Påske-Panda: Gordon Murray har set lyset

Bevares, det er ikke en hvilken-som-helst Panda, men historien siger alligevel noget mellem linierne. Og det ER en fed bil!

Jeg postede i anledning af påsken nedenstående billede på Facebook, og helst som forventet reagerede rigtigt mange mennesker virkelig positivt, for det er jo bare glade små biler, ikke? Det var det her:

Glæden har ikke engang noget med farven at gøre – den valgte jeg bare på grund af påsken. Men som een kommentator skrev “Fiat kunne noget med små sjove biler”. Og tilføjede, at Gordon Murray for nyligt havde købt en Fiat Panda 100HP. Det er ganske rigtigt, og i en podcast med Chris Harris “and Friends” (som jeg i øvrigt kan anbefale varmt) var han nærmest flov over at indrømme det. De færreste behøver undskylde en Fiat Panda 100HP, men lige præcis Gordon Murray? Hmm, han er jo konstruktøren bag verdens bedste superbil McLaren F1 og hans nyeste bil er en slags åndelig efterfølger til den – GMA (for Gordon Murray Automotive) T.50 er kort fortalt en slags bedre F1. Jeg havde fornøjelsen af at prøve den sidste år, og det kom der denne video ud af – hvis du nu ikke har andet at lave i påsken:

Og apropos F1, så har Murray jo også utallige Formel 1-biler på sit CV, mange af dem umådeligt succesfulde. Han ved godt hvad han taler om, med andre ord. Også når det ikke er nyt, for een af hans absolutte yndlingsbiler er den oprindelige Lotus Elan fra tresserne. Den var lynhurtig dengang – men absolut set ikke i dag. Ikke desto mindre vandt netop dén model en anden ting, som jeg var med til – nemlig at finde Kongen af Køreglæde. Hov, det kom der jo også en video ud af:

Som sagt, hvis du ikke har andet at lave i påsken, ikkesandt? Det er, hvis jeg skal sige det selv, to ganske udmærkede videoer om nogle rigtigt skønne biler.

For jo, det var et godt bilår, sidste år. Murrays kulminerede åbenabrt med anskaffelsen af en Panda 100HP. Og dén historien er måske den eneste gang, hvor jeg kommer rigtigt tæt på at have slået ham! For den herunder prøvede jeg allerede i sommeren 2025:

Hvis jeg skal være helt ærlig, så burde jeg have købt den: Den kostede godt 15.000 kroner, og jeg har glemt hvorfor jeg ikke bare slog til. Måske var det noget med det manglende anhængertræk? Eller de mange små ting, der var galt, herunder de uoriginale fælge (som er meget svære at finde brugt) – men ikke desto mindre kørte den forrygende godt, og jeg var virkelig ægte overrasket over dens pure køreglæde. Som faste læsere ved ønsker jeg mig en Panda efter hver tur til Italien – men det har faktisk aldrig været en 100HP. Det har jeg (og Gordon Murray) så indset, at det kan det godt være.

Jeg husker faktisk modellen fra ny, og der var mindst een ViaRETRO-læser der havde 100HP – og var ligeså begejstret som jeg blev sidste sommer. Men dengang forstod jeg det faktisk ikke: 100HP var en meget hurtigere Panda end den almindelige 1,2, men den var jo ikke rigtigt hurtig – for det var der en GTI-klasse til, og den tog Punto sig af i Fiatfamilien. Så hvad skulle 100HP egentlig til for?

Da jeg læste denne artikel i min sommerferie sidste år, så fik jeg meget lyst til en GTI. Men een eller anden bagtanke nagede mig alligevel…

Jamen, for selve køreglædens skyld: Da jeg sad bag rattet af den 100HP, som jeg ikke købte, så grinede jeg nærmest for mig selv, fordi den simpelthen var så sjov at køre. Det sker altså ikke så tit, vil jeg bare sige. Og de seks gear – jamen, var de egentlig partout nødvendige? Næ, faktisk ikke, for den 1,4-liters motor med de 100 heste, der gav modellen navn, var super smidig og kunne sagtens have nøjes med fem. Men når det er sagt, så var seks sjovere – og så tror jeg egentlig vi er fremme ved 100HP’s egentlige formål: At være en moderne udgave af “den sjove lille Fiat”. Velvidende, at der findes hurtigere biler – endda i samme familie.

Det britiske magasin EVO elskede Fiat Panda 100HP da den var ny – og det gør de stadig i dag, hvor den er tyve år gammel!

Og bevares, der findes da også endnu sjovere biler, og det ved både jeg og Gordon Murray. Men det jeg har opdaget ved sidste år at køre nogle helt afsindigt hurtige biler på offentlig vej er, at det også kan være ret frusterende, når man overhovedet ikke kan lade dem strække ud, fordi andet gear og derover per automatik er vanvidskørsel efter dansk lovgivning. Det problem har man ikke i en Panda 100HP, faktisk: De seks gear er korte og tætte, og man kan røre ufatteligt meget i gryden bare på en helt almindelig dansk landevej – og stadig holde sig indenfor fartgrænserne OG alligevel have det sjovt.

Min sommer-MR2 var endnu sjovere at køre, noget hurtigere – og også en hel del dyrere.

Lidt ligesom i min Toyota MR2 fra sidste sommer – men den var faktisk noget hurtigere: Faktisk var den jo typisk GTI-hurtig (og måske lidt til målt på midtfirserne) og mens jeg knuselskede dén køreoplevelse, så var det faktisk ikke for farten, men for alt muligt andet. Og dér var svaret på det spørgsmål, som havde ligget i mit baghoved siden jeg læste det franske magasin om GTI-biler og dem et eller flere klasser over: Behøver man egentlig over 200 km/t på toppen og under otte sekunder til hundrede for at få køreglæde? Svaret er Nej – og man kan fint eksemplificere det med en bil som Fiat Panda 100HP.

Min kones Lancia Musa har samme drivline som en Panda 100HP – men er komfortorienteret, så både billigere og mindre sjov at køre.

Som jeg jo så ikke købte. Pokkers. Den Panda 100HP jeg ikke købte husker jeg som cirka 15.000 kroner. Men jeg ville jo stadig gerne have en, og siden har jeg i Danmark set to annonceret, begge til omkring 30.000 kroner. De blev også begge hurtigt solgt, og jeg har selvfølgelig ærgret mig ekstra meget over ikke at købe den første. I stedet købte jeg så (til min kone, ikkesandt…) en Lancia Musa, der sjovt nok har samme motor som 100HP – inklusive de seks gear. Og ja, drivlinen er stadig sjov, men resten af bilen er udlagt til komfort, så den kører bestemt ikke som en 100HP. Til gengæld koster den det halve.

Med begge biler befinder vi os sjovt nok i dén priskategori, som jeg pegede på, da vi havde den interessante talk på DOKK1 i Aarhus om “Biler i Opbrud” i efteråret sidste år. Hvor der jo var meget galt i bilverdenen – og det er kun blevet værre siden. Min anbefaling til vordende bilkøbere var at ride stormen af og beholde deres nuværende bil længere – eller at købe en god brugt bil med ti-tyve år på bagen til de her 10-20-30 tusinde kroner, mens man venter på hvad der sker med de nye biler. Prisniveauet er typisk noget under afskrivningen på en ny bil, der bare er trillet ud fra forhandleren, og det hele er meget bæredygtigt, hvis det er dét, der handler om.

Men hvad nu, hvis det handler om køreglæde? Og helst i en ældre bil? Med fremtiden for sig? Altså: Som det så ofte gør her på ViaRETRO. Findes det så – udover den Fiat Panda 100HP som jeg burde have og som Gordon Murray har købt? Måske lidt pænere? Og billigere endnu?

Svaret er ja – og dén får min kone. Følg med her på kanalen…