• Joergen: Det er ret interessant, at man kan finde så spændende ting i Sverige. Jeg troede, at saltsvineriet havde taget livet af det meste fra halvfjerdserne og bagud. Men kommer man helt derop mod nord, hvor man […]

  • Tusind tak til Søren for en dejlig artikel om en dejlig vogn, der gerne måtte holde foran privaten. Det gør godt at læse gode historier om Fiat 2300, for de eneste to, jeg har, er triste. Barndommens værksted, […]

  • BELLISSIMA!
    Hjertelig tillykke. Jeg har været vild med Giulietta, siden jeg som lille dreng første gang så den i Rimini i 1978. Den er SÅ fed. Og farven. Og fælgene. Og soltaget. (Er det et skydetag eller kun […]

  • Stor tak til Claus for dette sidespring (eller rettere højdespring). Selvom jeg er glad for min GT ville jeg dog gerne springe i flannelshabitten og sætte mig til rette sammen med madame i en Super Constellation. […]

  • Merde! Hvor PINLIGT: Jeg mente selvfølgelig den 14. juli…

    Hvad er iøvrigt dækdimensionerne, siden dækpriserne også er i den præsidentielle størrelse?

  • Stort tillykke!
    Den kunne du godt snige ind i kortegen på Champs-Élysées den 15. juli. Og den kan vel klare turen til Paris i eet stræk?
    I det hele taget er der alt for lidt præsidentiel storhed i den danske trafik – dejligt, at der er nogen, der gør noget ved det.

  • Denne bog kan faktisk slet ikke købes. Den er udgivet af Semler Holding A/S som en intern publikation til medarbejderne i anledning af virksomhedens omstrukturering i 2005, og den kan således kun rekvireres ved henvendelse til Semler Holding. Det bør til gengæld alle, der interesserer sig for VW, Audi og Porsches historie, gøre. For bag ved det for de fleste ukendte navn Semler Holding gemmer sig nemlig det mere kendte Skandinavisk Motor Compagni (SMC) hvor der nok ringer nogle klokker – med VW-emblemer på.

    Semler Gruppen har sit navn efter Eiler Semler, som stiftede Skandinavisk Motor Compagni i 1917. Som direktør indsattes sønnen Axel. SMC importerede Hudson, Dodge, Standard og Chrysler og varetog det danske agentur for Firestone. Senere kom Rolls-Royce, Bentley, Rover, Stutz, BMW, Magirus Deutz og flere motorcykelmærker til. De forsvandt alle sammen igen, og SMC er derfor hovedsagelig kendt som importør af VW, Audi, Porsche – og senere de VW-ejede mærker Skoda og SEAT.

    Sådan begyndte det: Hudson, Essex og Dodge. Et lille udvalg af SMCs mærker ved biludstillingen i Forum, 1932.

    Sådan begyndte det: Hudson, Essex og Dodge. Et lille udvalg af SMCs mærker ved biludstillingen i Forum, 1932.

    Axel Semler blev efterfulgt i direktørstolen af sin svigersøn, Christian Mourier, og denne blev igen efterfulgt af sin brors barnebarn, Jørgen Christensen, så man kan faktisk godt tale om et familiefirma. Om de så blev valgt fordi deres efternavnes forbogstaver dannede SMC, er ikke godt at vide. Men jo ganske passende.

    Hovedparten af bogens brødtekst består af Axel Semlers erindringer, der går frem til 1970’erne, hvorefter Jørgen Christensen trækker trådene op til nutiden. Man bemærker springet i skrivestil, men de mange illustrationer og boksene med de sjove sidehistorier gør, at bogen virker helstøbt.

    Ud over de næsten 90 års virksomheds- og bilhistorie indeholder bogen også beretningen om, hvordan Axel Semler i 1948 sikrede sig agenturet på VW for næsen af Nordisk Diesel og Nellemann-koncernen. Og det er spændende læsning. Efter 2. Verdenskrig endte VW-fabrikkerne i Wolfsburg i den britiske besættelseszone, og briterne var ikke specielt interesserede i det totalt smadrede fabriksområde. Forhutlede overlevende arbejdede i ruinerne med at reparere britiske militærkøretøjer, men det lykkedes dog allerede i 1945 at få en produktion af civile vogne i gang.

    Stunde null. Det smadrede fabriksanlæg i Wolfsburg, 1946.

    Stunde null. Det smadrede fabriksanlæg i Wolfsburg, 1946.

    Henry Ford II kunne have fået ruinen ganske gratis, hvis han havde villet, men han ville ikke røre den med en ildtang, så VW blev efter den britiske besættelses ophør de facto overtaget af delstaten Nordrhein Westphalen, og i 1948 produceredes 10.000 vogne.

    Der måtte flere rejser til det udbombede Wolfsburg til, førend den dynamiske direktør for VW-Werke, Heinrich Nordhoff, valgte SMC, og utvivlsomt var det også den gode personlige kemi mellem Semler og Nordhoff, der blev til et mangeårigt solidt venskab, som sikrede et forhandlingsresultat.

    Store mængder af importbiler var der dog ikke tale om. Siger og skriver tre biler fik Semler med sig hjem.

    Danmarks økonomiske situation var så anspændt i årene efter krigen, at der slet ikke var fremmed valuta nok i landet til noget så luksuriøst som bilkøb. Nordhoff havde behov for dollars, og de hang bestemt ikke på træerne i Danmark. Som Henning Pryds har omtalt i sine pendulerier, var det først omkring 1957, at de værste importrestriktioner ophævedes, og Folkevognen kunne blive trafikkens gråspurv.

    anden i front eller måske snarere mange bag: Dr.Ing. Heinrich Nordhoff, der ledede VW-Werke 1948-1968.

    Manden i front eller måske snarere mange bag: Dr.Ing. Heinrich Nordhoff, der ledede VW-Werke 1948-1968.

    Ved hjælp af dygtighed, flid og en udpræget germansk kvalitetskontrol, åd den lille VW sig ind på alle markeder – ikke bare det danske. På trods af førkrigsdesignet måtte konkurrenterne se tænderskærende til, at VW tog markedsandele overalt. Selv i USA. Og det gik stærkt.

    500.000 var trillet af samlebåndene i 1955, og millionen blev nået i 1960. I 1959 var Folkevognen Danmarks mest solgte personvogn og ”rugbrødet” den mest solgte varevogn.

    Overalt skød nye filialer op. Her i Nyborg indviet i 1964.

    Overalt skød nye filialer op. Her i Nyborg indviet i 1964.

    VW holdt sig på toppen frem til 1971, hvor Volvo 142/144 med sine store kofangere puffede den ned fra førstepladsen. Men da havde VW alene i tiåret 1958-68 fået 170.000 biler (heraf 47.000 varevogne) på danske nummerplader.

    De var overalt. Her en 1300 med lokale nummerplader fotograferet i Rønne, 1985.

    De var overalt. Her en 1300 med lokale nummerplader fotograferet i Rønne, 1985.

    Udviklingen medførte også ekspansion ved SMC; Porsche og Audi kom til, og bilkøbere i hele verden så til med glæde, da VW endelig fandt ud af at bytte om på placeringen af motor og benzintank. Forud var gået en forfærdelig periode for VW, der efter Heinrich Nordhoffs død i 1968 intet nyt havde at byde på. Den store satsning 411 var nærmest til grin, og i desperation købte man så Audi/NSU for at få fingrene i deres fine og velkørende K70, der i 1969 blev lanceret som NSU, men som efter et år løb af samlebåndet med VW-emblem på kølergitteret.

    NSU K70 skulle lige døbes om, inden de knivskarpe former kunne præsenteres som VWs første forhjulstrukne bil.

    NSU K70 skulle lige døbes om, inden de knivskarpe former kunne præsenteres som VWs første forhjulstrukne bil.

    Fra 1973 gik det dog stærkt: Passat, Golf, Polo, Scirocco og Audi 80 faldt med deres skarpe design i købernes smag, og tankevækkende er det at se, at Audi fra at være et husholdningsmærke i tresserne og de tidligere halvfjerdsere, er endt i luksusklassen og sågar som ministerbil.

    VW Polo havde et kort spædbilsliv som Audi 50. Skarpt design i skarp farve.

    VW Polo havde et kort spædbilsliv som Audi 50. Skarpt design i skarp farve.

    Langt senere nåede VW Phaëton dog også op i minsterbilklassen, men om den gjorde det fordi den er en prestigebil eller fordi den bare var dyr, er ikke godt at vide.

    Måske lige skrapt nok at kalde den en folkevogn. Men logoet har den jo til fælles med Der Käfer.

    Måske lige skrapt nok at kalde den en folkevogn. Men logoet har den jo til fælles med Der Käfer.

    I december 1990 overtog VW SEAT og året efter blev Skoda en del af VW-familien, og begge mærker hører derfor også ind under SMC.

    Som bogmenneske må man glæde sig hver eneste gang, at en virksomhed bruger bogmediet til at fortælle historien om sig selv. For som historikere plejer at sige, så er det lige meget, hvor man går hen, hvis ikke man ved, hvor man kommer fra. Med Semler Sagaen ved vi nu, hvor SMC kommer fra.

    Bogen er som sagt flot illustreret med et kolossalt antal tidstypiske fotos fra SMCs eget arkiv, og VW-entusiaster skal naturligvis have bogen stående i reolen. Det samme skal vi andre, hvis vi vil vide mere om baggrunden for de mange folkevogne, der for bare få år siden var et naturligt element i ethvert dansk gadebillede, eller hvis vi bare skal have suppleret op på vor viden om dansk bilhistorie.

    Kontakt Semler Gruppen og spørg pænt om et eksemplar – eller bestil den på biblioteket.

    Semler Sagaen …historien om Skandinavisk Motor Co.

    Semler Sagaen…historien om Skandinavisk Motor Co.

    Af Vagn Nygaard

    480 sider, indbundet i stort format og gennemillustreret i farver

    Semler Holding A/S 2006

    Ingen pris – kan rekvireres ved Semler Gruppen, Glostrup

    selmler_sagaen_1

  • Årh hvad: Provence i en DS 23 med læderindtræk og sorte nummerplader. Fantastisk. Jeg kan næsten dufte lavendlerne og høre cikaderne. Godt at du kom sikkert derned – kom nu også sikkert hjem… :-)

  • I må gerne tage jer af sygeplejerskerne, så passer jeg på Giulia’en imens. En 1300, 1600 eller Berlina 1750 deler pladsen øverst på min ønskeliste. Problemet er jo bare, at de faktisk overhovedet ikke længere kan […]

  • Selvom jeg normalt kører i morfartempo, så kunne det nu være skægt med en tur rundt på Nürburgring – og det skal da prøves en dag. Godt initiativ, Per Einarson – jeg håber, at der melder sig mange.

    Jeg er klar […]

  • Jeg forstår forvirringen, for pointsystemet lever lidt sit eget liv. Jeg havde givet den samlet 4,8 stjerner ud af 5 – og altså dermed en stor ros. Pointgrafikken tér sig underligt, for når man ser den på en ipad […]

  • Blandt historikere er det en uskreven regel, at man aldrig offentligt taler om, hvad der egentlig ville være sket, hvis en historisk begivenhed ikke fandt sted.

    Kontrafaktiske spørgsmål, som den slags hedder, har intet at gøre i seriøs videnskab, og fagets professorer har i tidens løb givet mange hug til uforsigtige, som dristede sig til at anstille betragtninger om, hvad der ville være sket, hvis nu Hitler havde vundet 2. verdenskrig, hvis nu den danske hær havde kæmpet til sidste mand 9. april 1940 og hvis nu alt muligt andet. Kontrafaktiske spørgsmål er for historikere ligegyldige, uvidenskabelige og totalt forbudt – og dermed yderst spændende. Når man bladrer sig igennem Curiosalfa, står de kontrafaktiske spørgsmål i kø: Hvorfor blev Giulietta Stationcar ikke til noget? Den var både fræk og smart. Og hvad nu, hvis det var Bertones version af den lille Duetto, og ikke Pininfarinas, der blev sat i produktion?

    Hvad nu hvis?

    Ja, så nok ikke noget, for sådan som det blev, var jo heller ikke dårligt.

    Store venlige øjne præger Bertones prototype til Duetto fra 1963.

    Store venlige øjne præger Bertones prototype til Duetto fra 1963.

    Bertone lavede også en prototype til forgængeren, hvor Alfa-ledelsen også valgte Pininfarinas, og den ene prototype står på Museo dell’automobile i Torino og ligner en fladfisk, der fornøjet snor sig. Efter min mening er den friskere i designet end Pininfarinas og selvom den aldrig kom på vejen, må man bare glæde sig over, at den stadig findes.

    Bertones prototype til Spider fra 1955. Alene finnerne gør een i godt humør.

    Bertones prototype til Spider fra 1955. Alene finnerne gør een i godt humør.

    De fleste prototyper bliver lavet til store udstillinger og andre events, og når gæsterne er gået, konfettien er fejet op og champagneglassene sat til vask, bliver de flashy udstillingsmodeller enten hugget op, sat ned i en fugtig garage eller går til på anden måde.

    Kantet 70’erstil: Alfa Romeo Eagle, 1975.

    Kantet 70’erstil: Alfa Romeo Eagle, 1975.

    Heldigvis er fotografiapparatet jo opfundet, og i Curiosalfa kan vi se de mest fascinerende forsøgsvogne, karosserivarianter og alle mulige andre særudgaver, der aldrig blev til mere end eet eller ganske få eksemplarer. Man kunne godt savne forklaringer på, hvorfor enkelte af de mest oplagte ikke blev til noget, men mon ikke, at der har været nogen bønnetællere (især efter at Fiat overtog foretagendet i 1986) der har sat foden ned?

    Marrazzis stationcar-udgave af 90 fra 1985 var ikke dårlig. Det blev dog kun til denne ene.

    Marrazzis stationcar-udgave af 90 fra 1985 var ikke dårlig. Det blev dog kun til denne ene.

    Vi begynder i 1952, og man bliver helt høj ved at bladre forbi den ene Giuliavariant efter den anden. Side op og side ned viser, at Alfa Romeo også gjorde sig inden for såvel vare-, som last-, skralde-, rust-, og pølsevogne. Og ambulancer. Og brandbiler. Og limousiner. Og jeeps. Og stationcars. Og busser. Og…

    Ambulancer var også hyldevarer.

    Ambulancer var også hyldevarer.

    En gennemgående figur er Giorgetto Giugiaro, der har slået streger til et utal af prototyperne. Gik jeg med hat ville jeg tage den af i dyb respekt for den mands formsans, skønhedssans og ja, sans for alt det, der gør en bil levende og samtidig får ens øjne til at slappe af, når man betragter køretøjet.

    Giugiaro tegnede denne Berlinetta for Ital Design i 1967. Den burde være kommet på vejen. Bemærk firkløveret og Hofmeister-knækket.

    Giugiaro tegnede denne Berlinetta for Ital Design i 1967. Den burde være kommet på vejen. Bemærk firkløveret og Hofmeister-knækket.

    Teksten er både på italiensk og engelsk, og i tilgift får man en kortfattet gennemgang af de vigtigste italienske karrosseribyggeres historie: Pininfarina, Bertone, Vignale, Michelotti, Ghia, Abarth, Frua, Boano, Boneschi, Castagna, Fissore, Francis Lombardi og Scioneri.

    Tidselgemytter kunne måske hævde, at man jo bare kan finde dem på nettet, og det er jo ubestrideligt rigtigt. Men hvem gider dybest set at google sig igennem alle varianter af prototypes+Alfa Romeo? I bogen bliver de alle præsenteret smukt i kronologisk orden, trykt på lækkert papir og med fine gengivelser af illustrationer. Bogen giver anledning til timevis af bladren, grublen, gysen og glæde og er en simpel nødvendighed for både troende og sekulære alfister. Dette og de vidunderlige fotos retfærdiggør uden diskussion den hampre pris.

    Curiosalfa_9

    Sådanne opslag kan redde nok så kedelig en regnvejrsdag.

    Sådanne opslag kan redde nok så kedelig en regnvejrsdag.

    Der er lidt Morris Marina over denne Berlinetta Sprint fra 1962. Men det er Bertone, der har været i gang.

    Der er lidt Morris Marina over denne Berlinetta Sprint fra 1962. Men det er Bertone, der har været i gang.

    Boneschi frembragte denne flyder i 1963.

    Boneschi frembragte denne flyder i 1963.

    Facel Vega? Non, monsieur. Det er Vignale, der i 1958 tog sig kærligt af en 2000 og klædte den pænt på.

    Facel Vega? Non, monsieur. Det er Vignale, der i 1958 tog sig kærligt af en 2000 og klædte den pænt på.

    Man kan ikke se det her, men Pininfarinas 1957-Sprint Setriere havde skydedør.

    Man kan ikke se det her, men Pininfarinas 1957-Sprint Setriere havde skydedør.

    Giulia SS fra 1963.

    Giulia SS fra 1963.

    Curiosalfa

    Stefano Salvetti

    304 sider, indbundet i stort tværformat og gennemillustreret

    Fucina 2010

    Pris 50-120 Euro

    Set på Amazon.it

    Curiosalfa_1

     

     

  • Kære Kurt, kære Jensen,
    Mange tak for Jeres råd, som jeg straks har ladet gå videre. Jeg vender tilbage, når jeg hører, hvordan det videre forløb gik.

  • Selvfølgelig: Bilen står i Odense, men ejeren er naturligvis klar på at få den fragtet hen, hvor ekspertisen er – om det så er i Danmark, Sverige eller Tyskland. Den kan slet og ret ikke køre.

  • Er der nogen af Jer kyndige folk herinde, som kender en skrap Porsche-ekspert?
    En af mine bekendte har store problemer med elsystemet i sin 1982 Porsche 928, så han vil være meget taknemmelig for sagkyndig hjælp.

  • Tak for denne gode grafik. Jeg holder aldrig op med at undre mig over, hvor lidt produktive de gode englændere var. Da Austin Maxi bliver præsenteret i 1969 er den tænkt som en direkte konkurrent til Renault 16. […]

  • Køreoplevelser? Der er mange:

    – Klassikerens første tur ud af garagen i martssolskinnet, hvor man er høj af jubel over, at den 42 år gamle Lampredi-motor starter ved første vrid med nøglen.

    – En […]

  • @Henning. Der er gode grunde til ikke at have fidus til bøger, der påstår, at de kan ændre verden med et snuptag. Det har jeg heller ikke, men det er heller ikke det, som American Turnaround gør. Det er en […]

  • ThumbnailReinventing AT&T and GM and the Way We Do Business in the USA
    !–more–

    Manden fra Texas

    En flot og bredskuldret mand pryder bogens forside. Han er iført en forvasket sweater, læner sig op ad en […]

  • Jacob Engel: Jeg skubber stolen tilbage og rejser mig op i respekt.
    Og som Vincenzo skriver fatter jeg ikke, at du kunne holde dampen oppe så længe – men hvor var det godt, at du gjorde det.
    Applaus!

  • Hent mere