Uge 34 har længe været udpeget som vores fælles ferie. I den mindste bil længe.
Jeg tror det var en af hendes første kommentarer, da hun så MR2’eren for første gang for nogle uger siden: Hvor skal vi have vores bagage på ferien? Efter at jeg stolt viste hendes, at den havde TO bagagerum – og alligevel formår at have en sjettedel bagageplads af Alpinaen. Men ligemeget: Alle bekymringer blev gjort til skamme, da vi søndag aften lukkede begge klapperne: Det sidste jeg lagde i det forreste bagagerum var en stråhat, og dens skygger blev ikke engang bøjede. Og så har vi heller ikke engang brugt pladsen bag sæderne endnu. Akja: Bekymringer er problemer, der ikke er opstået.

Da vi kørte fra Fyn i går aftes i vores langdistancerejsevogn. Min kone kørte på dette tidspunkt.
Kursen går sydover – men ikke eksotisk langt: Bare lige til det første vandfald jeg kunne finde. Sen afgang fra Danmark (jeg skulle lige kommentere en racerweeekend på Ring Djursland og havde de sidste præmier overrakt inden jeg kunne hente min kone på Fyn) gjorde at vi bed turen over og overnattede på en musehotel nær Autobahn, så vi ser frem til mere stil over det i Eifel og Ardennerne. Og jeg ser frem til kurverne. Dem kommer der sjovt nok en del af på min rute.

Det var en skøn racerweekend på Ring Djursland: Søndagen startede med havbad og kaffe på en uudtalelig kaffebar.
På vej hjem fra Ring Djursland overhalede jeg en racertransporter med en Toyota Corolla GT Twin Cam på ladet: Der var to af dem til start i Touring Car Championship Denmark – og kun den ene blev bulet, for nu at se det fra den lyse side. Jeg overhalede den uskadte og gav teamet tommelfingeren op fra MR2’eren – vi er jo ikke bare i mærkefamilie, men deler også motor, hvilket de selvfølgelig godt vidste. Fantastisk motor. Det siger min kone også efter at have kørt den.

Toyotafamilien er stor og broget: Her et felt af Aquila-racere.
Ring Djursland bød på et dejligt gensyn med en af tangenterne i den store Toyotafamilie. På en måde. I hvert fald fra min tidlige karriere udi den professionelle bilverden: 18 racere fra den danske racerbilsproducent Aquila stillede til start under Formula 1000-klassen. Dem kender jeg jo udmærket efter at have lavet PR for Aquila under introduktionen af den nye racer, dengang for 8-9 år siden. Og ja, de har motorer fra Toyota Aygo. Hvilket OGSÅ er en god motor: Den yder i raceren omkring 93 hestekræfter – og holder stadig. Klassen leverede i øvrigt aldeles fremragende race med feltet af 12-årige og opefter. Jeg tror jeg fik en invitation til at deltage – hvilket nok bare ville blive pinligt.

Vi skiftes til at køre, så hun kan tørre neglelak på en effektiv måde.
I stedet tog(jota – tøhø) jeg inspirationen med mig: Min nye japanske familie er stor, og mens jeg i forvejen vidste, at jeg også gerne vil prøve alle de andre modelvarianter med min MR2’s 1,6-liters 16V, så gik det op for mig at mens der ikke er en eneste af hybriderne jeg vil ses død eller levende i, så er jeg (og min kone – hun ved det bare ikke endnu) helt klar til en Starlet, Landcruiser eller tidlig Corolla.
Og inden nogle siger, at nu er jeg da blevet helt Toyotatosset, så vil jeg forsikre om, at jeg stadig er meget opmærksom på, at der ER uendeligt mange andre dejlige biler derude: En af mine venner har skrevet, at det var ham der købte den hvide Triumph TR5, der var Ugens Forsvundne Fund for nogle uger siden – og en anden skrev her til formiddag, at han har købt min gamle Rover 3500. En tredie skrev at Zanzibar er en lækker farve til en Porsche 911 og det er helt korrekt. I Ebeltoft dyttede en ViaRETRO-læser en hilsen fra sin Mercedes W123. Og endelig stod min kone og jeg og kiggede lidt for længe på en Fiat Panda med anhængertræk her til morgen.
Det kan gå alle veje – men først går det i bjergene, og jeg glæder mig.

Det var også et dejligt gensyn med vejene på Djursland:: Skønt område at køre i.
Sådan har vores bagagerum set ud de sidste mange år :-)
Man skal jo altid huske når man læser Clauses klummer at den bedste bil i verden altid tilfældigvis er den han kører i pt. så fint nok med noget Toyota mig. Næste stop bliver nok Datsun. Jeg har gode minder i en 100A som kunne fragte 4-5 værnepligtige fra flyvestation ind til Aalborg banegård hurtige end lyntoget kunne komme fra Nørresundby over broen.
Efter jeg fik skiftet forsikringsskab må jeg nu køre til alt hvornår jeg vil og ikke kun hobbykørsel til et ugentligt træf. Derfor er Lotusen i øjeblikket at se på Djursland hvor jeg kører 100km dagligt i sommervejret til og fra arbejde. Smukke veje men også pokkers koldt tidligt om morgenen, så er det godt man har et håndklæde, perfekt til nakketræk.
God ferie Claus.
Godt tip, @henrik-kusk: Og der er styr på farverne!
Også godt tip med håndklædet, @lars-d: Som man jo altid har med alligevel, ikkesandt – hvis man skulle møde en skovsø, et vandfald eller en helt almindelig strand. Det sidste kan man nemt finde på Djursland, i øvrigt.
Men endnu bedre at høre, at du for tiden kører hundrede kilometer om dagen i vinderen af FDM MotorClassics “Kongen af Køregklæde”-test: Du må være lykkelig!
Og for læsere der ikke ved hvad jeg mener – genlæs og gense video fra denne artikel: https://viaretro.dk/2024/06/hvilken-bil-giver-mest-koereglaede/
Datsun? Det er et emne, som jeg kommer tilbage til. Og DET er så sikkert som amen i kirken. De HAR jo faktisk lavet een bil, der kommer tæt på MR2’eren…
God tur sydover i den skønne lille centermotor raket… 👍🏼
Apropos centermotor Claus, har du været der før?
Kan jo passende smide den her op. Hvor mange kan i vinge af??
Hvor mange ✅
◦ 3 cylindre
◦ 8 cylindre
◦ 10 cylindre
◦ 12 cylindre
◦ 16 cylindre
◦ Selvmordsdøre
◦ Mågevinger
◦ Saksedøre
◦ Targa
◦ Varevogn
◦ Klaplygter
◦ Cabriolet
◦ Stationcar
◦ Sedan
◦ Shooting brake
◦ Diesel
◦ Benzin
◦ Boxer
◦ V
◦ Række
◦ 6 cylindre
◦ 5 cylindre
◦ 4 cylindre
◦ Hæk motor
◦ 2 cylindre
◦ Center motor
◦ Front motor
Der mangler sikkert noget, så bare tilføj
Tændingslås på venstre side af rattet
Tørsumpsmøring
De Dion-ophæng
Torsionsfjedre
Bladfjedre
Motor foran og gearkasse mellem baghjulene
Mekaniske bremser
Bremser ved differentiale
Skivebremser ved alle hjul
Lastafhængig bremsekraftfordeling til baghjulsbremserne
2 knastaksler
4 knastaksler
4 ventiler pr. cylinder
5 ventiler pr. cylinder
Ratgear
Panelgear
2 gear
3 gear
4 gear
5 gear
6 gear
7 gear
Venstrestyret
Højrestyret
Topventiler
Sideventiler
Overliggende knastaksel/knastaksler
Sideliggende knastaksel/knastaksler
Tandrem
Knastkæde
Våde foringer
Synkronisering af alle fremadgående gear
Elektrisk overgear
Dog leg-gearkasse
Diagonaldæk
Fodbetjent sprinkler
Fodbetjent op- og nedblænding
Tændingslås i vognbund mellem sæder
Totaktsmotor
Luftaffjedring med niveauregulering
Trykknapsbetjent vacuumstyret nedfælding af bagsædenakkestøtter.
Der mangler da håndsving !
Ha, I er gode!