Jeg kom for skade at trille lidt rundt i en Ferrari 348 for nogle uger siden. Og var egentligt overrasket over, at jeg kunne lide den.
Overrasket over at kunne lide en Ferrari? Et af verdens største bilmærker og hæderkronet producent af nogle af de mest markante sportsvogne i halvtredserne, tresserne, halvfjerdserne, firserne osv.? Hvad er der ikke at kunne lide? Jamen, for det første var halvfemserne ikke deres mest stolte periode. For det andet var 348’eren ikke deres mest lovpriste bil fra den periode. Nærmest tværtimod. Det siger måske ikke så meget, for de havde faktisk ikke mange modeller i den periode. Testarossa led den tort at blive mere og mere botox’et, mens 348, der egentlig var en genfortolkning af storebroderens markante gælledesign, bare blev – ja, droppet.
Den fejler da ikke noget?
Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt, for 348 genopstod som en (smuk?) svane som 355. Min personlige teori er, at Ferrari blev tvunget ud i dét projekt af primært Honda NSX, som mange (inklusiv mig selv, der prøvekørte den hér i indlægget Den bedste bil jeg har prøvet: Honda NSX) var meget imponerede af. Og da 355 var en meget bedre bil end forgængere, så blev 348 ligesom glemt lidt – som “den langsomme lillebroder til Testarossa”.
Det er den jo egentlig ikke – langsom, altså. Jeg husker den blev verificeret som over 270 km/t hurtig i de glade firsere, og det er altså rigeligt hurtigt til mig. Jeg husker også den blev rost for sin kvalitet, der var langt over 308/328-seriens. Jeg husker derimod ikke, at den blev rost for sit design, og det kræver da også lidt tilvænning. Den er lidt klumpet i sine proportioner. Men det ser jeg bare som et udslag af, at den er moderne, for lige dengang i halvfemserne begyndte alle biler at klumpe sig.
Der var tre varianter, og lige præcis i dette tilfælde tror jeg GTS er min favorit.
Når det er sagt, så er dens skarpe gæller da lige præcis med til at bløde bastantheden op. Motoren fejler intet. Interiøret heller ikke. Og GT-Soltag? Det er da perfekt til en 348. Jeg kunne lide den, som sagt.
Er jeg blevet klogere eller bare mere tolerant? Slet og ret slap i koderne? Klar til rød fleecejakke og baseballkasket med gult logo? Altså, jeg er da godt klar over, at jeg bedre kan lide Testarossa og 308’eren, men alligevel er det da lidt voldsomt at afskrive 348 som en decideret kikset Ferrari.
Eller er jeg helt galt afmarcheret og skal jeg bare nøjes med at drømme om manchetknapperne?
Vi havde en, da jeg var i sin tid var instruktør på Sturup.
En 348 Challenge. Som tilsyneladende skulle være bedre kørende end en standard.
Den lød fantastisk, virkeligt. Og folk fik en god oplevelse som passagerer. Af de få modige, der selv prøvede at køre den – fik en urimeligt stor andel en stor forskrækkelse, og nogle fik også en regning på reparationer.
Den var simpelthen umulig. Mega-nervøs. Understyrende i starten af svinget, så nervøs og så overstyring ud af svinget. Ikke som sådan power-overstyring. Bare sådan uha-overstyring. Og vé den der prøvede at trille gennem et sving i stedet for at køre med blid gas……
At den var umulig at køre, blev forstærket af den besynderlige kørestilling, hvor pedalerne var så tæt på, at man måtte bøje benene og sidde med dem let spredt, for ikke at være i vejen for rattet. Til gengæld var armene strakt helt ud, for at nå rattet.
I forhold til en 308’er som i mine øjne er en ægte veteranbil, så er 348’eren et stort skridt frem – altså på det ydre. For det er absolut ikke en vellykket bil.
Ville jeg eje en? Ja, klart. Lyden var fantastisk. Den ser fed ud og den mekaniske betjening var fed. Men tager man den med på en trackday og sidder med livet i hænderne, imens næsten lige så gamle men vævre småtunede Golf’er, Honda CRX’er og Peugeot 106’ere suser udenom, så giver det lidt skår i opfattelsen af, at det er en “fuldblodssportsvogn” man har sat spareskillingerne i.
For det er det ikke. Det er en veteranbil der er pakket ind i nyere emballage, men stadig ikke uden charme eller evner. Og som virker perfekt med moderat hastighed i storbyen, hvor folk får tid til at nyde synet og lyden. Altså indtil den bliver for varm og må holde pause.
Synes det er lidt svært, for det kan let få karakter af, at Ferrari bare skal trynes.
Men det er nu ikke tilfældet, men bare et udslags af at deres produkter ikke rigtig rammer det jeg ser- og vil med sådan en bil.
Hellere NSX’en, men jeg har også en forkærlighed for at gå modstrøms og ikke gide “Det Oplagte Valg/Mærkevaren”.
Synes bare ikke 348’eren er særlig spændende at kigge på og ligner lidt en rød Alfa 146 med sidegæller.
Hvis den så heller ikke er afslappet at køre, så er det ligemeget.
Jeg er helt klart ikke målgruppen :-D
Tror mine Ferrarier ligger 1973 og tidligere, og ca. 2010 og frem… (?)
En Ferrari til gadebrug skal have 12 cylindre og motoren foran, bum!
Nu er jeg jo stadigvæk en (forholdsvis..) ung mand med nogle delmål indenfor bil-segmentet – og eet er dem er at få lov til at prøvekøre en Ferrari ( – burde jo ikke være helt umuligt..).. MEN! : Eet krav er at det er een med et RIGTIGT gearskifte og ikke dét dersens nymodens playstation-gear ved rattet, for jeg har altid fået fortalt, at det er en udfordring at skifte gear i en Ferrari, hvilket for mig ville være den halve fornøjelse ( – det er jo også en udfordring at tæmme en vild hingst)
348’eren er jo den sidste model, som kun kunne fåes med rigtigt gear, men også dén model, som den nytiltrådte chef, Luca Di Montezemolo kørte ind på gårdspladsen, hvor arbejderne fra fabrikken var samlet, steg ud af den, pegede på den og sagde: ”Denne bil er noget bras – jeg ved det, for jeg har kørt i den!” ( hvilket så var startskuddet til udviklingen af F355).
Jeg har altid syntes at den ligner en stor LEGO-klods, og det bli’r IKKE bedre, når man ser instumentpanelet…
Men anyway, hvis en 348’er skulle blive Ferrari-turen på min ’bucket-list’ ( – og ikke 308GTB – eller hvis nogen skulle have en 365GTB4 Daytona stående ;-) – så takker jeg IKKE nej! :-D
Montezemolo’s favourite motors
Ferrari 355, 1994-1999
“This was a big step forward, a big change from the 348. It is also a car that had a lot of daughters: the 360, the 430 and the 458 Italia. It became a brand itself and was a totally new page on the eight-cylinder book.”
Ferrari Enzo, 2002
“This was to celebrate an unbelievable racing history. Such a symbolic car for Ferrari and named after il commendatore. A fantastic machine, combining a race car and road car. I used to drive it to Bologna airport to test.”
Ferrari FF, 2011
“I like cars that don’t look back, but open a whole new page. It has innovative technology with its 4×4 and, super importantly, it has the new F1 gearbox. We have already sold out the entire production for 2012.”
fra iøvrigt super fed artikel på: http://www.telegraph.co.uk/motoring/car-manufacturers/ferrari/8921168/Ferrari-president-speaks-out.html
Synes stadig det er underligt at have fordomme mod et bilmærke – på forhånd – uden at have haft egne real-life erfaring med en specifik model, man nu har en mening om.
Men det er dejligt at se, at man så kan blive positivt overrasket :-)
Er det ikke nærmest en definition, at en Ferrari ikke kan være afslappende at køre i?
Man kører vel i en Ferrari for, at få en på alle måder stærk oplevelse, og heri indgår komfort ikke – efter min mening.
Man kunne få en Ferrari 348 for 4-500.000 kr. for et par år siden. Til den pris vil jeg mægtig gerne have en 348’er !! :-)
Jeg gad godt eje en Ferrari. Desværre gider min familie ikke, og så bliver det lidt mere besværligt at kanalisere bilbudgettet m.m. Den vej.
Måske har de set for mange røde flistrøjer, sko og kasketter kombineret med hvide underbebklæder…?
Men skulle jeg have en “realistisk” Ferrari drøm ville 308GTB, 328GTB og 355 komme før 348. Udelukkende baseret på good looks, da jeg ikke har kørt nogen af dem endnu. (Kaffe-Kaj, du ringer bare… …hallo?)
@claus-moeller , tak for rapporten fra den virkelige verden. Nu du skrev det, så huskede jeg da egentlig godt, at den ikke fik sådan vældig ros for køreegenskaberne heller. Men det du skriver lyder godt nok ret giftigt.
@alfahahn , du skrev “Er det ikke nærmest en definition, at en Ferrari ikke kan være afslappende at køre i?”. Det er ikke, nej. 400-serien var en stor succes for mærket, netop FORDI den ikke var hysterisk. Det er en Testarossa da heller ikke – og den var også en mægtig succes.
Havde en 348tb i nogle år, og kørte en hel del trackdays i den, indtrykkene er (stadig);
Fantastisk klang, de-cat og caprisro udstødning + 32 valve flat-plane V8 = spektakulært.
Virkeligt lækkert styrtøj (uden servo), med et helt sublim feedback når man presser bilen, stadig noget af det bedste jeg har prøvet. (Stor fordel af skifte til nyere 18″ hjul, da de originale er enormt tunge og kvæler dynamikken noget.
Udemærket bremser, ifht. Andre i samme årgang.
Lidt tvivlsom samlekvalitet.. Interiør og trim specielt.
Det knoklede 2gear kan kurreres med den rette olie. Det kan de underdimensionerede lejer i gearkassen derimod ikke.
Ikke specilet hurtige, sådan helt objektivt set, tror reelt ikke den yder mere 230-250hk, men det betyder aligevel ikke noget i det store hele.
Tager Luca di Montezemolos ord lidt roligt, husk han trådte til i 91, alene for at vende skuden for f1 og gadebilerne, og det gjorde han så (godt!) med f355, men det er jo reelt bare et ret omfattende virkelig vellykket facelift.
Faktisk er netop 348 den sidste Ferrari gadebil Enzo så blive virkelighed.
f355 kører og er alt i alt bedre end 348 (på nær feel i styrtøjet..), men 348 kører bedre end 308, alt andet ville også være sært.
Hvis jeg havde en større sum penge til rådighed, så stod der Ferrari på noget af den større sum.
Hvilken? Ja det tænker jeg dybt over den dag den større sum er til rådighed.
@claus-ebberfeld Jeg ville ikke slappe af i en 400 – så ville jeg da ustandseligt køre den helt ud i alle gear for at nyde lyden af de 12 cylindre ! :-)
I øvrigt – det med køreegenskaber afhænger af mange ting, f.eks. chaufføren og dæk.
Jeg har set flere til trackday på Knutstorp der starter med hjulspin allerede i pittet, pedalen i bund og kraftig nedbremsning i første sving, hverefter de lander ude i gruset. Det er altså ikke bilens skyld !!. Dæk, bremser, gearkasse og chauffør skal lige være varme først, og chaufføren skal kende sin bil. Jeg har set et par Ferrarikørere starte på den måde, men også en Viper og Porsche Carrera et-eller-andet voldsomt.
Derudover er opsætning og dæk vigtigt. Min Brera klandres (af mange ikke-Brera ejere) for at være for tung og træg. Da jeg sænkede min blev styringen væsentlig mere præcis og let. Jeg tænkte ikke over dækkene, da jeg mente Dunlop måtte være godt nok. Jeg har nu skiftet til Toyo og kan mærke tydelig forskel. Nu er indstyringen knivskarp og bilen virker mere i balance og nemmere at få rundt. Følingen gennem styretøjet er klart forbedret – og så sparede jeg 35% på prisen.
Ligeså gælder det for Ferrari 348 – har jeg fået oplyst af en god bekendt. De originale Pirelli og Bridgestone er skiftet til Toyo Proxies T1 (til det halve i pris). Understyring og nervøs adfærd kan klares med disse mere moderne dæk, som den kører rigtig godt med – og hurtigere med i svingene.
Dem i rød fleece trøje (Ferrari chauffør går jeg ud fra der henvises til) … igen en dum fordom. Jeg har som sagt set et par Ferrari chauffører starte meget uhensigtsmæssigt på Knutstorp til trackday. Men det overgås af en Viper sat op til race med en chauffør, der absolut skulle halvt ind over curbs med hele bilen. Til sidst smadrede han bundkarret (eller lignende) og olien flød over 1/2 banelængde, hvilket han først opdagede da motoren røg så meget, at han ikke kunne se. Porsche manden ville absolut køre race med min gamle Alfa Romeo Guilia og køre indenom på udgangen af Tændstiften på Knutstorp med det resultat, at han skubbede mig sidelæns ud af kurven. Jeg holdte mig nogenlunde på Apex, måske 30-40 cm til curben. Farlig kørsel, ubehøvlet og ikke mindst unødvendigt – vi kørte jo ikke om kap. Samme historie med en Sabaru Imprezza 4WD twinturbo – her slap jeg ikke så billigt, – to totaltsmadrede biler.
Så køreegenskaber afhænger meget af egenskaberne hos chaufføren !! og bilens egenskaber kan påvirkes med korrekt opsætning og eksperimenter med dæk. Det sidste er der desværre ikke så mange der går op i. Men det er jo selvfølgelig meget nemmere at give bilen skylden :-)
Man skal nemlig slet ikke kimse af de dér Toyo Proxes T1. Jeg satte dem på forhjulene af min tidligere GTV6 – og den kørte fabelagtigt med dem. Jeg satte dem på alle 4 hjul på min tidligere Thema 3,0 V6 SW – og den kørte fabelagtigt med dem. Da Anders fra Meguiars købte Themaen af mig og monterede 18 tommer fælge satte han også Toyo Proxes på dem – og den kørte fabelagtigt med dem.
Nu har jeg kun prøvet 400-serien med automatgear, og dén Ferrari slapper man af i.
Jeg er også ret sikker på, at det er det den 1800 kilo tunge GT er konstrueret til. Og jeg er ret sikker på, at fem manuelle gear ikke ændrer ret meget ved det. Bortset fra at man selvfølgelig godt kan køre den ud i gearene hele tiden, hvis det er det man vil. Men det er det nok ikke.
Med hensyn til køreegenskaber går jeg ud fra, at en instruktør på Sturup Raceway og banens egen bil med formål at køre på samme sted nok har nogenlunde styr på at køre bil. Især når instruktøren også er en kendt og flittig amatørracerkører.
Men ligesom Sorensen herover antyder, så vil jeg gerne stille mig til rådighed for at efterprøve en 348 på en bane, det manglede da bare.
Da jeg fik min 348 Competizione i 2009 var de originale Pirelli P Zero Nero udskiftet med et sæt helt nye ligeså korrekte Bridgestone Potenza 18″. Det fungerede fremragende i de 2 år jeg havde bilen. Jeg synes 348 er en rigtig dejlig Ferrari – klart bedre end 328 og på mange måder den sidste “rigtige” Ferrari. Men jeg kan sagtens acceptere de forbedringer der gør 355 til en bedre bil på mange områder.
Jeg synes at det er en fin bil……..Men jeg er nok også lidt “farvet” af snart 8 års ejerskab af en 348 TS :-) :-)
Overordnet er det en velkørende og stabil bil at køre. Men den har da sine “særheder” – gearskiftet når bilen er kold er stramt. For mennesker med mere normal bygning end mig (dvs med normal længde ben, ikke mine korte modeller) kan kørestillingen være lidt uhensigtsmæssig, og der er ikke plads til store sko…..
Den har en super fin føling med styringen, grundet at der ikke er servostyring. Det siger selv eksperter i sammenlignende test med andre 8 cyl Ferrarier- Og den er køreegenskabsmæssigt en klar forbedring fra 308/328 serien (ligesom 360/430 er bedre end 348/355 modellerne….osv.)
Performance mæssigt har jeg set tests på intenettet, hvor modellen fint klarer de 5,6 sek. 0-100 spurt stadigvæk, og det er også prøvet (ikke af mig dog…) at nå de 275 km/t på toppen – så den er hurtig, men naturligvis ikke som en F12 Tdf f.eks… :-)
Ligesom en Golf 1 GTI heller ikke er hurtig i dag…… Men stadig sjov at køre siges det.
Designet skiller vandene, men oftest får man positive tilkendegivelser når man taler med folk om bilen. Den bringer i hvert fald glæde hvis man kører nogen en tur i den.
I dag er modellen også stigende i pris. En nordjysk forhandler har en til 425.000 uden afgift, som iflg. De seneste vurderinger (2016) hos SKvAT er på ca. 310-315 t.kr.
Så hvis man vil have en Ferrari, så skal men ikke fravælge en 348, som fortsat er en af de billigste måder at blive Ferrari ejer på.