• Polski var langt forud for sin tid – og har tydeligt inspireret Ferrari til denne

  • Claus Ebberfeld wrote a new post 12 år siden

    ThumbnailI tirsdags til Kaløtræffet mødte jeg en Porschekører, der fortalte om et stort koncerntræf, som hans mærke var en del af. Den ånd slutter jeg mig lige til i gårsdagens anledning af at Giuliettaen er klar til træf […]

  • Indtrækket er TOPcool, Holmen – det skal ses og ikke mindst siddes i. Men resten er meget nyt, ja, og det er jo en medvirkende faktor til beslutningen. Samt det, at den ikke har anhængertræk…og den generelle […]

  • Ja, Per – det er s’gudda’ rigtigt! Min tidligere GTV6 var jo også blot indregistreret som en ‘Alfa Romeo’.

  • Jeg kan ikke følge med længere – er ikke længere at betragte som bilswinger. Med Claus’ kadence blegner jeg ved siden af.
    Når det så er sagt, så frister Giuletta’en, især farven men den er sku for ny. Og så er […]

  • Birkemose, 2.0’eren er allerede i, så du ringer bare! Hvis vi holder det i redaktionen, så tæller det ikke rigtigt som swing.

  • Hvor mange swing skal der til på en sæson før man er brugtvognsforhandler? Men fin bil. Har selv haft en 1,6 som jeg fik Skallebølle til at lægge en 2.0 i. Den kørte fantastisk godt. Men det var dengang det bare […]

  • Jeg har før haft fingrene i en udskrift af alle indregistrerede Alfa Romeoer for klubben; rigtigt mange er blot registreret som ALFA ROMEO …

    Specielt fra den æra!

  • Ryhl, jeg er privat blevet kontaktet af en anonym Alfettakører, der advarede om tendensen til hurtige spin. Jeg har som sagt ikke mærket spor til det, synes heller ikke samtidige tests nævner noget om det – men […]

  • Jan Tegner bor på Midtsjælland – det må være Københavnsområdet(for en Jyde) :>). Hans Giulietta er rød – men jeg mener dog det er en 2,0 ?
    Nummerpladeregisteret er vel et eller andet offentligt. Jeg mener at jeg […]

  • Nummerpladeregistreret er forkert på den, hvis Jan Tegner også har en: En anden ViaRETRO-læser kører i sin 1,8 hver dag og har gjort det nogle måneder. Den er rød og hører hjemme i Københavnområdet (siger […]

  • Den ene på plader må så være Jan Tegners :>).
    Havde jeg moneterne, havde jeg købt den! Fin dagligdagsbil – og fint supplement til min Giulia. De kører nemlig sk*degodt, de Alfaer.

  • Selvfølgelig var Giuliettaen ikke et projekt, og det står der altså heller ingen steder. En engelsktalende ville have skrevet, at den bare skulle have lidt “tender loving care” (TLC, som de siger). Og det har den […]

  • Giuletta, en sommerflirt – så er du vel noget i retning af brugtvognshandlernes Don Juan.

    Se nu at få kørt en del i den inden den bliver solgt.
    Eller endnu bedre, sælg Volvoen i stedet.
    1986, så kan den jo […]

  • Den er fandme flot Claus og så til en overkommelig pris. Det kan også friste en bilswinger (hvad kan ikke!), men samtidigt forstår jeg at du også nærmer dig et ønske om en ældre bil – men bare ikke for gammel.

  • Han var også stolt! Jeg synes godt nok det tog lang tid med de bremser, men må indrømme, at der så heller ikke var meget at komme efter…testen herunder kunne han godt lide:

  • Claus Ebberfeld wrote a new post 12 år siden

    For syv uger siden kørte jeg den brune Giulietta hjem fra Sjælland på prøveplader og i går fik den synsmandens stempel med “godkendt uden anmærkninger”. Den brune kile er genopstået og klar til at dele ud af køreglæde.

    Der er da også masser af dele ud af: Jeg synede bilen i Aarhus, og havde derfor en del kørsel til og fra synshallen. Augustvejret viste sig fra sin bedste side, og de 140 kilometer var ren nydelse. Jeg huskede det jo, som om den (bortset fra de hængende bremser) kørte udmærket på turen hjem fra Sydsjælland i juli, men må nok erkende, at den kørte meget bedre nu.

    Et glimrende billede på projektkongens og min sindstilstand i går. Bortset fra at vores er en Lusso.

    Et glimrende billede på projektkongens og min sindstilstand i går. Bortset fra at vores er en Lusso.

    Siden dengang havde Giuliettaen ikke bare fået det store serviceeftersyn, men også den helt store bremserenovering. Med alle hardyskiver i kardanakslen udskiftet var også den frisk og vibrationsfri. Og med projektkongens justeringer bag kulisserne virkede selv alt det elektriske igen. Med stålvippetaget og sideruderne åbne i den varme augustsol var den afslappede bykørsel virkelig som at være hjemme i Italien igen. Med det hele lukket gik den 150 110 som ingenting og i fuld komfort og Nordmotor, undervogn og alting virker i den grad frisk på nye eventyr. Ja, jeg glemte helt, at jeg flere gange havde fortrudt købet. Men den mindede mig om, hvorfor det i sin tid var, at jeg havde lovet mig selv ikke at købe sådan nogle, der bare skulle have lidt kærlighed.

    Alt for mange Giuliettaer er endt sådan her allerede.

    Alt for mange Giuliettaer er endt sådan her allerede.

    Sagen var, at bilen havde stået stille i et par år eller mere – i hvert fald i den forstand, at den ikke havde været i daglig drift så længe. Men den brune Giulietta forførte mig (genlæs hér hvorfor og hvordan), og jeg købte den alligevel – sammen med projektkongen. Vi var begge glade for synet i går: Giuliettaen havde reelt været ved at dø ved glemsel, og nu var den fit for fight igen.

    Men det havde ikke været ligetil at nå hertil: På turen fra København var jeg blevet grebet af min sædvanlige optimisme om, at “det går nok over af sig selv” eller “det ordner sig hvis jeg stiller den ud i solen”. Det gjorde det sjovt nok ikke (solen kan nok ikke nå de indenbordsbeliggende bremser). Næste optimisttanke er så, at det nok er det nemmeste tænkelige alternativ af mange mulige scenerier, som gælder lige i dette tilfælde. Det var det så heller ikke. Den ene hængende bremse blev til renovering af både kalibre og bremseskiver, og den ene hardyskive blev fulgt af de to andre. Og de elektriske problemer? Ja, projektkongens glædesudbrud når endnu et kredsløb blev sluttet fortalte mig, at det ikke havde været en dans på roser.

    Men det er det at køre i den. “Dans” er egentligt relativt bogstaveligt, for giv denne Gulietta en snoet sognevej, og så vil den gerne lege. Denne Lusso-udgaves luksusudstyr omfatter ikke servostyring, heldigvis, så det første man bemærker på sådanne veje er det lækre og præcise styretøj. Og let ovenihatten er nærmest magi, men det lykkedes altså i Lussoen her: Læderrattet leverer en styring af høj klasse, ganske enkelt. Det eneste, der aldrig har imponeret mig var gearskiftet, der minder om en dårligt justeret Porsche 911. Da det viste sig at synsmanden havde arbejdet med transaksel-Alfa Romeoer dengang de var spritnye, så spurgte jeg ham hvordan han syntes vores bils skifte var, for han måtte jo vide det: “Ork, det er et af de bedre skift, de har altid været lidt lange i det”, sagde han så! Jaja, så også her er den altså original og velfungerede.

    Det chokerende er så, at al teknikken i denne 1986’er i virkeligheden er nærmest uforandret fra 1972. Nuova Giulietta trak jo tungt på Alfetta, da den fik tildelt teknik, så selvom den ser moderne ud (for 1977, hvor Nuova kom frem), så er den faktisk ret konservativ og på papiret næsten gammeldags. Om ikke i 1977, så i hvert fald i 1986. Næsten alle konkurrenter brugte da benzinindsprøjtning og uafhængige bagaksler, men Alfa Romeo holdt ved to dobbelte karburatorer og den gamle DeDion-aksel. Det har en en klassikerentusiast den store fordel, at motorvrælet er bevaret i en grad, som meget få 1986-biler kan leve op til. Nord-motoren lyder som i en “rigtig” klassisk Alfa. Bare bedre dæmpet, hvilket virkelig ikke kan genere mig. Ejheller få mig til at ønske mig mere lyd fra motoren via friere luftfiltre eller udstødning. Det her er en respektabel mellemledervogn i en respektabel farve, ikke en gaderacer.

    Vores Giuietta i 2010: Den vandt prisen som bedste Berlina ved det internationale træf i København i anledning af Alfa Romeos 100-årsjubilæum.

    Vores Giuietta i 2010: Den vandt prisen som bedste Berlina ved det internationale træf i København i anledning af Alfa Romeos 100-årsjubilæum.

    Med projektkongen vel ude af sigte (undskyld, konge!) prøvede jeg alligevel lidt grænser af ud på aftenen. Ikke mindst fordi den forrige ejer havde sagt, at sådan en transaksel-Alfa kan være lidt svær at greje på skridgrænsen. Det syntes jeg dog ikke der var noget af i mine rundkørselstests, og tanken slog mig da, om ikke den kunne være sjov på en trackday? Jeg tror det, for intet sted er det da mere passede at danse med sin bil. Allerede nu kan jeg dog fortælle, at godt nok er der meget vægt på bagakslen, men den er ikke umulig at provokere op til dans. Men den står vitterligt rigtigt godt fast, og på mange måder mindede køreoplevelsen i Nuovaen meget om den i doktorens norske Giulia, som jeg prøvede i foråret – genlæs det hér, om I vil. Let og brugervenlig og legende overskudsagtigt både ligeud og i sving.

    I virkeligheden imponerede Giuliettaens komfort mig dog mere, for undervognen er blød nok til at være perfekt komfortabel (og i øvrigt fabelagtig over fartbump, forstå det hvem der kan, langt bedre end min SAAB 90 med rallygenerne) – og så har den alligevel det der sjældne legesyge gen. I den forstand mindede den mig også om min gamle BMW 2002, der havde samme kombination. Da jeg lagde et billede af den Giuliettaen på Facebook i går lod en kommentar “hold den original”, og bare rolig, jeg kunne ikke drømme om andet: Som den står nu er den, så vidt jeg kan bedømme, helt som da den forlod fabrikken, komplet med høj frihøjde, smalle dæk (der var brede dengang!) og relativt bløde fjedre inklusive. Det fungerer altså, jeg elsker den slags velafstemte undervogne og jeg skulle have en virkelig god grund til at ændre på det. Jeg synes det er noget af det allermest imponerende ved vores Giulietta, at den er så pivoriginal som den er, og dermed giver det helt rigtige grundlag for at vurdere fabrikkens arbejde.

    Alfa Romeo Giulietta 2.0 Lusso på tysk. Selv i 1986 kunne den konkurrere med de nyere tyskere.

    Alfa Romeo Giulietta 2.0 Lusso på tysk. Selv i 1986 kunne den konkurrere med de nyere tyskere.

    Jamen, den kørte jo så godt og jeg var så glad for det hele, at det første jeg gjorde efter synet var at fortsætte til det store tirsdagstræf ved Kaløvig. Vejene derud er også gode! Bilen vakte behørigt opsigt. Og berettiget, kan man vel sige: Det var den eneste af sin slags, og jeg kan kun huske at have set én anden Giulietta derude – og selv den ekstreme bilkender Dennis, som jeg løb på, kunne ikke huske nogensinde at have set en Nuova Giulietta før. Der må være ekstremt få overlevere, og denne har da også kun overlevet, fordi den har haft få entusiastejere der har kørt få kilometer med dem: 136.000 er ikke ret meget for en 28 år gammel bil, vel? I snit har den kørt mindre om året, end jeg har gjort i min SAAB 90 per måned! Og det selvom Alfaen kører bedre.

    Nouva Giulietta har længe været glemt, også af Alfa Romeo selv. Men på Techno Classica stod den absolutte topmodel stolt på fabrikens stand. Bemærk farven...

    Nouva Giulietta har længe været glemt, også af Alfa Romeo selv. Men på Techno Classica stod den absolutte topmodel stolt på fabrikens stand. Bemærk farven…

    Hvis den forblev hos mig ville det kilometertal derfor hurtigt stige. Og det samme ville mine omkostninger til drift af vognpark. I morgen kommer der godt nok en potentiel køber til SAAB’en, men lad os se hvordan det går. Med blødende hjerter blev projektkongen og jeg som delebilsejere af Giuliettaen enige om, at vi sætter den til salg. Bilen var tænkt som en sommerflirt, men sommeren går på hæld: Vi har begge biler nok, og selv en halv bil mere er ikke ligefrem nødvendigt.

    Alfa Romeo Giulietta_tidlig

    Om man foretrækker en tidlig Giulietta…

    AlfaRomeoGiulietta2.0Lusso_1986_14_IMG_2148

    …eller en sen som vores? Farven er vigtigst!

    For mit vedkommende har den nye Volvo PV i stalden også understreget, at min smag igen er skiftet over i retning af det ældre. Og Giuliettaens mange kvaliteter til trods, så er den ikke ældre – kun fra 1986 og dermed nærmest en ny bil. Vi har sat prisen til næsten bare en femtedel af nyvognsprisen, nemlig 39.500 kroner. For en nysynet transaksel-Alfa i topudstyret Lussoversion i den bedste farvekombination. Og ja, jeg var rundt til nogle venner i går, bare sådan lige for at høre…den enes kæreste var til stede, og hun var vild med farven. Et godt tegn. Og dem er der flere af, så lad os se hvordan det går.

    Starburst_NuovaGiulietta_thumb

  • Og lige et godnatbillede fra paradis – min landsby…det er træer jeg kan li´

  • ….Også kun på rattet

  • Hent mere