Lavede König Kongebiler?
Den tyske tuner Willy König var en af mine tidlige helte: Han tunede i starten i halvfjerdserne primært Ferrari, og jeg troede dengang på hans egen PR om at de italienske sportsvogne var blevet for blødsødne, og derfor godt kunne bruge en tysk designers pornoplastik, nogle skrappere knastaksler og et par centimeters sænkning. Altså det alle tunere gjorde dengang.
En original og uspoleret Ferrari 365 GT4 BB var i 1974-1976 en af verdens fremmeste supersportsvogne – og en af de kønneste.
Willy König havde i mine øjne bare mere at have det i, da han faktisk havde kørt race selv, og i starten også tunede sin 365 GT4 BB for at gøre den bedre til trackdays og hillclimbs. Hvilket sandt at sige ikke var det, den lave sportsvogn var designet til: Berlinetta Boxer var blandt verdens hurtigste biler – men det var mest i topfart, for af karakter og af gavn var Ferrari 365 GT4 BB egentligt efterfølger til Daytona, altså en GT-vogn.
Der er jo ikke noget i vejen med at tune en bil, men man skal lige passe lidt på, hvis man arbejder med Pininfarinadesigns. Denne König er stadig forholdsvist tidlig, og det skulle blive meget værre.
Det fik König så lavet om på, og i starten syntes jeg faktisk det var rigtigt set: Da jeg første gang hørte om König var jeg teenager, og troede fuldt og fast på at den perfekte sportsvogn var en racerbil med nummerplader på. Og der VAR nogle private teams, der havde valgt 365 GT4 BB som deres racervåben, så König måtte jo have fat i noget.
Selvom den egentlig var for tung og for klodset som racerbil, så var der private teams der indsatte BB’eren, som her på Le Mans.
Det var også dengang før 300 km/t-grænsen rigtigt var gennembrudt, og en standard Berlinetta Boxer kunne i hvert fald ikke. Så jeg syntes en lidt dybre frontspoiler, en diskret lille tagspoiler, skrappere knaster og friere udstødning var helt OK, og en guld-BBS-krydsegerfælg går man jo heller aldrig fejl af – og Königs BB skulle med godt 400 hestekræfter dermed kunne gennembryde de magiske 300 km/t.
Der var bare det, at formålet med tuningen ændrede sig med tiden. Meget. Billedet herover (jeg vil tro det er fra de tidlige firsere) illustrerer det fint: Hvis man vil have en bil, der kan køre 288 km/t til at køre over 300, så skal man ikke starte med at gøre den tyve centimeter bredere, for det bliver den på grund af den øgede vindmodstand langsommere af. Der er heller ikke meget racing over damen, vel?
Men ligesom Ferrari havde læst markedet rigtigt ved at gøre BB’eren mere GT end racer, så havde König fat i den lange ende med hensyn til udviklingen af tunermarkedet: Det handlede i sidste ende faktisk ikke om præstationer som sådan, men om imponatoreffekten. Derfor blev hans biler mindre og mindre funktionelle, men mere og mere flamboyante og ekstreme – og til sidst bare overdrevne.
Denne 1977 512 BB solgte på Bonhams auktion i Paris i februar for 207.000 Euro.
Det tog mig nogle år at indse det. Da bekendte jeg mig mere til Colin Chapmans filosofi “Simplify and then add lightness”, der på mange måder var det stik modsatte af det König gjorde. Når det gælder racerbiler, så var dén tankegang også helt rigtig. Det tog yderligere nogle år før jeg indså, at den ideelle sportsvogn ikke er en racerbil med nummerplader, men sådan bliver man jo simpelthen klogere med tiden.
Tror jeg. König satte en bølge af ekstremtuning i gang, og efter at de solgte som varmt brød en søndag morgen dengang i firserne, så blev de senere, hvor grundlaget for tuningen pludselig er blevet klassiske biler, vældig udskældt for at være dårlig smag, hærværk og i øvrigt ringere biler end deres udgangspunkter.
På paradoksal vis kan jeg (og mange andre) nu igen se charmen i de gamle originale tuningsbiler, så cirklen er ved at være sluttet. Bevares, jeg vil stadig helst holde mig til en tidlig König fra før det gik galt med Twin Turbo-ombygninger, dobbelte spoilere og stort hår. Men jeg kan også næsten forudse, at det næste der sker vil være, at jeg påstår, at det vil være endnu bare bare at sætte nummerplader på en gammel Le Mans-BB. I dét tilfælde vil jeg bede nogle om at stoppe mig.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Hvorfor blev der ikke kørt race i Ford Granada og Taunus TC?
Af Michael S. Lund
Sådan lød spørgsmålet fra en læser, som skrev det i en besked til mig fornyelig. Det havde han gået spekuleret over et stykke tid, og det har jeg så også selv gjort efterfølgende.
Jeg vil nu forsøge at besvare spørgsmålet, men jeg kan på forhånd sige, at det ikke er sikkert svaret bliver det rigtige eller helt komplet … jeres supplerende forslag og kommentarer vil derfor være velkomne.
Vi ved jo, at det med at stille op til race altid har ligget dybt i Fords DNA, så hvorfor kom ingen af de to Ford-modeller til at få nogen særlig betydning i racing?
For Granadaens vedkommende er svaret måske ret ligetil: den var for stor og tung.
Men for Taunus TC (og her kan vi inkludere dens colaflaskeformede søstermodel Cortina Mk3) er svaret måske ikke så indlysende …
Som et led i forklaringen vil jeg starte på tærsklen til 1960’erne, nemlig i 1959, hvor Ford UK lancerede Anglia 105E. Den nye Anglia 105E var (med den første udgave på 1 liter af Kent-motoren) også den første mindre model fra Ford UK med topventiler og overkvadratisk layout … det gav tuningspotentiale.
Blok og top var i støbejern, men Fords nye tyndvæggede støbeteknik og tilpassede legering blev benyttet, som holdt vægten nede (Kent-motoren var nogenlunde samtidig med Windsor V8’eren). Kombinationen af kort slaglængde og større boring gav mulighed for større ventiler. Derfor kastede Colin Chapman sin kærlighed på motoren, da han var på jagt efter et billigere motoralternativ til Lotus Elan i stedet for Coventry Climax motoren i Lotus Elite.
Arbejdet gik i gang, og det gik (i hovedtræk) ud på at forsyne Ford Kent-blokken med et Twin Cam-topstykke i aluminium. I 1961 kom Ford Consul 315, hvor 1,3 liter-motoren (baseret på Anglia-motoren) allerede året efter voksede til 1,5 liter og fik 5 hovedlejer – et afgørende skridt. Kort tid efter øgedes boringen, og slagvolumenet kom op på 1,6 liter.
I 1962 lancerede Ford også Cortina Mk1, og året efter var Ford Cortina Lotus klar – succesen var hjemme.
Og det fortsatte for en tid i Cortina Mk2-modellen …
Men i 1968 skete der yderligere noget, for der lanceredes Ford Escort Mk1, som fuldstændig ryddede bordet med Cosworth-motorerne med 16-ventilede toppe. Kombinationen med den simple lette bil og den højt ydende motor var svær at slå, ikke bare blandt konkurrenterne, men også internt hos Ford.
Escorten havde, helt bogstaveligt, kørt løbet i Gruppe 4, og skulle det endelig være en større bil i Gruppe 2, kunne Ford stille op med Capri … Caprien fulgte med sin simple opbygning på mange måder Escorten.
Der var ikke rigtig plads til Fords andre modeller (i hvert fald ikke i Europa), og her tænker jeg specifikt på Taunus TC og søstermodellen – den var simpelthen for tung, selvom den jo på mange måder var et match (både på størrelsen og som type) til Fiat 131 og Opel Ascona, der begge var Gruppe 4-biler … Ford Escort Mk1 og den senere Mk2 fra 1974 og frem til 1980 havde sat sig hårdt på det hele.
Afslutningsvis kan det altså konkluderes, at det er ganske vist, at hverken Ford Granada eller Ford Taunus TC kom til at gøre sig gældende i race, men … undervejs i min research til besvarelsen på læserspørgsmålet blev der også “født” et oplæg til en senere historie, da det kom til at gå helt anderledes med Ford Sierra, der jo var afløseren til Ford Taunus TC. Ford Sierra kom nemlig til at spille en stor rolle i Gruppe A, både som XR4i/XR4Ti og Cosworth RS(500). Men tiden var også blevet en anden … det betød både 4-hjulstræk og turboladning, og det er som sagt en helt anden historie!
Ugens Foto: Vi kan genkende Range Roveren…
…men vidste ikke, at der er lavet en film ved navn “Black Emanuelle”. Helt ærligt, anede det ikke!
Ugens Fund: 1988 Peugeot 205 GTI 1.9 til 82.500 kroner
Peugeot 205 GTI var en af firsernes helt store helte i den dengang ret nye GTI-genre. I starten var den anført af Golf GTI, og det tog faktisk lang tid, før nogle rigtigt fik skudt sig ind på den tyske GTI-klassiker. Sandt at sige havde Golfen stadig visse fordele frem for Peugeoten, men målt på ren sjov bag rattet var de fleste enige om, at franskmanden slog tyskeren. Og det gjaldt allerede den første 205 GTI, der ved debuten i 1984 havde den for klassen nærmest obligatoriske 1,6-liters motor.
Det her, det er bare frækt.
I 1986 kom den så med 1,9-liters-motor, hvilket selvfølgelig gjorde den lille raket endnu hurtigere, men også ændrede dens karakter en lille smule. Den dag i dag diskuterer nørder stadig, om 1,6’eren eller 1,9’eren er den bedste allrounder, og der er som altid en diskussion, der ikke har nogen ende. Hvad der er hævet over enhver tvivl er derimod at 205 GTI i mellemtiden er blevet en stor lille klassiker, og det uanset motorstørrelse.
EUgens fund er med den store motor, har gået 186.000 km og annonceteksten siger “Ingen rust, mekanisk rigtigt rigtig fin, nye dæk, mv.” men også at “Står med den originale lak og dermed den patina en rød bil har fra den årgang.”. Min udlægning af de formuleringer er, at det ikke er et samler-/investeringseksemplar, men en 205 GTI der er til at køre i. Og reparere lidt på hen ad vejen. Måske allerede lidt til at starte på, da sælgeren også skriver at prisen er en “Lav-selv-det-sidste pris”. Til gengæld er den pris ikke ret høj. Tjek lige grundigt efter hvad der skal laves og prøv at sætte priser på, da 205’eren er gammel nok til, at visse ting er et problem at finde og fikse.
Men når den så kører som den skal, så har man også en af de bedste GTI’er nogensinde. Giv den gas!
Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: Peugeot 205 GTI
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Bonusfund (1): Koenig Specials Jaguar XJ-S
Hvis du nu er blevet erotisk opstemt af lederen om Willy Königs dejlige tuningsbiler fra firserne, så skal du lige se den her – for König lavede senere andet end Ferrari. Een af de markante var hans værk baseret på Jaguar XJ-S, og jeg vil ikke skrive andet end “markant”, og så lade resten være op til jer. Jeg synes selv den fortjener en kommentar eller to med på vejen. Den er rent faktisk til salg, og overskriften på annoncen siger i sig selv meget: Jaguar XJS V12 Koenig Specials 1 of 14 Kokain white.
Den er udbudt til 149.000 Euro, og det tror jeg godt sælgeren kan skyde en hvid pil efter. Eller måske en hvid streg? Jeg læste et sted at den pris burde inkludere seks kilo heroin. Hvad siger I?
Ugens Bonusfund (2): Chevrolet Corvette SportWagon Vista Cruiser
Jeg er helt ude af mig selv! Min nye klassiske firmabil er endelig lige om hjørnet og kommer forhåbentlig på plader i næste uge – men så dukker denne her op til salg i Norge, og er noget nær den PERFEKTE firmabil for en som mig. Altså, se den lige:
1971 Corvette – men med et gevaldigt twist:
Det er igen min norske ven Christer Lundem der står bag, og bilen er til salg via ham oppe i Norge. I skylder jer selv at læse hans grundige beskrivelse af hvordan bilen blev til, men det oser selvfølgelig af rockmusik og amerikansk custom. Alt er specielt, og farverne hedder “Ginger Honey & Coffee Brown”, hvilket lyder som to sexbomber i en blaxploitationfilm. På den gode måde.
Det hele er fedt og halvfjerdserne og ganske vist er jeg ikke rocktrommeslager og har hverken guldemdaljoner eller hår på brystet, men jeg kender og værdsætter en speciel bil når jeg ser een – og det bliver ikke mere specielt end det her. 429.000 norske kroner er kun 283.000 danske og så lidt told og afgift oveni er ikke engang dyrt. Eksotiske former over solid teknik er opskriften på en firmabil til en brugtvognssælger som mig, der er lidt træt af at høre vendinger som “der er kun bygget 500” eller “kun 90 ud af de 1300 er i Viper Grün” eller andre former for fremhævning af sjældenhed. Dét her, dét er sjældent!
Som det fremgår så elsker jeg den ubetinget og nu nødt til at krybe på bedende knæ til chefen og høre om ikke det alligevel er mere fornuftigt med en stationcar med automatgear som firmabil – ligesom min gamle BMW 320d, bare mere sjælden? Han er heldigvis en fornuftig mand, så det kan han nok godt forstå. Ønsk mig held og lykke!
Find Christers annonce her: Chevrolet Corvette SportWagon Vista Cruiser
Ugens Grafik: Hvilken af Matinéens biler passer den bedst til?
Willy König burde have været aktivt deltagende i Der Ungergang..
Det er helligbrøde hvordan dén mand har ødelagt flere drømmebiler!
XJS designet er som udgangspunkt ikke særligt kønt, og det gøres absolut ikke bedre ved at tilføje nogle små nyttesløse Ferrari gæller, gisp …
Så hellere købe The Beast:
https://m.youtube.com/watch?v=QFdhCZ517gU&feature=youtu.be
Jeg mangler lidt en forklaring til de uindviede på denne matines coverfoto, så tillad mig et par bemærkninger: Passende til matineens nummer er der tale om en Skoda 445. Det er bare en lidt kraftigere udgave af Skoda 440, der var forgængere til den første Octavia hhv. Octavia Super (1959-1971). Forskellen på 445 og 440 var motoren, 1221 ccm i 445 mod 1089 ccm i 440 og 3-4 heste mere (afhængigt af, hvilken kilde man kigger i). I dag en ganske sjælden model, omend ikke epokegørende på nogen måde, i alt væsentligt baseret på mærkets førkrigsteknik med et moderniseret karrosseri, og med nok 50’ernes (og 60’ernes) dårligste styretøj – tro mig, jeg har haft nogle stykker i min grønne ungdom.
Nej, der er jo ingen tvivl om at den kønneste bil i denne Matiné er Corvetten, Ugens Bonusfund (2), @sorensen og @alfahahn.
XJ-S’ens sælger fortjener ikke at få mere 149.000 DKK for bilen, når han kan tage så dårlige billeder.
Motorhjelmen står på klem, hvilket man ofte ser ved folk der ikke kender bilen. Hjelmen kan ikke smækkes, men lukkes på samme måde som man åbner den ved at føre håndtaget tilbage til udgangsstillingen. At højre dør så ikke er lukket (rødt markeringslys tændt) og at billedet af instrumenterne er sløret er bare almindeligt sjusk.
Jeg håber virkelig du får Corvetten, Claus !
Havde (heldigvis) overset Corvetten, et sammensurium af en Corvette, Volvo P1800 ES prototype, en Reliant Scimitar samt en ligvogn. RIP :-)
Enig, men det er jo næsten en fællesnævner for Ugens Forskellige Fund, at de er i direkte modpol til Ugens Foto.
Og tak: Jeg krydser fingre!
Hvis jeg får den vil jeg straks køre over til @alfahahn, parkere i hans indkørsel og så gå ind og forklare hvor galt afmarcheret han er :-)
@Claus, Jeg vil glæde mig til dit besøg, du er altid velkommen ! :-)
Hvorfor en Granada/Taunus aldrig gjorde sig gældende i motorsport ?
Akselafstand er det første som falder mig ind. For det er svært at se sådan en Granada sætte en Fulvia Coupe til vægs i et Monte Carlo Rally. Eller køre om hjørnerne med en Lotus i et baneræs.
Og når man nu har en ganske glimrende Escort at bygge på, så…..
Tak for opklaringen ang. Taunus og Granada.
Der var bare ikke behov for at bruge dem til det.
Den Jaguars farve….Kokain White. Er det sælgers joke? Det må det da være, ikke? Den er rædsom. Altså bilen. Ved godt, at man kan indvende, at bilen sikkert bare var en relativt ligegyldig gammel kasse, da hærværket fandt sted, men om den så havde været kun100 kr. værd, KAN det bare IKKE forklare den eklatante mangel på smag og proportion “skaberen”, må have lidt af. Der er INGEN undskyldning. Heller ikke at 80’erne var…ja, 80’erne.
Corvetten er bedre. Linjerne rammer i det mindste hinanden sådan nogenlunde. Isoleret set er det da et sjovt projekt, men i det store billede kan jeg ikke helt se, hvad formålet med sådan en skabning er.
Jeg er glad for, at jeg har lært ordet “Zuhälter Auto” af Henning Hjorth @HH, for det passer lige på den König modificerede Ferrari BB og Jaguar XJS. For Ferrariens vedkommende, kan man jo bare købe en Testarossa i stedet for, hvis der absolut skal være vandrette gæller i siden. Skandale at spolere en365 GT4 BB på den måde. 300 km/t eller ej, så hurtigt kan man alligevel ikke køre på Reeperbahn …
Uhh, sådan Peugeot 205 GTI gad jeg godt. Jeg har kørt den med både 1,6 og 1,9 liter motor, den første er lige en tand mere villig i svingene. Virkelig en dejlig bil , motorerne er dog ikke så omdrejningsvillige som f.eks. Toyota 4A-GE-motoren fra samme tid.
Tak for lige at sætte nogle ord på Skoda 445, Svend Carstensen @Giraf37. Der var godt med positiv camber på pendulakslerne. Var det ikke om den Mogens H. Damkier sagde, at den kørte som en steppende skade i svingene …
@skaanning, det er fordi du ikke har læst sælgers tekst: Så vil du forstå formålet og det hele giver mening.
Jeg tror Ugens Grafik passer bedst til König Ferrari 365 GT4 BB, så kan man sætte Boney M “Fatter Kold” på stereoen. Forsangeren Bobby Farrell kunne godt lide røde biler, så jeg fornyelig … han havde en rød BMW M1.
@Claus Ebberfeld du har ret. Jeg har ikke læst teksten! Men det må jeg jo hellere gøre. Det plejer at være en fornuftig ide, ikke?
Præcis: Jeg kunne også bare genfortælle det, men det er jo ikke helt det samme, @skaanning :-)
@mslund, positiv camper er sådan noget som på billedet herunder. Men det tror jeg ikke Damkier nogensinde har skrevet om? :-)
Næppe @ce , men det troede stavekontrollen!
@mslund, man kan ikke stole på moderne teknik :-)
En anmeldelse af Königs gerninger – det skulle da være til politiet – for hærværk.
Michael og Hennings særlige betegnelse for den slags biler er ret dækkende. De ser ret pimp’ede ud alle sammen.
Jeg tror, at forklaringen er ret enkel. Da jeg som ung knægt var på interrail og kom til München – der så jeg det store udvalg af Mercedes i forhandlervinduet. En 500S startede ved godt 100.000 DM – og godt pyntet op var det omtrent 125.000 DM, der nærmest var “overgrænsen” for normal fantasi. Se, det land har jo relativt stor velstand sydpå, så det er ret nærliggende at adskille sig fra alle de andre i samme S-klasse Mercedes med en 5 liters V8, når der nu ikke er en større model på markedet med mere udstyr.
Det er her, hvor Claus’ imponator-betragtning kommer ind i billedet.
Dengang var fx en telefon ret eksotisk i en bil. Det krævede godtnok en god strømforsyning og en ret stor kasse i bagagerummet. Senere kom tv-skærme og den slags. Og så fremdeles. Så man forstår godt, at der har været en marked for alle mulige modifikationer, når der nu er grænser for, hvor meget læder man kan putte i en bil.
Porsche havde b&b, Kremer og Ruf. Zender var vist mest til Opel, Oettinger til VW – og således var der noget til biler i de fleste segmenter – noget til kværnen og noget, der kunne ses. König var nok bare ret ekstrem.
De er ikke noget af det, der tiltaler mig det mindste, så svaret bliver nok et rungende nej – König lavede ikke kongebiler. Idag er det nærmest lige dele tragisk og komisk. Synd for de fine biler. Men hvis man har en indre trang til den slags, så køb da for guds skyld en, der allerede er ødelagt.
@sport, du har fat i noget væsentligt: Det har handler om de biler, der blev lavet i perioden. Det er DEM, der er rullende ambassadører for deres tid – og kun dem. Hvis nogen i dag tænker at gøre det samme ved en fin original 365 GT4 BB i dag, så har de misforstået emnet, og nogen bør stoppe dem.
Men de oprindelige biler fra dengang har lidt samme rolle som de stumper af den originale Berlinmur, som man kan se rundt omkring Berlin: Det er historie, som man kan lære af.
Det med akselafstanden spiller også ind, som du nævner @John Skov Larsen , og så kan kan vi udvide Colin Chapman citatet lidt, som Claus nævner i lederen til: “Keep the cost down, simplify and then add lightness”. De to første hænger udmærket sammen og er endda i rigtig rækkefølge. Ford havde, især med forvognen (MacPherson og tandstangsstyretøj), opfyldt det hele i Escorten. Chapman ville måske have valgt et andet bagtøj … og så alligevel ikke, Lotus Seven har også stiv bagaksel …
I og for sig er der lidt en analogi i BMC Mini. 1275 cccm motoren havde den allerede, så hvorfor stille op med den større og tungere ADO16 1100/1300 eller den endnu større “landkrabbe”?
Claus @ce , man kan heller ikke rigtig stole på ældre teknik. Den ældre teknik prøver dog ikke på at løse “problemer”, men overlader det til brugeren.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Corvette Sport Wagon’en er designet af Harry Bradley og bygget af Chuck Miller, som bl.a. står bag den berømte “Sonic ‘Cuda” – som jo også passer glimrende ind i ugens grafiske tema…
@claus ebberfeld
Ved nærmere omtanke kan man overveje, hvordan Torino charteret ser på den slags.
I grunden kan jeg jo godt lide, at en bil bærer på sin historie. I det hele taget er jeg glad for originale biler i modsætning til dem, der er modificerede eller “over-restaurerede”. Og deri har du en pointe.
Dem, der er lavet om eller i nogens øjne ødelagt i datidens samtid – de repræsenterer jo også hver deres historie. Men jeg synes bare ikke, at de er særligt interessante. Men det kan der jo naturligvis være mange meninger om.
Jeg indførte for mange år siden en Lancia Fulvia Sport, der havde bordeaux velour indtræk. Det var pænt lavet men uoriginalt. Indtrækket afstedkom selvfølgelig tilnavnet “plys”, hvilket jeg i grunden foretrak, da jeg jo havde en (klistret) erfaring med kunstlæder-indtrækket i en Autobianchi A112. Så det ville jeg jo ikke ændre på, og Torino charteret var dermed et godt alibi.
Men i min optik er der en grænse for, hvornår det kammer helt over og bliver vulgært i samtiden og komisk eller tilmed ynkeligt for eftertiden. Sådan har jeg det lidt med König. At der så tilmed er nogle i øvrigt ret interessante biler, der har lidt overlast – det er oprigtigt en tragedie, som man ikke bør repetere i nutiden eller for eftertiden. Sommetider ser man jo et Zender-kit til salg……
Du har selv en A310. At tænke på, hvor få, der idag fremstår originale – det er rystende. I den henseende lever glasfiberkarosser en farlig tilværelse. Den dag idag kan du jo købe et komplet sæt til at ombygge sådan en vogn til en grp. 4 vogn. De er også set som cabriolet’er (- rædsom tanke).
Præcis, @sport – det er tankerne i Torino charteret, jeg her læner mig op ad: Nogle har engang bygget en bil om (rædsom eller ej), men fyrre år senere er ombygningen en del af den bilhistorie, der blev skrevet dengang. Måske en gyserhistorie, men i hvert fald en historie.
Kønig havde en mani med at sætte gæller på siden af bilerne Min nabo har en 911 turbo som er monteret med Kønig Kit Køn er den ikke og kører næppe særlig godt Men det gør den jo heller ikke i Standard version Nok ikke uden grund den kaldes enkemageren
Corvette model fjeldtraktor… -Nu med bollerum!
Køb! Køb!
Koenigs piklæggerbiler vil jeg helst forbigå i tavshed.
Og så ikke mere sex… i dag…
Den Corvette er godt nok slem !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg må bare sige, at jeg elsker historien om Kong Willys vanvittige biler, og hvordan især de tyske tunere i 80’erne gik amok. Som 10-årig så jeg en Ferrari 308 Koenig i Bonn, fra før de alle skulle have Testarossa-gæller, og jeg var straks forelsket.
Koenig Competition Evolution, baseret på netop Ferrari Testarossa med 1000 hk, men sjovt nok uden Testarossa-gæller, var jeg meget betaget af, da den blev vist i Bilrevyen. Og Koenig C62, en gadeversion af Porsche 962, sad også lige i skabet hos mig, da den blev vist.
Jeg kommer tit til at sammenligne den modebølge fra 80’ernes biltunere med, hvordan mennesker også gennem tiden har tunet og stylet sig med tatoveringer, botox og silicone. Hvor det gav mega meget mening for den enkelte i øjeblikket, men hvor det med tiden også kan komme til at blive lidt komisk/outdated.
Jeg har nok en trang til at hylde de skæve og ekstreme biler, og ville elske nu at køre foråret i møde i en Countach med alle de vinger, skørter, skærmforøgere og spoilere, som der kunne hænge på den a la Canonballrun-bilen. Og hvis jeg en dag møder en bedstemor på stranden med et kæmpe kronhjortegevir tatoveret over lænden, vil jeg ikke synes at hun er smuk, men jeg vil anerkende at hun gav den gas med personlig bodystyling, på et givent tidspunkt i hendes liv, og hylde den historie🤘
Lad det så blive forår!
Amen, @andersd! Din opsummering er nok den der mest præcist rammer dér hvor König og hans (fuckin’, ville man sige i dag) fætre er i dag.
Sjovt at du nævner Countach, for den forgreb König sig også på. Som Lamborghini selv måtte sande for ganske nylig, så er det imidlertid en svær bil at “forbedre” på, da den var født som noget nær den perfekte superbil med alt som du nævner. Det lykkedes heller ikke for König. Noget af det bedste man kan sige er måske, at det slet ikke er ret tydeligt, at der er tale om en König?
Bedre sent end aldrig :-)
Jeg faldt over denne video med Taunus i motorsport, bare ikke i Europa.
Ham manden der snakkes om, der har lavet mange af de her tossede ægteskaber ml EU-ford og US-ford, han må have flere gode ting på samvittigheden.
Lige mht biler, ville jeg ønske at jeg boede i Sydafrika.
https://youtu.be/IYcjuS-yWeU?si=CFgTYnuFK0T13uhU