Solen skinnede over vi bilentusiaster: Nogle fik købt, andre solgt – og vi fik i hvert fald snakket!
For lige tage salget først: Jeg var der som sædvanligt lørdag, og min subjektive opfattelse var, at der var flere solgtskilte i vinduerne end på den sidste messe. Markedet er blevet sværere, men helt dødt er det bestemt ikke. Som sædvanligt var der på messen i Fredericia masser af budgetklassikere men den dyreste jeg så med solgt på var en 911 Cabriolet, så i dén ende af markedet gik det altså også.
Men faktisk startede jeg et andet sted i år, hvor jeg brugte mere tid ude på parkeringspladsen – ikke mindst fordi vejret lagde op til det. Det havde også trukket mange gæster til, at der var fuldt hus derude. Som sædvanligt i en cocktail af fine originalbiler og stærkt individualiserede kreationer.
Jeg synes det var synd for Elisen mens 308’eren egentlig godt kunne bære de krasse farver. Renault 5 Turbo? Dén vakte begejstring på parkeringspladsen blandt alle. Det mest forårsagtige billede må være den røde GTV i solskinnet, men jeg var også ret vild med den Jaguar Mk2, der havde både en skøn blanding af distingveret klasse og en duft af Goodwood over sig.
Jaguar stod for messens bedste køb – efter min mening. Den skønne MkVII herunder stod til 155.900 kroner, og man kan ikke andet end sige at det er enormt meget bil for pengene.
Sådan en 1954’er er måske knap så egnet til hverdagskørsel som de nyere (korrigér mig gerne, hvis I ser det anderledes), og mens jeg havde håbet at finde en billig Honda Prelude (der var ingen), så blev jeg faktisk ret begejstret for en grønmetallic Golf GTI 16V. Men det samme kan man selvfølgelig sige om den ligeledes grønne BMW 323i (forgængeren til min E30) og CX Turbo 2 – og rigtigt meget andet.
Den bil der talte allermest til mig på messen var også den eneste jeg prøvesad: Jens Gandrups Lotus Elise i solgul var mere forårsagtig end de fleste andre biler på messen. Den er nok femten år siden jeg læste en artikel om hvordan han havde kørt økonomiløb i den (frit efter hukommelsen fik han over 17 km/l ud af den), og i dag stod den med en vis patina, en umiskendelig charme og en ret tøvende sælger, der tydeligvis stadig var glad for den. Jeg passede i, viste min prøvesidning. Kan man køre hverdagskørsel i sådan een?
Det ved jeg man ville kunne i en Corvette C5, og synet af tre af dem side om side fik man faktisk til at savne min gamle. Dén var en targa, men her stod en hvid cabriolet (selvfølgelig med manuelt gear ligesom min havde) og jeg kunne ikke lade være at tænke på om ikke sommeren i sådan en ville være fremragende?
Så, hmm – der var faktisk nok at tænke over. Og se på. Og købe. Da der ikke var nogen billig Prelude (der ville bytte med en Alpina…), så kørte jeg hjem kun med tankerne i hovedet. Om en god uge starter Tysklands største messe i Essen, og så må vi se igen – men jeg har svært ved at tro, at Techno Classica slår Fredericia i kategorien budgetklassikere.
Indtil da er herunder et blandet galleri fra lørdagen:
A nice report to read to start the week with my coffee. The Taunus GT and the Opel Rekord P2 particularly caught my eye this time, cars we almost never see here in the UK but that I remember from my visits to Germany as a boy.
Rolls-Royce cabrioleten der stod indenfor døren blev også solgt!
Husker ikke hvad prisen var på 911, men den røde Rolls-Royce stod til tæt på 600.000kr men var også virkelig flot!
Selv en Jaguar XF til under 90000 blev solgt. Det var min “der kan man bare se” oplevelse.
Elise Rettelse til Claus
Det er rigtigt at jeg har kørt Økonomiløb i Elisen, men det var med 19 km/l som resultat.
Kombinationen af lav vægt og lille frontareal giver super forudsætninger for lavt forbrug.
Stik modsat er nyere biler tonstunge konstruktioner og man gør næsten en dyd ud af at få stort frontareal fordi kunderne synes at nyere biler skal være eller ligne SUV`ere. Det er jo ikke særlig “grønt”