-
ForfatterIndlæg
-
10. april 2019 kl. 11:24 #155690
Peter Cocopelli
79 IndlægMin gamle “Glare” flaske er ved at være tom og jeg tænker det måske er på tide at opgradere til den seneste teknologi på Laksbeskyttelses siden.
Keramisk Coating ser meget imponerende ud i reklamerne – og biler som har fået den store tur med Opti-coat ser jo fantastiske ud. Men hvis man nu vil selv, hvad er det bedste mon ? Hvilket mærke og hvor skal man købe det ?
Tænker at flg. parametre er vigtige efter prioritet :
1. Holdbarhed – skal holde 2 -3 år
2. Glans og smudsafvisning – den skal fandme skinne og være let at tørre af efter en en tur i regnvejr.
3. Den må gerne beskytte mod ridser (tykt og hårdt lag)
4. Den skal kunne bruges oven på andre behandlinger. Lidt lakrens er ok – men jeg gider ikke først at skulle slibe gamle lag af voks/foresegler/Glare/ etc væk.
5. Den skal få lakkens farve og dybde frem – og gerne kunne få det kedelige hvide skær i den røde lak væk.Hvad er jeres erfaringer – gode, mindre gode og dårlige ??
11. april 2019 kl. 10:53 #155701
Erik Bossing
37 IndlægDer findes overordnet 3 forskellige typer produkter på markedet i dag:
1) Carnauba baserede voks produkter – den gode gamle kendte lakbeskyttelse
2) Polymer baserede produkter – lakforseglere
3) Coatings – silica baserede langtidsholbare lakforseglingerHoldbarhederne er (i meget grove træk – da det er meget forskelligt hvad de udsættes for efter påføringen på bilens lak):
1) 3-4 måneder, men op til 1/2 år ved minimal brug af bilen og korrekt vask.
2) 6-12+ måneder ved “almindelig brug” dvs. f.eks. nogle få maskinvaske pr. år
3) Der loves op til 7 år, men det mener jeg at man har tilgode at se. Jeg har set 2 år selv, med god beskyttelse itv.Glansen – dybden i lakken:
Generelt er det forarbejdet – før påføring af beskyttelsen. der giver glansen i lakken !
Lakrens, både kemisk og mekanisk samt eventuel polering i et eller flere trin er vigtig for at opnå den rigtige dybe glans i lakken.
1) Carnauba voks giver en dyb varm glans, og er min egen “go to” på mine 2 hobby biler. Nok også fordi det kun tager 20 min. at påføre et nyt lag, og jeg hygger mig med det at par gange i hver sæson.
2) Mine erfaringer siger at det er stort set det samme som carnauba voks, men forskellige “overfalde følelser”. Dvs. hvor glat føles lakken efter påføring. Mine egne erfaringer siger at f,eks Sona PNS (Polymer Net Shield) giver en fantastisk vandafvisende effekt, og en god glans, men den føles ikke så glat som f.eks. en Wolfgang 3.0 forsegler.
3) Både glans og dybde på de “nye” coatings er meget flot. Det kræver dog en endnu grundigere forbehandling (lakrens og polering) af lakken før de kan påføres med den lovede holdbarhed.Beskyttelse:
1) Der er ingen special ekstra beskyttelse andet end mod UV stråling i Caranauba voks. Den giver en vandafvisende overflade og glans, men kan ikke modstå f.eks. fugleklatter.
2) Lidt bedre beskyttelse mod forskelligt nedfald end carnauba voks. Men beskytterikke mod f.eks. ridser.
3) Ifølge leverandørerne er hårdheden af coatings så hård at de kan give ekstra beskyttelse mod både nedfald og mod tig, der kan forsagde mindre ridser. 9H er en en hårdheds betegnelse, som flere coating udbydere bruger, dvs. at den er hårdere end lakken selv.Så valget er ikke helt let, og ofte er der lidt “religion” involveret i det….. Mærkerne imellem er der stor konkurrence.
Mine anbefalinger vil være:
Til hobby bilerne – caranauba voks i god kvalitet
Til hverdagsbilerne – lakforsegler til GDS, eller få en professionel til at lave en coating af bilen.Men Peter – du kan ikke komme udenom at fjerne gamle belægninger, oxideringer og andet, hvis du vil have en flot lak, uanset hvad du kommer på den……. :-)
19. april 2019 kl. 09:49 #155983
AlfaHahn
11 IndlægFin forklaring, Erik, tak.
Jeg har fået en Opticoat på hverdagsbilen. Hold da op, den ser godt ud. Dyb glans og glat i overfladen, nem at renholde. Det er den nemme løsning – og dyre. Til klassikeren er det nok ikke nødvendigt, jeg overvejer, men det ender nok men løsning 1).19. april 2019 kl. 11:02 #155984
Klaus R
143 IndlægClaus – som Erik B så fint skriver, så er det ingen “nem løsning”. Selve glansen og dybden i lakken kommer ikke fra det beskyttende lag, men fra dit grundarbejde – afvaskning, evt. afrensning af gammel overfladebeskyttelse, claybar, polering (måske endda i flere omgange), og klargøring til overfladebehandling. Overfladebehandlingen udgør beskyttelsen, og det er først her det bliver nemt.
Personligt foretrækker jeg også voks med højt indhold af Carnuba til klassikeren. Dels beskytter det bedre end “billig” autovoks, og dels giver det bare en bedre finish og dybde, og er utroligt let at arbejde med. Og som helt rigtigt skrevet, så er det en ikke ringe grad af religion og egen overbevisning i hvilket produkt man vælger at anvende. Og altså først noget du behøver at tage endelig stilling til, når alt det besværlige er klaret (selv om jeg da altid vil anbefale at have alle produkter ved hånde, når man først går i gang):
At noget skulle kunne holde op til syv år, betragter jeg dog som det rene sludder. Dertil bliver bilens lak altså udsat for alt for mange udefrakommende påvirkninger – i særdeleshed hvis vi taler om hverdagsraketten.
20. april 2019 kl. 13:22 #156041
AlfaHahn
11 IndlægJeg er nybegynder, så jeg suger til mig af Jeres gode råd, tak.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.