Der er lavet 34 Maserati 5000 GT, og modellen er noget af det fineste, der hæderkronede mærke nogensinde har lavet.
Indrømmet, det er stærkt subjektivt hvad der er verdens fineste Maserati, men jeg tænker her udelukkende på gadebiler, og det indskrænker feltet en del, da Maserati jo faktisk ikke har lavet så mange gadebiler, når det kommer til stykket. Indenfor dén kategori er der næppe nogen tvivl: Den fineste er 5000 GT fra 1959.
Et sjældent farvofoto af Maserati 5000 GT med Toruing-karosseri på biludstillingen i Torino i 1959.
Og dog er der en klar sammenhæng til racerbilerne, da motoren i 5000 GT netop kommer fra en racerbil. Faktisk fra Maseratis dengang stærkeste og hurtigste model, sportsracervognen 450S fra 1956, der skulle yde omkring 400 hestekræfter. Heraf kommer netop også myten, for med den motor skulle gadebilen 5000 GT ligeledes være en af verdens hurtigste biler – og det var den måske også.
Da Shahen af Persien ønskede sig en gadebil med motoren fra denne 450S klappede Maserati hælene sammen og byggede den første 5000 GT.
Men den er egentlig mere selve eksklusiviteten og tilblivelsen og kunderne, der udgør 5000 GTs fineste varemærke, for modellen var ikke Maseratis egen idé, men Shahen af Persiens: Han var glad for sin Maserati 3500, men bad Maserati lave noget mere eksklusivt til ham, hvorpå de lagde motoren fra racerbilen i et 3500-chassis og Carrozzeriea Touring byggede et specielt karosseri udenom. Den første bil er derfor kendt som Shahen af Persiens – og han kunne lide resultatet. Intet under, da Carrozzeria Touring havde gjort sig den ulejlighed at lade inspiration fra persisk barok arkitektur flyde ind i 5000 GT’erens ekstravagante linieføring.
Da alle 5000 GT’erne var lidt forskellige løste Maserati brochurens illustration således – genialt.
Historien siger, at Shahen i realiteten betalte udviklingsomkostningerne på modellen, men det forklarer ikke helt hvorfor 5000 GT efterfølgende kostede cirka det dobbelte af 3500-modellen, der dengang i de sene halvtredserne/tidlige tressere var næsten ligeså håndbygget. Men noget af det må have været motoren: I teorien havde Maserati racermotorer fra 450S’eren i overskud efter at de trak sig ud af motorsport i 1957, men det viste sig (selvfølgelig), at en rendyrket racermotor ikke fungerede rigtigt godt i det der nu var en lukus-Gran Turismo-bil. Så den blev ændret en del undervejs, og ligesom topfarten på ekvipagen blæser dens reelle ydelse et sted i ørkenvinden, men myten siger 340 hestekræfter.
Muligvis som følge af prisen forblev Maserati 5000 GT imidlertid yderst eksklusiv, og udover Shahen kørte også en af Aga Khan’erne modellen ligesom Gianni Agnelli, Ferdinando Innocenti, Briggs Cunningham og den mexikanske præsident købte 5000 GT. Endnu en af de vilde historier om den eksklusive model er, at de næsten alle er forskellige. De fleste af de store italienske carrozzerie fik 5000 GT-opgaver, og selv det mest mangfoldige Allemano-design adskiller sig i detaljer henover årene. Og mangfoldig betyder her 22 biler.
Så helt kort sagt: Det bliver ikke mere eksotisk. Det bliver ikke hurtigere. Det bliver ikke bedre. Maserati 5000 GT var Maserati på toppen af verden, og kørte man sådan en, så var man noget ved musikken. Derfor kan det ikke undre nogen, at modellen i dag så klassiker er dyr, vel? Meget dyr. Hvorfor dén der blev solgt i sidste uge til 417.500 amerikanske dollars bliver ViaRETROs “Sidste Uges Fund”.
Sidste Uges Fund: en 1962 Maserati 5000 GT med karosseri af Allemano.
Den her skulle lige restaureres, bevares – men det kan den sagtens bære. Den blev solgt under Amelia Island-auktionerne i Amerika sidste weekend, og den så flot ud på billederne. Men i beskrivelsen af bilen skrev auktionshuset Bonhams de blandt andet at “There is consistent evidence of corrosion in the lower body”, og når et auktionshus skriver det, så er der altså rust – masser af rust. Så jeg tror jeg man kan glemme den romantiske idé om bare at køre i den som den er.
Skær!
Til gengæld er det i princippet jo ikke dyrere at reparare rust på en Maserati end på en Volvo, så det er bare at gå i gang – eller måske nærmere at få nogen til det, for det er klart at en 5000 GT skal laves ordentligt. Men derefter har man så også en bil, hvis værdi er tættere på en million dollars – for dem, der går op i den slags. Selv ville jeg bare gå efter helhedsoplevelsen: Jeg ville elske at bringe en 5000 GT tilbage til fordums storhed – og ikke mindst at køre i den. Der kan ikke eksistere en bil i verden, der i højere grad får sin ejer til at føle sig som en konge, og det er dét en 5000 GT handler om.
Går den 300?
Efter endt restaurering ville jeg så i øvrigt ved selvsyn finde ud af, hvor hurtigt den egentligt kan køre på toppen. Men jeg ville ikke fortælle resultatet til nogen, for jeg tænker ikke det ville bidrage til myten.
Har du fundet et bedre Ugens Fund end dette? Måske endda en bil, der endnu ikke er solgt? Så send dit tip til ugensfund@viaretro.dk, så skriver vi om det i Weekend Matinéen, så kommende klassikerentusiaster kan blive hjulpet godt på vej.
WOW. Og det er klart motoren, der er partytricket i denne Maserati 5000GT. Og hvis man kan tillade sig at sige det, er ugens fund nok med et af de mere ordinære karosseridesigns. Jeg foretrækker selv de lidt tidligere A6G designede Maseratiers mere svulstige karosser designs, specielt Jay Kays sorte, omend de er noget mere diskret motoriserede…
Hov, jeg glemte lige at vedhæfte et billede af Jay Kays bil…
A6GCS Berlinetta, I rest my case.
D’herrer @soren-w og @jan-ole, jeg er ked af at afbryde jeres drømme, men de der biler får I altså ikke for 417.000 USD, uanset hvor rustne de er. Ja, I får dem nok ikke engang som replika!
“Ordinært” er ikke et ord man kan bruge i samme sætning som “5000 GT”: Det er simpelthen ikke grammatisk korrekt.
Sådan en Allemano 5000GT er et fuldstændig fantastisk køretøj! Peter Larsen var så flink at vise sit eksemplar frem i Fælledparken på en smuk sommerdag ifm Copenhagen Classic Grand Prix i 2009 (?). Jeg brugte lang tid på at kigge og tage billeder (ligger på en anden pc desværre) og var fuldstændigt blæst bagover, af designet, detaljerne og standen! Han solgte den i 2010.
https://www.goodingco.com/lot/1962-maserati-5000-gt/
Ja, Peter Larsen har haft nogle fantastiske biler igennem tiden, @jens-langdahl – og jeg er enig i, at sådan en 5000 GT skal indtages med alle sanser i levende live. Men på grund af sjældenheden sker det så bare alt for sjældent. Jeg gør mit bedste for at komme rundt omkring biler, men det hører bare ikke til hverdagskosten at møde en 5000 GT, uanset variant.
“Ugens Fund” i betydningen røverkøb på jyde-kræmmer manér falder lidt udenfor kategori i dette tilfælde med knap 3 mio.kr. – men det er rigtig godt fundet !! Jeg er meget imponeret over disse sjældne unika biler. Dog ligger motoren ligeså langt væk fra dens ophav i racerbilen, som Montreal fra tipo 33.
@alfahahn, jeg ved godt at der er en generel opfattelse af, at Ugens Fund er en bil, der ikke koster ret mange penge – men det er forkert.
Ugens Fund skal bare være et godt køb form af eksempelvis en exceptionel god stand til en normal markedspris eller en pris, der simpelthen er langt under normalen – altså det man på jysk kalder “billig”. Det var denne 5000 GT til tre milioner kroner, fordi den efter restaurering er seks millioner værd. Bevares, restaureringen vil ikke være gratis, men dem kan man jo også få lavet i Jylland eller tilsvarende eksotiske steder og det koster næppe tre millioner kroner.
Det med motoren er både rigtigt og forkert: De allerførste 5000 GT havde faktisk en opboret udgave af racermotoren, komplet med geardrevne knastaksler og alting – men de senere 5000 GT’ere fik en nykonstrueret motor, der var forgængeren til alle de efterfølgende Maserati V8’ere.
Jeg er skam glad for definitionen på “Ugens Fund”og imponeret over, at du finder sådan en som Maserati’en – kan vi ikke låne den til vores udstilling :-) Artiklen er fantastisk med mange gode billeder og detaljer. Er vild med de mange unika og niche biler fra Italien.
@jens-langdahl, ja, det var måske en fejl at komme af med den.
Jeg synes, at Ugens Fund blev solgt til en røverpris. Når det er sagt, så jeg den på Amelia i sidste uge, og den var ikke i særlig god stand.
Tak for rapporten fra den virkelige verden, @ben: Ja, når et auktionshus skriver, at der er rust, så er man i hvert fald helt sikker på, at der er rust. I modsætning til, når de IKKE skriver, at der IKKE er rust :-)
I øvrigt viser billederne af de to 5000 GT’er jo tydeligt, at selv to Allemano-karosserier kan være forskellige: Jeg kan se Peters havde en bagerste trekantrude, mens Bonhams havde en traditionel rammeløs rude.
Ja, man kan virkelig fordybe og fortabe sig i de finere detaljer i sådanne småseriebiler, @alfahahn, og det er skønt.
Simon Kidston har lige uploadet en film af 2 styk Maserati 5000 GT, bygget af Frua. Filmen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=lkntjVn8JyQ