911 vs Giulia

Fuck jeg er heldig! Jeg kan vælge, vælge mellem en Alfa Romeo Giulia og en Porsche 911. Nogen gange må jeg knibe mig i armen, det er næste som at kunne vælge mellem Cameron Diaz og Penelope Cruz, begge to er efterhånden et par gamle krager som sikkert stadig er gode at køre i.

Ude i den rigtige verden, den verden der er befolket af mennesker der tror, lykken er lugten af ny bil, er der stadig mennsker der henslæber livet i en KIA Picanto eller en Audi A4 Diesel. Nu tilhører vi jo ikke den rigtige verden, vi er en flok vildfarne retro trippere, der elsker lugten af mugne bundmåtter og uforbrændt benzin, og lever i en drømmeverden, hvor vi i konstant vildfarelse, overbeviser hinanden om at en Citroen GS, kører fedt, eller at en Alfa 75 er en fantastisk bil.

Hvor vil jeg hen? Jo jeg ville berette lidt om mit liv med to meget forskellige gamle biler. Den ene er en 1972 Alfa Romeo Giulia, en meget charmerende familiebil, der er den reelle forfader til Alfa 156. Den anden er en 1977 Porsche 911s Targa, en meget ikonisk bil, som har stået højt på min ønskeliste i mange år.

I de sidste 14 dage har Porschen har været mit foretrukne køretøj, men i onsdags hentede jeg Giulia ud af laden, sikke en forskel. Først troede jeg at der var noget galt med motoren, den trak slet ikke, men det var selvfølgelig fordi Alfa’en har ca. 70 hk mindre. Men tiltrods for den svagere motor, er det ikke noget dårligt bytte. Giulia er en glad lille bil, som er nem at køre, sporstabil og med et dejligt direkte styretøj. Faktisk er den bedre til hverdagskørsel, end Porschen. Porschen er en helt anden bil, den er stiv som et bræt, styretøjet er tungt og koblingen kræver en fast fod. Gearkassen er faktisk værre end i Alfa’en, ikke at der er noget galt med den, den er bare ikke meget mere præcis end i en FIAT 127.

Men nok snak om mekanik, det der i virkeligheden interesserer sådan nogen som os, er pøblens reaktion. Kigger folk, hvem kigger, smiler de og kommer de hen til en på tankstationen?

Se når det gælder Giulia, er det en rigtig hingukker som tyskerne kalder det. Alle kan lide Giulia, børn peger og hiver deres forældre i ærmet, de unge piger smiler, på en måde som jeg ikke har set siden jag var 16, og voksne mænd nikker anderkendende. Den lille Alfa kan noget, den har karisma og ingen føler sig provokeret når den kommer brølende. Det kan man til gengæld ikke sige om Porschen. I typisk dansker stil, undgår stort set alle at kigge, de fleste forsøger simpelthen at ignorere at der kommer en fin bil kørende. Jeg tror de fleste tænker, ” der kommer en mand i panikalderen, der har et stort behov for at vise hvor succesfuld han er, og som forsøger at kompensere for hans lille diller. Jeg vil ikke her komme ind på hvilke dele af pøblens fordomme der er rigtige, men forskellen er tydelig. Det sjove er at jeg er sikker på at hvis du spurgte 20 tilfældige Mondeo ejere hvilken bil de helst ville have, så ville de fleste vælge Porschen. Og det vil jeg nok også, det er ederrådme en fed bil, og man bliver godt nok glad i låget sådan en forårs dag uden tag.

Jeg ønsker alle en rigtig dejlig retro sæson.