Man kan læse meget ind i forskellige ord hvis man vil, og nogle hører noget negativt i både “eksotiker” og “budgetklassiker”. Men nogle få biler rummer på smukkeste vis begge dele.
Jeg har fået rigtigt mange gode input på klassikerfronten på det seneste, både i den virkelige verden og også blandt de gode og bramfri kommentarer på herværende medium, ViaRETRO. Blandt andet var Le Mans Classic virkelig en meget, meget stor oplevelse, hvor der stadig er noget at tænke over (og skrive om) – hvortil jeg tillader mig at sige, at mine egne meget jordnære biler er en sund modvægt til at blive nede på jorden, men ikke desto mindre giver mig store fornøjelser. Og hvis jeg i sidste ende skulle vælge mellem at kigge på en Porsche 917 på Le Mans eller at køre til en fynsk strand i min Triumph, så ville jeg da vælge det sidste.
I klassisk bil til stranden er altid bedre end ingen klassisk bil til stranden. Meget enkelt.
Især har jeg tænkt meget over en kommentar, der gik på at begrebet budgetklassiker, som ViaRETRO ganske rigtigt ofte bruger (iæsr i forbindelse med Ugens Fund, der jo i sagens natur handler om værdi for pengene) skulle have en “duft af klasseopdeling, hvor noget er finere og mere rigtigt end noget andet.”. Men sådan er det jo: Selvfølgelig er en Porsche 917 finere end en hvilkensomhelst Triumph. Det er der i min verden intet forkert i, og Porsche har jo arbejdet sig til det, så al respekt for dem.
Men en Porsche 917 har tolv cylindre og vandt Le Mans, så den er lidt finere, ikke?
Eller synes du kun det gælder i den mere aerodynamiske Lang Heck-version? OK, så!
Af samme årsager er enhver Ferrari også “finere” (i mangel af et bedre ord) end enhver BMW – sågar også selvom BMW’en måske er en Alpina! Ferrari har vundet i Formel 1, Le Mans, Mille Miglia og meget andet godt – og selvom BMW/Alpina bestemt heller ikke behøver skamme sig over de sportslige resultater, så bliver de bare lammetævet af Ferrari i Skt. Peters store pointregnestykke. Italienerne har også lavet mange flere tolvcylindrede motorer, og tolv cylindre er nu engang det fineste af alt. Basta.
Det er en af ef billigste Ferrari man kan få – men det er stadig en drømmebil, ikke?
Derfor er det noget vrøvl at himle op om at klasseopdelinger er et ViaRETRO-problem, for klasseopdelinger er sådan set bare noget der findes ude i den virkelige verden helt objektivt, og enhver bilentusiast må kunne forstå, at en Ferrari Monza er “finere” end en Opel Monza. Men det betyder jo ingenlunde at en Monza (altså Opelen) ikke er en lækker vogn, for det er det da så indiskutabelt. Jeg vil stadig gerne have een – omend just jeg er en dårlig målestok, da der er så mange biler jeg gerne vil have, så se måske lige bort fra mig.
Jeg så ingen Opel Monza på Le Mans Classic, så må nøjes med et brochurebillede..
Nå, og så kom jeg frem til dagens emne, faktisk. Og ja, det startede igen på Le Mans Classic, hvor jeg under rundturen på klubområderne blev mindet om, hvor fin en bil en Peugeot 504 er.
Peugeot? Jo, de har faktisk vundet Le Mans. Flere gange. De har også vundet i rally. Flere gange. Og øh, jo, de har forsøgt sig i Formel 1 – uden det store held, dog. Men to ud af tre er da bedre end Opel, for eksempel. Og så lige 504, der er en slags tusindkunster, slet ikke ulig Ugens Fund fra weekendens Matiné, Fiat 124 Coupé. Nøjagtigt som italieneren vandt den Årets Bil i Europa. bare i 1969, altså to år senere – og derefter kom der en sportslig coupé, en cabriolet og en stationcar. Ligesom Fiat’en blev også 504 licensproduceret i diverse varme lande, og mens den franske 504 udgik af produktion i 1983, så den blev fortsat bygget i Nigeria og det helt frem til 2006. Det er også en fin historie.
Peugeot 504 kom først som sedan og senere som alt muligt andet.
Og så blev 504 sågar lavet som noget, som Fiat aldrig lavede på 124’eren: En pickup. For mig er det jo også ligemeget, da jeg ikke kan lide pickups. Men altså, alle de andre varianter..
Alle var de dér på Le Mans Classic, og her var det coupéen jeg var mest fascineret af. Hvilket nok fremgår tydeligt af mine mange billeder af baglygter på coupéer. Selvom bilen var fransk var den designet af Pininfarina (hvilket i det store bilhieraki igen er bedre end så meget andet…), og det forklarer måske hvorfor det hele hænger så godt sammen.
Alle 504’ere er elegante, men på meget forskellige måder, og mens coupéen som sagt er min favorit, så kunne jeg bruge en hvilkensomhelst af de andre også. Stationcar-504 er et Raumwunder, før tyskerne stjalt ordet – og den er stadig elegant.
Nu er een ting jo at se dem på messer, træf og udstillinger, og noget andet den virkelige verden – men også her havde jeg en god oplevelse: Min gode rejsekammerat Ronald gav en tur i sin 504 Cabriolet, og det var tankevækkende. Fra min rustikke Triumph og til åben bil på fransk var der en himmel til forskel – altså selvom himlen som sådan var den samme, men I forstår nok. Jeg var imponeret over den komfortable affjedring, det lave støjlydniveau, den momentstærke motor, det tilsyneladende (for jeg sad ved siden af) præcise gearskifte.
I retning mod Silkeborg en sommerdag i en Peugeot 504 Cabriolet.
Selvfølgelig er det en helt anden biltype også, det er klart: 504’eren var aldrig nogen sportsvogn, og derfor har de alle en kvalitet af – øhja, kvalitet. Hvilket faktisk er en af 504’erens allerstørste – øhm, kvaliteter. Modellen blev kendt for at være meget solid og derfor også dens lange liv på licensproduktion i de varme lande. Som Afrikaekspress var den på niveau med Mercedes’ daværende konkurrenter – og i kraft af karosserivarianten pickup endda lidt foran på point. Kun motorlyden fra den indsprøjtede firecylindermaskine lader lidt tilbage at ønske – men det er så også det eneste punkt, hvor min gamle Triumph ville slå den. Alt andet var bare så ordentligt, lækkert og velfungerende, at jeg kom til at tænke på mine gamle Mercedeser – hvor franskmanden bare virker meget mere eksotisk. Hvilket også er en god ting i min verden.
Og mens en 504 Cabriolet er dyrere end en Triumph, så er den ikke dyr som en Ferrari eller Porsche, vel? Sedanen er endda fast i budgetklassikersegmentet, men byder på nøjagtigt samme kvaliteter – ja, nok faktisk bedre i kraft af karosseriets større styrke. Bevares, ikke blå himmel over hovedet, men de fandtes skam med soltag. Ej heller som sindssygt rummelig som Break’en. Men hvis man virkelig mener at man har brug for mere plads end en 504 sedan, så er en Toyota Hiace måske næste stop på indkøbslisten. Hvilket i øvrigt også en en fin klassiker med flere af de samme kvaliteter, dog uden helt samme komfort.
Mit eget valg ville være Coupéen, hvis budgettet rakte til det: Jeg blev meget inspireret af de mange flotte eksemplarer af den på Le Mans Classic. Normalt ville jeg drømme om den V6-motoriserede, men i 504 Coupés tilfælde ville jeg gå efter det tidlige design med de sexede baglygter og fine detaljer både inde og ude. På letmetalfælge, ja tak. Og rakte budgettet ikke? Jamen, så ville jeg ikke være ked af en sedan heller: På nogle måder er den endda mere funky, og hvis dén også står på letmetalfælge og endda med gule forlygter, så er der da ikke et øje tørt.
Man ville så være kørende i en sofistikeret Pininfarinadesignet franskmand – som også er en budgetklassiker. Det kan jeg kun se gode ting i, og i min verden er der intet ondt i den betegnelse. Det eneste ærgerlige er sådan set, at jeg nu gerne selv vil have een.
Chevrolet Monza – ikke Opel. Er baseret på Ascona C. Obligatoriske “kørvel” billede ikke af 504, men Ami…
Min (senere) svigermor havde i starten af 80’erne en turkisblå 405 Break Familiale. Den kunne der være meget surf udstyr i, og så havde den ratgear!
Selvfølgelig er der forskellige niveauer af klassikere, og der er plads til dem alle, kom bare forbi KlubViaRetro lejren på CHGP om nogle uger. Der plejer at være alt fra Fiat Panda til Aston Martin DB6, og det plejer at gå fint. Min egen starter klassiker var en Jaguar E-type serie 1 FHC. Den blev købt i,ens jeg læste for et SU lån, og resten finansieret af et lån i Sparekassen Faaborg. Hvor der er vilje er der vej…
Nåja, @johan-christensen, det gik for stærkt. Men heldigvis ændrer det ikke pointen – sådan een vil jeg også gerne have. Men ikke helt så meget som en Opel Monza og heller ikke som en Ferrari Monza. Men til gengæld mere end en Puch Monza.
Kørvel er et dejligt udtryk. Og da det stadig er en fransk bil lader jeg det bare være…
En turkisblå 504 Familiale, wow! Dét gad jeg virkelig også godt. Med anhængertræk, selvfølgelig.
Et fællestræk for alle klassiske “möchtengernhaben”-Peugeot’er er at de er designet af Pininfarina – noget folkene i PSA måske skulle tænke over.
Køb i øvrigt en 405 Coupé, mens de prismæssigt er til at komme i nærheden af.
Løvernes Konge!
Realiserede drømmen om en 504 (synes 4dørs’en er den flotteste) i 2015 og havde den i 4 dejlige år.
https://www.instagram.com/p/Bl-X3-FBbVM/
Enig i Peugeot 504 er en herlig klassiker, og jeg ville gerne have den som Pick-up med grå pressening på. Den får et helt andet udtryk som arbejdsbil.
Men Hippie-Porsche 917 slår den nu ikke. Her er Porschen i aktion ved Tetre Rouge, som er et fantastisk foto-spot på Le Mans
Prøver igen i mindre billedopløsning
Gad godt selv sådan en Pegot 504 Coupé, men det skal være i den første udgave med de karakteristiske baglygter, som da også siden er blevet en signatur.
Skal jeg vælge mellem Ferrari og Opel Monza, bliver det Ferrari. Ikke nødvendigvis, fordi Ferrari er finere, men skulle jeg tage Opelen, vil jeg helst have den i GSE-udgaven med 3 liter motoren. Problemet er bare, at jeg ikke er vild med digitale instrumenter, og det er … såvidt jeg ved … ret svært at undgå i GSE-udgaven. Det skal dog siges, at kvaliteten af GM’s digitale instrumenter ikke er så ringe endda, i modsætning til dem fra visse andre jvf diskussionen i den anden tråd.
Udmærket argument for at vælge en Ferrari Monza, @mslund – det kan ingen blive krænkende over. Dit holdning til digitalinstrumenter bliver snart et kæmpe problem – eller nej, ikke nødvendigvis. Men nye biler kan du snart ikke køre i mere, så. Hvilket vel heller ikke gør noget.
Nej, @tocoman, det er jo også det jeg skriver: Porsche 917 slår dem alle.
@jakob356, jeg husker den – metalgrøn, ikke også? Endnu en god farve til en 504.
@the-real-stig, du skriver “405 coupe”, og jeg er helt enig i, at den er møgfed – men også meget dyr, da den mig bekendt kun fandtes som Turbo 16-rallybil som den herunder. Eller mente du nogen andet?
Der er vist gået lidt Monza forvirring i redaktionen. Den afbillede er den Brasilianske Chevrolet Monza. Den er lidt som en Opel Ascona, bare lidt anderledes. Sådan en har der næppe været på, eller bare i nærheden af Le Mans.
Så er der jo Opels Monza, som er lige som en Senator, blot lidt anderledes. Der er ikke mange gram Ascona i den. Men den kan der nok have været en af omkring Le Mans et eller andet sted?
Her er så den oprindelige Monza, den fra Chevrolet. Der er ingen Monza, Monza eller Ascona-dele i den. Til gengæld er den på visse områder magen til Buicks Skyhawk og Oldsmobile Starfire, bare for at tilføje lidt til forvirringen. Fin bil iøvrigt
Den her skal vel også med i forvirringen, @johnnybgoode: Corvair Monza er heller ikke med. Men igen: Det ændrer stadig ikke på pointen :-)
Monza!
Nej, der bliver længere og længere mellem de analoge instrumenter i biler @ce , men A. Lange & Söhne og Rolex eksisterer mfl. eksisterer jo stadig. Skal det være rigtig fint i en ny bil, er der også snart kun uret tilbage …
Den der, @jewer, den er finest. Basta!
Sandt, @jewer: Så er dét tema på plads, og jeg sætter mig op på den her noget mindre Monza og triller ud af billedet igen :-)
https://www.racingsportscars.com/suffix/Opel/Monza/3.0E.html
https://www.racingsportscars.com/type/Opel/Monza.html
Der er ikke meget der tyder på Le Mans og Opel Monza.
Puch Monza er nok mere sandsynligt.