Forum Køb & Salg Ford Sierra – ugens fund :)
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #162146
    stefan
    147 Indlæg

    Tja bedøm selv – den er i hvert fald sjælden. Det er en rejse tilbage i tiden – og en nem måde at komme i gang med veteranbil. Den er utrolig nok ikke rusten i dørstolper, klapper, døre eller skærmkanter. Kom og kig – Viaretro rabat gives
    Ford sierra

    Attachments:
    #162160
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Og så de tågelygter! Prikken over i’et. Held og lykke med salget :-)

    #162162
    jakob356
    170 Indlæg

    Fornemt. Husk at slå kommentarer fra på DBA, så du undgår “7000 jeg henter i morgen” ærgelser. De seriøse ringer. Held og lykke med salg og nye garageeventyr.

    #162197
    stefan
    147 Indlæg

    @jakob356 Tak for det ! Jeg har tidligere skrevet om den fantastiske handel det var at kigge og købe bilen. Jeg skrev om det her køb af sierra Nu var der en interesseret køber for at kigge på den i går. Det var også en sjov oplevelse! Det var en kvinde i trediverne, der havde taget sin mor med. De vidste intet om biler. Det endte med at blive en længere forestilling. Jeg fortalte hende, at det var rigtig modigt at kigge på veteranbil, når man intet vidste. Jeg gav hende en masse råd og viste hende, hvad hun skulle kigge efter osv. Hun havde foreslået at vi skulle mødes 2030 hjemme hos mig. Jeg måtte fortælle hende, at man ALDRIG køber bil i mørke – slet ikke veteranbil. Når men den interesserede køber skal kigge på en Fiesta i weekenden. Hun har haft sådan en i hendes helt unge år, så giver det jo god mening at kigge på en igen. Hun var begejstret for min, men selvfølgelig skal hun da lige prøve den anden af! Jeg kom til at tænke på om, der er nogen på Viaretro, derkeder sig/vil hjælpe en kvinde i Odense her i weekenden, så hun ikke bliver snydt? Hvis det er formidler jeg gerne kontakten!

    #162198
    jakob356
    170 Indlæg

    Foreslå hende at købe “Monti”s datters C1, se Weekendmatiné, hvis den er der endnu?
    Den kører 20 på literen og koster under 700 om året i grøn afgift. Vi har kørt sådan én som ringvejs- og regnvejrsbil – dog med Peugeot logo på – i københavnertrafik, samt langture i høj fart med fuld oppakning til udlandet, de sidste 50.000 km, og der er med regelmæssig service aldrig gået noget i stykker på den. Da det er Danmarks mest almindelige bil, er forsikring og dele også billige, så der er råd til dyre hobbyer som fx veteranbiler ved siden af :-D

    #162978
    stefan
    147 Indlæg

    Tja “Fornuften” vandt desværre til sidst for den kære pige. Nogen i hendes familie talte hende fra en veteranbil. Det var alt for dyrt blah blah blah. Så ingen krydderi på tilværelsen der. Det er nok blevet til en kønsløs minibil i hvid, sort eller grå.

    Jeg har stadig den kære sierra, selvom jeg vel får henvendelser hver anden dag. Egentlig er det fint jeg stadig har den. Eneste problem er, at jeg ikke har plads. Jeg skifter snart arbejde, og alt jeg har skal så være herhjemme. Det betyder en bil skal holde ude på vejen. Nu har jeg også en fiat panda og en peugeot 206 holdende i indkørslen.
    Jeg mangler egentlig en “stor” bil, så måske begge skal afsted og så køber jeg en bil a’la mondeo/406 eller noget og kører i Sierraen ved siden af/som bil nr 2?

    Skulle nogen være i nærheden af Sydsjælland en dag, så gav mig lige et prej. Så kan man lige prøve en tidsrejse tilbage til de glade 80’ere. Selv lugten er der! Nu er Viaretro jo nok ikke lige “Sierra-land” men for sjov skyld så kom og prøv den! Ikke. Det er en bil fra da man fik kørekort :)

    Attachments:
    #162995
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Det er ikke engang løgn, Stefan: Jeg tog kørekort i en Opel Ascona D. Den var egentlig samtidig med Sierraen, men den var dælme konservativ og kedelig i forhold til. Og nærmest uendeligt langsom som diesel…

    #164194
    stefan
    147 Indlæg

    Jeg har lige erfaret noget mærkeligt.
    Der har været stille det sidste stykke tid omkring min Sierra. Så lige pludselig bliver jeg ringet op af to potentielle købere. De to herre er sjovt nok næsten så langt fra hinanden, som man kan være.
    Hr. nr 1 sad i Løgumkloster og talte et sprog jeg næsten ikke kunne forstå. Det blev dog bedre som samtalen skred frem. Jeg er nok verdens dårligste brugtvognshandler, for jeg foreslog at tage billeder af alle de småfejl, der er på en 35 år gammel original bil – nu han kom så langt væk fra. Så bliver vi da ikke uenige om dem tænker jeg. Nu må vi se hvad han siger. Han lærte mig dog noget nyt. Han var mistænkelig for han synes bilen virker for billig, så hvad fejler den??
    Hr. nr 2 kom fra Sjælland. Nu arbejdede han dog i Holland og ville komme hjem til sommer. Han havde dog en kammerat i nærheden, der kunne klare handlen. Jeg fortalte ham det samme som nr 1. Jeg forklarede billederne og han sagde “herregud”. Nu venter jeg på hans kammerat kommer forbi en af dagene – eller at den gode mand fra Sønderjylland kommer. Kryds fingre for en god handel for mig og den nye ejer (hvem det så end bliver)

    #164444
    stefan
    147 Indlæg

    Tja nu er den væk. En mand ringede fra Stubbekøbing og spurgte om han måtte kigge på den. En time senere var den handlet. Det var en fin handel synes jeg. Han kørte glad hjem (tror jeg) og jeg var også tilfreds.
    En time senere ringede en anden og spurgte om jeg stadig havde den. Han kom også fra Stubbekøbing.. Der sker sgu mærkelige ting en gang i mellem.

    #164555
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Tillykke med handlen, Stefan – når du nu absolut VILLE af med den.

    #164556
    stefan
    147 Indlæg

    Claus. Jeg havde faktisk aftalt med mig selv, at ville han ikke have den, så ville jeg beholde den. Nu har jeg jo lidt andre andre køretøjer. Derudover mangler jeg et værksted til at lave bil.
    Min kone var henvist til en 407 sw, men fortalte mig flere gange, at hun gerne ville have en mindre bil.. Derfor gjorde det ikke noget den kom videre.
    Nu bliver det en lidt nyere bil til fruen med klima osv. Så bliver der ro til hyggekøretøjerne håber jeg :)

    #164584
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Men en Sierra ER da en mindre bil end en 407? Høhø :-). Nej, den var nok for fin til hverdagsklassiker så jeg forstår din filosofi. Garagepads er godt!

    #164624
    stefan
    147 Indlæg

    Jeg fandt en mindre bil til fruen. På en gang “eksklusivt” og “stangvare” Jeg har købt min første Alfa nogensinde. Måske jeg har været dum? Jeg har købt alfa og diesel (rigtig dum?) Den var dog særdeles fin mht til prisen. Jeg har købt en Mito i rød. Den er jo fed og samtidig lidt Fiat.
    Historien med denne handel er også lidt sjov.
    Jeg kører til Amager hernede fra Holmegaard. Prøver den og bliver imponeret af den. Sælger siger, at han skal kigge på bil samme dag (en større en end mito’en) i ……Holmegaard. Jeg siger for sjov, at så kan han da bare køre mito’en hjem til mig.
    Han tænker over det og siger det var da en god ide. Så han kom i går eftermiddags og parkerede bilen i min indkørsel, hvorefter han fortsatte med sit lift et par km længere. Hvad er chancen?

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.