Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #67612
    Svenskeren
    28 Indlæg

    Hvad syntes i? Er dette en realistisk/god pris? Ja jeg ved godt at det afhænger af varens faktiske stand, men spørger ind til jeres erfaringer,
    http://www.blocket.se/skaraborg/Maserati_Indy_51819779.htm?ca=3&w=3

    #67632
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Hej Svensker

    Prisen afhænger jo helt af standen, de er dyre at restaurere.
    Det dyreste er vist motoren, 100K.
    Der har for nylig været en buyers guide i enten Classic & Sportscar eller Classic Cars, den bør du få fat i.
    Jeg kunne ikke lige finde bladet…

    #67660
    ruldal
    148 Indlæg

    Hej Svensker. Nu er det ikke personligt på nogen måde, men den overskrift du har på er meget intetsigende.. Jeg skal heller ikke lege betjent herinde, men bare lidt træls hvis det ender med 500 tråde der alle hedder det samme (dyr eller hjælp).

    Et hurtigt kig på Indy markedet viser at de helt fine eksemplarer ligger mellem 350.000 og 400.000 i både 4,2 og 4,9 liters versioner.

    Så umiddelbart finder jeg 220.000 en lille smule mistænksom, for hvad gør en forskel på 150.000.- kr ?

    Som Ole også skriver er det helt afhængig af standen. Er det et vrag er 220.000 for meget, og er den superfin og velkørende er det jo rigtig billigt.

    Umiddelbart virker det på billederne som om den er noget misligholdt indvendigt, og det kan fortælle meget om brugen eller opbevaringen.

    Var det mig ville jeg i hvert fald sikre mig at have læst op på alt omkring deres skavanker og svagheder og så tage et rigtig grundigt kig på dyret også på lift før jeg besluttede mig.

    #67669
    jensen
    46 Indlæg

    220.000 for et renoveringsobjekt som han selv skriver, så er der ikke meget tilovers efter at rusten er lavet og man har betalt 30-40.000 for en heloplakering. hvis en rigtig fin koster 350.000.
    der er vel også en grund til at han ikke selv har fået den indregisteret i sverige endnu ?

    #67670
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    @Svenskeren, Jeg har tilladt mig at ændre i denne tråds titel, for som ruldal nævner, er det bedst om navngivning er præcis omkring trådes indhold i FORUM.

    Ellers vil jeg sige, at den omtalte Indy ser interessant ud til denne pris. Jeg medgiver at et grundigt eftersyn eller detaljeret fotomateriale er en god ide. Prisen lokker, da disse vogne for alvor er begyndt at stige.

    Vi hører gerne mere om hvad du måtte finde ud af omkring bilen.

    #67673
    ruldal
    148 Indlæg

    Den her står til lige under 190.000kr og kommer oprindelig fra Schweitz (ingen salt). I det hele taget trænger den også til en tur, men den leveres nysynet, og selvom den også er et projekt ser det på visse punkter mere overkommeligt ud?

    http://suchen.mobile.de/auto-inserat/maserati-indy-4-2-h-zulassung-friedrichshafen/130410892.html?lang=de&pageNumber=1&__lp=1&scopeId=C&sortOption.sortBy=price.consumerGrossEuro&makeModelVariant1.makeId=16600&makeModelVariant1.modelId=16&makeModelVariant1.searchInFreetext=false&makeModelVariant2.searchInFreetext=false&makeModelVariant3.searchInFreetext=false&negativeFeatures=EXPORT

    Den anden her koster lidt over 100.000.- kr mere end den i sverige. Men det skal holdes op mod hvad det ville koste at bygge den op som Jensen også skriver. Og jeg giver i øvrigt Jensen ret i at før den er lavet for rust, kører perfekt, nye bremser, nybetrukket læder, lakeret ordentlig op osv så ender den også nemt i denne prisklasse.
    Du sparer en masse bøvl og tid ved at købe en i stil med denne, men det kommer jo helt an på hvordan man er indrettet :) Jeg nyder byggeriet lige så meget som køreriet f.eks , men det er også bare mig :)

    http://suchen.mobile.de/auto-inserat/maserati-indy-4700-america-m%C3%BCnchen/187689022.html?lang=de&pageNumber=1&__lp=1&scopeId=C&sortOption.sortBy=price.consumerGrossEuro&makeModelVariant1.makeId=16600&makeModelVariant1.modelId=16&makeModelVariant1.searchInFreetext=false&makeModelVariant2.searchInFreetext=false&makeModelVariant3.searchInFreetext=false&negativeFeatures=EXPORT

    #67675
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Var der ikke noget med, at en erfaren Maserati-gut på Vejlekanten (Basse?) endte med at opgive en Indy-renovering, fordi det simpelthen ikke kunne svare sig økonomisk – han havde købt en billig bil, og kunne lave næsten alt selv, alligevel kunne det ikke hænge sammen. Kan svagt huske historien fra Cuore Sportivo, måske er der andre der er bedre inde i denne saga? Desværre er alle de gamle tråde fra CS tilsyneladende forsvundet, der lå ellers meget nyttig viden om italienske biler.

    Jeg skal ikke løfte pegefingre eller være “besser-wisser”, men der er altså en en grund til, at råd nummer 1 ved veterankøb hedder: “køb den allerbedste du overhovedet har råd til!” Til en pris af omkring 200.000 DKR ville jeg se MEGET grundigt efter i hjørnerne og have lov at lave en komp. test på alle 8 cylindre.

    #67678
    ruldal
    148 Indlæg

    Jens jeg er helt enig i dine betragtninger. Og jeg kan kun skrive under på det med at få den bedste man har penge til.

    Nu er jeg så velsignet at mine hænder er skruet nogenlunde ordentligt på, så min BMW E21 som er latterlig billig i stumper i forhold til en Maserati har jeg kunne lave alt på selv. Men jeg lyver ikke når jeg siger der er gået 500+ timer i den og det er meget lavt sat. Skal jeg begynde at regne et timepris ud på det arbejde jeg har lagt i bilen er der ofret dobbelt så mange penge på bilen som den er værd i skrivende stund.

    Omvendt set for at det hele ikke bare skal være en stor gang nej-signing, så er jeg bestemt fortaler for at man gør-det-selv-selv når det handler om klassiske biler.

    Havde jeg pengene til det ville jeg da nok også turde gå i kast med sådan et Maserati projekt alene fordi det at “redde” en bil mere er hvad det er. Så mange er der heller ikke af dem, og de bliver ikke mindre værd. Så i det lange løb kan nogle hjemme-skrue-timer være givet godt ud.

    Men jeg vil også sige at hvis budgettet hedder 220.000kr til bilen og måske 100.000kr til indregistrering og renovering så kommer man nok ikke specielt langt. Skal motoren åbnes og have lidt nye stumper, og her snakker vi bare slibesæt, vandpumpe, oliepumpe osv (altså et fornuftigt service) så er de første 15-20.000.- kr hurtig skudt af.

    Slibesæt 4000.-kr
    Vandpumpe 2 dele 2500.- kr
    Kædesæt m nye trykfødder 4500.- kr
    Oliepumpe kan jeg ikke finde

    Men som sagt, har man pengene, lysten og tiden og som jeg nyder at nusse rundt i garagen og hygge med gammel bil, så siger jeg go-for-it :)

    #67679
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Når vi nu er i gang med beløbene: Bilrevyen siger pr. 1. januar 1972, at en Indy 4,2 koster 400.000, hvilket giver ca. 67.000 i veteranafgift. Dertil kommer så en benzinafgift på 5-6.000 kroner.

    #67680
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Her er linket til historien om Basses opgivne projekt, her på viaRETRO:

    Gør-Det-Selv Maserati Indy: Langtidsprojekt

    #67681
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Tak Ole, du husker bedre end jeg gør! Jeg havde læst artiklen af Claus, men totalt svedt den ud :-/

    #67726
    Kondrup
    464 Indlæg

    Hej Svensker og andre….

    Det som jeg få ud af at læse annoncen er: Bilen er i god stand, skal dog have en ny kabine/indtræk, deri et renoverings projekt. Så står der, rust på motor og motors krop?? hvad det så end betyder…. der udover er tændkabler skiftet, den har nye kofangere, gasdæmper til bagklap er ny/nye, karburatorer er renoveret og ligeså er fælge. Desuden skriver han/hun at der IKKE er rust i hjulkasser….
    Så hvis der er vinterdæk på din bil, er det vel bare at køre op og kigge på den….

    Men jo den er mistænkelig billig, men husk at der er finanskrise endnu og ikke alle har råd til at beholde sådan et ekstra køretøj ….
    Held og lykke…
    Kædespænderen

    #67727
    Niels Abild
    218 Indlæg

    jeg havde en sådan indy tilbage i 80,dvc ikke lang tid fordi den var hele tiden på værksted,jeg købte den af andre danwing biler i kastrup havn,det hvad der var galt var ventilerne,den gik konstant ujævnt,og lige meget hvad vi gjorde blev det ikke bedre,så efter en måned opgav jeg og andre fik bilen tilbage,den bedste at spørge om maseratti fra den periode er åge olsen,som jo var den man opsøgte med den slags biler
    den dags aktuelle pris på en sådan i udlandet er for en i den stand du beskriver er mellem 130 til 150.000 kr ifølge pris listerne,for de penge du taler om skal du have en udstillings vogn
    se listerne fra credit Suisse,som har samkørt priser fra alle auktioner og bilblade,og salgs steder
    kapelmesteren

    #67728
    jensen
    46 Indlæg

    jeg tror han skriver der er rust i motorhjælmen og bagerumklappen.

    netop det at der er skiftet lidt nemme dele her og der ville gøre mig meget påpasselig.

    hvis der til gengæld havde stået at bremserne var nye, at koblingen og tandremme var nye og at motoren var justeret ind på aut. værksted osv osv. altså nogle af de sværre og dyre ting var lavet.
    her ligner det at en amatør er gået kold efter at have leget mekaniker med de nemme ting og nu har han fået en pris på at få lavet alt det han ikke selv kan….

    – men det er selvfølgelig bare min mening.

    #67729
    ruldal
    148 Indlæg

    Kapelmesteren -> så er Credit Suisse´s liste ikke opdateret ordentligt, for du finder ikke en Indy i udstillingsstand til under 350.000.- hvis du tager en runde på bilsalgs-siderne..

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.