Hvis nogen tænker “dekadence er fedt” og så konkluderer, at mere dekadence må være endnu bedre, så har de fortjent en Lincoln Continental Designer Series.
Og så er det jo heldigt, at der er en til salg i lille Dannevang lige nu. Men lad os lige starte med hvad Designer Series er, for hvis man forventer specialkarosserier fra Pininfarina med mere, så bliver man skuffet.
Lincoln Continental Mark Series var de vildeste luksusbiler som Fordkoncernen kunne diske op med i tresserne og halvfjerdserne, konkurrenter til tilsvarende sager fra Chrysler og Cadillac. I 1972 var de nået til Mark IV (navngivningen var i sig selv en hyldest til de gamle Continentals fra trediverne og lidt rodet, da Mark IV var tredie generation af Mark Series-bilerne, men lad det nu ligge), der i sig selv var noget af det største “personal luxury car” som man kunne opdrive nogetsteds i verden – næsten seks meter lang og knap to-et-halvt tons af kantethed på niveau med en skyskraber. I de år var forbrugsræset indenfor biler i højeste gear, og man skulle hele tiden finde på noget nyt, så man kunne sælge mere, større og dyrere.
Så i 1976 kom Lincoln med Designer Series-udgaven af Continental, et samarbejde med fire modehuse, der hver lagde navn til en bil der var farvekodet inde og ude efter (deres?) bestemte mønstre, og yderligere kunne personaliseres en del. Designerne var Bill Blass, Cartier, Givenchy og Pucci, og konceptet blev en kæmpe succes, der fortsatte i Continental Mark V, Vi og VII også.
Selvfølgelig er det i dag at anse som kitsch – men det ville det jo også være at gå ind i en enhver luksuriøst møbleret stue eller soveværelse fra samme periode. Hvor en Designer Series Lincoln Mark har den fordel, at det er nemt at vise sin kitsch frem, da man kan køre i den. Fra en 7,5 liters V8 i Mark IV til den downsizede 4,9 liters i Mark VI kommer man stadig fremad med stil og i stil.
Hvilken stil? Ja, det afhænger lidt af designhuset: Bilen til salg herhjemme er en Givenchy-udgave af Mark VI, og den er faktisk nærmest diskret. Sådan relativt set. Cartier-udgaverne var de mest diskrete, og mine yndlingsudgaver er de grønne Givenchy Mark IV med jadegrønt stofinteriør. Vidunderligt overdrev som idag har mere end en antydning af ironi over sig, men hvor er det også fedt i sig selv.
Hubert Givenchy var dog nok den mest sofistikerede designer af de fire, også kendt og respekteret for sin personlige kunstsamling – og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad han mon EGENTLIG mente om Lincoln Continental Mark Designer Series. Sådan helt ærligt.
Jeg vil også gerne høres jeres mening, kære læsere. Hvem kan bære en Designer Series i dag?
Den omtalte danske Designer Series til er også en Givenchyudgave, men af den senere Mark VI – det er den på billederne herunder. Hvis man forventer det store grønne plysoverdrev, så bliver man lidt skuffet, for den er nærmest diskret i sine farver. Hvilket måske er det der gør, at den er til at leve med i dag? Som man kan se passer den ikke helt ind på en dansk villavej i dag, så måske er det bilen til den pæne rebel? Personligt ville jeg elske diskussionen med min nabo om ikke det er lidt pleberisk af hans Kia hedder 6, når det nu er meget mere stiligt med romertal. Find annoncen hér: Givenchy Mark VI
Jamen altså. Cartier Tank må helt klart være inspiration, hvorom der skrives ved opslag på Google “The Tank is a line of watches made by Cartier. It was created by Louis Cartier in 1917, and inspired by the new Renault tanks which Cartier saw in use on the Western Front. The prototype watch was presented by Cartier to General John J. Pershing of the American Expeditionary Force” Den luxuriøse continental tank. Fin artikel i denne tanks-giving tid.
Jock Ewing i Dallas er den eneste jeg kan komme på, som kan bære en Lincoln Mk.V.
Det interessante i dagens artikel er for mig elementerne af overflødigt design; landauer tag, opera vinduer, kølerfigur, bulen til reservehjulet. Der minder om en svunden tid
Det er som om at historien – som altid – gentager sig. I dag bare med enorme “kølergitre” på biler der i stigende grad er eldrevne, de næsten obligatoriske antydninger at to udstødningsrør – i hver side – på alt fra små øko potter til kæmpestore slæder med Eldrift. Der også minder om en svunden tid. Godt design følger funktion, og det er vi langt fra her. Det vilvære fantastisk hvis Braun en dag udvikler en EL-bil..
NÅ men hvem kunne bære sådan en Lincoln i dag? Jeg siger Blachman. Men ville nok hellere se Jim Lyngvild gå amok og komme med sit bud på en designer series :)
God fredag
“Designer Series”… Jeg vil bare kalde det en noget firkantet facon. I hel sort eller sort med hvid top bliver det lidt bedre. Den sorte farve dæmper designelementerne og den hvide top tager opmærksomheden lidt væk.
Jeg synes klart at Continental topppede i 4. Generation i starten af 60erne. Selvom. Bilen er kæmpe, så er stilen stadigvæk minimalistisk, og selvmordsbagdøren er jo nærmest ikonisk. Designerversionerne af generation V har i min verden ikke noget med design at gøre. Grund designet med for kort akselafstand og for meget udhæng foran og bagved hjulene bliver ikke bedre ved at hænge mere lort på. Jeg er nok mere den sure nabo, der lader hækken gro lidt højere, så jeg ikke skal se på den…
@john-calberg, tanks som inspiration er ikke helt usandsynligt :-). Godt associeret.
Og @martin-lw, godt bud: Jeg ved ikke, om Jock Ewing var kunde hos Givenchy? som man kan se på billedet herunder var han ikke uden stil, i hvert fald:
Enig, @soren-w: Som med alt godt toppede det i den første udgave.
@holm, “overflødigt” synes at have været nøgleordet i det memo, som Lincoln fik på opgaven. Min favorit er nok antydningen af reservehjulsbrønden, selvom reservehjulet slet ikke er dér!
Blachman har jo før valgt side, og derved bekendt, at han er til det man måske kunne kalde “rigtigt” design: https://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE9573712/blachmans-gamle-citroen-cx-er-helt-sin-egen/
Jeg er også mere til Blachmans valg, men idag kører han vist Tesla? 😵💫
Hvis Blachman virkelig er sunket så dybt, at han kører Tesla idag, vil jeg da tilbyde ham at købe CX’eren tilbage. Den har efterhånden holdt nogle år i et hjørne af min garage.
Utroligt at en akselafstand på tre meter ser ud til at være for kort. Særlig MkVl har da nogle helt gale proportioner efter min mening. Se bare billedet af modellen set fra siden.
Det sjove er, @petrol-head, at CX’eren trods sine mangler er mere langtidsholdbar end enhver nutidig ellert. Så måske skulle du bare selv få den ud af det hjørne af garagen og være et forbillede for bæredygtigheden og alt det der?
@kjeld-jensen, proportioner var aldrig en amerikansk kernekompetence.