Forum Introducér dig selv og din bil Lidt om mig, lidt om min bil.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #85794
    Kim Jensen
    30 Indlæg

    Jeg fik min første bil, en Mini 1000 omkring jul 1985, senere suppleret med en Mini Clubman 1100 Estate.. Men mit ønske dengang var en Citroën Méhari..Jo, siden jeg så en første gang da jeg var omkring 5 år gammel, var det mit største ønske.. Som 7 årig arvede jeg en pæn samling Skandinavisk Motorjournal, der læste jeg om bil teknik. Artikler som gik til bunds i tekniske beskrivelser, Mogens H. Damkier forklarede her på pædagogisk vis hvordan tingene fungerede, naturlovenes betydning, fordelene ved en løsning fremfor en anden osv. Pædagogisk så selv en 7 årig kunne forstå det. Det har manglet i danske bilblade sidenhen, nu handler det udelukkende om hastighed og hestekræfter. Det var nok grunden til at valget faldt på Minierne og kærligheden for Citroëns A-modeller.. Minierne blev afløst af Renault 12 og Renault 5 (den rigtige, den første model med langsliggende motor). Så i 1993 blev jeg tilbudt en 1971 Méhari, Renaulterne røg på skrotpladsen, hvilket jeg fortryder i dag, da få har overlevet. Méharien blev kort tid efter suppleret med en Visa GTI, de var så to helt forskellige biler. Så hed det AX 11, istedet for Visaen, AX blev udskiftet til ZX, Meharien blev renoveret og ZX blev smadret og udskiftet med en 2CV. Grundlæggende er 2Cv6 og Méhari jo meget ens i opbygningen, men det er forbløffende hvor få dele der egentlig er de samme, især når den ene er fra 72 og den anden fra 85. 2CV blev udskiftet med en Berlingo (det blev til 3 af dem, fantastiske biler). Meharien blev udskiftet til fordel for en anden.. Berlingo blev udskiftet med intet mindre end en BX 19 GTI Break, endda en Automatique.. BX stationcar er der ikke mange af tilbage af, og slet ikke med 4 trins automatkasse. Og som GTI…Så er ved helt ude i übersjældenhederne, en model som fabriksmuseet ikke engang vidste eksisterede. .Men det at stumperne er svære at støve op gjorde at den blev udskiftet med en Xantia Break. Tilbage til min nuværende Méhari, den har jeg haft i fire år nu. Den er meget patineret, men det er ren facade, den er fin fin under plasten, og gemmer blandt andet på en friseret 652ccm Visa motor istedet for den lidt brystsvage 602ccm og en højere gearet gearkasse for at kræfterne kan udnyttes. Baljen kan nu bevæge sig med mere end 120km/t , hvilket er rigeligt.. . Dækbredden er også øget en smule… Alt stål under skallen er varmgalvaniseret, og sæderne er skiftet til nogle fra en handikapbus, Det sidste er en absolut fordel, når man skal køre til Pyrenæerne og tilbage igen (Det tager iøvrigt kun to dage at køre fra Pau til Valby..1000km om dagen). Bilen har iøvrigt kørt for et smedefirma, og derfor er der en del ændringer, ændringer jeg vil kalde af historisk interesse, såsom paneler lavet i stålplade istedet for plastik, styrtbøjle med 3 punkts seler osv.

    #85813
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    Hej Kim
    Velkommen til. Herlig gennemgang af din bilhistorie. Mehari er en af min absolutte favoritter. At du kører fra Valby til Pyranæerne og retur i den aftvinger min allerstørste respekt og misundelse.

    Søren

    #85815
    Oktan
    644 Indlæg

    Kim Jensen:

    Attachments:
    #85819
    Kim Jensen
    30 Indlæg

    :-D Takker. Sålænge bilen er iorden, og man har lidt håndværktøj med… Vi var iøvrigt to Meharier på turen, som også indbefattede et besøg på 2CV Verdenstræffet, og på vej mod Pau stoppede vi lige og prøvede de her biler.. Krydsfinér, Citroën GSA motor, firehjulstræk via 2cv gearkasse, BMC Hydrolastic fjedre koblet til GSA bærearme.. Sporvidden er ikke mindre end 1590mm frihøjden er 300mm. Absolut en artikel værd for Ebberfeld.

    #85846
    jewer
    894 Indlæg

    Hej Kim! Skøn gennemgang – og velkommen til.
    Vi ses på Havnen:>)

    #86690
    Kim Jensen
    30 Indlæg

    Tak Jewer. Jeg pønser lidt på en 2cv race/tunings “artikel”, lidt ansporet af en besked jeg fik idag fra en kammerat som skrev. “Måtte humpe hjem på én cylinder, kunne dog godt og holde 130…Vel hjemme opdagede jeg at der var 0 kompression på den døde og 6,5 bar på de anden.” Til sammenligning kæmper vi andre for at nå 130 på to cylindre med fuld kompression. Jeg ved ikke om det har interesse for nogen, men en smagsprøve på seriøs 2cv racer tuning kan findes her. http://youtu.be/VSNmGmQyy-g

    #86694
    Leo Jensen
    154 Indlæg

    Det lyder som en røverhistorie, Kim. Jeg har prøvet at blæse det ene tændrør ud på min 2CV, og der var ydelsen nok nærmere 1/4 af de 29 HK end uændret. Topfart 60 km/t, og der var langt derop…

    #86713
    Kim Jensen
    30 Indlæg

    leo, når du har en turbolader der fodrer cylinderen og en max effekt på begge cylindre på 74hk ved 7000 o/min og 82 ved 8000 uden begrænser. så er er en effekt på 35hk på en enkelt cylinder ikke helt utænkelig :-D

    #86716
    Leo Jensen
    154 Indlæg

    Nu ved jeg vist hvem du snakker om. Mon ikke det er Lars E ?

    Jeg troede at det var en nogenlunde standard 2CV, som kørte 130 km/t uanset om den kørte på en eller to cylindre…

    Attachments:
    #86718
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Når nu I snakker tunede 2CVer, kan I så ikke svare på et af livets store spørgsmål?

    Hvad ville der ske hvis man satte en ordentlig krængningsstabilisator på en 2CV?

    #86720
    Leo Jensen
    154 Indlæg

    Krængningsstabilistorer virker også på 2CV

    Ami har krængningsstabilisator på forakslen. Jeg har haft en monteret, og resultatet er ikke overraskende mindre krængning og mindre greb på forakslen = markant understyring. Det er egentlig ikke ret godt…

    Der skal derfor også en stabilisator bagpå, og det findes på Ami Super. Jeg har kørt 1-200 km i sådan en monteret med 2CV-karosse sidst i 80’erne og husker egentlig bare, at den kørte godt og kunne irritere BMW-drengene op til 140 km/t sådan ca….

    #86722
    Kim Jensen
    30 Indlæg

    Jeps som Leo ganske rigtigt skriver, det virker også ¨på 2CV. Min egen erfaring med krængningsstabilisator er så fra Mehari, som undevognsmæssigt er meget lig 2CV. Jeg monterede en fra en Ami8, og den dræbte alt hvad der hed svingegenskaber, jeg vil næsten sige at den gjorde bilen lumsk.. Lidt frisk kørsel i en rundkørsel resulterede i i bragende understyring, med vildt hylende forhjul. Hvis man dristede sig til at slippe gassen eller koble ud, skulle man være rap ved havelågen, fordi forhjulene nu gerne ville gribe fast i asfalten. Stabilisatoren betød også at terrænkørsel næsten var umuligt. Dem som kører varevogn har en lille fordel med en stabilisator, hvis de kører med læs på. Hvis man vender snuden lidt mod “standard” klasserne indenfor racing, som er det nærmeste referencegrundlag vi kan bruge, så var det en dille i 90erne med stabilisatorene, men langt de fleste har forladt dem igen, til fordel for strammere fjedre og 40-50mm sænkning. Lars E kører med 15cm sænkning og strammere fjedre.. Ja 150mm og den kører som en gokart.. Begrænseren i indspøjtningssytemet er sat til 7000 o/min eller 145km/t men den kan trække 4, gearet ud ved 8000, og så kan man regne lidt på hvad det svarer til..
    Men hvad en 40mm sænkning gør ved 2cv, i kombination med en B
    MW boxermotor kan man se på Pete Sparrows video. http://youtu.be/hAocmae9vyE

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.