-
Indlæg
-
Her sker så meget med biler og sager, og hvis man følger en eller anden skribent på Facebook, så er der endda forespørgsler om hvilken polish man bruger til sin havetraktor.
Det kan man jo forholde sig til som man vil.
Sådan foregår det ikke her hos mig. Billederne i nu skal se er et par sæsoner gamle, men i skal ikke snydes for historien.
Det hele startede med, at min gode gamle Gudenaa-klipper (købt brugt, alder 45 år) omsider opgav efter næsten ½ århundredes tro tjeneste. Akja, selv det bedste kram forgår før eller siden. Jeg påtænkte en renovering, men jeg fandt ud af at den hæderkronede fabrikant var blevet opkøbt af et større konsortium, der som en anden Peugeot-familie ikke regnede trofaste kunder for noget. reservedelssituationen så med andre ord meget tynd ud. Die Lage war sozusagen Beschissen.
Samtidig ville skæbnen at min Hr. fader ville afstøde en plæneklipper med defekt maskine – en Stiga, svensk kvalitet. Kun 22 år gammel, så i det store og hele komplet og funktionsdygtig. Men maskinen, en allerede dengang underdygtig Briggs & Stratton øko-revisorstyrke lavomdrejningers ikke-larmende vatrondel var slidt, ligesom de remme der skulle reparere det drev den havde på forhjulene, kun med vanskelighed kunne beskaffes. Den kunne alt i alt sagtens repareres, men ak – naboen og ham havde købt en havetraktor i fællesskab, således fortabes dyderne og glæden ved en manuel plæneklipper.
Jeg havde længe gået og tumlet med kraft-genialiteten der var Colin Chapman og den kraft-genialitet det ligger bag konceptet rat-rod. Og når nu jeg skulle have en ny plæneklipper, gik jeg i gang.
Først blev alt splittet ad. Og skjoldet blev slebet og sandblæst, div. rustskader blev lavet og der blev foretaget visse forstærkninger til der hvor jeg havde planer om en ny og større maskine.
Det hele skal jo helst holde længe, så behørig rustbeskyttelse var bydende nødvendigt. Her i butikken bygger vi ikke kun til næste kasseluk!
I mellemtiden inde på værkstedet: En kraftfuld 100cc fræsermaskine fra dengang Briggs & Stratton byggede ting der kunne holde. Havde kun siddet på en kost til fortovsrydning, havde kun kørt få timer og var generelt i fremragende stand. Af røg udstødning, returløbssystem for uforbrændt benzin, omdrejningsbegrænser (kabelstyring i det hele taget) og andre uønskede kvindagtigheder. Og den blev pakket om og justeret godt op for sikkerheds skyld.
I mellemtiden udenfor: matsort må den være. Ophængspunkter til baghjul behørigt forstærket og monteret.
NU ligner det noget. Hjul er monteret, og fra smeden er styr og en speciellavet tyk jernkniv med kontravægte (eget design) færdig, der kan tage det meste jeg måtte finde på at køre over.
Den lever. Colin Chapman ville have været stolt. Simplify and add lightness.
Sænket :-)
OP’erne (I hved hvem) har rekvireret ekstra ilt. :-D
Rart at se en klipper, uden alle de der spasser-bøjler og håndtag og andet, omend jeg nok havde foretrukket en lettere adgang til variabel gasgivning.
Den er heldigvis heller ikke ufarlig, man mærker man lever når man kører med den. Desuden har den 100cc og trækker kniven direkte, uden fratag til alt muligt – den er så stærk, at den ved almindelig plæneklipning blot behøver at gå i tomgang. Men på fuld skrue tager den sig gerne af lige at regulere en grøft. Men så skal man altså lige huske at tage skærestøvler på når man går bagved den…
Sådan var det at slå græs da far var dreng :)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.