som forstår at finde gode biler. Jeg tvivler således ikke på, at det er denne også, og at man til de 50.000 kroner får en dejlig vogn – se annoncen hér.
...så er der så mange andre dejlige detaljer i tyskeren: Sjældent sirlig omdrejningstæller, for eksempel.
Der ligesom de to andre altså huser fire voksne i fuld komfort for færre penge end den mere sportslige variant. Jamen, er det kun mig, der kan se de praktiske fordele ved den slags? Arjh, det ved jeg jo, det ikke er – men jeg synes virkelig, biler af denne type fortjener endnu mere oprejsning som klassikere end os få firedørs-aficionados kan give dem, og derfor dette lille opråb: “Ulemperne” ved de tre her i forhold til deres dyrere familiemedlemmer er dæleme til at overse, og særligt synes jeg virkelig ikke man kan tale om, at de giver afkald på hverken stil eller klassikerstatus.
BMW's toliters motor i Neue Klasse er en klassisk motor - men det er de to andre også, og netop motorerne i disse tre biler kunne næppe være mere forskellige.
Ja, faktisk nyder jeg selv at komme til træf i PI’en, for jeg har endnu aldrig mødt en magen til – mens der altid er både TR5 og TR6’ere parkeret side om side. Nøjagtigt det samme vil man kunne opleve med både Fiat’en og den dejlige Neue Klasse, og det synes jeg jo også har sin charme.
Så kan man jo spørge, om ikke jeg med dette indlæg henleder opmærksomheden på konkurrenter til salg, og derfor fratager PI’en luften? Jeg tvivler, for den tyske limousine, den italienske berlina og den britiske saloon er formentlig så indbyrdes forskellige, at hvis man kigger på den ene, så kigger man ikke også på den anden? Det håber jeg i hvert fald – ligesom jeg håber, at PI’en snart er solgt. Dels kan jeg så komme videre med min varevogn (endnu mere brugsværdi!) og dels har jeg sådan set også et godt øje til noget andet – som ikke er firedørs.
Fiat 125 kom aldrig som stationcar, men det rettede polakkerne op på: Dén må kunne holde sig indenfor mit budget.
hhmmmffrr. Hvor Giulia hende i det spil……
Kosmo
Er der nogen til salg – Berlina eller hmm, du ved? I omegnen, Kosmo, i omegnen…
der er en superfin grøn en på veteranposten, 66er til 60k mener jeghttp://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=93929 lige her, ift. en bertone til ikke under 120k så er det et billigt og frækt alternativ.
/Kosmo
Denne “FIAT” har vel lige de kvaliteter du leder efter: http://en.wikipedia.org/wiki/FSO_Polonez
Teknik og motor fra 125, og et større bagagerum :-)
Den er vel egenligt mere retro, end øjet lige ser.
Ja, det er selvsagt klart, at disse firkantede kasser med fire døre som adgang til fire pladser er den oplagte hverdagsklassiker, fordi retromandens kørselsbehov ikke adskiller sig nævneværdigt fra den oprindelige købers. Man får således adgang til et stykke bilhistorie, som mange endnu kan huske som en del af gadebilledet – og det til en pris, som stadig er påvirket af de store produktionstal. Jeg er jo selv stor tilhænger af disse biler, men foretrækker dog stadig stationcar typen endnu mere, fordi den tillige har laste evnen, ofte uden at det går ud over udseendet i alt for voldsom grad. Disse biler er om muligt endnu mindre attråede, fordi de har dette slider image over sig – men for mig står de altså som et udtryk for det ultimative overskudskøretøj. Vel, Volvo 145 er naturligvis jordbunden, men eksempelvis Triumph (og Rover) har lavet fine varianter af saloonen, som Kaptajnen nok kunne være bekendt at vise sig i også om søndagen – selv med de diskrete reklamer på siden. Ligesom jeg mener, at en stationcar må have nedfældige bagsæder for fuldstændighedens skyld, mener jeg at det er bornert at kalde en bil uden rudeadskillelse for limousine, sådan som tyskerne har det for vane. Det er enten eller.
Kai, det omvendte er faktisk at foretrække: “Mindre retro end øjet ser” – ligesom den moderniserede Taunus Morten linkede til.
Jesper, jeg glæder mig virkelig også til min første Estate. Måske jeg skulle få mig en riffel med i købet.
Ja, noget af det mest ekstravagante jeg nogensinde har set, var den flaskegrønne Silver Shadow II Estate med mørkbrunt skindindtræk og bøssestativ i ædeltræ. Jeg husker den stadig helt klart, som den holdt parkeret hos en lille mikker hengemt i en sidegade i Rom en solrig formiddag. Der tænkte jeg: Der er nogen, der kan. Men sådan en Rover P6 Estate ville et stykke i samme retning.
Hvorfor skriver du som anonym Jesper?
Mvh +
@Anomym II ;) Jeg defragmenterede (tror jeg nok det hedder) min computer forleden!
Nåh…godt du er tilbage….defrag…det har jeg aldrig prøvet…min p.c.´er bryder alligevel sammen hvert år ;-)
Den BMW er bare flot, iøvrigt brugbar til et Monte projekt hvis man vil tre afsted i bilen. Det er tilladt med 2 co- drivere.
Rover P6 Estate burde retteteligt have hedder Rover P6 Shooting Brake. Den er cool, men ikke videre elegant eksekveret. Den halder for meget bagtil, til at linierne rigtig hænder sammen.
Men cool…
Der er kun én ting at sige til dagens, som altid, gode indlæg: Rigtige mænd kører 4-dørs!
Må jeg i øvrigt også henlede opmærksomheden på Alfa 1750/2000 Berlina.
Nu starter jeg ordkløveriet igen, for i min verden er shooting brake to dørs med stor bagklap til at lukke hundene ud ad – og Estate en herskabelig stationcar. Men jeg er enig i, at Rover´ens taglinie ikke er heldig i dens fald, ligesom Volvo´ens heller ikke er det i dens ufravigelighed. Men hør, er det ikke bare en bil, som man tager med sig i mark og krat? Hvis der er luft i ringene, så kører vi uden at gå op i cylindre og produktionstal. Om der står Rover, Bentley eller Volvo på køleren, kommer sig ikke så nøje.
Den elegante løsning til hurtige, stilfulde leverancer er en Lynx Eventer!
Den manglende lastekapacitet kompenseres der så rigeligt for, ved glæden over at måtte køre 2 gange! He-He!
Hilsen fra Langeland
Husk certifikater i forbindelse med køb af riffel Claus – ellers er det hotel gitterly!
“Det gør de, fordi alle vil have sportsvogne, mens meget få ønsker sig en firedørs klassiker. Som ellers typisk var dyrere fra ny” Det kan jeg ikke få til at give mening. Forklaring udbedes.
Ellers er en Berlina jo, på næsten alle måder, bedre end eller lige så god som en Coupe.
Dog er der liiige en detalje vi må omkring. Udseende, ja det er jo der, vi bliver svage.
Hvad vil du have: Den arbejdsomme, kloge, flittige, nøjsomme men ikke særligt kønne pige.
Eller hendes smukke og flirterde søster. Der bruger flere penge end hun tjener, men som til
gengæld elsker sex og fest i gaden. Jeg HAR valgt.
Havde jeg plads og penge ville jeg gerne have en Berlina som klassiker 2.
Ja det er en svær diskussion Vincenzo. Både mennesker og biler udvikler sig forskelligt i vores øjne igennem årtierne sådan rent udseendelsesmæssigt. Prøv at kigge på gamle skolebilleder og tænk på hvem der var attraktiv dengang og så gå til 25 års studentergilde og tjek igen. (det kan jeg godt tillade mig at skrive for jeg var forholdsvis attraktiv dengang og tænk hvad det så endte med !
Tilbage til emnet – nogle biler bliver bare pludselig attraktive når man genser dem med års mellemrum. Jeg vil give Jewer ret, jeg så fornyligt en Alfa 1750 berlina og den var pokkers kæk især bagfra – skal bare have et par tidstypiske campoér på fødderne så har man en bil der er frækkere end en Bertone Coupe. Mange vil hellere have en Giulia Super men den udglattede 1750ér har rigtig meget charme og kører sikkert blændende.
Jeg faldt en dag over denne her annonce med en Isuzu Bellett Sport og synes den så fantastisk ud på trods af lånet af designelementer fra forskellige italienske berlinaer: http://www.hansbezemer.nl/auto/bekijk/53
Der er mange Berlinaer derude og de er ofte billigere end deres kønne søstre.
Så er der jo også de biler, der bare er umulige at ændre fra Berlina/Berline/Sedan/Saloon uden at det går galt – fordi de bare ER som 4-dørs. Citroën DS. Rolls-Royce/Bentley fra 68 til 82. Rover P5B. Jaguar XJ. Man kan sikkert finde flere eksempler.
Jeg har aldrig kunnet forstå det fede i en Coupé eller en Cabriolet, men det er nok fordi jeg – trods alt – har et ret brugsrelateret forhold til mine biler. Derfor nærer jeg også et had-kærlighedsforhold til min Arndt-CX. Den har et MEGET lille bagagerum, og det er endda halveret sfa. et meget dyrt og eksklusivt anlæg, der er monteret fra ny af Arndt, hvorfor den smule postkasse der er tilbage er skilt ad fra lyd-hardware med en tyk, faconbukket metalplade, beklædt med eksklusivt velourtæppe Men det var sådan fra ny, det står postet på købekvitteringen med en post på beskedne 6.950 DM (1990…) hvorfor det iøvrigt stadigvæk spiller LANGT bedre end alt det moderne umchi-umchi-boom-boom-lort man kan købe i dag til sin gamle Nissan Vectra. Måske er den med sine 260 hk og 5 km/l og eksklusive styktal (28 Arndt-Turboer blev der lavet) nok nærmere en 4-dørs Coupé inden det blev opfundet af de tyske premiumfabrikanter?
Så alligevel kan jeg sagtens forstå Vincenzo i hans argumentation – var jeg italofil og ikke frankofil, ville jeg jo nærmest kunne vælte mig i underskønne, sexede primadonna’er i Coupéform. SKULLE jeg, blev det iøvrigt omgående en Lancia Gamma Coupé, eller en Fiat 130 Coupé. Eller, hov! Nej, en Fiat Dino 2400 Coupé! Nej vent, en Alfa SZ Zagato! Nåh nej, den er for dyr. Jammen så en gammel GTV med en 164 Q4-maskine i. Eller vent, måske en af disse engelske Stratos-replica’er med Alfa-mekanik? Aaaaahr, det er sgu nok for ustabilt, så hellere en Sprint QV og en BX Sport til det daglige. Ne, holdt. Hvad skal man med alt det, når man kan slå et telt op foran sin indkørsel og så altid ligge og kikke på en Lancia Flavia 2000 Coupé?
Og sådan fortsætter det ellers…
Der er da et par stykker eller 3 Giulia’er til salg herhjemme – Stelvio’s fine eksemplar, en racer eller 2 og mon ikke min også kan købes for penge ;-).
http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=79145
http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=48314
http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=93929
http://www.hms.dk/index.php?name=PNphpBB2&file=viewtopic&t=10465
http://www.alfabb.com/bb/forums/alfa-romeo-cars-sale-wanted/197019-1972-giulia-super-fast.html
Ift praktiske biler med sportsvogns egenskaber er Giulia efter min mening en af de mest oversete muligheder herhjemme.
I USA er de meget eftertragtede ligeså i Holland.
Og de kan køres til banen, på banen og hjem igen – endda langturs comfort er de efter bred meningsdannelse, bedre end Bertonen.
Per
Ja, jeg ved nu ikke rigtig hvad jeg skal sige om resultatet, men her er der lige en ‘Shooting Brake’ – også selv om den har 4 sidedøre:
http://www.facebook.com/photo.php?fbid=1594324946435&set=a.1594316506224.79216.1485288301&type=3&theater
Siden i morges er jeg sjovt nok kommet til at synes bedre og bedre om 125 Estate – sært, ikke? Den er dælme nøjagtigt så uforstilt, som en Estate skal være – ja, jeg synes ligefrem den overgår (eller er det undergår, i den kategori?) Volvo 145 i uforstilthed.
Nå, men den riffel: Jeg har nok i virkeligheden også mere brug for (det er en sær skala, den her med “brug for”) en motorcykel, og der er straffen vel også lavere, hvis man ikke har de rigtige certifikater.
Vincenzo, det var såmænd bare en kluntet måde at udtrykke mig på om udbud og efterspørgselsreglerne: “sportsvogne i garagen, der koster tre-fire-fem gange mere end Triumph’en. Det gør de, fordi alle vil have sportsvogne, mens meget få ønsker sig en firedørs klassiker. Som ellers typisk var dyrere fra ny” – altså: Sportsvognene koster mere end de firedørs, fordi alle vil have en sportsvogn som klassiker i dag, mens meget få vil have en firedørs bil.
Faktisk vil jeg påstå, at også stationcars rangerer over firedørs klassikere i dag. Typisk har vi salgspriserne på en typisk klassisk bil i faldende rækkefølge fra cabriolet, coupë, stationcar, saloon.
Og helt rigtigt, Vincenzo: Værdien er i hvert fald ikke begrundet i brugsværdi, men snarere i skønhedsværdi. Omend jeg vil tro, at de bedste stationcars vel kører omtrent ligesom deres ophav.
Coupe’er er vel dyrere fra ny? Convertibile aller dyrest. Eller er der eksempler på det modsatte?
Lars D@ Når du foretrækker en 1750 Berlina. Er det så ikke fordi, at Coupe’en er overeksponeret?
Er din vurdering helt objektiv?
Til mit brug er en Coupe rigelig. Vognkommandøren og jeg, tilbragte det meste af 4 dage i den
fornylig. 1802 km. blev det til. Plads manglede vi ikke. Bagagerummet var end ikke fuldt.
Skulle vi have haft to personer mere med. Havde det set anderledes ud. Men hvor tit er
der behov for det? Så godt som aldrig.
En Berlina har en særlig “hverdags charme” som jeg også kan lide.
Men når man nu kun kan/vil have en klassiker?
I mit tilfælde er der ikke tale om en sportsvogn. Men blot en Coupe.
Berlina’en har samme teknik og motor. Kun udseende, såvel ind som udvendig, og
lidt aerodynamik skiller dem ad. Som ny kostede Coupe’en ca. 1,5 gange en Berlina.
Sådan ser det faktisk også ud på brugt markedet i dag.
Nok primært fordi så få Berlina’er har overlevet.
Claus, din veneration for Volvo Amazon Hr. Gårdsvogn deler jeg så absolut.
Jeg har den ikke med i min top 5 over elegante eller vellykkede Stationcars/Herregårdsvugnar/Shooting Brakes/Breaks/Touring/find selv på mere, idet den tilhører en liga, hvori Citroën ID/DS Break også befinder sig. Og hvor den gamle Duett iøvrigt også huserer. Nemlig i afdelingen for områdets absolutte ikoner. Her huserer også den oprindelige Range Rover som 5-dørs samt Chevy Caprice Estate fra 70erne og et par andre amerikanske USS Nimitz-agtige Station Wagons.
Amazonen er i mit sindsbillede den fineste Amazon. Jovist, den er køn som 4-dørs, men den er noget helt særligt som Hr.gårdsvogn, tiltalende en helt særlig type menneske – jfr. ovenstående liga. Jeg forestiller mig blandt bejlerne til disse biler, folk der hellere ville skydes, end at køre andet end en Stationcar.
Og af de ovennævnte biler må jeg også indrømme, Amazonens traktor-lignende karakter til trods – den er den mest sympatiske.
Eller VENT – taler vi Fiat??? :)
Jeg tror vi er en del som er trætte af at coupeerne er så udbredte Vincenzo. Det var sjovere i firserne da jeg kørte i en 1750 gtv som ung håbefuld arkitekt. Dengang følte man at man var den eneste i landet der havde sådan en simpelthen fordi internettet ikke fandtes og klassikertræf var for mig en by i Rusland. Derfor husker jeg næsten også de få gange man mødte en af samme slags. Selv på Autobahn kiggede tyskerne en ekstra gang ud af vinduet på deres wirtshaftwundere når den lille røde drønede forbi eller de forbi den.
I dag 30 år senere kan man bare åbne Alfa Romeo klubbladet og se hvor mange bertoner og spidere der egentligt er i landet og det føles som mange flere end dengang selvom tallet sikkert er det samme.
Coupeerne er generelt smukkere end berlinaerne i de forskellige mærker og modeller og mange køber jo en klassiker for at have en flot gammel sportsvogn ved siden af den moderne familecontainer. Dette er dog ved at ændre sig hvor flere og flere søger efter at køre og bevare biler der er mere specielle og unikke og her kommer berlinaerne til deres ret.
Jeg så for ikke så længe siden en AR 1750 Berlina til salg i Italien med en GTA motor med twinspark jeg erindrer den havde 160-170 hk må være lidt af en sjov fætter at drøne rundt i.
Altså Bertone Coupe’en er overeksponeret. Jeg mener fortsat, at den er kønnere end Berlina’en.
Køb en Flavia Coupe S1. Så er du sikker på ikke at se andre i samme bil som dig, her i landet .
Eller en 2000 Coupe. Eller en hvilken som helst Flavia Berlina. Eller en Sport. Eller en Convertibile.
jaja skal jeg nok Vinc men lige nu går EM kampen igang igen og så må bildrømmerierne på pause i 45 minutter.
Claus køb min den gule Giulia super så får du en bil du både kan bruge til chokoladebil til en tur på havnen og ikke mindst så er den næsten klar til banerne i 65 klassen og i den nye opdeling herhjemme med rette kører oplagt DM vinder nu da jeg trækker mig fra at deltage i hele DM serien Ps Jeg tror den vil være mere driftsikker som den der lyseblå af vestlig herkomst
Herluf, gul er ikke håbets farve – det er lyseblå! Eller til nød brun. Men jeg køber dit bud på driftsikkerheden.
Og så kan der vel ikke være to meninger om, at Alfas coupé er kønnere end Berlinaen – kan der?
Derudover er du inde på noget, Vincenzo: Coupéer er nok til de meste fornøjelseskørsel i dag. Men derudover FINDES der jo nogle der vitterligt også byder på god plads – min gamle 628, for eksempel. Der KUNNE bare ikke bakses mere end to kasser chokolade ind i Fulviaen, og det er ligesom ikke helt nok.
Jeg siger ligesom John F. Kennedy: “Ich bin ein Berlina”
Fire døre til mig, tak. Og jo, Claus: jeg synes faktisk at både Giulia 1300/1600 og Berlina 1750/2000 er kønnere end Coupéen. Især første aftapning af Giulia har så meget personlighed og så meget finurlig charme over sig, at jeg bare ved at kigge på den bliver helt varm om hjertet. Coupéen er da osse nydelig, bevar mig vel, men fire døre er og bliver min favorit.
(Jo, jo, jeg har godt nok en coupé – men den er altså bygget på en uforkortet Berlina-undervogn.)
;-)
En Berlina til salg…. Fiat http://www.coys.co.uk/auction.php?itemID=1868&auctionID=24
John F. Kennedy: “Ich bin ein Berliner” …
JA! – det var vist godt han ikke var i Frankfurt, eller Hamburg – den dag …. HA HA! :-)
Men jo, der findes mange skønne Berlina’er, Saloons og sedans…. men apropos forleden omkr. “Guldalderen” – har effektiviseringen og udviklingen jo også gjort dem til en uddøende race, til fordel for Hatchback’en, MPV’erne og stationcars osv …. hvilket også gør begrebet “4 dørs coupé” noget udvandet ….. ;-)
Og pudsigt nok dukkede der i løbet af dagen i går billeder op – fra Mercedes – af ‘verdens første stationcar Coupé’! Christ altså………….
En af verdens første coupe stationcars kunne være SAAB 99 Combicoupe – en af mine yndlingsbiler som jeg var meget glad for. En anden er Alfa Romeo 156 Sportswagon. jeg kan huske vi var nede på Centro Stile på en AR klubtur og så prototypen som vi alle var ret vilde med og det der mest kvalificerer den som stationcarcoupe er jo at den faktisk har mindre bageageplads end den tilsvarende Berlina.
Yil nr. 23, Vinzenco: Faktisk så var Jaguar E-type Fixed Head Coupe dyrere end tilsvarende Open Two Seater fra ny. Nu er det så lige omvendt. merprisen for en OTS er 100,000 – 150.000.
Rigtigt Lars D., Alfa 156 Sportwagon har 10 l babageplads mindre end Berlinaen. Så vi skal have tagboks på i ferien ;-)
Rigtigt Søren. Den havde jeg glemt. Men ellers?
Det var da i øvrigt en smuk omskrivning af Kennedys citat, Martin. Der som bekendt var morsomt nok i sig selv, da det jo ikke hedder “ein Berliner” men bare “Ich bin Berliner” – derved VAR udtalelsen jo nøjagtigt ligeså morsom som hvis han havde sagt “ein Frankfurter” eller noget.
Mercedes’ Coupe Estate har jeg lige googlet og fundet billeder af: Og igen må jeg le overbærende – men forsigtigt, da det jo var Mercedes der grinede sidst med CLS’en, der jo BLEV en trendsætter. Det har jeg godt nok svært ved at se ske med CLS stationcar, det må jeg sige. Den er jo bare en stationcar? Men bonuspoint for træ i bagageafdelingen!
SAAB Combicoupé, Lars – ja, fuldstændigt enig: Den er i hvert fald hundrede gange mere coupé end Mercedes’en – men også noget mindre stationcar. I det hele taget synes jeg selv i mit vildeste frisind, at begrebet Coupé Estate er så tæt på nonsens, som man kan komme.
Og lige for at komme tilbage til SAAB CC: Jeg har jo fortalt, hvordan jeg jævnligt ser en på posthuset, når vi mødes med vores pakker. Og han kan altså have mange, mange flere med end jeg kan i PI’en, det må jeg jo indrømme. Jeg ville faktisk gerne prøve sådan en, men eje en – nej, ikke lige nu.