De allermest faste læsere vil (måske) erindre, at jeg engang havde en Scimitar. Eller to, faktisk. Som jeg solgte for fem år siden, fordi jeg ikke kunne overskue at få dem lavet færdige. Forleden ringede en mand mig op for at fortælle, at han nu var den lykkelige ejer. Men de var stadig ikke færdige!
Jeg nævnte dem faktisk for nyligt, de to Scimitars – nemlig i indlægget om min genfundne begejstring for Reliants Scimitar, som jeg i efteråret prøvede af påny: Genlæs det hér, om I vil. Som sagt er jeg stadig vild med modellen, og syntes faktisk begge mine var ret gode i både farve, stand og specifikationer. Da det kom til stykket skulle der dog alligevel laves lidt af hvert, og vi (den første var min første delebil) fik det ikke gjort med den første og jeg fik det heller ikke gjort med den anden, som jeg købte til mig selv umiddelbart efter salget af den første. Og solgte med et kæmpe tab.
Min anden Scimitar: 1970, manual SE5 med overdrive og lille frontspoiler, som jeg ikke har set ret mange med. Men de var jo håndbyggede, hver og en.
Det pudsige er, at køberen af min anden Scimitar var den samme, der havde købt vores første. En driftig sjællænder, der havde renoveret både biler og motorcykler før. Jeg hørte fra ham nogle måneder efter afhentningen af den anden Scimitar, og havde indtryk af at projekterne var godt undervejs – men (selvfølgelig) havde taget til i omfang, hvorfor han fik renoveret motor på den ene. Jeg så dog for mig, hvordan han lige fik to gode biler ud af mine to lette projekter, og derefter solgte den ene og beholdt den anden for en slik – hvilket som jeg forstod det var nøjagtigt hans plan, for hvad skulle man dog også med to biler af samme slags? Så mistede jeg telefonnummer og email på køberen (jeg mener han hed Stig?), og hørte ikke fra ham igen.
Men i sidste uge ringede der så en mand, der gerne ville snakke Scimitar. Han havde netop købt en bil, som han – efter have undersøgt dens forhistorie – mente måtte have tilhørt mig. Jeg blev dog temmeligt forvirret under samtalen, fordi jeg syntes der var flere ting, der ikke stemte overens – men efter en del snak gik der en prås op for mig: Han havde ikke købt én bil – men to biler, og ja, det var mine to biler. Så vidt så godt. Men der gik længere tid endnu før jeg forstod, at ingen af dem var kørende endnu!
For at gøre en lang historie kort: Han havde ikke købt mine to biler af ham jeg i 2009 solgte dem til, men af en anden (eller tredie/fjerde mand, om man vil), og nøjagtigt hvem der havde lavet hvad fortabte sig i glemslerne. En motor var ganske rigtigt (eller skulle efter sigende være) renoveret, men til gengæld var den ene bil (eller den anden, om man vil) skilt ad i atomer. Hvorvidt det er fremskridt er svært at sige – men de iskolde fakta er, at de to biler efter at have passeret igennem mine hænder og tre ejere mere stadig ikke var kørende i Danmark. Og de gik for at være nemme projekter, som jeg trods alt (stort set, plus/minus, bopbop) kørte hjem fra England!
Beviset: Den kørte faktisk, og fra færgen i Esbjerg gik det fint. Bemærk omdrejningstallet: En manuel Scimitar med overdrive er utroligt langbenet, og går kun godt 1500 omdrejninger ved 80 km/t.
Jeg er nogle gange blevet drillet noget for min mistænksomme tilgang til projekter, hvor nemme de end måtte synes: For det første ved jeg bare, at det ikke er noget for mig. For det andet griber de altid om sig. For det tredie bliver de til tider slet ikke afsluttet. Og så kan mere driftige mekanikere end mig sagtens grine og sige, at det gælder kun mig. Men historien her viser dog, at der er andre. Og jeg håber så for de to biler, at fjerde danske ejer er lykkens gang for dem.
Hvorfor jeg så lige skulle på den galej igen forstår jeg heller ikke helt selv, og gløggen i går hjalp sært nok ikke. Men jeg havde lovet at præsentere min nye bil til gløggaftenen, og de gjorde jeg så. Fakta er,
1) at nyanskaffelsen heller ikke er kørende
2) at det er en Reliant Scimitar GTE
3) ja, at det faktisk er to Reliant Scimitar GTE!
Den hjemlige garagehygge med gløgg på ild (og tunet med Pedro Ximenez-sherry) blev næsten spoleret…
…da jeg åbnede døren ind til det uhyggelige dyb, der gemte på den (ene) nye vogn.
Det er småsvært at forklare, indrømmet – men jeg er bare vild med Reliants geniale GTE-koncept. Den ene af de to biler er altså heller ikke så ringe. Sælgeren mente, at karburatoren bare skulle monteres (den lå i bagagerummet) og tændkablerne sættes på (de lå i kabinen), så kunne den køres til syn. Imidlertid manglede karburatoren gasspjældene og strømfordeleren sin indmad og han leder stadig efter dem – og en støddæmper var læk og alle fire dæk rådne.
Så den kører stadig ikke og da slet ikke til syn. Det går den anden (altså den på billederne) heller ikke (mere), efter at jeg tog karburatoren fra den…thuhej, hvor det starter godt.
Ikke desto mindre præsenterede jeg Scimitar (nummer 1, den grønne) med pomp og pragt til gårsdagens gløggearrangement, og selvom jeg nok selv var den mest begejstrede, så fornemmede jeg dog en vis forståelse. Jeg regner med mere forståelse, når jeg viser den anden. Den er allerede nu i væsentligt bedre stand. Dog uden at være kørende. Det bliver den forhåbentligt inden jul.
Bonusinformation: Jeg VED godt, at den trænger til at blive poleret.
Jamen tillykke med Scimitar. Scimitar er cool. Sådan lidt på en Interceptoragtig måde, bare mindre…
Men hvad skal du med to..?
Og hvad skal du med projekter..?
Hvordan går det med den gamle Volvo..?
Og pas nu på med at tro at en Scimtar er helårsduelig bare fordi skallen er glasfiberforstærket polyester. Det indenunder ruster stadigvæk gladeligt…
Glæder mig til at se den kørende, om ikke andet til foråret, (når du lejer Ring Djursland til Via RETRO patruljen…)
Som bestyrelsesmedlem af Hovedstadens forening for langvarige bilprojekter, giver jeg dig hermed min offentlige velsignelse. Det er ufornuftigt på den elskelige facon. At du købte to biler øger respekten og muligheder for beretninger fra Djursland.
Havde jeg været hos dig Claus, havde jeg vist behørig glæde og respekt.
Som du ved, er også jeg bidt af de skønne glasfiberbiler :-)
Hvis skelettet inde under er blevet lavet og beskyttet ordentligt !
Dertil ser det ud til, at du kan få muligheden for at lære noget om saddelmagerarbejde.
Start gerne en projekttråd om dette, så jeg har noget at lure af fra, inden jeg selv skal igang (efter renoveringen af Busso’en og Citroën’en er byttet til en… Panda(?) ).
Nu hvor jeg selv er ved at vride mig ud af et “projekt” er det altid bekræftende, at se andre, som kaster sig ind i det.
Taktak. Jamen, jeg skal IKKE have to, Søren W – den grønne skal sælges. Som sagt, så var det den anden, der trak. Han ville bare sælge dem sammen.
Jeg ønsker ikke at være medlem af den forening, Søren!
@ib-erik: “Special price for you”!
Umiddelbart ser det ud til at den grønne er venstrestyret?
Er den anden også det?
Tillykke med familieforøgelsen ;-)
Jeg har altså ikke fået tømt garagen endnu :-D
Men bytter gerne med nogle lækre alu-Honda fælge ;-)
Tillykke med vognene. Efter den grønne farve at dømme er det ikke dine to tidligere biler du har købt tilbage? Det bliver et/to spændende projekter at følge. Nu har du vel sikret dig at de nye biler ikke lider af samme skavanker som de to tidligere?
Holmen, rigtigt set: Den grønne er venstrestyret, og dermed ganske sjælden (én ud af 177) og formentligt salgbar selv som projekt. Håber jeg. Den anden brugte jeg lang tid under bunden på, Christian N: Den var solid. Ja, faktisk direkte flot. Og højrestyret. Hvilket ikke betyder noget for mig. Hvorfor jeg beholder den. For evigt.
Jeg tror måske det hele giver mere mening, når jeg viser den anden…
Stationcar coupe er et både populært og praktisk koncept, hvorfor flere har kastet sig over det, Volvo, Lancia Porsche 924/944/928 og Jensen (hvis man ejer en oliekilde) for at nævne nogle.
Tilsyneladende er Scimitar den vanskeligste at renovere, på trods af glasfiber karosseri og galvaniseret chassis. Jeg har læst om flere “body off” renoveringer, hvor chassiset alligevel var godt tæret. Og så er der noget med glasfiber og elektriske stelforbindelser, som altid er f*cked up.
Held og lykke med projektet/projekterne ;)
@Claus. Tak for glögg i går aftes. Det var en rigtig hyggelig aften. Og en (eller to) Scimitar er virkelig god stil. Jeg glæder mig til at se den gode af de to biler
Tillykke Hr. Ebberfeld …
Hvor mange projekter har du nu?? eller har du fået solgt ud af Volvo´erne og andet ??
Jeg for en glæder mig til at følge dens vej tilbage til landevejen….
Tillykke med projektet !
det må være 1. gang du går i gang med et helt projekt ? , de andre er vel ufrivilligt blevet til del-projekter – motorer og lign.
alt muligt held og lykke med det, det vigtigste med projekter er jo bare at være fokuseret og ikke miste håbet/gejsten og så bare knokle igennem og betale hvad det koster i tid og penge, altid en fornøjelse når man får lavet en bil som andre har givet op i.
her er også et projekt som ser spændende ud, hvis jeg havde pladsen…. aner ikke hvordan sådan en kører men spændende ser den ud.
http://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/subaru/xt/annonce/25799914-2-stk-alcyone-18-turbo-4×4
Tillykke tillykke… Prægtigt køretøj som jeg glæder mig til at lære lidt mere om her på ViaRetro.
Nu mangler du bare at købe de 2 første tilbage også!!
Det kan hurtigt gå galt med projekter, det er jo altid nemt og hurtigt at skille ad men opbygningen kan være langvarig (især når man også skal bøvle med arbejde + familie og andre hverdags sysler)
Det er lykkedes mig at samle en hel bil (det tog vist 2-3 år) og den næste har snart været undervejs i 6-7 år. Den tredje har jeg svoret ikke at skille ad men bare skrue på hvis den knækker.
Men men men der er ikke noget der slår de fantastiske timer man kan bruge på at drømme/researche sit nye projekt!!
En gang ud i fremtiden tror jeg også jeg hopper på sådan en glasfiber-krabbe med V6!
Stort tillykke med det spændende projekt, som jeg er helt sikker på at vi vil færdiggørelsen af.
Jeg glæder mig til at læse de løbende artikler om projektets udvikling.
Tillykke med projekterne, spøger Projektkongen på sidelinien eller skal du selv i gang?
Hvad stand er den grønne i, hvor meget skal der laves?
– og hvad koster den?
Tillykke med “drømmebilerne”
Hvornår ser vi den gode ?
Fedt hvis den har den gule farve
Hey! Scimitars, igenigen. Stort til lykke med dem – og held og lykke med projekternes videre fremgang. Siden jeg første gang så en for mange mange år siden(i Storkøbenhavnsområdet nogle gange, gul, venstrestyret), har jeg syntes, at det er en rigtig fed bil. Jeg ville s’gu beholde den grønne – den er venstrestyret:>)
Engelske biler i glasfiber er noget af det fineste i denne verden. Jeg er sikker på at det nok skal give dig nogle rigtige lykkelige problemer. Og så er det smukt og underligt på samme tid, at handle to ens biler af gangen, når der nu ikke er tale om at den ene er en donorbil. Det er vel kun indenfor jagtrifler man ser noget lignende.
Hey, Niels (@nb): Jeg har en HELT speciel pris til dig…
Og hov: Hvis jeg nu finder en tredie, så kan Søren også få éen, og hele redaktionen køre i Scimitars.
Juhle, den gode vil jeg først vise, når den er kørende. Selvom jeg er ved af sprænges efter at vise den!
Den grønne skal koste 2000 Euro, mener jeg – tvivler på, at den kan sælges i Danmark. Den kørte på fire cylindre inden jeg tog karburatoren af den og bremsede kun på håndbremsen. Har lige været under den i dag, og selvom det er uhyggeligt grimt dernede, så virker det meste solidt. Men derfra og til at sige nøjagtigt hvad der skal laves er der et stykke vej, @Ole JAGmann!
En Scimitar, særligt i grøn, er i øvrigt tæt forbundet med jagtrifler, det siger næsten sig selv.
Aha.. på billedet fremgår det jo klart og tydeligt hvordan en Scimitar GTE skal rubriceres. Det er en High Performance Estate, ikke noget shooting brake her.
Det er rigtigt, Christian – men der er dog et vist overlap. I min optik er Scimitar GTE verdens første fabrikbyggede shooting brake, selvom de kaldte den noget andet.
Et monumentalt TILLYKKE Claus!! :-D
Den gode af dem er vel koerende inden jeg kigger forbi DK igen til sommer?? – Jeg glaeder mig til at se – og hoere – den…
Så rigeligt, Anders, så rigeligt.
Tror jeg. Men tak for tilliden!
Tillykke Claus så længe du har dem. De skal jo videre ikke?
Shooting break er klart nok en gammel betegnelse fra man havde bøsser i bilen (til at skyde med). På billede af den grønne Scimitar er det ikke bøsserne eller de manglende bøsser man skal lægge mærke til, men at de er ved at købe nogle antikke stole og meget praktisk har plads til dem bagi ;o)
Før Scimitar lavede Sunbeam Alpine i 1960 en shooting break i tre eksemplarer. Man gav nok op fordi den ikke var helt vellykket, men om Scimitaren er inspireret heraf er nok usikkert.
Det er en keeper, Lars!
Ja, den britiske tradition for vogntypen er jo direkte videreført i Scimitar, men jeg synes det er påfaldende, at en GTE er mere helstøbt end de fleste “rigtige” shooting brakes, uanset om det så er Allard eller Aston Martin.
Og det er altså ikke noget jeg siger, fordi jeg lige har købt en! Det har været sådan i mange herrens år, og det er DERFOR jeg har købt en. Eller to, men lad nu det ligge.
Til lykke. Sådan en vil jeg også have. Skal jeg også have. Godt valg!
:D
@jensen, skal den være grøn og venstrestyret? Så giv lyd: Fik jeg skrevet at den kun koster 2.000 Euro eller et tilsvarende antal kroner?