Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51675
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    I indlægget: Et billede siger mere end tusind ord: MB 450 SEL 6.9 forstillede billedet en Mercedes 450 SEL, og bagved stod en amerikansk politibil. ViaRETRO læser og kommentator Heine Hansen udviste usædvanlig stor viden omkring køretøjer benyttet af lovens lange arm. Så usædvanlig, at jeg synes han trængte til at få sin egen tråd om emnet. Her er den så Heine, scenen er din.

    #54229
    Christian N
    42 Indlæg

    Nu har jeg  kigget på Heine’s hjemmeside, stor respekt ! fedt at din bil har det originale udstyr, specielt er jeg helt vild med radaren virker den ?

    #54248
    Heine Hansen
    63 Indlæg

    Jamen, jeg takker (Tror jeg nok) og arriverer scenen i håb om at kunne fortælle og måske lære jer lidt om amerikanske patruljevogne, eller CopCars som de selv kalder dem ovre i det forjættede land. 

    Kan lige starte med at svare Christian på hans spørgsmål omkring radaren: Ja, den virker stadig, og er faktisk ganske nøjagtig når man har kalibreret den med den medfølgende stemmegaffel. Et sindrigt system !

    Interessen og min viden omkring disse vogne starter tilbage i 2006, hvor jeg tilfældigvis ser en politibil til salg på eBay. En California Highway Patrol (CHP) 1970 Mercury Monterey. Har haft mange forskellige biler gennem tiden, men den her var tilpas anderledes, og det måtte da prøves !
    Sælger er bosiddende i San Francisco området og har selv flere politibiler. Han og hans søn har været i “gamet” i mange år, og er gennem deres netværk blevet godt til at finde gamle originale politibiler, som de så istandsætter og sælger. Bl.a. til Hollywood produktioner. En ting er at finde bilerne, noget andet er af finde det originale udstyr, som desværre mange gange mangler, da de normalt blev solgt til private efter tro tjeneste. En politibil i USA kører normalt i 4 år eller 60.000 miles, alt efter hvad der kommer først. I dag sælges gamle politibiler stadig videre, og langt de fleste ender som Taxi’er. Du kan nemt spotte en gammel politibil (Som regel Ford Crown Victoria), når du ser den på gaden som Taxi. De fleste har stadig de store “pushbars” monteret foran. Listen på døren mangler, og der er sat propper i A-stolpen efter søgelygterne er afmonteret.

    Nå, tilbage til den fine Mercury, som jeg så til salg. Jeg kontaktede sælgeren, Kevin, men han var blevet kontaktet af en seriøs køber bagom eBay, og han ville komme samme dag og se på den. Fik en email fra sælger dagen efter at bilen var solgt, men at han snart havde en anden bil færdig, som kunne blive min. Det var en 1968 Ford Custom 500 fra San Francisco Police Department (SFPD). En rigtig fin vogn, som jeg bare måtte eje. Så da bilen var færdig, blev den sendt til mig, og den levede fuldt op til forventningerne.


    Fuldt udstyret med alt hvad der hører til. Selv de gamle “E” plader er der stadig.
    Alle tjenestevogne i Californien har de såkaldte “E” plader, som står for “Tax Exempt”, altså skattefritaget.

    Lygtemonteringen på denne er lidt speciel. Grunden til det er at Californien har nogle MEGET mærkelige regler omkring lygteføring på udrykningskøretøjer. Selvom rotorblinket blev opfundet og introduceret af Federal helt tilbage i 1948, var det ikke godkendt i Californien. Her kræver de at der er en “Steady Red”, altså en konstant lysende rød lygte i fremadgående retning, og mindst en “Flashing Amber” bagud. En orange (rav) farvet blinkende lygte.
    Så SFPD kørte med denne lygteføring i mange år. En “Steady Red” fremme og to “Flashing Amber” bag.
    SFPD er iøvrigt en af de meget få som bruger en tagmonteret søgelygte. Hvorfor ikke ret mange andre bruger det, forstår man når man har banket hovedet ind i håndtaget tilpas mange gange !!!!

    De to “Flashing Amber” eller “Alternating Amber” som vender bagud.
    SFPD brugte først rotorblink i 1973, men der sad stadig en rød og en orange lampe ved siden af.
    Rotorblink alene er ikke nok i CA.

    #54249
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Spændende læsning om et område jeg indtil nu absolut intet har vidst om. Glæder mig til fortsættelsen!

    #54278
    Kim Nielsen
    17 Indlæg

    Fedt når nogen har en smittende interesse for biltyper man ikke rigtigt ved noget om, og som man nok heller ikke umiddelbart ville anskaffe selv. Ellers ville man jo aldrig få udvidet sin horisont. Den Mercury må da være vildt sjælden nu til dags som copcar?

    #54291
    Heine Hansen
    63 Indlæg

    Præcis det at ikke ikke ret mange andre har lyst til sådanne biler, tricker mig. Jeg elsker at have noget ingen andre har.
    Det sjove er at når jeg parkerer til træf og udstillinger med disse biler, så ser ingen de biler som holder ved siden af. Om det så er en HEMI Cuda, Lamborghini, Porsche eller andet spændende. 90% af folket styrer direkte mod politibilerne.
    Og pigerne….. DE elsker dem også. Og har hørt replikken “Guuuud, der er også håndjern” til bevidstløshed   ;-)
    I Wonder why…?????

    #54490
    Heine Hansen
    63 Indlæg

    Nå, nu blev der lige lidt tid til at fortsætte føljetonen – Så her kommer del 2 om min begejstring for amerikanske Politibiler.

    #54964
    Heine Hansen
    63 Indlæg

    Forelsket i min CHP Mercury – Det var jeg. Men….. Indimellem kommer der bare en ny kærlighed forbi, og så kan det ske at man bliver fristet. Og det var præcis hvad der skete da jeg så at en af “nørderne” på politibil forummet i USA talte om at ham gik og overvejede at sælge den bil som han og et par kollegaer hos Walnut Creek P.D. i Californien havde istandsat for år tilbage. Bilen har historie tilbage til 1971 hvor den var i tjeneste frem til 1975. Herefter blev den solgt til Texas, hvor den stod frem til 2004. Her købte Chris den. Chris arbejder som betjent hos Walnut Creek P.D. og han og et par andre syntes det kunne være sjovt at genskabe bilen. Som sagt, så gjort. Gennem det næste års tid blev den genskabt til det den var i 1971. Med alt udstyr og alle detaljer, præcis som dengang.

    #55147
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Undskyld indblanding med en bil, du ikke ejer Heine, men jeg syntes nedenstående link hørte til i denne tråd. Man føler sig helt fristet :-)

    #55148
    Heine Hansen
    63 Indlæg

    Nøøøøøj – Den havde jeg ikke set var sat til salg. Kender godt bilen, og har set den flere gange til Emergency Vehicle træffet i Ripon, CA.

    #55149
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Jamen selv tak, da. En beskeden tilbagebetaling til gengæld for dine fine fortællinger :-)

    #55217
    Runesten
    222 Indlæg

    I Sverige må man åbenbart gerne købe sådan en fætter her og så køre i den som var det en hvilken som helst anden bil

    #55232
    Heine Hansen
    63 Indlæg

    Det virker HELT forkert !!! At man kan få lov at køre med en bil som er så ny, og kunne ligne en bil som stadig er i tjeneste. Kunne forstå hvis det var en gammel Amazon !

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.