Motorsports betydning for bilers historie kan næsten ikke overvurderes.
Hvilket jeg kom til at tænke på, da en læser kommenterede følgende på sidste uges Ugens Fund, en Mercedes-Benz 190E 2.3-16:
Sjovt med det spektakel der var om den Mercedes i firserne, det var jo bare lidt tuning, en bagspoiler og omkring 180 hk det kunne en 900 turbo vel også til en anden pris.
Det kunne næsten ikke være mere forkert, at det “bare var lidt tuning”. Vel tydeligst illustreret af, at motoren var så avanceret, at Mercedes-Benz ikke selv kunne konstruere den, men måtte have hjælp fra Cosworth. Der som bekendt er en konstellation, der er født ud af, lever i og havde gigant succes i motorsport.
Cosworths største succes er denne: DFV-Formel 1-motoren blev verdens mest vindende.
Mercedes-Benz 190E 2.3-16 tog måske netop som følge af dette navn efter motoren (2,3 liters slagvolumen og 16 ventiler, ikke sandt?), men det stoppede langt fra dér. Det mest synlige kendetegn er de aerodynamiske kunstgreb der blev tilføjet karosseriet, og som faktisk virkede: Mindre løft og mindre vindmodstand gjorde den mindste Mercedes til en af de mest stabile ved høj hastighed.
Man ser jo straks ligheden:
Og den kunne køre stærkt: 231 km/t på toppen og 7,5 sekunder til hundrede var dog ikke dét, det handlede om, for på en måde var præstationerne på gadebilen sekundære. I stedet afslørede skærmforøgerne intentionerne om at underbringe bredere dæk og fælge end normen var på gadebiler dengang – og forklaringen kender de fleste: 190E 2.3-16 blev til så Mercedes-Benz kunne få den homologeret til brug i motorsportens Gruppe A, hvor reglerne sagde, at der så skulle bygges 5.000 gadebiler.
Før 2.3-16 kørte ingen Mercedes sidelæns!
De 5.000 biler skulle også helst sælges (selvom jeg egentlig ikke er sikker på, at reglerne sagde noget om det?), og for de traditionelle Mercedes-Benz-kunder betød det, at der var grænser for hvor ekstrem gadebilen kunne være: Den skulle opretholde den velkendte Mercedeskvalitet og også byde på masser af Autobahnkomfort. Det gjorde den, og der blev solgt næsten 20.000 af dem.
“Baby-Benz”, blev den kaldt dengang – men 2.3-16 var voksen, og designet er klassisk stærkt og enkelt Bruno Sacco.
Hvilket selvfølgelig er den mindste del af historien: Det viste sig jo, at den lille Gruppe A-Benz var med til at gøre standardvognsmesterskaberne i midt- og slutfirserne på racerbanerne rundt om i Europa til nogle af de mest spændende nogensinde – i meget lige kampe med BMW, Ford, Rover og Audi. Løbene var så spændende og bilerne så relevante at tilskuerne strømmede til, og jeg (og mange andre) anser disse år for standardvognsløbs gyldne år.
Og her er det så man kan spørge: Hvor var SAAB 900 Turbo henne i det spil? Nej, nemlig: Ingen steder. Udsagnet om at en 900 Turbo i sin tid kunne til samme til en mindre pris er egentlig ikke helt ved siden af: Den var ganske vist en hel del langsommere og i øvrigt også en vildt understyrende forhjulstrækker – men den var som sagt også billigere og alligevel en meget kapabel hurtig familietransporter. Den kørte bare ikke racerløb med de andre i firserne.
Derfor er 190E 2.3-16 blevet en lille legende (sammen med og i kraft af BMW M3 og Ford Sierra Cosworth) og SAAB’en “bare” forblevet den fineste SAAB. Ikke at der er noget galt i det, for jeg er enig i, at det en en lækker vogn, som jeg bestemt også gerne vil omkring engang. Når jeg bliver gammel, for der står alle de førnævnte foran i køen!
Mekanismen findes på tværs af bilmærker, -modeller, -nationer og årgange, og understreger meget tydeligt at motorsporten har endog meget stor betydning for en klassisk bils eftermæle. Det er derfor en vild undervurdering af de nævnte Gruppe A-homologeringsmodeller at kalde det “bare lidt tuning” – tværtimod er det en kombination af indsatsen, teknikken og succeserne i deres løbshistorie, der gør også gadeudgaverne til det de er i dag.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
The Drive er tilbage
Mens jeg lige har kigget væk er der sket ting og sager indenfor levende bilbilleder. I mange år satte Petrolicious efter min mening standarden for film om biler og ikke mindst deres ejere. Både fortællemæssigt og rent æstetisk havde de deres egen stil og meget høj kvalitet, og den holdt de egentlig fanen højt for i ti år. Men i 2020 blev kanalen solgt og siden har der været meget stille og de allersidste ting ligner nærmest noget corporate reklame. Det fremgår ikke lige hvad der skal ske nu.
Omvendt med /Drive, der er (vistnok lidt) ældre end Petrolicious og også fik en nedtur før dem. Hvis /Drive ikke ringer en klokke, så gør Chris Harris on Cars måske, for dén kanal var først en række indslag på /Drive – inden han senere rykkede videre og endte hos Top Gear. /Drive forsvandt sjovt nok også efter et salg, men i ugens løb annoncerede de sig med ponp og pragt tilbage – nu under navnet The Drive.
Den store nyhed var, at de denne gang vil have fokus på klassikere, hvilket de forklarede i en video med – øhm, forklaringer. Hvor værten kørte rundt i en R107 “Bobby Ewing”-SL. Helt klassisk. Kort derefter frigav de deres første nye video i årevis, og jeg vil mene den er skudt en lille smule ved siden af i forhold til forklaringen. Men bestemt seværdig – det er den herunder:
Nu er der sket vildt meget i de sidste par år, hvor enhver kan blive (og mange er blevet) deres egen kanal på Youtube, men jeg sætter selv meget pris på en ordentlig produktionskvalitet med lyd og lys, og dét ser det ud til, at The Drive (stadig) kan. Og en Datsun Z er en fed bil, ikke?
De får held og lykke herfra.
Ugens Fund: 1973 Citroën DS20 til 74.000 kroner
“Gudinde til discountpris”, stod der i emailen om denne Uges Fund. Og efterfulgt af “fransk bistro til fast food pris”, hvilket er en udmærket analogi. Og når jeg skal se det med ViaRETRO-briller og min stolthed over årets foreløbige Ugens Fund, der holdet et meget højt stilniveau, så er der heller intet at skamme sig over her: Citroën DS er en af automobilverdenens helt store ikoner.
Fuldt fransk.
Det er ikke mindst dens egenartede design der gør det, for intet andet ligner en DS. Og i betragtning af, at grunddesignet kom i 1955, så er det slet og ret utroligt at en DS20 som Ugens Fund nærmest ikke er ændret i linierne overhovedet: Den var på sin vis stadig avantgarde tyve år senere – hvilket den gudhjælpemig fortsat er den dag i dag. Designet er utroligt.
Intet andet ligner en DS.
Derudover er DS’eren selvfølgelig berømt for sin usædvanlige komfort, der er et direkte resultat af dens svancerede undervogn og ikke mindst affjedringssystemet baseret på hydraulik. Bagsiden af medaljen er, at DS også er berygtet for samme. Men dels er det er en fuldt integreret del af historien og en DS uden er selvfølgelig ikke nogen DS – og dels er rygterne om dets svagheder og hvor svært det er at leve med stærkt overdrevne. Der er masser af Citroënentusiaster i ViaRETRO-kredsen, der vil skrive under på det – og ejeren af denne (eller måske en tidligere ejere?) sikkert også: Jeg noterer mig et Klub ViaRETRO-mærke i bagruden – er det mon Michs gamle, som vi for snart ti år siden var i Norge i, hvor han demonstrerede hvordan sådan en DS også kan æde serpentinersving?
I hvert fald er denne samme farver, og sort lak med hvid tag og rødt interiør er efter min mening den helt rigtige kombination af elegant og fræk og faktisk helt perfekt til en DS. For 74.000 kroner? Jo, igen et værdigt Ugens Fund. Tag en kender med ud at se på den, og kør 2024 med fransk avantgardestil – til discountpris.
Tak for tip til Leif Burgdorf. Find annoncen her: Citroën DS
Med weekendserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Sagde du motorsport?
Ugens Fund (2): 1956 VW Boble til 99.500 kroner
Denne bil er på mange måder det stik modsatte af den føromtalte Citroën DS – men har alligevel et par vigtige fællestræk. Og, ikke mindst i denne sammenhæng, er rigtig for Ugens Fund-serien her i marts 2024, hvor køresæsonen står for døren, og det er på høje tid at finde en klassiker, hvis man ikke har styr på det endnu.
Et klart fællestræk er designet: Altså ikke at de ligner hinanden, men mere det med at intet andet ligner dem – samt at grunddesignet holdt i umindeligt mange år. I Folkevognens tilfælde vil mange nok sige, at det ikke betyder at den var hverken veldesignet eller vellykket, men den diskussion kan I tage i kommentarerne – og jeg vil forsigtigt genfortælle min gamle MBA-vens ord om at det ofte er bedre at udføre en dårlig idé godt end at udføre en god idé dårligt.
Et andet fællestræk er stædigheden i at holde fast i det tekniske koncept. Det persontræk tilskrives ofte franskmænd, men tyskerne kan altså også. Luftkølet hækmotor – hvorfor skulle man nogensinde lave om på det? Det gjorde de så heller ikke.
Når det er sagt, så er alle Folkevogne ikke ens, og denne er fra 1956 – et år efter Citroën DS’s introduktion. Utroligt, ikke? De tidlige Bobler er designmæssigt de bedste af dem med masser af små elegante detaljer og kendere vil straks værdsætte den ovale bagrude – der senere blev større, så udsynet blev bedre. Men altså, i dag er bilen en klassiker (og nåja, ikke at forglemme: Et mindst ligeså stort ikon som den førnævnte Citroën DS!) og det hele handler i dag om alt muligt andet. Jeg er ikke i tvivl om at DS’eren kører bedre – men måske skal man købe begge to for at forstå sammenhængen? De passer sammen i farven.
Der er flere af jer, der har indsendt Boblen som kandidat, men Ole Sørensen var først, og tak for tippet. Find annoncen her: 1956 Folkevogn
Denne Ugens fund er udvalgt og skrevet af xxxx. Tak for tip til xxx
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Fund (3): 1980 Fiat X1/9 til 85.000 kroner
Vi skal hele Europa rundt, og der skal også være noget for redaktøren – altså en italiensk sportsvogn.
Eller hvad man vil kalde en Fiat X1/9. Dette er en 1500, altså med den “store” motor. I virkeligheden har en X1/9 altid kunnet tåle mange flere kræfter, for sant at sige rækker heller ikke de 85 til præstationer, der på papiret er noget særligt. Men jeg ser X1/9 som en helhed og på nogle måder lige så italiensk som de to foregående fund er franske og tyske. Den er La Dolce Vita på hjul, den er sportslig at køre, og så er den i mine øjne klart det bedste design. Den diskussion kan I også bare tage i kommentarerne, for det er selvfølgelig noget subjektivt – men jeg har nu engang altid været vild med en X1/9.
Og den her ser bare virkelig fin ud i standen. Annoncens billeder viser et pænt motorrum, en pæn kabine og der skulle heller ikke være rust i den. Hvad vil man så mere? OK, det ved jeg godt: En bedre farve end klichérød, men hvis den er født sådan, så er det nu engang sådan. Det er standen der gør denne bil. Men tjek den nu alligevel med en kender.
Find annoncen her: Fiat X1/9
Ugens Fund (4): 1967 BMW 1600-2 til 125.000 kroner
Vi skal HELE vejen rundt, som sagt. Den her har jeg ikke tid til at skrive meget om, men den er måske den af Ugens Fund, jeg allerhelst selv ville eje. Jeg har som nogle vil vide haft en 1974 2002 Touring og en 1982 628 CSi og kører for tiden i en Alpina C1/2.3 – jo, jeg er ret glad for BMW.
Men jeg har aldrig haft en så tidlig BMW, helt fra dengang mærket fandt sig selv – efter min mening. Den lille sportslige eksklusive bil i god kvalitet – eller hvordan man nu kan opsummere det. Men her er den. Og rent prismæssigt virker den måske som den bedste af alle fundene i denne uge?
Tak for tip til Ronald Dikjstra. Find annoncen her: BMW 1600-02
DS er den nævnte tidligere ejers – og jeg har allerede været i kontakt med sælgeren og det bekræfter han. Og som rullende projekt med lidt småfisks undervejs er det en fed indgang til at blive ejer af en klassiker som jeg vil mene har fået ordnet en del af de mekaniske skavanker som der er at finde. Gad godt men lader det nok blive ved drømmen.
Det var godt at få sat historien om motorerne i 190E 2,3-16 på plads. Der lå jo et kæmpe ingeniørarbejde bag motorkonstruktionen og tyskere viste endnu engang deres styrke og grundighed. Også selvom de skulle have lidt hjælp fra Cosworth. Selv mindre modifikationer og opgraderinger kræver masser af udviklingsarbejde.
I øvrigt er der en analog historie med Porsche og deres turbomodeller. Her har ingeniørerne ikke bare klistret en turbo på en eksisterende model, men derimod lavet en grundig opgradering af hele drivlinen. På billedet ses f.eks. de komponenter, som har været nødvendig at videreudvikle for opgraderingen af en 944 til en 944 turbo.
Det var da en fin samling ugens fund, jeg kunne godt se mig selv i 3 af dem (ikke VW).
Jeg har nok mest lyst til X1/9 som jeg altid har været lidt vild med. Men min skulle helst heller ikke være klichérød, den skulle være lysegrøn metallic. Det var den X1/9 de havde stående hos Fiat i Faaborg da far var dreng. Jeg er Fiat fan, hva’ fan er du?
Jeg tror også ar hun en dag bliver fremtidsbil fan….
Åh ja Claus, motorsportens indflydelse på bil-udvikling. Interessant emne, (og er du ved at gøre klar til en kompakt-Mercedes som firmabil? Nu er jeg jo som måske bekendt glad for mærket Jaguar, og de har jo også haft et tæt forhold til motorsport (og ikke mindst LeMans) og jeg blev helt deprimeret den anden dag, da jeg læste en artikel om at de sidste biler med forbrændingsmotor bliver produceret i dette forår, hvor efter at de begynder at ombygge hele deres produktionsanlæg til elbiler (hurtige, tunge og dyre), der helt skal erstatte deres nuværende modelprogram fra 2026. De vil så producere en masse lagerbiler, som de regner med at de vil sælge indtil elbilerne er klar, men hvem vil have en bil, der har stået på lager i mere end et år? Så jeg tænker at det bliver svært? Og tunge hurtige elbiler er jo en blindgyde. De har intet med elbils-tanken at gøre. Nå jeg blev helt glad senere på dagen, da jeg gik med hunden, og kom til at tænke på at jeg jo sagtens kan køre i en 20 år gammel Jaguar med benzinmotor. Så i 2044, når de sidste Jaguar benzinbiler bliver 20 år, så er jeg 81. Så jeg klarer mig nok? 🙂
Den X1/9 ser virkelig fin ud i både kabine og motorrum. De mørkebrune sæder er originale, og så har bilen nok været enten grøn eller blå som original. Hvis den virkelig er uden rust, så er prisen virkelig “ugens fund”. Man kan ikke renovere en Fiat X1/9 for de penge. X1/9 deler nogle reservedele med andre Bertone-kreationer fra samme tid; Ferrari 308GT4, Lamborghini Urracho og Lancia Stratos. Det betyder fx at dørhåndtag til en Fiat X1/9 koster “Ferrari-priser”.
De 85 heste er rigtigt nok ikke meget til bilens potentielle køreegenskaber, men det er ikke en motorvejsbil. På landevejen rækker de 85 hk fint gennem kurverne. De monterede fælge er fra Fiat 124 Abarth, men de originale Bertone-fælge følger med. Det hele ser godt ud. Køb og nyd denne budgetklassiker, som kører som en superbil uden du mister kørekortet pga. vanvidsbilisme.
Vrøvl. Det er en ID20 eller DSpecial.
@holmen, så kender jeg den rigtigt godt :-). Mich og jeg kørte i DS’eren på en fuldstændigt fabelagtig tur i Norge med Norsk Gran Turismo Union, og på en særligt svær etape med masser af hårnåle og stigninger gav Mich den alt hvad den kunne tage, og den sorte DS gik faktisk rigtigt godt. Bagefter kom flere nordmænd hen og sprugte, hvilken motor han havde lagt i bilen! De kunne simpelthen ikke tro, at det kun var en to-liters uden noget som helst magi i. Men den hang bare godt fast i svingene. Og Mich gas den som sagt gas. Siden mener jeg han har været på Techno Classica flere gange – med fuld firepersoners passagerlast og det hele i klassisk stor DS-komfort. Det var i hans ejertid ikke en klassiker, der bare har stået i et hjørne af en lade, det er helt sikkert.
Jeg kunne godt tænke mig en X1/9, men de kofanger på den her er da frygtelige, er det standard på årgangen, eller er det en USA model?
BMW`en er fin.
@søren-glindvad-nørgaard, det er et klassisk X1/9-paradoks: De store kofangere hænger desværre sammen med den store motor, da begge kom med opdateringen af den oprindelige 1300-motor til 1500-maskinen i 1979.
Mange går samme vej som alfister: Lægger en større motor i det pænere karosseri. Det er dog vist ikke så ligetil som i en “Bertonecoupe”, så vidt jeg ved. Jeg mener faktisk at @tocoman, der kommenterede herover (og var din bil ikke også Ugens Fund engang?!?), havde den pæne tidlige karosse med mere power i.
@ce. Nej min X1/9 har ikke været ugens fund – af den grund, at den ikke har været til salg. Den var en blå X1/9 1300 med Uno Turbo-motor fra Århus, der var ugens fund. Det har i mange år været populært at lægge en Fiat Uno Turbo-motor (100 hk) i en X1/9, men det er ikke til at finde Uno turbo-motorer mere. Jeg mødte en franskmand på Le Mans Classic, der havde lagt en Fiat Regatta 1600-motor i sin X1/9 (100 hk). Det så fint ud.
Alle X1/9 1500-modeller har de store kofangere ab fabrik til alle markeder.
Ja min er også rød – en X1/9 1300 fra 1978 med de oprindelige kofangere til det europæiske marked. Ja – hækspoileren er en original Bertone, som blev markedsført på de sidste X1/9-modeller fra 1987.
Claus skriver SAABen var en del langsommere. Lad os lige checke Acceleration times.
Quarter Mile Mercedes 16,8 sec Saab 15,7sec
0-90 mph. Mercedes 18,5 Saab 17,0 sec
0-60 mph Mercedes 7,4 Saab 7,5
60-100 mph Saab 14,4 Mercedes ingen tal da det nok var Saabs paradedisciplin
Topfart Mercedes 144mph Saab 131mph
Alle tal taget fra acceleration times og torquestats
Nå det er jo bare tal og folk interesserer sig jo kun for tophastighed og 0-100 tider. Mercedesen er da en fin tunet taxa men der er jo en grund til Saaben blev solgt til den kreative klasse og mercedesen til byggespekulanter. Billederne taler for sig selv.
Jeg så også DTM i mine unge dage det var da meget underholdende. SAABs marketingsafdeling har nok hurtigt regnet ud at det ikke var deres kundesegment der stod på lægterne. De få forsøg på motorsport kan man google sig til, det er også meget underholdende.
Mercedesen er sikkert en skøn bil, men jeg er jo SAAB mand og fedt billede af den sorte Turbo
Tak for opdateringen, @tocoman, og beklager misforståelsen :-). Fed X1/9, og ja, jeg foretrækker HELT klart det tidlige design.
@lars-d, bare lige så jeg forstår det bedre: Hvilken SAAB 900 Turbo er det du sammenligner du med?
Ihhhh… den 67’er BMW 1600-2 er bare så skøn! De to første årgange af 02’erne fra ‘66 og ‘67 er temmelig spændende. Der er virkelig mange små besynderlige detaljer, som er anderledes end på de senere modeller fra ‘68 og frem, hvor den 2-liters motor også blev introduceret. Jeg har tidligere selv ejet en ‘66 og var overrasket over hvor anderledes en køreoplevelse den bød på en min BMW 2002 fra ‘73. De tidlige er top charmerende!
Dertil så kender jeg denne pågældende bil som står til salg. Den er fin fordi den netop har mange af de tidlige detaljer velbevaret. Det er ellers ret sjældent. Bevares, det er plads til lidt småforbedringer hist og her, men det reflektere prisen jo også i høj grad. Jeg solgte trods alt min egen ‘66 for et pænt stykke over det dobbelte for ca. 6 – 7 år siden.
1984 Mercedes-Benz 190E 2.3 16 W201 0-60, quarter mile, specs
1984 Saab 900 Turbo 16v S – Performance Statistics & Times
Jeg tror ikke vi skal starte en længere diskussion om de to biler, det er nok pære og æbler. Jeg slog bare lige modellerne op på de to websider, medens jeg stod på stigen og malede min søns hus.
Og lige et billede af min gamle ‘66 BMW 1600-2. Håber denne fine ‘67 også finder et godt nyt hjem…
Det er nu ikke en DS20, men det er en ret almindelig fejl at kalde D-modeller med 2 liters motoren for DS20 (som i øvrigt ikke blev markedsført i DK) . Det ser ud til at være en Dsuper, som er en lidt enklere model end de egentlige DS, der for kendere også har et lidt højere prisniveau end Dsuper og Dspécial, som de tidligere ID-modeller hed i 1970erne. Men med den prisudvikling som D-modeller har haft i mere end 10 år er ca. 10.000 eur for en kørende D-model i rimelig stand nok alligevel et ret godt tilbud og så endda det billigste af de forskellige tilbud her.
Den 16-ventilede 900 Turbo med 175 hk havde jeg ærligt talt glemt, @lars-d: Jeg tænkte kun på den almindelige med 150 heste. Som jeg som sagt også synes er en lækker vogn. Men det synes jeg jo om så meget :-)
Fin Datsun Z! Men hvor ville jeg ønske amerikanere kunne tie stille bare et lille øjeblik en gang imellem. Motoren lyder jo fint.
@nold, enig: I bilfilm med ordentlig motorlyd skal man lade dén komme til sin ret, men det er der desværre alt for mange, der virker nærmest bange for. Nu var filmen med Datsunen deres første i det store comeback, så måske skal de lige lære det.
Hmmm, @nold: Ja, de skal lige lære det. Film nummer 2 er om en tunet Volvo V70, der med sine femcylindrede rækkemotor lyder VIRKELIG godt. Men i den otte minutter lange film er der kun een passage, hvor man for lov at høre den – resten er ejerens yakketiyak om hvor meget han har lært i processen :-). Akja, det er jo skønt for ham. Men han må da også selv undre sig over hvorfor produceren så ikke lader femmeren vræle som bevis? Det gør jeg i hvert fald.
Nå, der kommer snart en tredie film, for de vil lave een om ugen.
Det bedetæppe i loftet af Datsun, hvad skete der mon lige der?
En 240-260-280 med skærmforøgere på, er altid et lækkert syn.
Godt spørgsmål, @kai-bach-andersen. Alle ved de skal være i bunden af en Mercedes.