Vidste I det? Jeg gjorde ikke, men den er Toyotas trediestørste sællert nogensinde.
Det er selvfølgelig med det klassiske kunstgreb, at man slår alle modeller igennem tiden sammen i det ene modelnavn Land Cruiser. Ligesom Toyota selv gør det med Corolla, VW gør med Golf, Porsche gør med 911 og så videre. Lige præcis i Land Cruiserens tilfælde er det endnu mere en tilsnigelse end med de andre nævnte, da den i virkeligheden forandrede sig temmeligt meget undervejs.
Modellen kom til i 1951 og var da nærmest en prototype af sammenbyggede Toyotadele fra deres lette lastvogne og tunge personvogne, skruet sammen i ånden fra en klassisk Jeep (og meget inspireret af den oprindelige Willys også, naturligvis). Toyota havde lavet bilen for at lægge billet ind på nogle ordrer til regeringens militære brug, og Toyota kaldte faktisk modellen Jeep. Det klagede Willys over i 1954, og så omdøbte Toyota modellen til Land Cruiser. 
Der var nu stadig ikke meget cruiser over den, for udgangspunktet var terrænduelighed og rå soliditet, og det havde de til gengæld. Det med cruiserkvaliteter kom meget, meget senere – for nu at gøre en lang historie kort. Nærmere bestemt begyndte det i 1967, da Land Cruiser kom som stationcar. Altså stadig en terrængående bil, men nu med stationcarkarosseri. Det gav helt nye kunder blandt civilbefolkningen, og her startede transformationen, for civile folk vil generelt have mere komfort end militærfolk, ikkesandt.
Den udvikling fortsatte i relativt stor hast og i meget alvorlig grad, så der er faktisk en test af en Landcruiser i sluthalvfemserne, der kalder modellen “firehjulstrækkernes Bentley”. Og det var selvølgelig inden Bentley rent faktisk lavede een selv. SÅ komfortabel var Land Cruiser blevet. Og så stor. Og så tung. Og dyr. Noget helt, helt andet end den startede som. Og det er måske netop derfor at Toyota har kunnet sælge ti millioner af dem?
Men egen favorit er rent æstetisk den klassiske og i dag meget eftertragtede FJ40. Rent teoretisk, i hvert fald. For det er en rigtig firehjulstrækker. Hvilket jeg jo ikke rigtigt har noget at bruge til. I praksis ville jeg nok være meget bedre stillet med den senere FJ60, der netop er mere komfortabel. Og større og tungere, som Land Cruisers nu engang blev – men det er så åbenbart prisen for komfort. Dens store clou er, at den alligevel er den billigere.
Min favorit. Se lige de stafferinger!
Og så kan den i de rigtige udgaver fås med de fedeste halvfjerdser/firserstafferinger overhovedet. Sådan een vil være mit valg ud af de ti millioner Land Cruisers.
Hvad er jeres favorit?
Jeg skal ikke have en firehjulstrækker (og da slet ikke en SUV) før jeg bliver godsejer. Og det bliver jeg vist aldrig. Men hvis jeg bliver godsejer skal det være en tidlig Range Rover.
Skulle det være en Toyota Landcruiser, så skulle det være en FJ40.
Jeg skal heller aldrig have sådan en, men en FJ40 med de buede bagsideruder, den har den der ting som Nivaen også har. Hvad det lige er, kan jeg ikke forklare.
Det er Niva om igen. Jeg har altid været vild med FJ40. Tænk at kunne afmontere hardtoppen og slå vindspejlet ned (som jeg husker det). Men hvor skulle jeg så gøre af hardtoppen imens?
Og den kører som en traktor og ikke som en bil. Altså fed i terræn og en pine på vejen. Forestiller jeg mig. Som Niva er det ren æstetik (jeg har det på samme måde med en tidlig, kort Landrover). Bortset fra at FJ40 for mig slår dem begge. Jeg skal heller ikke have en….
En FJ40 kunne være fin som hobbybil, og kører nok ikke værre end en gammel LandRover. Som landevejsløbet ville jeg nok vælge den store VX100 med den fine V8 motor fra Lexus LS400. DEN kører fantastisk.
Som vanligt er jeg nok lidt på tværs.
Jeg vil gerne have klassisk 4×4 igen, men hælder nok mere til CJ7 Renegade / Golden Eagle fra 70erne. Jeg synes der er noget legendarisk over den.
Den opfordrer nærmest til at køre væk fra vejen og ud over stepperne, eller måske krydse en bjergkæde.
“The American Dream”
Glemte billede…
Jeg har kørt rigtig meget i Toyota Landcruiser og i de rigtige omgivelser, nemlig i Australien, nærmere betegnet, Kimberley regionen i nordvest Australien i 1979 – og som på dette billede blev weekender brugt på at tage på eventyr flere hundrede kilometer dybt inde i den uberørte Australske outback. Næsten hver weekend drog vi afsted med ‘esky’en’ fyldt med dåsebajere og t-bone steaks og skarpladte geværerne for at plaffe kænguruer ned!
Herlig tid _ og FJ40 var det foretrukne køretøj dengang..
Men hvis jeg skulle vælge nu ville det klart være en FJ55 – den har det bedste af det hele.
Virkelig, virkelig lækkert foto, @holmen – ja, det er faktisk mere end et foto, det er et billede: Et billede på alt det vi drømmer om at bruge sådan een til, men som de fleste aldrig gør alvor af. Smukt at du gjorde og deler det med os.
Tak @ce – så får du skam lige et fra en anden vinkel. Vi fik også skudt et vildsvin på en af turene. Smed det op på taget og kørte tilbage til Derby dagen efter med blod silende ned af sideruderne – afleverede til den lokale slagter som parterede og tog hans del af byttet som betaling. Crazy days …
The good Ol’ days, @holmen :-)