Jeg må tilstå, at området modificerede klassikere interesserer mig mere og mere. Herunder hvilke man ellers kunne lave.
Og jeg er ikke den eneste: Faktisk var der på Goodwood Festival of Speed under overskriften “New Classics” reserveret et område til dette segment af vores store bilhobby, hvor jeg også var forbi – og ikke kun af professionelle årsager. Jeg synes faktisk mange af dem er virkeligt vellykkede.
Måske skal man lige starte med at repetere, hvad en restomod er: Ordet er en sammentrækning af “restaurering” og “modificering”, såmænd – og en restomod er simpelthen begge dele. Men nøjagtigt som vi kender begreberne hver for sig, så er det også meget vidt favnende, hvad en restomod er: Hvor meget er den restaureret og hvor meget er den modificeret? Det er der – selvfølgelig – ikke noget klart svar på. På Goodwoods lille stand stod eksempelvis nedenstående Lotus Elise – der meget lignede sig selv, ikke?
Ikke desto mindre har den via diverse carbonpaneler og yderligere omtanke i forhold til overvægt efter sigende tabt cirka 40 kilo i forhold til originalen – og samtidigt trænet en overarm på et par hundrede hestekræfter frem. Man kunne så tro, at dens formål var at være meget hurtigere end originalen, men det var faktisk ikke skaberens prioritet: Han ville “bare” lave en bedre Elise, og påpegede hele tiden kvalitetsaspektet i forhold til originalen – denne skulle således være helt rasle- og knagefri. Jeg var begejstret lige indtil jeg hørte prisen, der er et par hundrede tusinde pund. Men synes nu stadig, der er virkelig lækker!
Interiøret her er fra en Kingsley Range Rover: En ganske diskret restomod, men med en Corvette-motor må den alligevel siges at høre hjemme i dette segment.
Bagved Elisen stod en Porsche 911, der ved første øjekast så meget uskyldig ud – men havde en TAG-Turbo-motor fra firsernes McLaren Formel 1-bilerne monteret. TAG brugte dengang en 911 som testbænk for motorerne, så der findes originale biler fra dengang – men den her var nybygget og dermed en restomod. Eller var det i virkeligheden en replica? Som sagt er feltet her ikke sort eller hvidt. Jeg spurgte ikke til prisen, men man kommer ingen vegne for to hundrede tusind pund, det er helt sikkert.
Det var der andre Porscher, der godt kunne købes for – men de så også ud derefter: Og er det overhovedet restomods? Nogle havde forgrebet sig på 996 og 997 – men om modifikationerne rent faktisk også indebærer en restaurering er jeg lidt i tvivl om, for de så ikke overvældende godt ud. Den lyserøde RWB dog primært på grund af støvet: “RauhWelt Begriff” er blevet et begreb i sig selv – men IKKE på min observationsliste over restomods, som jeg gerne vil eje. For det kan også blive for meget.
Hvornår det er tilfældet er imidlertid et godt spørgsmål. Bagved menneskemængden ved Lotusen stod en rigtigt populær bil, TWR Supercat – en Jaguar XJ-S-baseret restomods, der følger den gængse opskrift: Carbonpaneler, restyling, bredde og lavde og voldsomme virkemidler – men på en interessant måde, der blander futurisme ind i cocktailen. Og nåja, en V12-motor. Og manuelt gear. Og vanvittig lyd. Derfor var den populær – og jo, den var også hurtig op af bakken med 11.-hurtigste tid: I Goodwoods selskab og på gadedæk og gadegearing er det rigtigt fint.
TWR Supercat: Jaguars klassiske coupé nu som restomod og med en kompressorladet V12.
Jeg talte en del med Fergus Walkinshaw, der dels er den ene bagmand bag TWR og dels er søn af Tom Walkinshaw, der stod bag Jaguars racersucces i standardvogne med den oprindelige XJ-S. Han nævnte selv, at hans kreation var en “Marmite-car” – altså een, der deler vandene. Men jeg kan faktisk godt lide, at TWR udfordrer selve restomod-begrebet og kommer op med en XJ-S, der nærmest er retrofuturistisk – udover altså at være både restaureret og modificeret. Og som sagt var den rasende populær.
Kimera.
Kimera har været med lidt længere og har også opnået endnu større popularitet – og skulle have været på samme stand. Men måske netop på grund af populariteten stod de i stedet nede i “Supercar Paddock”-området, hvor de viste deres kendte fortolkning af Lancia Rally 037. De første biler fra deres hånd var forholdsvist (alt er relativt…) forsigtigt opdaterede hyldester til Lancias skønne Gruppe B-bombe, men efterfølgeren (eller overbygningen?) 038 er noget vildere. Det er dog intet at regne for deres kommende projekt: En nyfortolkning af Lancia Beta Montecarlo Turbo-baneraceren fra sidst i halvfjerdserne. Som Gruppe 5-bil kunne den som racer modificeres meget voldsomt – og det er dens visuelle udtryk, der kommer til at danne basis for den nye Kimera.
Forrest originalen – bagerst Kimeras nyfortolkning i skitseform.
I modsætning til de hidtidige Kimera bliver den nye dog ikke baseret på chassiset og identiteten fra en Lancia Beta Montecarlo, men bliver en Kimera. Altså en HELT ny bil. Jeg spurgte så nysgerrigt til, om de ville holde fast ved den trykladede firecylinder-motor, der var rygraden i alle Rally/Beta Montecarlo-varianter, og svaret svævede lidt i sommervinden. Men uanset hvad: Hvis basis ikke er en gammel Lancia, så er det vel slet ikke en restomod længere?
Altså ligesom ovenstående ikke er en Renault 5 Turbo. Det er derimod Renault elektriske nyfortolkning, og mens det for en elektrisk bil er bedre end så meget andet elektrisk (ikke svært…), så er det som bilentusiast svært at se hvorfor man ikke hellere skulle vælge en rigtig restomod på Renault 5 Turbo-basis. Og hvis det ikke findes: Lav en! Eller er det bare mig?
Jeg blev i hvert fald inspireret til at tænke over, hvad man ellers kunne lave som restomod. Og her er et bud: Audi 90 quattro IMSA GTO – den herunder:
Originalen her blev kørt op af bakken af vores egen Tom Kristensen, og jeg interviewede ham undervejs til en kommende film om Goodwood Festival of Speed. Han har i sagens natur kørt en masse forskellige racere gennem tiden – nærmest alt, faktisk. Men det var ret tydeligt, at han glædede sig til at køre den her femcylindrede turbobombe på Goodwood for første gang. Den var ret succesfuld i IMSA i 1989 – blandt andet jo fordi den rørrammeopbyggede racer nærmest ikke har en døjt at gøre med standardvognen udover at beholde dens ståltag!
Men vigtigere for en potentiel succesfuld restomod: Den ser gejl ud, dens basismotor kan beholdes og tunes til nye højder (raceren ydede 700 heste – et fint tal for en restomod) og vil lyde forrygende – og der er masser af donorbiler at finde som udgangspunkt. Jo, det tror jeg faktisk kunne blive ganske godt. Hvem byder 500.000 Euro?
Eller: Byder ind med andre kandidater – hvad kunne man forestille sig ville nyde godt af en restomod-omgang? Dem herunder findes i forvejen:
Restaureret men kun optisk modificeret med dekal-tuning :-)
Nå, foto kom ikke med
Jeg forstå virkeligt ikke hvad folk ser i RauhWelt Begriff 911erne, når man ser hvordan de bliver fremstillet, mangen til klamphuggeri skal man godt nok lede længe efter. De for Rat rods til at se ud som godt håndværk.
Men sådan er det når der går hype i tingene og der skal laves happenings….… 🤦♂️
Et får i ulveklæder :-)
Flot Alfa du har Hahn jeg er meget misundelig. Restomods siger mig ikke meget, jo den grønne 205 på billedet så vild flot ud.
Min egen Elan nøjes med fælgtuning. Det giver et par ekstra mil på toppen at male dem sorte som på sportsudgaven 26R. En endnu ikke prøvet mulighed er også at sætte et større udstødningsrør på i stedet for dens tynde originale, der ligner en knallertudstødning, men det fraråder alle specialister. En Elan køre bedst i dens originale setup, basta, så der er ikke meget rum for restomod, eller grund til det.
Ja, hvad er restomods egentligt? Sætte nogle skærme på? Pille nogle skærme af? Få noget gammelt til at se nyt ud på en gammel måde?
Det er sgu et diffust begreb. Den 911 Kalmar byggede til Tom K. er nok det, jeg forstår ved restomod. Uhyre fed bil.
Men andre restomods jeg har set vidner desværre om, at “skaberen” af resto’en simpelthen ikke har haft tilstrækkelig fornemmelse for den pågældende bils historie, ophav og æstetik. Og netop det SKAL man have for at kunne restomod’e noget.
Ellers bliver det noget dumt klippe-klistre gøgl. Senest så jeg en Boxster 986 i fuldt Gulf-antræk med de ikoniske farver og mærker. Det blev kaldt “resto”. Øh, nej. En Boxster 986 var slet ikke født, da de klassiske Gulf afgik ved døden. Sådan noget ligner mere et dumt forsøg på at spille smart på fortidens storhed. Dur slet ikke.
Men måske er det heller ikke, hvad restomods handler om? Men hvem ved, hvad det handler om?
Da jeg var i 30’erne, og kørte gamle engelske lortebiler fra 1960-75, lavede vi forbedringer på bilerne, så de faktisk kunne starte og køre. Vi kaldte det bare “forbedringer”. Også selv om det var en Sierra gearkasse der røg i en Triumph TR. Ikke retromods eller noget fancy. Men ok det er 15 år siden, og der skal jo findes på nyt for at tjene penge.
Ring mig op, når der er klarhed over tingene og penge-hajerne har fundet nyt farvand.
@Lars D din fine Elan behøver slet ikke Mod.-delen, den er jo født med alle de modifikationer, der giver gode køreegenskaber og -glæde.
@skaanning, den præcision du efterspørger er umulig at lave, da definitionen ikke er lavet på en stentavle og leveret af Moses. Faktisk er definitionen af “Superbil” nok nemmere! Som man kan se af billederne fra Goodwood og eksemplerne i galleriet herunder er der meget stor forskel i både udgangspunkterne og måden modifikationerne bliver grebet an på. McCallums E-type er ret ekstrem, Redux’ M3 skal man se godt efter i sømmene for at genkende som restomod. Ligesom man skal se godt efter for at kende en Kalmar fra en Singer fra en Theon og så videre.
Hvad de “handler om”? Heller ikke muligt at besvare entydigt, da fokus er forskelligt. Nogle skal bare køre stærkere end før, andre have mere komfort (ikke mindst i form af moderne teknik) men de fleste skal bare være specielle. Anderledes end alle andre. Personlige. Som et skræddersyet jakkesæt, måske. Nogle er “bare” tunede ligesom dem du lavede i 30’erne – andre er en helt anden bil fra en fremtid, der aldrig kom.
De fleste skal også køre godt (hvad der så end betyder) – men om de rent faktisk er SJOVERE at køre end deres udgangspunkter er et godt spørgsmål. Og hvorfor nogle restomodder en Lamborghini Diablo forstår jeg simpelthen ikke.
Men du har ret i, at god smag er en vigtig ingrediens. Og at alle skal tjene penge. “Vi”, ikke kun “de”, vel. Uden penge kan du jo heller ikke tune en TR6.
@alfahahn, den Alfa ser også sænket ud, mangler en kofanger og står på meget brede dæk. Du er på vej! Og er motoren ikke tunet – bare lidt? Jeg driller bare! For alligevel mener jeg ikke den model er en restomod, før der begynder at blive blandet mere moderne virkemidler i cocktailen – og uanset hvad så er din ALfa ti gange mere stilig end en Totem-restomod på samme basis.
@niels-v, jeg er meget enig.
Vidste ikke jeg kørte “restomod” ved heller ikke om jeg gør det … Restomod må gøre særdeles ondt på originalpolizei. Som jeg forstår det, er der ikke langt fra Restomod til Hot Rod, “Tunet”, “pro-touring” og hvad det ellers hed tidligere. Men selvfølgelig skal man finde en måde at være nyskabende, hip og relevant.
Det er jeg egentlig enig i, @stefan – men jeg ser blandt andet forskellen på, at en Hot Rod er en historisk ting, som man altid har lavet. Og hvis man laver den med oprindelige metoder og midler, så er det ikke hvad man i dag kalder en restomod. Det samme med en tunet bil.
Lå der derimod moderne undervogn og en 32-ventilet motor med computerstyret indprøjtning og dertil lidt kulfiber og sager rundt omkring, der opdaterer eller gentænker designet eller konceptet – så er vi ved at være ovre i restomods. Men grænserne er jo meget flydende.
ok – men så er Lotussen vel om ikke en hotrod, så i hvertfald tunet.. :)
Altså Elisen herover? Den har fået stort set nyt karosse i kulfiber, så dén del af den følger restomod-opskriften ligesom alle de andre! På en måde ville det være forfriskende med én, der havde alukarosseri…
Renault 8 kunne være spændende – nu findes Simca jo ikke længere, ellers kunne en 1000 også være charmerende
Renault 8 eller Simca 1000 som Restomods, @holm? Dém havde jeg ikke lige set som kandidater, det må jeg indrømme!
@claus Nej, motoren er ikke tunet, den har sin originale 1290 ccm Nord(Busso) motor med beskedne 90 HK og omdrejningsvillighed. Den køres stille og rolig op til 3000 rpm, og derover lyder det som om, at man kører meget hurtigere end speedometeret viser :-)
Hmmmm… jeg tænker hele at hele verdens befolkning af biltosser sider og venter spændt på en Citroen SM med fuld karbon karosseri, 20″ fælge (naturligvis lavet af plastik for at have historisk relevans) og så en motor fra Maserati MC20, som selvfølgelig er blevet tunet yderligere…
@02anders, det er ikke engang en dum tanke, faktisk. Nu er lidt jeg bange for, at sådan et monster snart dukker op!
Hvorfor kan man ikke kommentere på Kelds indlæg om Ercole Spada?
Kom bare igang, for det kan man nu!