Ferrarifredag: Farver er alt!

Det har længe været en tendens, at andre farver end Ferrarirød er bedst på en Ferrari. Her et eksempel på HVOR meget bedre.

Når jeg siger “bedst”, så mener jeg mest eftertragtet, mest sjælden og dermed dyrest. For der er da fortsat mange entusiaster der holder på, at en rød Ferrari er en ægte Ferrari. Det er da bestemt også – men det er nu blevet noget nær en sandhed, at det også er den billigste Ferrari.

“Ferrarirød” er på en måde mere italienskrød, fordi farven stammer fra dengang racerbiler kørte i nationale farver, og Italiens var rød. Selvom de ikke længere behøver det, så kører Ferraris fabriksbiler stadig i rød – så jo, farven lever stadig. Og det er også svært at sige andet end at rød klæder eksempelvis en Testarossa.

Som dette eksempel i Testarossaverdenen viser. Javist er det svært at lave helt objektiv videnskab på det. men på Techno Classicamessen i Dortmund i går stod der en rød Testarossa med sort interiør og en hvid med rødt. Den ene en 1988, den anden 1989 – og selv kilometertallene var ret sammenlignelige. For slet ikke at tale om, at de stod hos samme forhandler. Man kommer næsten ikke tættere på et laboratorieforsøg udi Ferrarifarvers betydning for priser – og se lige hvor galt det står til:

Ikke sandt? 350.000 Euro for den hvide med rødt interiør og 189.950 for den røde med sort. Bevares, der kan godt lige være lidt med stand, ejerhistorik og service og den slags – men alligevel: En forskel på 160.000 Euro i prisen gør sådan set, at man med lethed kan budgettere en omlakering OG en ny kabine ind i et køb af den røde – og stadig komme billigere ud af projektet end med den hvide.

Forskellen er selvfølgelig, at den hvide er født sådan og dermed er “rigtig” og forholdsvist sjælden – mens den røde er “standardfarven” på tusinder af dem, og som sådan er faldet noget i unåde i markedet. Og ja, jeg faldt også selv i fælden: Jeg tog ikke engang et foto af den, fordi det jo bare var endnu en rød Testarossa! Men her er et fra da modellen blev præsenteret i 1984 – øhm, i rød:

Apropos Goodyearreklamen øverst, så blev den første Testarossa vist i 1984 med meget fremtrædende hvidt fremhævet Goodyear på dækkene. Det klædte den egentlig ikke.

Og ja, det understreger vel bare, at det altså er svært at sige, at en Testarossa ikke ser godt ud i rød – for det gør den: Det er måske i virkeligheden dén farve, der bedst understreger Pininfarinafremskridtet i forhold til forgængeren?

Men det er nu ligemeget, synes markedet: Alt andet end rødt er bedst! Især hvis det er pænt – men jeg er faktisk ikke sikker på, at det er et krav. Og hvis JEG havde en rød Testarossa, hvor lakken var ved at være træt – så ville jeg faktisk IKKE være bleg for at fylde noget andet end rødt i sprøjtepistolen, når den skulle have en fuld omlakering. Metalbrunt fandtes skam. Meeen det er måske bare mig?