En ny gammel messe er kommet til – er det en god idé?
Jeg var på Techno Classica Salon i Dortmund torsdag, og den er jo ny i kalenderen men gammel af navn. I årevis har den ligget i Essen, men da de fik ny arrangør og kaldte sig Retro Classics Essen for første gang i 2026, så troede mange egentligt, at det var slut med Techno Classica. Men nej, de lavede så en ny i Dortmund, og den løber af stablen i disse dage. Og ja, der kommer en hurtig fotorapport senere i Matinéen.
Med dén kom der så een messe mere, og jeg stiller mig selv spørgsmålet – hvor mange messer kan der egentlig være i kalenderen? Sæsonen starter med Maastricht, så Bremen, Fredericia (!), Retro Classics, Techno Classica og slutter med Bruxelles – og det er bare de store messer, der er i nem køreafstand fra Danmark. Der er også de mindre og dem der er længere væk.
Nu tager jeg selv til mange messer, men det er jo i kraft af at jeg nu engang er i branchen. Og jeg elsker dem! Men hvad siger I andre – er der plads til dem alle?
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Løvfaldstur i grænselandet
Tekst og fotos: Michael Sehested Lund
Årets løvfaldstur gik denne gang til grænselandet i Sønderjylland, og dermed er vi nu næsten kommet i mål med at have haft en ViaRETRO-tur i alle egne af Danmark. Vi mangler bare Bornholm, som er på overvejelsesstadiet, men mon ikke det materialiserer sig til en rigtig tur på et tidspunkt. Om ikke andet kan det jo være, at jeg selv – som søn af en bornholmer – må kaste mig ud i det.
Men nu til løvfaldsturen, som udgik fra Ribe, der jo er et historisk sted for kristendommen i Danmark med nøglepersoner som Ansgar, der bragte kristendommen til Danmark og i 860 opførte den første kirke i Danmark, Hans Tausen, der førte reformationen til Danmark, og salmedigteren Hans Adolf Brorson. Alle tre bliver man mindet om, når man står eller – som i dette tilfælde – holder parkeret på Domkirkepladsen i Ribe.
Således burde alt vel have været sanktioneret fra højeste sted, men det var det så ikke helt, for vejret var ikke med os på dagen: Det var både blæsende og regnfuldt. Måske var det også årsagen til, at vi ikke var flere end seks biler på turen. Bilerne var fordelt ligeligt mellem italienere og tyskere. Selv kørte vi i BMW Z4 Coupé – næsten en youngtimer, fordi bilen er fra 2007, men en youngtimer som model, da BMW Z4 blev lanceret i coupéudgave i 2006. Måske kan dette have vakt mishag på højeste sted, som derfor kvitterede med blæst og regn …
Efter indledende dækspark og gennemgang af dagens rute kørte vi mod Ballum og til det første stop ved Ballum Sluse, hvor det regnede – regndråberne på kameralinsen ses tydeligt på billederne!
Derfor var det godt, at Ballum Slusekro lå lige ved og tog imod os med en dejlig varm krostue. Her var der mulighed for både æblekage og kringle til kaffen – og her menes der ægte kringle og ikke bare et stykke wienerbrød!
Herefter gik turen videre til Højer og Højer Mølle, hvor vi kørte gennem det karakteristiske marsklandskab. Ole fik undervejs problemer med bremserne i sin Alfa Romeo Spider. På grund af et problem med forbindelsen mellem bremseforstærkeren og hovedcylinderen blev der bygget et tryk op i systemet, som låste forhjulene. Egentlig så det ud til, at Ole måtte opgive at køre videre i bilen og tilkalde vejhjælp, men til sidst lykkedes det heldigvis at løse problemet midlertidigt.
Men det skulle vise sig ikke at være det eneste havari, for da Keld og Christel kørte hjem i Lancia Flaminia’en, opstod der blandt andet problemer med vinduesviskerne, som Keld skriver i “Mindeværdig – eller: Når man husker en tur af de helt forkerte årsager.” Egentlig tror jeg, at problemet allerede var der inden, for vi havde godt lagt mærke til vinduesviskerne i Flaminia’en gennem dens store bagrude, da vi kørte bagved. Jeg kom selv til at tænke lidt på vinduesviskerscenen i Jacques Tati-filmen Trafic. Bevægelsen mindede lidt om viskerne, man ser på Renault 4’eren eller Citroën 2CV’en i klippet nedenfor. Men godt de nåede hjem i god behold!
Vi kom ikke selv ind i Højer Mølle, men det gjorde Peter og Aase blandt andet, så for den del overlader jeg lige pennen og kamera til Peter:
Undervejs besøgte vi Højer Mølle, der, som navnet siger, ligger i Højer. Det er en konstruktion fra 1857, udført af “importerede” hollændere. Møllen er udførligt og originalt restaureret og nu indrettet som museum. Vi fik en kongelig rundvisning af en af de ansatte møllere, som viste os rundt og forklarede om alle etagerne: Broloftet, Kværnloftet, Lorrisloftet, Stjernehjulsloftet og helt op i Møllehatten. Hele den store mekanisme er stadig fuldt funktionsdygtig, selvom alle tandhjul er lavet af træ og altså er over 150 år gamle. Mølleren, der viste os rundt, viste sig at være en pensioneret bankmand, som, ligesom de øvrige “møllere”, er entusiast og frivillig. Han kunne i øvrigt fortælle, at sådan en gammel mølle er en farlig arbejdsplads: Mange store bevægelige dele, stejle trapper mellem etagerne og ingen afspærringer ved de farlige områder. Efter sigende dør der i gennemsnit to møllere om året i Holland, så vi var meget forsigtige, da vi gik rundt oppe i møllen.
Fra Højer fortsatte vi til Møgeltønder, hvor det var helt oplagt at køre ad Slotsgade og standse ved Schackenborg med de karakteristiske gamle huse.
Næste stop var ved det ret nye Museum Wegner, som ligger på gården Hestholm og derfor udefra ikke giver noget fingerpeg om, hvad der venter indenfor. Museet fortæller med sin udstilling om Hans J. Wegners liv, håndværk og design – virkelig fascinerende og besøget værd.
I det hele taget udmærker ViaRETRO-turene sig ved det gode selskab, hvor alle taler med hinanden på kryds og tværs. Én ting er interessen for de gamle biler og for at køre i dem, men der er også et stort overlap i interessen for design. Netop design er et godt tema, for på det område har Danmark kunnet gøre sig gældende internationalt.
Herefter gik turen tværs over mod øst via Rinkenæs, Egernsund og Broager for at ende ved Dybbøl Mølle. Især turen langs Flensborg Fjord byder på en fantastisk udsigt til Tyskland ovre på den anden side. Vi måtte desværre selv springe den afsluttende middag over for at nå færgen fra Fynshav til Bøjden og sparede dermed nogle kilometer på hjemturen efter en – trods vejret – dejlig dag. BMW’en klarede hjemturen uden problemer, dog forekom lygterne noget svage (har ikke kørt i den i mørke før) sammenlignet med de modkørendes LED-lygter.
Således fik vi i ViaRETRO slået en sløjfe på årets køresæson, som jo stadig varer næsten halvanden måned. Hvis de føromtalte højere magter vil, er det stadig muligt at komme ud på nogle gode ture i den gamle bil. Tusind tak igen til jer, som var med, for godt selskab!
Techno Classica Salon i Dortmund: God start for den nye messe
Allerede i overskriften har jeg givet min korte konklusion: Det var faktisk en fin messe. Især for en førsteudgave, kunne man sige – omend det ville være at gøre arrangørerne noget uret, da de immervæk har arrangøret den anden Techno Classica i over tredive år. Så det manglede da bare.
Dette billede skulle efter sigende være fra den første Techno Classica i 1989.
Men faktisk er selve messecentret i Dortmund smartere udlagt end i Essen, og logistikken dertil (især for en dansker) er nememre, ligesom det hele inde på selve messen virkede godt og logisk. Selv forplejningen var fin, og det lykkedes mig endda at finde en fremragende kaffe, der blev serveret i en ægte kop. Storslået.
Så vidt så godt – men hvad med bilerne? Jamen, det var faktisk heller ikke ringe. Bevares, der manglede de helt store sensationer af ting, man aldrig har set før – i hvert fald hvis det skal være ting i den fine afdeling. Så hvis man sammenligner Techno Classica i denne udgave med “det gamle Techno Classica”, da dét var bedst – så bliver man skuffet. Alt var bedre i gamle dage, ikke sandt?
En interessant sideobservation, i øvrigt: Der er helt klart færre ombygninger af klassikere til elektrisk drift på messerne rundt omkring, og således også her. Til gengæld er der så altid noget der forsøger at finde svaret på et spørgsmål, som ingen har stillet – som det her:
Men ellers var der skam masser af dejlige biler og det i en stor spændvidde, generelt flot præsenteret og ligeså generelt til meget høje priser. Som jeg skrev i den korte historie i går, så er det tydeligt at farver betyder ekstremt meget for priserne for Ferrari, men tendensen er faktisk helt gennemgående, og det virkede som om mange udstillere havde taget biler med efter det princip: Altså den gule Miura med elektrisk blåt interiør? Verdensklasse:
Og det fandtes altså også i mindre mondæne biler, som der var masser af: Mercedes SL i triple grøn er virkelig, virkelig smagfuldt – og sandelig om ikke der stod en coupé af W111-familien i ligeså grøn og i den nyere afdeling også en SLS i en lækker grøn, jeg aldrig havde set før. Det var bestemt en farvefest, og man fandt det igen i Porsche 911 og som nævnt også Ferrari. Den sennepsgule Daytona i galleriet nederst var en absolut yndling for mig.
Apropos yndling, så var mit potentielle favoritkøb en Maserati Bora i noget nær perfekte farver – efter min smag, i hvert fald: En stakkel havde ofte 160.000 Euro på en restaurering (plus købet af bilen for nogle år siden…) af en rigtig europæisk Bora og herunder fået den lakeret og lavet kabine i de originale farver. Nu stod den til salg for 120.000 Euro, og jeg skulle ikke engang lade som om jeg var interesseret før det var ret tydeligt, at han gerne tog imod et bud. Det skal siges, at manden var blevet mere eller mindre snydt af restaureringsfirmaet, der ikke havde lavet et verdensklasse job med bilen, så den stod ikke så skarpt som den burde efter sådan en udgift. Men den stod skarpt nok til 100.000 Euro i totalpris, og det tænker jeg godt man kunne få den til. Chokerende for sælger med godt for en køber. Bare det var mig!
Det var det ikke, men jeg købte nogle bøger i et absolut bortsalg til ingen penge – herunder to om et par gamle drømmebiler, som jeg bare skal have engang og nu kan læse mig klogere på. I andre kan måske blive klogere på den nye gamle messer her via billedgalleriet herunder – så kører jeg videre til Spa-Francorchamps…
Ugens stole
“Daytonasæder” er et begreb i dag: Mange nyere Ferrari har ordet som en ekstraudstyrsoption – og betyder, at de har noget der ligner midtersektionen i stolene herunder. Men ordet kommer selvfølgelig fodi sæderne i en Ferrari Daytona nu engang så sådan ud, og sidenhen er designet så blevet brugt eller tilpasset i mange andre Ferrari, hvorfor “Daytonaæder” er blevet et begreb i sig selv.
Derfor syntes jeg faktisk det var ret spas, at der hos denne samler jeg besøgte efter messen stod lige præcis et sæt Daytonasæder, bare som lænestole. Understellet var fra noget gammel Volvo-butiksindretning, men selve sæderne var pivoriginale og lækre. Og voila, man sad også godt i dem! Endnu en ting til ønskelisten…
Ugens Fund: 1960 FIAT 1500 Cabriolet OSCA til 249.000 kroner
Vi slutter lige Matinéen med en absolut eksotiker som fundet – og en gammel favorit af mine. I en favoritfarve også. Og restaureret til noget der ligner rigtig fin stand. Plus en bonusdetalje: Den er solgt fra ny i Danmark. Jeg elsker den!
Lad bare sælgerens ord opsummere hvorfor:
O.S.C.A. udgaven er blandt de mest eftertragtede versioner af Fiat 1500 Cabriolet. Den avancerede motor på 1491cm³ med dobbelt overliggende knastaksel (Twin Cam) med en ydelse på 90hk ved 5800 Omdr. og bilens lave vægt giver en levende og sportslig køreoplevelse, som var langt forud for sin tid. Samtidig leverer Pininfarinas elegante linjer et design, der i dag regnes blandt de smukkeste italienske cabrioleter fra 1960’erne.
Og det er faktisk helt rigtigt det hele. Hvis den er så gennemrestaureret som det ser ud til, så er det et værdigt Ugens Fund – og et minde om, at man ikke altid behøver støvsuge det store udland igennem for at finde en rigtig eksotiker. Den her står i Viborg.
Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen hér: FIAT 1500 OSCA
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Oh that poor Mercedes W114 – I know the owner can do what he wants (and this will certainly have been done by a man) with his car and money, but sometimes I despair at what some people do to what should be a treasured classic, especially such a stylish one. I’ve seen a couple of W114’s mistreated in a similar way – I really dislike it.
The Daytona is indeed a great colour, and I love the Find of the Week!
Meget underholdende messereportage. Tak for den.
Jeg havde/har et eksemplar af et engelsk bilmagasin (Motor/Autocar) med en farvereportage fra Lamborghini-fabrikken, hvor flere Miura-modeller i for mig den gang overraskende grønne, gule, orange og røde farver var ved at blive færdiggjort.
Man har vidst helt glemt begrebet “sikkerhedsfarve”? Husker de “videnskabelige” fremstillinger af, hvilke farver der var sikre/usikre.
Mercedes-Benz og Opel gjorde en del ud af emnet.
Mon de i Danmark samlede Opel-modeller havde en mere begrænset farvepalet? (Nej ikke “palette”, for det er der ikke noget der hedder på dansk🤓)
Bogindkøb…hvilke?
Uhh, den Taunus der deltog på turen, den gad jeg godt at få præsenteret i en artikel, en dag (hint, hint).
Hvad er hensigten og historien med den Porsche med de 5 store hjul?
@Kai-Bach -andersen, at finde på noget der er mere spændende end ombygninger til el? At chokere @tony-wawryk? At sælge flere Porscher?
Jeg spurgte ikke, så ovenstående er bare mine gæt …
@ce I’m trying to pretend I never saw that Porsche – it’s an abomination.
Jeg har fået fortalt følgende af ejeren af en grøn Miura: Verde Scandal er den mest legendariske Lamborghini‑farve, og historien bag den er lige så opsigtsvækkende som navnet. Farven blev skabt i slutningen af 1960’erne, da elskerinden til en Miura‑kunde bad om en helt specifik grøn nuance – nemlig den præcise farve på hendes kjole. Da Lamborghini bad om en farveprøve, tog hun kjolen af og afleverede den, hvorefter hun gik derfra kun iført undertøj. Farven blev udviklet ud fra stoffet, og fik navnet Verde Scandal på grund af den “skandaløse” episode.
Og det er nok den bedste historie bag nogen farve overhovedet, @torben. Ligesom diverse Ferrari- og Lamborghinirelaterede historier generelt bare er helt oppe på Hollywoodniveau.
Spørgsmålet er bare, om det er historier på samme niveau som en fin Alfa Romeo Montreal/Datsun 240Z/Mercedes 190E 2.3-16/Lotus Elan S1 ((indsæt selv favoritbil) til salg for 150.000 kroner inklusiv afgift :-)
“Når noget lyder for godt til at være sandt…” og så videre…
Men farven i sig selv er jo indiskutabelt vidunderlig.
@tony-wawryk, this Mercedes at Spa Six Hours was unfortunately very real – I am sorry. :-)
@ce I saw a similar MB but with blingier non-standard wheels at the NEC a year or two back – I didn’t photograph it in case it broke the camera. I do wonder what cars with this wheel set-up are like to drive; surely they handle terribly?
It’s an airsuspension that can raise to drivable levels, I’ve learned, @tony-wawryk. Although driving is apparantly not really what they are about :-)
Du er ikke den eneste @Kai Bach Andersen . Vi bliver nødt til at have en nærmere snak med @Petrol-Head om den Ford Taunus, for det er et usædvanligt flot eksemplar. Ikke alene er bilen i flot stand, men det er også topmodellen med Köllner-V6’eren på 2 liter. Ved mere end et stop kom flere hen og beundrede den – faktisk var det bilen på hele turen, der fik mest opmærksomhed.
Ja, sjovt at en Ford Taunus kan påkalde sig så megen opmærksomhed.
Da den var ny, var netop den udgave også ret sjælden…bare det at det var coupé-modellen…
Men det kunne jo blive endnu finere; denne er “kun” en 2,0 GT….der var også en 2,3 GXL!
Én af mine skolekammeraters far havde en 2-dørs 2,0 XL automatik, så aldrig en tilsvarende..
Stænklapperne er nok originale, men gør heller ikke denne bil pænere🙄
Ups ja, du har ret @K.-Holm , der er kun tale om næsten topmodellen. Har altid tænkt, at 2,3’eren var tiltænkt P7 og Consul/Granada.
@K.Holm, tror nu ikke at det er en 2.0GT; da jeg husker det som, at “GT” modellerne altid var baseret på den 4cyl. Pinto motor, der reelt ydede mere en Køln’er V6 motorerne.
Ud fra fotos er det en GT.
Ud fra nummerpladeoplysninger er det desuden en 2,0l.
De tidligste 2,0 mente jeg alle var V6.
Min kommentar gik dog på at jeg betragter “topmodellen” som værende GXL, enten som 4-dørs eller coupé.
Jeg har altid bedst kunne lide disse tidlige Taunus- og Cortina-modeller før det første face-lift.
Der var en “sjov” forskel på instrumentpanelet på fx GXL-modellerne på hhv Taunus og Cortina, hvor hvor der var “træ”-beklædning på de “modsatte” flader.
De tidlige Taunus-modeller gav mulighed for mange kombinationer af motor, udstyr og karosseri.
Ikke alle sammensætninger var mulige, og i starten var der ingen 4-cyl. 2,0.
Der var en 1,6l GT-motor og en 2,0 og 2,3 V6, foruden 1,3 og 1,6.
Det skulle endda have været muligt at få en V6 i alle udstyrsvarianter.
I Odense kørte en Coupé L-model (coupé kunne ikke fås i “standard/“ikke L””) med 1,3-motor.
Og så var der Cortina-modellerne….det samme, men dog helt anderledes..😎
Nu har jeg jo selv en 3-liters Essex-V6, der også lyder godt men så vidt jeg ved kun lå i Granada og den senere Capri som 3-liters – men jeg er helt enig i, at Köln-V6’eren også lyder godt. Der var engang een i Triumph-klubben, der havde fået bakset en 2,3-liters ned i en Spitfire, og den gik ret godt og lød endnu bedre! Selv foretrækker jeg nok, at den forbliver i en Ford – og særligt en Taunus.
Vi har været over det før, med alle de skønne Taunusser, eller Tauni?, min favorit må være den vi aldrig fik, den brasilianske coupe af den seneste model, tro nok at den hedder TC5. Det er en lækker skude. Havde den selv, som sedan med den skønne 1.6 motor.
Tak for al opmærksomheden omkring min Taunus Coupe 2000 V6 GT. GXL modellerne er mere luksusprægede med træ(lignende) interiørdetaljer og velourbetræk, h or GT’en er mere sporty med skålsæder, hvor nakkestøtten er integreret i sædet. GT’en har heller ingen pynteliste langs siden af bilen. Min første bil, som jeg købte lige før jeg blev 18 og fik kørekort, var netop en GT i samme farve og med vinyltag, så da jeg så denne her til salg i Finland, var jeg nødt til at slå til.