Jeg fik et link med indledningen “Replica, restomod eller continuation. Kald det hvad du vil, den her er fed”. Det sidste er helt rigtigt og det kan ikke være anderledes, når bilen er en Iso Rivolta A3/C.
Eller ligner rigtigt meget. Det ER faktisk ikke A3/C, men lad os tage den fra begyndelsen.
Bilen er til salg på onlineportalen Bring-a-Trailer her: A3/C. Men det fulde navn i annoncens overskrift er så langt, at man aner at noget ikke er som det skal være:
Iso Rivolta A3/C Sanction II Continuation by Il Bottegone
Tekstens allerførste afsnit lyder således: This Iso Rivolta A3/C is one of a planned 10 “Sanction II” re-creations constructed by former Iso employee Roberto Negri of Il Bottegone in Clusone, Italy, as part of a continuation series patterned after the first two Iso A3/C race cars.
A3/C er den hellige gral i den meget eksklusive Iso-verden. Og har også afstikkere til Bizzarrini – kompliceret historie.
Hvorfor jeg udmærket forstår mins vens indledning: Sælgeren kalder den mange ting – men dog ikke replika. Den tendens har jeg været inde på før, for den manglende brug af ordet replika skyldes selvfølgelig, at det har fået en skidt klang af Folkevogn med glasfiberkarosseri på eller Fiero, der desperat prøver at ligne en Ferrari. Og det er typisk heller ikke hverken smukt eller klassisk og for den sags skyld korrekt – og for at føje spot til skade ofte heller ikke pænt lavet.
Men helt ordret betyder replika dette:
Replika (fra italiensk replica, til replicare, duplikere, fra latin replicare, gentage; fagligt sprog) er en nøjagtig kopi eller model af en anden genstand. Indenfor kunst, også en replik, et kunstværk udført af kunstneren selv eller under dennes opsyn.
Så det er faktisk det helt rigtige ord til at beskrive det, som de fleste replikaer egentlig gerne vil være. Og som måske er det bedste, en replika kan være. Og jeg vil kalde ovenstående en replika. Jeg er langt fra A3/C-ekspert, men det lader faktisk til at være en god replika oven i hatten.
For det første er den efter sigende lavet på en Iso Rivolta fra 1966, og bærer dermed det rigtige navn og kan man vel godt forsøge at sige – den rigtige ånd? For det andet er den som nævnt i annoncen bygget af en tidligere Isomedarbejder, der var på fabrikken da de byggede A3/C’ere og i 1974 købte resterne af Iso og derefter åbnede et værksted, der specialiserede sig i Iso. Det er ikke helt “kunstneren selv” som nævnt i den rigtige definition af ordet replika. Men det ved både han og sælgeren jo også, og det er nok derfor der er så meget historiefortælling om bilen, der ifølge annoncen er lavet for cirka 12 år siden.
En rigtig racerudgave af Corvettemotoren med en utroligt sexet karburatorinstallation.
For at gøre en lang historie kort: Motoren er den rigtige Corvette-maskine, karosseriet er håndbanket aluminium, teknikken under huden er modificeret på samme måde som A3/C, interiøret er stadig næsten ligeså bart som i den oprindelige racerbil. Men ret vigtigt: Det ER ikke en racerbil. Jeg vil bestemt antage, at det gør den nemmere at leve med som klassisk gadebil, men det fjerner den dog en smule fra det en A3/C er.
Den er i øvrigt i mine øjne på ingen måde en restomod, for så havde den fjernet sig mere fra udgangspunktet – typisk med mere moderne teknik, nyere hjulstørrelser og altid med meget mere power. Og continuation? Det er efter min bedste overbevisning New Speak for replika, bare en mere upræcist ord som ingen helt forstår alligevel. Så kald den nu bare det den er: En replika A3/C.
Og selvfølgelig er den møglækker! Den er som sagt til salg på auktion og i skrivende stund er den budt i 200.000 amerikanske dollars. Det er en brøkdel af en ægte A3/C, og det er selvfølgelig typisk derfor man laver en replika, ikke? De er generelt ikke i høj kurs eller velsete på ViaRETROs græsmærker, men den her synes jeg alligevel tålte en omtale. Også for lige at afdramatisere brugen af ordet replika: Det er faktisk en slags ros.
Bortset fra det: Hvis I har gode bud på andre lækre biler til salg (jo, det kunne vel godt være en replika?), som måske endda er god værdi for pengene, så send jeres tip til ugensfund@viaretro.dk, så de bedste kan komme i weekendens Matiné og hjælpe vores klassikerhobby.
Uanset hvor dygtigt et sådan projekt er udført vil det altid i mine øjne være noget Rolex fra Thailand.
Det er en Bizzarini. Dem kunne man få som corsa eller strada – sidstnævnte hed vidt L for lusso. Jeg kan bedre lide ISO, hvis man kan leve med motoren. Der var en i DK. Ejeren hed Peter Larsen og kørte i forskellige meget fine biler (ISO Grifo 7 l, Maserati 5000GT (Allemano) m.fl. inden han vist helt forsvandt i Talbot Lago (som han skrev en meget rost bog om). Er der nogen, der har billeder fra Gavnø/Klampenborg, hvor de blev vist frem?
Rivolta døde i øvrigt i en høj alder sidste år. Hans datter Marella er gift med Andrea Zagato.
Det er teknisk set i hvert fald ikke en Bizzarrini, @sport – det er helt sikkert. Men det er jo en del af diskussionen. Peter Larsen syntes den kørte frygteligt – men igen, den var og er fed!
@torben, det er en lidt barsk holdning, men jeg forstår hvad du mener.
Grundlæggende har jeg egentlig altid haft den holdning, at den eneste HELT i orden replika er, når man bygger noget, hvor der simpelthen ikke findes nogle originaler. Ferrari “Sharknose”, Lancia D50 og den slags.
Men jeg kan mærke jeg bliver mildere med årene. Ovenstående er en bil jeg ville kigge på ved et træf og den slags – og nyde. Velvidende hvad det er. Der vil typisk ikke lige stå en ægte ved siden af som alternativ..
Interesting. I am one of those who doesn’t particularly like replicas/continuation models – replicas because they rarely seem to advertise that they are not the genuine article and are designed to fool the casual observer, continuations because they are purely money-making exercises.
Sometimes however even I feel there is more to it. Now the “Iso” featured above reminded me of the new Bizzarini – revived in 2020 by the Pegasus Automotive Group – that I’ve seen at Hampton Court a couple of times, and they couldn’t be further removed from the car above. These new Bizzarini’s are based on original blueprints with some changes to make the cars more suitable for modern driving, and are part of a broader plan to revive the name for the modern day.
I have to say that these 3500GT Corsa Revivals (there will be 24) look fantastic and are beautifully made, and as you might expect, these hand-built recreations do not come cheap – £1.65m and up – so unless you have deep pockets, if you desire a car that at least looks like a Bizzarini, or if we’re being precise with the above replica, an Iso, the car featured will have to do.
There’s an interesting road test of one of these Bizzarini’s here – Bizzarrini 5300 GT Corsa 2022 review | evo, and some photos of the Bizzarini stand at Hampton Court.
One more.
Iso Rivolta A3/C Sanction II Continuation by Il Bottegone
Il Bottegone opstod efter Iso Rivolta’s konkurs i 1974, hvor Roberto Negri som var ansat på fabrikken købte resterne, herunder alle reservedele, og flyttede det til Clusone, og hvor han sammen med sin søn Federico.
De har siden renoveret adskillige Iso Rivolta og Bizzarini biler.
Ideen til A3/C Sanction II opstod gennem et samarbejde på foranledning af nu afdøde Gerhard Eckstein, Il Bottegone og Piero Rivolta, da man undersøgte hvor mange biler man havde(kunne skaffe dele til).
Det blev til 10 biler, hvor af den ene mig bekendt tilhører Federico Negri i rå aluminium.
Se delle link: http://www.isorestorations.com/a3c_story__en.html
Efter min bedste overbevisning lever Piero Rivolta stadig, det var Giotto Bizzarini der døde sidste sommer.
Det er rigtigt at Piero Rivolta’s datter Marella er gift med Andrea Zagato og det gjorde nok at der for et par år siden, blev produceret 19 nye Iso Rivolta, baseret på Corvette dele, i dette tilfælde mere end motoren, som langt de fleste Iso og Bizzarini er forsynet med (de sidste modeller med Ford Cleveland)
Billede er af den sidste udgave
Iso Grifoen som Sport nævner så jeg på Gavnø for nok mindst 15 år siden men desværre ikke nogen billeder.
Maseratien var der en fin artikel om for nogle år siden i MotorClassic og lidt historik her fra siden https://viaretro.dk/2023/03/sidste-uges-fund-5000-gt-verdens-fineste-maserati/
Tilbage i 80’erne tog jeg med rygsækken forbi Thailand og købte mig også et fake Rolex, den holdt et par uger😂 men idag tager jeg dog stadig den Iso, som i øvrigt ikke blev solgt for højeste bud på $401k
Så det kan nåes endnu – den er billig i afgift
En Folkevogn eller Fiero med glasfiberkarrosseri er vel ret beset en kitcar….en hel anden kategori. Continuation=Markedsføringsafdelingen i et kunstigt genoplivet mærke har “fundet” nogle glemte stelnumre.
Replika=kopi i min optik. Denne er et dyrt stykke (fedt) legetøj uden at have historien med sig….og det er ligegyldigt hvor mange italienske artigiani der har velsignetden med deres håndspålæggelse. Lidt ligesom AI renderinger af fantasier over biler…..der er altid nogen der lader dig narre og tror de ser the real deal.
Godt formuleret Anders. Jeg var mere direkte i indlægget.
@anders-prip, en “rigtig” kit-car er en tidlig Lotus 7, en Nova, Fiberfab, Trojan – eller en VW Buggy, for den sags skyld. Noget man kan bygge selv, som navnet siger.
De KAN så også godt være replikaer – for eksempel af en Porsche 356 Speedster, baseret på en VW bund. Det kan komme forholdsvist tæt på i udseendet, ikke sandt?
En Fiero, der prøver at ligne en Ferrari 355 eller noget, men ikke lykkes ret godt med det, er vel bare en DÅRLIG replika? Eller hvis man vil finde på New Speak kunne man jo kalde dét for en “Hommage”:-), for det er vel det der er meningen.
Angående bilen herover og @isodino‘s uddybende forklaring til den, så ligger der faktisk en gammel Petroliciousvideo om firmaet og bilen her:
https://youtu.be/EzJPSDETqvM?si=mLVDQe0Rvd2SQCcK