Det er meget muligt I aldrig har hørt om Federico Formenti, men I har hørt om Bond – James Bond.
Federico Formenti er ikke den meste kendte italienske bildesigner – måske nærmere den mest glemte i historiebøgerne, faktisk? Ikke desto mindre er et af hans designs et af verdens største og mest kendte ikoner i bilverdenen, nemlig Aston Martin DB5. Dén bil blev et af de allermest genkendelige symboler på James Bond via 007-filmene og du kan uden tvivl lukke øjnene og stadigvæk se en DB5 drøne afstand enten i flugt – eller 007 selv i in-flirt med en smuk kvinde, der før eller siden på den ene-eller-anden måde vil prøve at slå ham ihjel. Forgæves.
Aston Martin DB5 er tegnet af Carozzeria Touring. Bond siger formentlig tak!
Men vi skal endnu længere tilbage før vi helt forstå, hvem vi har med at gøre, når vi taler Federico Formenti selv. Han blev af venner og bekendte beskrevet som både beskeden, venlig og flittig. Ovenihatten var han også sky af natur og den cocktail er nok også en af grundene til at hans navn ikke er særligt fremtrædende når vi snakker om Italienske bildesignere: Formenti havde ingen interesse i at profilere sig selv. Næsten hele sin karriere fra slutningen af 1940’erne arbejdede han som Carrozzeria Touring Superleggeras husdesigner. Det betød i praksis, at han stod for alle designs og reelt var en enmandshær. Denne måde at drive et “one man studio” på er ikke uhørt, for flere af hans kollagerne blev det også – men Formenti var i gang før mange af de andre store navne som Giugario, Gandini, Spada og Michelotti kom godt i vejs.
Tourings gamle emblemer er kunstværker i sig selv.
Kort fortalt var Carrozzeria Touring et italiensk firma der havde et (eller flere) patenter på at beklæde biler i aluminiumsplade over en stålrørsramme. Det var en meget bekostelig affære og bilerne kostede i dagens valuta cirka som en villa i Valby. Jeg vil i øvrigt lige påpege, at jeg bevidst har undgået at gå dybere i Carrozzeria Tourings historie for i stedet at holde fokus på Federico Formati – men selve firmaets historie må så komme på et senere tidspunkt, inklusive hvad der galt for Carrozzeria Touring og ledte til den sørgelige lukning.
Superleggerametoden blev udviklet i en periode, hvor alle biler havde chassisramme – og så giver det straks mere mening.
Inden det benyttede mange forskellige bilmærker fra Alfa Romeo over Lancia til Maserati og Aston Martin sig af muligheden af få deres mærke og bilmodeller helt op i det ypperligste selskab ved at blive klædt på til fest i aluminium til det bedre borgerskab af berømtheder og komme i både mode- og bilblade. Og bag facaden hos Touring var det som sagt en enkelt lille ydmyg person der slog stregerne, nemlig Federico Formanti.<
Ferrari 166 MM var en af de vigtigste biler for Formenti, og er i dag så eftertragtet og dyr, at det er nemmest at finde dem på museer.
Hans baggrund for det var, at han efter skolen som 15-årig kom på teknisk fagskole og lærte om materialer og former og allerede som 21-årig blev ansat hos Touring af ejeren selv, Felice Bianchi Anderloni. Bare to år senere døde Anderloni dog pludseligt og sønnen Carlo Felice Anderloni måtte overtage Touringvirksomheden. – og han var kun 32 år gammel og totalt uforberedt. Carlo måtte vokse med opgaven, for “jeg ville ønske far havde levet længere”, som han senere udtrykte i sin bog, for “jeg var ikke klar til at overtage”. Det var bare ikke rigtigt et valg, og nu hvilede ansvaret for Carrozzeria Touring på hans unge skuldre.
Selvom 166 MM som navnet antyder var skabt til at få sporerne at føle på det tusind mil lange Mille Miglia – og ikke bare holde til det, men også at kunne vinde.
Det skulle vise sig at blive starten på et parløb mellem to unge mennesker, for Federico Formanti og Carlo Anderloni arbejdede tæt sammen helt frem til 80’erne hvor deres veje skiltes Alfa Romeo – men de forblev venner gennem livet. Undervejs skabte de sammen og i navnet Carrozzerie Touring nogle af verdens mest eftertragtede klassske biler – så puds brillerne og gå noget af listen igennem nedenunder:
Ferrari 166 MM “Barchetta” 1948
Alfa Romeo 6C 2500 SS “Villa d’Este” 1949
Ferrari 340 America Berlinetta Touring 1950
Ferrari 212 Export Touring Barchetta
Alfa Romeo 1900C Sprint Coupé 1951
Fiat 1400 Berlinetta Abarth 1950
Pegaso Z-102 Spider Tibidabo 1952
Pegaso Z-102 Touring
Ferrari 340 America Berlinetta Touring 195
Ferrari 212 Europa Spider Touring 1950
Alfa Romeo 1900C Super Sprint
Maserati 3500 GT 1957
Aston Martin DB4 (1958)
Lancia Flaminia GT-GTL 1959/1963
Alfa Romeo 2000 Spider & 2600 Spider (1958–1966)
Autobianchi Primula Coupé (I Serie) 1964
Jensen Interceptor (1966)
Alfa Romeo Alfetta (1972)
Alfa Romeo Rio 1974
Alfa Romeo Giulietta 1977
Selvom listen herover ingenlunde er udtømmende, så er det næsten endnu mere sigende, at flere tyske bilfabrikater (sammen med engelske og amerikanske og sikkert flere endnu) må erkende, at nogle af deres mest ikoniske bilmodeller faktisk var afledt af noget af Federico Formanti arbejde. Se blot på Alfa Romeo 6C 2500 SS “Villa d’Este” 1949 og dernæst Mercedes-Benz 300 SL, der har mange lighedstegn.
Alfa Romeo “Villa d’Este”
Et andet eksempel er ligheden fra Alfa Romeo Disco Volante 1952 kig på dens side profil og dernæst til sideprofilen på en Jaguar E-type fra 1961 – eller hvordan en AC Ace fra 1953 har mange lighedstegn med Ferrari 166 Mille Miglia fra 1948.
En af anekdoterne mellem de to var at Lancias nye ejer Carlo Pesenti en dag ringede til Carlo Anderloni og bad om et møde og et forslag til en Lancia Flaminia GT Touring hurtigt – men Federico Formenti var taget på ferie i Syditalien. Hvorpå Carlo Anderlon startede sin vogn og kørte afsted, fandt Formenti på stranden og bad ham lynhurtigt lige at tegne en Lancia Flaminia GT. Ja, sådan siger myten at den blev til – under en solparasol midt i ferien. Tegningerne blev derefter forelagt Lancia samme uge og straks godkendt.
Det skal siges, at det ikke blev til Federico bedste design, og det er vel forståeligt nok under de omstændigheder – den er lidt et sammensurium af studiet til Alfa Romeo 2000 Sprint Praho og måske Maserati 3500, og selvom designet stadig er elegant, så er det ikke noget der kiggede ind i fremtiden.
En anden anekdote var efter Carrozzeria Tourings lukning i 1966, hvor Formenti kom sin gamle chef Carlo Anderloni til hjælp. Anderloni var da blevet ansat hos Alfa Romeo som chef for “Alfa Romeo Centro Stile” – en vennetjeneste fra Alfa Romeo side, da Anderloni personligt tabte alt da bank og kreditorer lukkede Carrozzeria Touring. Hans ansættelse ansættelse skabte dog uro på afdelingen blandt nogle af medarbejderne, der følte sig truet og afdelingen vist heller ikke kørte for godt (siger min personlige fortolkning udledt af forskellige bøger og artikler).
Autobianchi Primula Coupe fra 1964 var een af de sidste små coupéer fra Tourings studie, men viste at de stadig havde magien: En lille coupé er langt sværere at tegne harmonisk end en større.
Centro Stile var kommet håbløst bagude med en ny model, der senere blev til “Alfetta” i 1972. Federico blev derfor bedt om at lave en model i forholdet 1/10 samt gøre designtegninger færdige. På dette tidspunkt var det noget, der normalt ville tage uger – men i dette tilfælde skulle præsenteres næste dag. Det klarede Formenti helt alene med natten taget i brug og han blev fundet noget udmattet om morgenen – men færdig med både 1/10-modellen, alle tegninger og også med et overfyldt askebæger. Projektet blev godkendt og som Claus Ebberfeld skrev i onsdags (i en artiklel om Alfetta som et klogt alternativt til sportscoupéerne) resulterede det i en topmoderne og skarp firedørs familievogn.
Derefter blev Federico også ansæt hos Alfa Romeo Centro Stile, og hans ansættelse blev beskrevet som “en lysende stjerne kom til”. Hans store erfaring, overblik og energi og umiskendelige talent fik afdelingen tilbage på sporet og han blev en mentor for de unge designere helt indtil han sluttede i 1980.
Den sidste bil han var med til at designe kom først tre år senere, for da Alfa Romeo i 1983 lancerede Alfa Romeo 33 var der fortsat fingeraftryk fra Formenti på dens kileformede paneler, og det er måske en af de allerbilligste måder at komme til et Formenti-design i dag? Det er værd at overveje en gang.
.
Flot og oplysende artikel om Formenti. Men jeg er lidt overrasket over forfatterens dom over Lancia Flaminia GT: “at det ikke blev til Federicos bedste design”. Jeg har nemlig altid oplevet dette design som indbegrebet af stil, god smag og la dolce vita i tressernes Italien.
Hvad er så toppen af hans designarbejde?
@Peter godt spørgsmål, det svært at vælge og det kan deles op i to.
Jeg er nok bare mest til de tidligere 50erne som Pegaso 102 med legesyge detailer hele vejen rundt og Ferrarierne, det var mere håndværk.
Synes ikke Touring kom så godt ud af 50erne og ind i 60erne, da det blev til mere produktion design og mindre håndværk…
@peter, jeg deler din begejstring for Lancia Flaminia i Tourings coupéudgave, og den står også for mig som indbegrebet af Italien. Hvor jeg også accepterer, at man får med i købet, at Italien og italienere heller ikke er perfekte! Men når det er sagt, så synes jeg dog dens design hænger godt sammen og at helheden er virkelig elegant.
Plus at den jo faktisk fungerer fremragende som bil betragtet – omend det måske betyder mindre i denne sammenhæng…
Pegaso, @keld – så absolut bilmærket for dem, der elsker legesyge detaljer! Det var helt nyt for mig, at Formenti havde en pen med i spillet her, men det virker som om spanierne til dels førte hans hånd, for overdrevne detaljer var jo egentlig ikke hans stil. Men var Spanien ikke også et diktatur dengang? Det blev heldigvis Italien, der vandt bildesignkrigen i sidste ende :-)
Det var en rigtig god og lærerig artikel ,Keld !
Har aldrig rigtig tænkt over, hvem der har designet den fantastisk smukke Aston Martin DB 5 ,kendt fra filmen Goldfinger!
Filmen fik premiere i Danmark i København i december 1964!
Filmen kom først til Langeland i sommeren 68;
Var kørende til biffen i min første bil, Fiat 600,som jeg købte det år!
Dengang skulle man sende filmspoler rundt fra biograf til den næste!
Men alligevel 4 år!!
Der er måske alligevel noget, der er blevet lidt bedre!
@claus ja men designerne er jo ansat til at få kundernes ønsker ud i virkeligheden og i Pegaso tilfælde gik de op i en mystisk enhed i mine øjne…Trods alle detaljerne er er der vel ingen tvivl om italiensk know how og design…
@keld – really interesting article, thank you! While I knew that Touring was the design house for many of the cars you list, I hadn’t realised that Formenti was the name behind the name, so to speak. One learns something every day, often on ViaRETRO!
As for his best work from that list, for me, a toss-up between the Alfa 2000 Spider and the Maserati 3500GT.
@Claus Pegaso102 har vist flere fædre end Formanti og som du siger adskiller designet sig fra andet af hans arbejde, fandt dette på nettet, som giver forklaring der på:
Carrozzeria Touring’s design was built on Wilfredo Ricart’s original design, with changes including redesigning the grille, lowering the car, re-positioning the fog lights and simplifying various details to give it a cleaner profile. This body style is the most well known and numerous of the Z-102 bodies.