Selvfølgelig kan man det, vil jeg som glad bilentusiast og æstetiker sige. Bare man husker på, at selv en oplagt forbedring nok vil have konsekvenser.
For der er jo lige det, at rigtige samlerbiler ikke nødvendigvis kun bliver eftersøgt af glade bilentusiaster og æstetikere, men også af anorakker og nørder, der går VÆLDIG meget op i originalitet. Hvilket man sådan set slet ikke kan diskutere med dem heller: Der er i den rigtige samlerverden intet, der slår originalitet.
Det originale interiør i en Lotus Esprit S1 fra midt halvfjerdserne er ikke alles smag i dag.
Problemet er, hvis den oprindelige bil blev bestilt eller sågar designet af en smagløs. OK, det første sker mest med nyere biler og det sidste faktisk yderst sjældent – og der er formentlig oftere tale om, at det der var superchiq engang i halvfjerdserne måske er knap så comme-il-faut i dag. Men man kan i hvert fald godt komme ud for noget hvor man tænker, om man kan leve med det?
Amerikaneren Phil Bachman solgte for nyligt sin Ferrarisamling, som var kendetegnet ved konsekvente farvevalg.
Jeg skriver disse ord i dag, fordi jeg så sådan en bil her for nylig: Den var født i en farvekombination ude og inde som jeg allerede ved beskrivelsen kunne se ville være virkelig sær og formentlig ville virke nærmest som en fejl, hvis man så bilen i de farver i dag. Ejeren havde restaureret bilen, og hans læsning var af designe sit helt eget interiør, som jeg nærmest faldt i svime over – fordi det var virkelig lækkert, smagfuldt og passe så perfekt til bilen, at man ikke ville tænke nærmere over det, hvis man ikke vidste det. Dén bil kan jeg selvfølgelig ikke vise billeder af, men tilfældigvis sendte en ViaRETRO-læser en Lotus Esprit, hvor jeg tror det samme er sket. Den herunder:
Set udefra er sådan en stilren gul Esprit S1 det perfekte modstykke til ovenstående juletræer – men indeni var det som vist noget andet.
Nu var der i al fairness forskellige interiørs at få i de tidlige Esprit S1’ere, og den viste bil er faktisk en 1978’er og dermed kanp så tidlig som den først viste – så selvom den gule farve er den samme, så har den her ikke nødvendigvis haft det frække grønne og røde-ternede fra ny. I hvert fald har den det ikke nu, men derimod et jeg aldrig havde set før – det herunder:
Jeg har ALDRIG set dette interiør i en Esprit før – har I?
Det er dog svært at se sig sur på, når man som jeg elsker et godt brunt indtræk og en gennemført halvfjerdserstil – for det må man sige er opfyldt her. Om det er originalt er jeg mere i tvivl om. Og jeg vil også sige, at jeg stadig foretrækker det grønne og rødternede, som er så AFSINDIGT Lotus Esprit og ikke ligner noget andet interør før eller siden. Og trods at det ikke ligefremt er brunt, så kunne det næsten heller ikke være mere halvfjerdserne heller.
Omvendt forstår jeg godt, at nogle (de må dog være få…) ikke kan lide det skrappe originale Espritinteriør, og så kan spørgsmålet måske godt dukke op: Kan man ikke bare lave det om til noget man bedre kan lide? Og det kan man selvfølgelig godt. Man her er et lille tip:
Den brune kabine herover er til salg (for 79.000 Euro, i øvrigt), og jeg ville sådan set ikke vige tilbage for en Esprit med sådan en kabine, for jeg synes faktisk den er møgfed. Men den er ikke original (som sagt: Tror jeg…) , og det er jeg sikker på at sælgeren kommer til at høre for. Og ja, sandsynligvis også betale for: Masser af købere vil angribe det som forhandlingspunkt og påstå, at der skal budgetteres med at føre det tilbage – også selvom de i al hemmelighed måske også synes, at det uoriginale er bedre. Derfor tror jeg den slags kommer til at koste på bundlinien – men hvis man kan acceptere det, så er det da bare ned til sadelmageren med det grimme interiør, ikke?
Efter oliekrisen i 1972 og frem blev brunt meget udbredt. Jeg husker det dog mest fra tøj og møbler, og også
fliser, sanitet vægmaling mm. Selv hårde hvidevarer.
Det vaccinerede mig mod brunt, så en Lotus Esprit skal ikke have ændret det originale interiør, i hvert fald ikke til noget brunt.
Jeg er normalt en stor fortaler for brunt interiør, @kjeld-jensen – men hvis man fandt en Esprit med det originale rød- og grønternede. så burde det være forbudt at ændre det, det er klart. Men den bil jeg så, der inspirerede til denne artikel var desværre ikke en gul Esprit med dét indtræk – og jeg kunne sagtens forstå hvorfor ejeren meget bevidst havde valgt at lave noget andet.
Nu er jeg ikke lige i markedet efter en Lotus til en halv million, men nøj den er fed og jeg er så også ligeglad med om det er originalt.
Men ens garderobe bliver jo også nødt til at matche og det er jeg ikke hel sikker på om jeg kan bære med bare en smule værdighed.
Den tanke med matching havde jeg også, da jeg stod overfor den fede Fiat 130 Coupé med lilla velour – men så sagde mine rejsekammerater, at min tweed da gik fint dertil! Jeg tror også det går til en Esprit, faktisk…
Tweed – der er jeg ikke nået til endnu Claus! Har dog en moden britisk kollega som har utallige sæt inclusiv vest, han ville passe fint til interiøret, knap så meget til den eksterne farve dog.
While I obviously approve of the yellow exterior of both Esprits above, the interiors hurt my eyes…