Hvad er en allroundklassiker?
Virkelig godt spørgsmål, som læseren Njal Fredhave stillede til onsdagens artikel om blandt andet Porsche 911, hvor jeg brugte udtrykket igen: “Allroundklassiker”. Så lad os lige prøve at besvare det.
Sagen er bare, at hvad en allroundklassiker er er selvfølgeligt ligeså umuligt at besvare som eksempelvis det ofte hørte “Hvad er den bedste klassiker” – endda af samme årsag: Vi har ikke samme definition af “bedst” og ikke engang af det ellers meget mere inkluderende begreb “allround”.
I min definition af allround indgår der for eksempel en disciplin, som også er helt afgørende for at jeg altid peger på Porsche 911 som den bedste allrounder: Banekørsel. Den form for banekørsel jeg her tænker på er primært en udflugt på en trackday med en helt almindeligt gadeindregistreret bil. Med helt normale dæk og bremser. Det kan alle 911’ere nemlig holde til. De er endda som regel gode til det – og helt sikkert underholdende at køre på en bane.
I deres 1965-test af Porsche 911 skrev Road & Track blandt andet følgende: “Porsche’s new 911 model is unquestionably the finest Porsche ever built. More than that, it’s one of the best Gran Turismo cars in the world, certainly among the top three or four.”
Ingen af delene er en selvfølge når vi taler rigtige klassiske biler – og det gør jeg her: En 911 er luftkølet og jeg foretrækker de to tidlige generationer – og det med banekørsel gælder også dem. Det er imidlertid ingenlunde en selvfølge, når vi taler tresser- og halvfjerdserbiler. Altså, jeg mener: Man kan selvfølgelig tage hver eneste bil i verden med ud på en track day – men mange af de ældre vil meget hurtigt åbenbare deres svagheder i form af ringe køreegenskaber, bremseevne eller slet og ret manglende mekanisk stabilitet.
Jeg havde som nogle måske husker en 1972 Mercedes-Benz SLC, der var lidt tunet og gik sindssygt godt. Den ville helt klart være hurtigere end sådan en gammel 911 på een omgang. Men nok ikke den næste!
Men alt det er jo komplet ligemeget for den klassikerkøber/-ejer/-kører, der aldrig har været på en trackday endsige har ønsker eller drømme om det: For ham eller hende er det slet ikke på listen over de ting som en klassiker skal kunne for at betegnes som “allround”. Så er det måske mere noget med at have “ordentlig bagageplads til en uge for to personer”, “acceptabel komfort på langtur”, “altid starte” (den ER rar, det må jeg indrømme), “smukt design” og “god motorlyd”. I hvilket lys nogle vil pege på en Cadillac Eldorado Cabriolet frem for en 911.
Hvor mange både er det i dette billede?
Uden at nogen af os kan sige de tager fejl. Javist kan man forsøge sig med at “Min Honda CRX går meget længere på literen” eller “Min Mercedes-Benz E500 er endda BEDRE end de nyeste biler” (dem vil jeg give ret i deres påstand), men det afhænger stadigvæk af øjnene der ser, hjertet der føler eller hænderne der betjener gearstangen.
Men for at komme tilbage til sagen: En allroundklassiker er i mine øjne en bil, der spænder over flere oktaver af klassikerglæde. Primært nok simpelthen, at den er sjov at køre. Hvilket i min bog altså inkluderer på racerbane. Men den skal også være komfortabel, når den er på vej derhen. Racerbanen ligger måske i Belgien eller Finland? Og der skal være plads til bagagen. Og en vis sandsynlighed for at man kommer frem. I går var der så en læser der kommenterede, at han var skiftet fra 911 til Alfa Romeo GTV fordi den var nemmere at arbejde på selv. Jamen, det er da lige så gyldig en grund som mange andre.
Tre virkelig fine allrounders. Hvilken af dem der er den allerbedste afhænger lidt af hvad du vil, ikke?
Bemærk at jeg slet ikke er begyndt på følelserne endnu. Oh, det kan blive en meget lang ikke-forklaring! Følelsen af kvalitet er rar. Ligesom den om, at ens bil var et vigtigt kapitel i bilhistorien. Eller visheden om, at den er italiensk. Eller britisk. Amerikansk. Eller ikke-tysk! Jojo, det er også et kriterium. Og om den er smuk? Tjah, det er for nogle biler (og mennesker) en ting midtvejs mellem objektivitet og følelser. Er en 911 smukkere end en GTV?
Fantastisk velkørende bil. Men bedre end en 911, GTV eller Cadillac – og betyder alderen noget i det spørgsmål?
Ligesom alderen slet ikke er så objektiv en størrelse, som man skulle tro: Det den ene synes er en alt-for-åh-moderne youngtimer er for den anden noget gammelt lort. Der er sågar stadig nogle derude med den opfattelse, at det betyder rigtigt meget hvor hurtigt en bil kan køre! Du altforbarmende, hvor er det gammeldags.
Hvilken er den bedste allrounder af disse to? Det kan man også diskutere. Hvis man vil.
Så tag ikke fejl: Det er altså ikke let, det med hvad en allrounder er. Jeg var med til at udråbe Lotus Elan som Kongen af Køreglæde i 2024. Fik en ny “Den Bedste Bil Jeg Nogensinde Har Kørt” på CV’et. Har kørt uhyrligt mange kilometer i min Alpina C1 på både vej og bane. Og mens den sidstnævnte (unævnelige…) ER en fantastisk allrounder og har taget alt jeg har budt den i stiv arm, så slår den ikke en 911: Porschen er sjovere på grænsen på en bane. Og pænere. Men som sagt: Det er svært.
Året efter den førnævnte 911-artikel testede Car & Driver en Lotus Elan, var fulde af ros og skrev blandt andet følgende: “But who does a dozen laps of the Nürburgring every morning before breakfast? Or every week? Or once in a lifetime? Not many of us.”. Og det har de jo ret i.
Ja, det er faktisk værre end det: Ikke bare er det svært, det er helt officielt umuligt.
Men sagen er, både set med en redaktørs og bilentusiasts synspunkt, at det både er underholdende og lærerigt at forsøge, så jeg synes vi skal fortsætte – og hører gerne jeres definition på allroundklassiker. Vær’s’go at give den gas i kommentarerne herunder!
Claus Ebberfeld
Redacteur
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
BMW E36 3-serie bliver 35-års veteran
Tekst Michael Sehested Lund
Foto BMW pressearkiv
ViaRETRO indledte ugen efter nytår med den rituelle gennemgang af biler lanceret i 1990, og som derfor netop i år bliver 35-års veteraner. Listen er ikke et overflødighedshorn af spændende biler, men der er alligevel flere at tage fat på i løbet af året. En af de interessante biler er BMW’s E36 3-serie, fordi den på flere punkter repræsenterede noget nyt i forhold til en lang række af BMW-modeller, der i deres opbygning ikke afveg meget fra BMW 1500 ’Neue Klasse’ fra 1962. Det var der i begyndelsen ikke noget galt i, for BMW 1500 ’Neue Klasse’ var vitterlig en rigtig god bil, som var med til at gøre BMW til det premium mærke, det siden blev. Men alt i denne verden har som bekendt sin tid, og det gjaldt derfor selvfølgelig også for BMW 1500 ’Neue Klasse’ og dens grundtræk.
Inden jeg kaster mig ud i BMW E36 3-serie, må jeg nok hellere lige opsummere grundtrækkene BMW 1500 ’Neue Klasse’ stillede op med, og hvorfor ikke lægge ud med motoren: BMW M10-motoren fik et langt liv, da den var i produktion lige til 1988. Slagvolumenet var til en begyndelse på 1,5 liter, selvom BMW-ledelsen til en start ville have, at den skulle være på 1,3 liter. Konstruktøren Alex von Falkenhausen, som ikke alene var ingeniør, men også kørte race, fik overbevist BMW-ledelsen om, at det var bedre at lægge ud med et slagvolumen på 1,5 liter og samtidig dimensionere motoren, så den kunne udvides til et slagvolumen på op til 2 liter. M10-motoren var en SOHC og på sin tid en moderne motor med 5 hovedlejer og smedet krumtap. Forbrændingskamrene i aluminiumstopstykket var halvsfæriske, og de skråtstillede ventiler blev aktiveret via vippearme.
Det sidste gjorde ventiljusteringen yderst simpel og krævede ikke afmontering af knastakslerne og ilægning af passende shims (afstandsskiver) som i Alfa Romeos Nord-motor. Blokken var helt traditionelt i støbejern, og samlet set er det ikke for meget sagt, at M10-motoren var overengineered. For lige at understrege dette med et eksempel blev turboladning populært i Formel 1 i starten af 1980’erne. Reglementet foreskrev, at slagvolumenet måtte være på 1,5 liter maksimum, og det passede jo egentlig fint til M10-motoren. Hos BMW Motorsport gik udviklingsteamet med Paul Rosche i gang (BMW havde påtaget sig at levere motorer til Brabham). I en prøvebænk lykkedes det at få ydelsen op på 1.500 hk – den tager vi lige en gang til, 1.500 hk! Motoren holdt ikke længe, men alligevel.
BMW 1500 ’Neue Klasse’ platformen kan i hovedtræk beskrives som: Motoren 30 grader på sned foran (for at muliggøre en lavere motorhjelm) og med træk på baghjulene. MacPherson fjederben foran og skråsvingarme bagi. Det hele i en god byggekvalitet pakket ind i et karrosseri med enkle, tidløse linjer. Sådan var opskriften for stort set alle BMW-modeller til og med BMW E34 5-serie.
Det virkede fint i starten, hvor konkurrenten med den tretakkede stjerne fra Stuttgart stillede op med en-leddet pendulaksel bagi lige indtil introduktionen af Mercedes W201 190 i 1982, som havde et fem-leddet multilink ophæng bagi, hvor der var langt bedre styr på camber-variationen under affjedringsbevægelsen sammenlignet med en skråsvingarm. BMW var godt klar over problematikken, men der skulle gå lige indtil roadsteren BMW Z1 gik i produktion i 1989, før BMW fik noget, der lignede. ’Z’ stod for ’Zukunft (fremtid)’, og det indbefattede bl.a. multilink ophæng bagi kaldet Z-axle. Senere kom der også multilink ophæng med aktiv medstyring, som jeg var inde på for nylig i omtalen af BMW 850i. Men så kom introduktionen af BMW E36 3-serie, der også havde multilink Z-axle, og det var det reelle gennembrud for multilink ophæng bagi for BMW. BMW 3-serien var jo storsælgeren i modelprogrammet, som ikke måtte fejle.
Formsproget med sin kileform i BMW E36 3-serie var også nyt og satte en helt anden retning end i forgængeren E30 3-serie, som mere var en evolution af sin forgænger, E21 3-serie.
På motorsiden bragte BMW E36 3-serie ikke så meget nyt. For de 4-cylindrede udgavers vedkommende kørte den videre med M40-motoren (en lidt trist maskine). I de 6-cylindrede udgaver var M30-motoren blevet erstattet med M50-motoren, som debuterede i BMW E34 5-serie og var en 1. generations DOHC-motor med 4 ventiler per cylinder. Det med 1. generation skal forstås som, at der ikke var variabel faseforskydning (i BMW-sammenhæng kaldet VANOS) på indsugningsknastakslen, som gav en fladere og mere kørevenlig momentkurve. VANOS kom til med M52-motoren i 1994, så der er stadig noget tid til, at en BMW E36 3-serie med M52-motoren bliver 35 år.
I forhold til BMW E36 som klassiker er jeg ret sikker på, at den får et fortjent comeback a la det, som er blevet BMW E30 3-serie til del. Det typiske forløb for mange BMW-modeller er, at de som nye eller nyere er ret attraktive. Når de rammer 10 år, ryger de ned i sølet nogle år og kommer siden til ære og værdighed igen. Jeg synes BMW E30 3-serie er et godt eksempel, der for ikke så mange år siden stadig var ugleset. Lad mig minde om, at en BMW E30 tilbage i 0’erne var kendt som en ‘BMW 3-tyrker med alifælge’ for ikke at tale om Mujaffa-spillet (prøv at søge efter det inde på YouTube):
”Åh, jeg sværger. Vi skal cruise hele bydelen. Nørrebrogade. Vesterbrogade. Hele lortet. Vi skal ha’ noget kuss. Score dejlig dansk lyshåret pige og hilse på alle vores fætre. Men først skal vi bygge vores bimmer.”
Afhængig af, hvordan det gik i spillet, kunne der samles ’street respect’ hos fætrene og blive ’lokal bandeleder’ eller ’etnisk playboy’, hvis det gik godt. ’Grønthandler-assistent’, hvis det gik skidt. Alt dette er politisk ukorrekt i dag, men som et retromagasin er det jo netop fortiden, vi skal dykke ned i …
BMW E36 3-serie kom i forskellige udgaver: 4-dørs sedan, coupé, Touring og Compact. Den sidste var et forsøg på at lave en billigere indstigningsmodel, hvor det billigere bl.a. fremkom ved, at det gamle baghjulsophæng med skråsvingarme blev benyttet i stedet for Z-axle.
BMW E36 3-serie fandtes naturligvis også i en M3-udgave, men her med en rækkesekser på 3,2 liter i stedet for de 4 cylindre i BMW E30 M3. Skulle jeg selv have en BMW E36, ville jeg netop tage M3 Coupé, og det skulle være en fra tidligst 1996 med 3,2 liters rækkesekseren på 321 hk.
Hvad vil være jeres yndlings BMW E36 3-serie, og tror I på den som en kommende klassiker?
Vi kan ikke alle køre i youngtimers og lade logikken styre.
Budskabet kommer direkte fra ViaRETROs Numerologiske Afdeling, der er glad for at vi med sidste Matiné Nr. 540 slap fri af den lange, lange nummerrække, der karakteriserer BMW’s fremragende 5-serier igennem tiden. Den BMW 540i markerer afslutningen, og vi hyldede den i forburgeroplysningens navn som et udmærket alternativ til den (de?) legendariske M5’ere som alle vil have. Men 540i kom først på markedet i 1992 og ER uanset hvordan man vender og drejer det bare ikke en veteranbil endsige endda en klassiker.
Men det er en fin bil. En flot youngtimer. Som man kan leve med hver eneste dag. Med lidt held endda uden det store bøvl. Hurtig. Velkørende. Og meget mere.
Den slags fornuftsargumenter fører dog med en hvis sandsynlighed til at etferfølgeren måske er endnu bedre – og så videre. Hvis man ikke passer på får man snakket sig selv ind i helt nye biler. Det vil ViaRETROs Numerologiske Afdeling nu gerne modvirke ved at påpege, at tallet 541 er noget helt, helt andet.
Det ligner egentlig en coupé, men Jensen 541 fra 1953 var en firepersoners bil – bare med GT-præstationer.
ÆGTE klassiker, blandt andet. Med alt hvad det indebærer. Af både godt og skidt.
I det helt konkrete tilfælde er producenten af den oprindelige fine, fine vogn for eksempel for længst gået til grunde: Jensen er et firma, som man skal være relativt velbevandret i bilhistorien for overhovedet at have hørt om. Og hvis man HAR hørt om dem – så er det nok ikke 541’eren. Dén stammer helt tilbage fra halvtredserne, og selv på ViaRETRO var de færreste læsere født dengang – og på grund af sin sjældenhed har endnu færre selvfølgelig set den, endsige har nogle som helst førstehåndserfaringer med den. Egentlig hverken i perioden eller siden.
Det forhindrer ikke Numerologisk Afdeling i at hejse flaget for modellen Jensen 541 og eksempelvis påpege, at den aldeles ikke er en ringe kandidat til debatter allrounder – hvis man ellers forstår begrebet i den brede forstand og ikke er alt for trackdayorienteret. Sjovt nok var Jensen 541 blandt pionererne indenfor serieproducerede biler med skivebremser på ALLE fire hjul (var det den allerførste? Jeg kan ikke lige huske det), men sådan et trackdayjern er den alligevel ikke.
Til gengæld kan den på turen til banen medbringe fire voksne og de vil sidde i fornuftig komfort (alt er relativt, men nu taler jeg halvtredser-/tidlig tredsernormer) og samtidigt nyde godt af muligheden for ganske hastig fremfærd: Selv den allerførste Jensen 541 blev i 1955 testet til en topfart på over 185 km/t. Det har næppe lydt af meget, for den fireliters rækkesekser fra Austin var primært kendt for at være stille og civiliseret – men selv de oprindelige 135 hestekræfter var ret effektive i det for tiden ganske aerodynamiske karosseri.
Der er ikke flere rette linier på en Jensen 541 end på en Porsche 356. Men hvornår har du sidst set en Jensen?
541 blev kun endnu hurtigere med efterfølgeren 541 R, der med en topfart på over 200 km/t i slutningen af halvtredserne var verdens hurtigste firepersoners bil. Står der rundt omkring på gratis leksika på nettet, selvom jeg godt kan komme i tanke om nogle stykker, der kunne køre stærkere. De er dog eksotikere uden lige. Det sympatiske ved Jensen 541 er blandt andet, at det er den jo egentlig også – men så alligevel ikke: Drivlinen er masseproduceret og karosseriet glasfiber og formerne – ja, helt deres egne.
Jensen 541 er en virkelig lækker vogn. Oldgammel, javist – men med nutidige præstationer. Eller i hvert fald ikke af den slags, hvor man skal undskylde overfor de andre trafikanter. Og heller ikke en vogn, hvor man skal undskylde for ret meget andet: Komfort, plads og endda også designet er helt på højde med hvad man kan forvente af en rigtig overklasse-klassiker fra halvtredserne.
Efter min bedste overbevisning kan man godt parkere en Jensen 541 ved siden af en Mercedes-Benz 300SL “Mågevinge” og påpege, at briten også har en rækkesekser men bare har plads til fire. Det er sådan nogle den skal sammenlignes med: Ikke Jaguar XJ-S, Aston Martin DB7 eller Lotus Elite. Jeg vil næsten tro, at den gamle Jensen er en bedre allrounder end alle de nævnte. Eller hvad siger I?
Ugens Grafik: Hvis du synes 541 er for klassisk
I virkeligheden er det jo meget samme koncept som en 541. Fordi vi som den opmærksomme læser allerede har set er oppe i 280-varianten af Datsuns største klassiker, Z. Så der er også her et bagsæde, seks cylindre på række, baghjulstræk, coupéform og sportslige gener – men ikke for sportslige. Og heller ikke for gammeldags.
Joeh – Datsun 280Z kunne faktisk også være en kandidat til den eftertragtede titel af “Verdens bedste allroundklassiker”. Hvis ikke lige det var fordi DU, kære læser, synes noget andet! I så fald: Lad os høre.
Ugens Fund: 1969 Toyota Crown Deluxe 2,3 til 65.000 kroner
Da jeg så det første billede i annoncen blev jeg straks begejstret – kunne man være så heldig, at det var stationcarudgaven? For man kunne ikke se bagenden. Men nej, så heldige er vi ikke her. Eller – nu siger jeg vi, men det er måske ikke alle der deler min begejstring for klassiske stationcars?
Til gengæld må man så sige, at den firedørs limousine er flottere, og det er sådan en vi har fat i. I hvid med rødt læder, står der i annoncen. Som jeg husker disse biler er det nu kunstlæder, men det er alligevel en mindre ting: Det vigtige er, at der er flot farvespil i denne Crown, og det fortjener Toyotas topmodel.
Er det en fantastisk allrounder, jævnfør indledningen? Måske, hvis man ikke ønsker sig det sportslige element i en klassiker, så kan den her sagtens trække fire voksne og deres bagage til træf, sommerhuset eller til Alperne – den vil bare ikke være hylende (måske undtaget fra dækkene) morsom i hårnålene.
Til gengæld vil den være komfortabel, praktisk og helt sikkert usandsynligt sjældent set i Alpernes kurver, hvor man skal holde fast på de glatte sæder. Og billedet af den foran Hotel Belvedere vil ligne noget fra gamle dage. Ja, jeg synes faktisk sådan en Crown er en flot vogn. Der var nogle kommentarer om tidlige japanske bilers design som kopiering af amerikansk, og det ser man meget tydeligt i en Crown. Men i dette tilfælde hænger det hele godt sammen og den lave brede Crown har en selvbevidst og stilig fremtoning.
Og noget af have det i: Den sekscylindrede 2,3-liters motor i sådan een går virkelig godt, det manuelle gear ligeså. Jeg var engang så heldig ar prøve ViaRETRO-læser Holmens eksemplar, og stod ud med fornemmelse af både en lækker, velfungerende, flot og sjælden vogn. Utroligt hvad man kan få til 65.000 kroner.
Den her ser solid ud, men ikke perfekt. Især motorrummet kunne godt shines mere op. Men hvis der ikke er rust rundt omkring og den ellers kører godt, så kunne denne japaner godt gøre en hel familie lykkelige i 2025.
Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen hér: Toyota Crown
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Foto: Hvis du også synes en 280Z er for gammeldags
Billedet er fra en cirka 1990-brochure for den fremragende Nissan 300 ZX Twin Turbo. Mit bud er at X blev tilføjet til det ellers meget klassiske Z, fordi japanerne undervejs igennem firserne havde mistet fokus og de sidste Z var nogle forholdsvis slappe biler, der ikke var videre vellidt og derfor nærmest skadede Z-navnet. Og så hed de i øvrigt også 300.
Trods samme treliters motorstørrelse var alt på ZX derimod helt nyt, og den var alt andet end slap og faktisk nok den bedste japanske GT fra sin tid. Nissan valgte så i brochuren her at fotografere den i en slags ladelook, måske som forskud på at den kunne ende sådan et sted som eftertragtet klassiker mange år senere. Såsom omtrent nu?
Husker min Toyota Crown og kunne godt igen. Fremragende klassiker med rigtig god brugsværdi med nok føl sig lidt fremmed på en trackday. Og så var der det med gearingen. Den havde alt for lav gearing så det var umuligt at nyde køreturen når man skulle køre mere en 90 kmt da omdrejninger bliv ulidelige høje trods rækkesekserens fantastiske lyd. Men det løste jeg ved at bytte gearkassen men en 5 trins fra en Supra – det passede rigtig godt til bilen og øgede rækkevidden betragteligt.
Interessante har også at jeg fik besøg af familien som havde været første ejer på bilen – og det blev der en lille video ud af:
https://youtu.be/Mcm-3AdDDrQ?si=rk8HrunP1otxLlJg
På det tidspunkt var det min bedste all-round klassiker.
Men hvis jeg skal pege på den bil som jeg betragter som min bedste all-rounder, så er det min 1750 Alfa Berlina.
Den kunne det hele – langtur, track-day, sportslig og cruiservenlig, baggageplads til 4 og ligeså til 4 voksne og kørte gerne 800km i stræk uden at mærke træthed.
Jomfrurejsen blev da også en tur til OGP i 2018 i selskab med 3 andre bil venner.
Bedste allround klassiker er svær – og heldigvis godt for det. Hvad er vores yndlingsret? Det svinger både mellem os hver især, men også hvor man lige er. Min bil er perfekt allround for mig…. lige med undtagelse af brændstofforbrug. Nok kan man fylde nyt på, men alligevel.
Heldigvis har vi jo mulighed at skifte bil (eller købe en til..) når lyster om forandring kommer. Jeg tror (heldigvis) ikke den perfekte allrounder – eller bil i det hele taget findes.
Mht E36 er det vildt den allerede er veteran. Sådan en (M3) coupe gad jeg godt! Jeg købte en E36 328i coupe i sort med læder, de rigtige fælge osv til mit arbejde på teknisk skole, da jeg synes de unge fortjente en finere bil på værkstedet, end hvad der normalt var til rådighed. Den blev stjålet i førstkommende sommerferie..
For me, an all-rounder has to do most things well without necessarily being outstanding at any one thing (though it might also be that as well as good at many others). Must look good, be reasonably quick, comfortable on a long drive, have room for 2 plus luggage (I don’t need four seats), be reliable, good ride and handling, not too thirsty. Well, that includes my 911, but also the 2002tii and 320i Coupe I had and possibly a whole bunch of others. Of course, some cars are more beautiful (almost any 70s Italian sportscar), or faster (same), or more comfortable (definitely not any 70s Italian sportscar) etc, but it’s about all-round competence. I think.
And I certainly agree that @holmen‘s Alfa 1750 Berlina is a fine all-rounder.
Så’en sort toyota crown kunne godt minde om noget ældre russisk ambassadevogn?
@ce du er ekspert med hundredvis af timer og oplevelser med alle mulige klassiker både dem du har kørt, solgt og dem du har læst og skrevet om med stor interesse, og har bøger om i metervis. Så du ER om nogen og ved hvad en allround skal have af kvaliteter før du tillægger køretøjet lidt af det hele, og det samtidig skal køres på bane.
Jeg havde ikke tænkt “banekørsel” med i definitionen af min allroundklassiker. Og det er en ny dimension for mig, jeg godt gad afprøve i min VP 914-4. Helt bestemt det kunne være fedt!
Der er bare ikke rigtig nogle frie baner mig bekendt hvor det er muligt uden en masse bureaukrati, hvor tosser kan prøve kræfterne af.
Men du kunne måske arrangere noget hvor sådan nogle småtossede kunne slå sig løs på eget ansvar. Hvis man må sådan noget i dag?
Jeg havde nok tænkt det samme, at hvad der for een selv er en allrounder, nødvendigvis ikke er en allroundklassiker for en anden. Men jeg havde også svært ved begrebet da lyden af “allround” ikke refererer til et speciale eller een særlig egenskab som for eksempel race, eller noget andet af de andre referencepunkter, du selv nævner. Altså kan en Lada være den helt rigtige kombi til en allrounder for een. Nok ikke helt, men så alligevel af samme grunde.😁
Lidt som en tusindkunstner eller du ved handyman begrebet. Men hvem ville man ansætte til en specifik opgave af de to?
Når jeg så tænker på hvor vigtig det egentlig er, at vide hvad begrebet dækker over både for en selv, men også ligeså stor vigtighed i en kommunikation, hvor man ønsker at købe bil og i den sammenhæng ønsker sig den skal være en allroundklassiker”.
Hvad mener forhandleren og hvad mener køberen begrebet så dækker over. Nu er jeg lidt klogere, mon ik?
😊
Problemet med en auto schweizerkniv er jo at den ikke rigtig gør noget rigtig godt🤷🏼♂️
Men alternativet er jo 7 gamle biler og det er jo for de fleste ikke et reelt alternativ.
Ergo prøv lidt af hvert og find ud af hvad der passer lige til dig.
@NF – sort var den og med en silke ‘smoothie ride’. Kan godt se hvad du mener med den russiske forbindelse men i virkeligheden så er en Crown af den aftapning utrolig elegant.
Fandtes også som Coupe med rammelæse døre men kom aldrig på vores breddegrader.
Oh, på det sidste billede af @holmen ‘s Crown ser man præcis hvad jeg mener: Lav, stilig, statelig – en rigtig herrevogn. Og helt ærligt: Efter min mening bedre løst i sit design end mange ægte amerikanere af samme årgang. Tak for historietimen, @holmen!
Jeg er hundrede procent enig i, at den senere Alfa Romeo 1750 Berlina er en bedre allrounder – men den er jo desværre ikke med på det hold af italienske biler fra halvfjerdserne, hvor skønheden oser ud af hver en pore. Eller charmen, bare. Hvilket selvfølgelig ikke forhindrer den i at være en fremragende allrounder for dem der ikke vægter overfladisk skønhed alt for højt. Apropos vægtning, så kan de færreste af os se bort fra pris, og med dén som parameter vinder en Berlina i sagens natur med en faktor tre-fire stykker over en GTV.
@stefan, din historie med den fine E36 der blev stjålet minder mig om gode råd fra kollegerne, da jeg fik min Alpina: “Du kan ikke parkere på gaden med den” – de mente også den ville blive stjålet! Er det sådan en BMW-ting?
@njalfredhave, “noget hvor sådan nogle småtossede kunne slå sig løs på eget ansvar” findes skam allerede – det hedder en trackday! Der er sådan set intet i vejen for at du melder 914’eren og dig selv til sådan een – med det forbehold, at de fleste af dem har meget få klassiske bil med og alle de moderne kører ret hurtigt. Af dén årsag kan det godt være træls at komme som begynder i en langsom bil. Men ellers: Det findes. Jeg mener det generelt koster omkring et par tusinde kroner at være med.
Man kan sådan set også “bare” leje een af de danske racerbaner og lave sin egen. Sådan hurtig slag på tasken-udregning siger mig, at der skal være cirka 20 deltagere før det kan løbe rundt. Er der det?
@holmen det var og er et kompliment. Det er en lækker vogn, og synes dit sidste foto af dig og crownen er et godt match også. I stråler sammen 😁 Video du henviser til omkring toyotaen, den tidligere ejer og søn, er et bevis på at kærlighed ikke “ruster” selv efter flere år er der stadig gode minder.
@ce trackday for moderne duer ikke. Men det sidste for klassisker spændende. Det kunne måske blive på Danmarks sjoveste bane ved Pederstrup? 😀
Hvis det kan blive i en af dagene i weekenden til foråret /sommer?
Jeg har tilmeldt mig.
At diskutere den bedste allrounder er som at diskutere kunst. Det er der intet facit for. Min definition af en klassisk allrounder er en analog bil, der kan holdes kørende under familiebudgettets rader. En bil jeg har råd til at holde kørende med vedligeholdelse, service og reservedele. Min drømmebil er enhver Ferrari. Jeg ville nok kunne finansiere købet af en Ferrari i 308/348/Mondial-klassen, men tanken om vedligeholdelse, service og reservedelspriser gør drømmen til et mareridt. Det er helt uoverskueligt at tænke på. Sådan er det sikkert også med andre bilmærker end Ferrari. Der går altid noget i stykker på en klassisk bil, og jo mindre den kører, jo mere går den i stykker. En klassiker skal køre og ikke holde stille i hele eller halve sæsoner, fordi økonomien mangler til at holde den kørende (eller reservedele er umulige at opdrive). Så en klassiker, der kan holdes kørende for rimelige penge, kan laves på små analoge værksteder og reservedele kan skaffes er den bedste allrounder for mig. Hvad den så skal bruges til, når du kommer ud at køre på vejene, det finder jeg ud af undervejs.
Er enig med @tocoman – det har også været mit mål med alle de klassikere jeg har haft. Overkommelig i indkøb (under radaren) og især tilgængelighed af dele til rimelige priser. Og så opfylde det behov som jeg har med at udforske forskellige mærker og modeller fra hele verden for at smage til en del af den historik og ‘ambient’ der er i at køre bilen og mærke mekanikken.
Det bliver for mig en form for voksen mands mindfulness – rendyrket motorist meditation …
Jeg erindrer en vis glæde ved min Crowe når jeg genbesøger nogle af de videoer som jeg lavede den gang – se bare her:
https://youtu.be/U3w1sr8YCaY?si=oYsOUvYIaPdvcc6L
Njal, nogle gange har Padborg åbent for at man kan betale for at køre på banen i sin egen bil, ikke officiel trackday. For et par år siden tog jeg min hverdags Renault Laguna Coupé ud på banen. Der var også en håndfuld Mazda MX5 på banen samtidig. De var hurtigere i svingene, men jeg kørte fra dem på langsiden…
@ole-wichmann Det kan jeg godt læse, og leje af banen mellem 16 – 18 i hverdage koster 8375 kr. Hvis nu vi er 20 personer = 420 kr pr snude. Er her også krav om at have kørekort og hjelm på under kørsel? Det står kun ved trackday. Og så står der “Afhængig af antal køretøjer på banen må den maksimale støj være op til 99 dB ved forbikørsel.
Men hvad betyder det i praksis, ved forbikørsel? Er det forbi trabunen eller ved forbikørsel udenfor baneområdet støjniveauet ikke må være over 99dB? Og hvad svare 99dB til i motorlyd i det fri? At man går med en havefræser uden høreværn?
@njalfredhave, forbikørsel er ved en støjmåler på banens inderside, og det er lidt svært at vurdere. Men medmindre du har sat nogle åbne rør på din 914 kan jeg dog ikke forestille mig at den overhovedet kommer i nærheden af det. Men samtidigt med dén regel er der en støjkvote akkumuleret for banen i det tidsrum,så een bil i de nævnte fire timer kan slippe afsted med meget mere end tyve biler på banen i samme tidsrum.
Om der er krav om kørekort ved jeg ikke – men det håber jeg da! Hjelm? Det vil jeg tro – men man kan nok låne/leje en dernede, ellers.
@holmen, jeg tygger lidt på formuleringerne “voksen mands mindfulness – rendyrket motorist meditation”. Det ligger godt på tungen.Og er rigtigt.
@ce Ok. Jeg ringer ned og spørger dem.
God aften.
Vedrørende banekørsel, hvis det er trackday eller race dækker forsikringen på din bil (eller dig eller de biler du evt. Kunne køre ind i) ikke mener jeg, men hvis det er defineret som et kørekursus dækker din alm kasko osv. i de fleste tilfælde vist.
Bare lige et OBS punkt.
Hvor mange både er der i dette billede?
6 flydere ! :-)
Kontaktede Padborg park her til formiddag, og de fortæller at der er en briefing når vi ankommer omkring ophold på banen osv. Dvs overhaling venstre om og hensyn til hinanden på banen. Der er officials på bane der holder opsyn under kørsel de holder øje med os imens vi køre, dem kan vi aftale overholdelse af hovedregler for brug af banen, hvis vi får motorstop eller lignende – brud på sikkerheden. Det vil fremgå af briefingen!
Når man lejer banen gælder det at hjelm helst er påbudt men det er en mulighed at fravige fra dette hvis der ikke der køres race, ikke er plads til hjelmen, og banedeltagerne ellers overholder en fornuftigt omgang med køretøjet og kørsel af deres hverdags veteranbil.
Angående om det kræver kørekort for at bruge ens bil på banen fik jeg svaret, at det ikke er en nødvendighed at have kørekort for at bruge banen når vi er lejer af banen.
Så skal man også være opmærksom på om ens bils forsikring, kasko og ansvarforsikring dækker i forbindelsen med arrangementet og det er på eget ansvar at deltage, og husk at være hensynsfuld overfor alle deltagere af eventet.
Så spurgte jeg omkring tidspunkt hvor banen er nemmest at kunne leje. Det er den Onsdage og ellers i hverdagene kl 16 -18 og 18 – 20 og briefing kan aftales at ligge inden lejeperiode. Så vi får 2 timer på banen.
Det er også muligt at aftale at dele de 2 timer op, således der den første time køres tidskørsel ned af langsiden, og der den anden time køres rundt på banen for at fornemme bilens køreegenskaber and so on!. Her må godt overhales bare det foregår venstre om.
Jeg håber det er til vores fælles interesse og vi kan samle 20 ? måske flere ? til sådan et arrangement og der hvis interessen er tilstede, er noglen der vil hjælpe med at skabe et fedt arrangement sammen. Der kunne jo godt være lidt Italiensk og Spansk pølse, brød og en tår til sidst som afslutning. Og måske en lille pris diplom for at have deltaget?
Nu kan vi lige tænke over om sådan et arrangement er, eller kan noget for os?
Mvh.
Njal Fredhave
Fanneme frisk ini’tiv der Njal! Håber det bliver til noget!
Michael Sehested Lund, er du sikker på at der er flere E36 tilbage ?
Jeg husker primært E36 fra, at vores økonomichef havde en, og med store rustproblemer; men måske var det en “enlig svale” ?
Godt initiativ Njal – jeg er klar, når vejret lige bliver lidt bedre 😊
Kan arrangementet måske lægges op på en mere synlig måde?
Jeg forstår godt, at du tænker sådan @henrik-kusk , men sådan synes jeg egentlig også, det var med BMW E30. Først gik der thansen-tuning i dem og dernæst tabte ejerne interessen for dem, og de forsvandt. Men i dag er BMW E30 en attraktiv klassiker, som man ser flere af, og det afspejles også i prisen. Tænker det samme kan blive BMW E36 til del, og mon ikke, der findes nogle M3’ere derude, som der er blevet passet godt på …
Tak for tilslutning Nold og Mandag aften. 😊 Det ville være godt hvis i lavede et login når I kommenterer det gør kommunikationen noget lettere. Idéer er velkommen ligesom hjælp til arrangementet. ❤👩👩👦👦
Det jeg tænker (der er en del) er et NAVN til eventet som vil fungere under en profil her på ViaRETRO.
Der kan begge køn tilføje sig som ven under Venner/Friends eller i Groups i profilen som en midlertidig tilmelding til arrangementet. NAVNET for eventen er VINTAGE RUN. Og hvis det ikke konflikter med nogen andres copyrights derude, tænker jeg det er en god start. Jeg er selvfølgelig åben for andre navne til eventen. Men ellers håber jeg inden så længe at kunne åbne en profil under dette navn.
Denne profil vil også kunne fungere som ‘Besøg i Forum’ hvis der skal aftales noget for at holde trådene omkring eventen der. ViaRETRO’s stab er også velkommen med råd og arrangement. Det er for alle der kun ønske sig at deltage på banen eller arrangerer sig.
Der er noget mobilepay som også skal oprettes medlemskab osv. 375kr. For et helt år!😁
Jeg vil også foreslå medlemskab af ViaRETRO hvis muligt, hvis man ønsker at deltage i arrangementet, det er for at lette kominikation og kunne tilmelde sig.
Vi skal være omkring 20 deltagere for at prisen kommer ned i et rimeligt leje. (hvilken tid og dag vi vælger).
Når deltagerene er fundet binder man sit indbetalte beløb til banelejen. De refunderes ikke med mindre at arrangementet bliver aflyst, og vi kan få refunderet vores indbetalte beløb for banelejen igen.
Mvh.
Njal Fredhave
Der er ikke noget galt med en 541, men jeg ville nok heller have en CV8