Register

17 − eight =

A password will be e-mailed to you.

Det er en fornøjelse af høre, når I nyder at læse med på ViaRETRO. Men pas på: For meget læsning kan fremprovokere vilde drømme. Det måtte Lars Rolner sande: I 2007 læste han førsteudgaven af bogen om Fyrst Borgheses rally fra Peking til Paris i 1907. I maj i år kører han løbet.

Dette er en sand historie: I 2007 fik Lars Rolner bogen “Peking-Paris im Automobil. Eine wettfahrt durch Asien und Europa in sechzig Tagen”. Bogen er skrevet af journalisten Luigi Barzini, der ledsagede Fyrst Scipione Borghese på turen, der altså foregik i 1907. Og efter at Lars Rolner havde læst om deres eventyr kunne han ikke slippe tanken om, at dét måtte han prøve. Og sådan bliver det i år: Efter to års forberedelser starter han og hustru Anette den 28. maj fra Peking. Foran dem venter 12.247 kilometer  af stærkt varierende kvalitet rallyrute.

Men lad os starte med begyndelsen, som var i 1907: Det var stadig bilernes barndom, og Frankrig var langt fremme i udviklingen. Den franske avis Le Matin udfordrede i januar ganske frækt læserne med spørgmålet om der var nogen, der ville køre fra Paris til Peking denne sommer:

Le Matins udfordrende artikel i 1907.

Le Matins udfordrende artikel i 1907.

Ruten som de lagde op til var på 15.000 kilometer! Og mange mente ganske enkelt, at opgaven var umulig. Ikke desto mindre eller netop derfor tiltrak turen sig en masse opmærksomhed for eventyrere af forskellig art, og forhåndinteressen var ganske stor – der var tale om omkring fyrre kæmpende hold. Men efterhånden som det materialiserede sig at løbet faktisk ville blive til noget, og at kørselsretningen af vejrmæssige årsager var vendt om, så sprang de fleste fra da afrejsedatoen mod Peking nærmede sig, og kun fem hold startede i Peking, den 10. juni 1907.

Starten i Peking 1908.

Starten i Peking 1908.

At kalde det et “løb” er måske så meget sagt: Der var en starter, der flagede holdene af sted. Og han fløj så tilbage til Paris, hvor han mange uger senere kunne flage vinderen over målstregen. Hvad der skete derimellem var der ikke mange regler for. Holdenes fremdrift blev bekræftet af indsendte telegrammer fra stationerne undervejs, og det gjaldt sådan set bare om at komme først. Derfor betragtes løbet i dag som verdens første rigtige langdistancerally. Og mens det selv i dag ikke er nogen leg at køre fra Peking til Paris – så var det selvfølgelig mange gange værre dengang: For hundrede år siden trafikken noget lettere, men vejnettet og den øvrige infrastruktur jo ufatteligt meget ringere og slet ikke indrettet til bilerne endnu.

Fyrst Scipione Borgheses hold havde ikke bare den bedste vogn, men også det bedste hold.

Fyrst Scipione Borghese havde ikke bare den bedste vogn, men også det bedste hold.

Hensigten fra Le Matins side var primært også, at løbet kunne vise fransk automobiltekniks overlegenhed. Men sådan gik det bare  ikke, for Fyrst Borghese vandt i sin Itala. Stort: Der gik yderligere næsten tre uger, før nummer to ankom! Den 7-liters Itala var ikke bare konkurrenterne stærkt overlegen, den havde også kørt som det veritable urværk, fordi holdet både var bedst forberedt og havde den bedste vedligeholdelse undervejs. Undervejs var bilen godt nok faldet af en bro og havde lidt andre udefrakommende genvordigheder, men intet havde opholdt dem ret længe.

Broen holdt ikke - det gjorde den 7-liters Itala.

Broen holdt ikke – det gjorde den 7-liters Itala.

Ud af de fem startende nåede de fire frem til Paris: En trehjulet fransk Contal udgik i Gobiørkenen (hvor jeg et sted læste, at den ligger endnu), men det hollandske Spyker-hold udviste stort gentlemanship og undervejs hjulpet de to franske De Dion Bouton. Og slog dem alligevel, hvorved Le Matins plan endeligt gik i vasken. Men den 30. oktober havde fire biler altså kørt et 15.000 kilometer langt rally og dermed havde automobilet vist sit værd.

Sejrsindkørsel i Paris.

Sejrsindkørsel i Paris.

Det er svært at forestille sig i dag. hvor svært det har været: Bare sådan en ting som betaling igennem de mange lande, længe før kreditkort? Jo, de brugte sølvbarrer, såmænd – som holdene skrællede lag af, når der skulle betales! Overnatning? De sov under bilerne. Navigering? Tjah, kort var jo mangelfulde, så det har heller ikke været let. Næsten intet har været let, faktisk og selv noget af det allermest basale, nemlig benzin, krævede grundig rekognoscering at finde. Så det VAR en kæmpe bedrift, dengang i 1907.

Og nu skal Lars Rolner så gøre det efter. Årets udgave af Peking-Paris er den femte af den historiske genoptagelse af løbet, og nej, det er ikke helt det samme som i 1907. Men hvis man tror, at kørslen er en stafet imellem luksushoteller og champagnesmagninger så tager man fejl:  De 12.000 kilometer fører stadig tværs igennem uvejsomt terræn, over bjerge, igennem ørkener – og dagsstrækningerne ligger mellem 200 og 700 kilometer. Og der er stadig langt imellem værkstederne. Derfor har han og hustru Anette forberedt sig igennem to år, og da jeg mødte dem i april var det på en testtur i Danmark. På 1600 kilometer! Jo, alting er stort dimensioneret på dette eventyr.

Lars og Anettes våben til Peking-Paris: En Bentley 4.5 fra 1928.

Lars og Anettes våben til Peking-Paris: En Bentley 4.5 fra 1928.

Således også bilen, for deres vedkommende: Lars Rolner har ejet den skønne Bentley 4,5 Tourer fra 1928 siden 2007, og planen var dengang at køre Le Mans Classic med den. Det har han gjort to gange siden, og selvom han er mest kendt for noget nyere køretrøjer, så er han tydeligvis meget begejstret for den store Bentley, som han betragter som noget nær et teknisk vidunder: Overliggende knastaksel, dobbelttænding, fire ventiler per cylinder, 12 volt og elstart. Parret har brugt den flittigt på ferieture i England og Europa, for den hedder ikke Tourer for ingenting. Den store motor yder over 110 hestekræfter og Lars stod inde for, at den fuldstændigt ubesværet holdt en marchfart på 120 km/t i overdrive. Den meget store og meget massive vogn virkede så uforgængelig som meget lidt andet automotivt jeg har skuet. Og den lød ligeså.

De to eventyreres hjem for 33 dage havde for en sjælden gangs skyld kalechen oppe.

De to eventyreres hjem for 33 dage havde for en sjælden gangs skyld kalechen oppe.

Den har også noget at have det i: I 2011 blev motor og bagtøj renoveret og i år fik gearkassen turen. Det alene er tre ret væsentlige punkter for enhver bil, naturligvis, men det var langtfra gjort dermed for Bentleyens vedkommende: Hele chassisrammen er forstærket med en meget diskret tilvirket parallelramme, hele undervognen er renoveret, forstærket og optimeret til uvejsomt terræn: Lidt større frihøjde, lide blødere affjedring – og lidt mere her og lidt mere dér hele vejen igennem. Der er ikke en skrue, der ikke er rørt. Der er ikke et system, der ikke er optimeret – eller ligefrem dubleret: Bentleyen har tre forskellige benzinfremføringsruter, masser af filtre til skidt- og vandudskilning, og ekstratanke, så den kan rumme cirka 150 liter ringe kinesisk benzin.

Det stolte britiske mærke er selvfølgelig mest kendt for Le Mans-sejrene, som også blev vundet på soliditet.

Det stolte britiske mærke er selvfølgelig mest kendt for Le Mans-sejrene, som også blev vundet på soliditet.

Den så solid ud, der i tågen på Fyn denne kolde aprildag. Og sådan lød den også. Som soliditeten selv. Bortset fra tæpper til at holde varmen var bilen næsten ubelastet den kolde forårsdag, for endnu var værktøj, reservedele og udstyr til passagernes månedlange beboelse i bilen ikke monteret. Det ville på startdagen føje 200 kilo til bilens køreklare vægt, der dermed ville nå et stykke over to tons.

En mand, der har læst for meget - og hans kone, der aldrig har boet i telt i en ørken før: Lars og Anette Rolner.

En mand, der har læst for meget – og hans kone, der aldrig har boet i telt i en ørken før: Lars og Anette Rolner.

Og således rustet vil de to altså drage afsted fra Peking den 28. maj og forhåbentligt ankomme til Paris en god måned senere. Efter en tur, der virkelig ikke bare er den rene fornøjelse. Og jeg må tilstå, at jeg undrede mig over det -hvorfor Lars forfulgte dette vanvittige eventyr så konsekvent? Hans svar: Bogen om Fyrst Borghese tur i 1907 havde grebet ham helt og aldeles. En bog!

Se nu bare hvad læsning kan føre til. Og skulle I have læst til at læse mere, så kan I følge de tos strabadser undervejs: Deres eventyr bliver dokumenteret på bloggen hér – og når starten er gået kan bilens færd sågar følges via GPS-sporing. De to regner med at lave et indlæg om dagen undervejs, komplet med billeder også. Siden Borgheses tur er satellittelefonen nemlig opfundet – men det vil sjovt nok ikke hjælpe de to med rent faktisk at komme til Paris, kun vores andres muligheder for at følge med. Det hører med til historien at dette store projekt kører for velgørenhed til fordel for den danske Børnecancerfonden og den (tilsvarende) tyske Phönikks Stiftung, og man kan donere penge hér.

Så lad os krydse fingrene for dem, allesammen: Held og lykke her fra ViaRETRO!

God søndag!

ViaRETRO påtager sig intet ansvar for skøre idéer som følge af dette eller andre indlæg. Enhver holdning er udtryk for forfatterens og citeredes egne personlige synspunkter, og ViaRETRO kan ikke drages til ansvar for disse. 

 

 

 

 

 

19 kommentarer

  1. Herluf

    Er der ikke noget med at en anden “Dansker” har kørt den samme tur for ca 10 år siden H K Jessen godt nok bosiddende i Belgien på det tidspunkt ved ikke om han er levende længere da han allerede dengang var en ældre herre Han har deltaget i CHPG i Bentley Blowers efterfølgende med lidt motorbrand Mødte ham på Munkebjerg vistnok i 2003 hvor han fortalte lidt om turen og hvordan han havde fået slæbehjælp i Indien af en Elefant Ingebrit Højvang (Alfaklubmedlemmerne kender hende) tilbød at pudse han Bentley men det skulle hun bare lade være med for det var patina fra turene han havde kørt

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    Jo, der er andre danskere, der har gjort turen: På testturen i april var Lars og Anette omkring Tisvilde, hvor de fik nogle sidste-øjebliks tips fra et hold, der i 2010 havde kørt løbet i en Pontiac fra 1926.

    Svar
  3. Lars R

    Vi mødte Hr Jessen, da vi i 2010 deltog i Le Mans Classic, han var en meget frisk ældre Herre og vo fik en god snak med ham om Peking/ Paris, han havde kørt turen, jeg mener fra London til Peking og som han ordret sagde: ” drenge, jeg deltog med min søn, jeg var dengang 72 og han 19, da vi ankom i Peking, var jeg blevet 10 år yngre og min søn 10 år ældre!!!
    Det var en fejl at køre til Peking, der var sgu ikke meget ved at komme til Peking efter så mange anstrengelser, nej, i skal køre fra Peking til Paris”

    Svar
  4. Soren W

    Spændende tur Lars og Anette. I har jo altid givet fuld gas!
    God tur, men vi ses jo nok i Aarhus næste weekend?

    Svar
  5. Nikolaj Mortensen

    Stor respekt herfra.

    Jeg er vild med bilen , og jeg er vild med ideen om at gøre noget ekstremt. Jeg krydser fingrer og håber på alt det bedste for Lars og Anette og selvfølgelig også Bentley”en. Held og lykke Team Rolner.

    Nikolaj Mortensen.

    Svar
  6. Jensby

    Herluf, han kørte en tidlig Bugatti det år i CHGP, men var oppe sammen med Bentley Boys. Jeg var official og med omkring slukningen af branden i bilen. Han var rimelig cool og steg bare ud i sine hyttesko som han mente var blevet lidt varme da der gik ild i bilen!!
    Spændende med Peking -Paris, det er jo episk :) og hvis i ikke er det allerede så bliver man vel rystet godt sammen på sådan en tur.
    Held og lykke, glæder mig til at følge med på sidelinien
    Erik Jensby

    Svar
  7. Henning Pryds

    Glæder mig til at læse og se med. Virkelig fin ide!

    Knæk og bræk – hvis det altså hedder sådan, når det nu foregår i en smuk Bentley.

    Svar
  8. Scalino

    Held og lykke herfra! For mig lyder 12000 km i en 80 år gammel bil som opskriften på en skilsmisse…

    Svar
  9. jewer

    Det er altså noget af et eventyr de begiver sig ud på. Glæder mig til at følge med.
    M.h.t. Jessen kan jeg huske en annonce fra Stanley Mann( Vintage Bentley forhandler) der var for en del år siden i et engelsk klassikermagasin. En helsidesannonce hvor den halve side var en hilsen fra en vis Hr. Jessen med et billede af en Vintage Bentley i højderne i Himalaya. Teksten lød sådan nogenlunde i retning af: Bentley’en trækker vejret fint hér i den tynde luft – det er lidt værre med os andre. Gæv gut, Hr. Jessen:>).
    Jeg kan huske at jeg i første omgang blot var fascineret af billedet af den gamle Bentley højt oppe i Himalaya. Så opdagede jeg, at Dannebrog var sat fast bag på bilen!

    Svar
  10. Ryhl

    DET bliver da en fantastisk tur …. bare turen, men også na-turen, og kul-turen ;-) – og de uforudsigelige oplevelser, der garantrisse ellers følger med.
    Og så i sådan en vidunderlig gammel endurance-klassiker. DET er da både at rejse i tid og sted …
    Man ku’ fristes til at sige, at der skulle en maskinmester med ombord, som i gamle dage – men det er der måske også, i nødvendigt omfang.

    Nu er det jo ikke os alle beskåret at køre Bentley, – men turen kunne da være – næsten – ligeså spændende i 2CV :-) … eller nogle stykker. Det er vist forresten også gjort …

    Svar
  11. Fritz Hansen

    Jeg har tilbragt mange nattetimer i selskab med Jessen. Jeg husker især Fanø- løbet for 10-13 år siden.
    Super underholdende mand og altid god for et godt grin.
    Min gamle ven, og nu nye arbejdsgiver, Per Weiss lavede nogle nye dele til det overgear som Jessen havde fået bygget på Bentley’en. Det var til den spinkle side til den store “lastbil” som Ettore kaldte Bentleyen.

    Held og lykke og rigtig god tur til Rolners.

    Svar
  12. Lars T Madsen

    Herligt at kunne følge med i strabasserne, en spændende udfordring.

    Lars, hvad er tanken med nummerpladen – WO kan jeg gennemskue, men 45H (der er jo gerne en tanke bag dine nummerplader)?

    Det ser solidt ud, tilmed med Balofix :)

    Svar
  13. Kai

    Jeg kan huske, første gang jeg så en Bentley (Blower).
    Det var første gang jeg var til CHGP.
    Jeg havde set i programmet, at der skulle køres race med noget gammelt lort, og havde tænkt mig at først komme, når det var slut med det gamle skrammel!
    Mine underlige tanker blev gjort grundigt til skamme, jeg blev så betaget af de kæmpe mekaniske monstromer, der virkelig leverede race.
    Jeg har siden det, haft den som ubygget samlesæt, som jeg en dag vil bygge til slotrace. Desværre er mine evner til samle-og-male-finishen næsten ikke eksisterende, så af ren respekt har jeg ikke givet mig i lag med den.
    Slotchassiset skal laves så det minder om det fra byggesættet, altså fuldt integreres, og det bliver også noget af en opgave at konstruere og tilpasse det, men en dag…

    At køre sådan en tur, som de 2 i artiklen, det er noget af en bedrift, for mand, bil og ægteskab, og sådan nogen historier har så megen skønhed, synes jeg.
    Laver i en form for dagbog, som vi måske kan få lov at læse, enten live eller som en rejsebeskrivelse, senere?

    Svar
  14. Peter Plys Karlsen

    Et fantastisk eventyr, som jeg håber på at kunne få lov til at prøve en dag.
    Det blir´ stort… og det er stort at køre det for velgørenhed til familier med kræftramte børn.
    Jeg håber på at lykken må tilsmile Lars og Anette Rolner. I har fået et fantastisk startnummer.
    Jeg glæder mig til at læse om et rigtigt eventyr.
    Rigtig god tur…pøj, pøj.

    God aften

    Svar
  15. Lars R

    Hej Alle,
    Hr Jessen er en skøn Herre, han kommenterede i bedste Morten Korch stil,
    “Det mangler et accessoir på jeres Bentley….en humidor, den er uundværlig!”
    Andreas (min søn) og jeg nød de to timer vi talte med Hr Jessen, ja og fik også
    røget en cigar sammen.
    Vi kommer til CRAA med ’65 911’erne, denne gang dog den moderne biler!!!
    Scalino, du kan have lidt ret, i tilmeldingsformularen skulle vi angive om vi er et ægtepar,
    vi skrev; ved starten i Peking ja, mht ankomsten i Paris, kunne vi ikke garantere det……
    Vi har heldigvis også et overgear, ved 2000 omdrejninger holder vi en fart på 110 km/t
    og topfarten er 160 km/t. På anbefaligt af Hr Jessen har vi monteret andre karburatorer,
    vi valgte SU H8 sandcast C Type.
    WO, er selvfølgelig Walter Owen 45 er 4.5 H er historisk. I Tyskland findes der historiske nummerplader, så er bilen ikke underlagt de skrappe tyske miljøkrav og vægtafgiften er væsentligt reduceret. For at få en historisk nummerplade, skal bilen være i god stand og original.

    På vores hjemmeside http://www.pekingtoparis.de vil vi dagligt opdatere vores BLOG med en tekst og billeder i det omfang det er mulig at få en forindelse til omverdnen. Efter ankomsten i Paris agter vi at køre bilen til Egeskov slot, hvor den bliver udstillet frem til midten af august. Vi slutter af med et foredrag om turen, her vil vi også overrække en check til Børnecancerfonden.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.