Det er ved at være sidste chance for at fejre jubilarerne i 2012, og jeg VED bare, at jeg har glemt en masse. Denne synes jeg dog lige jeg må have med til de trofaste kernelæsere: Alfa Romeo Giulia Berlina. Dejlig vogn, menøøh…min favorit i serien er ikke en Berlina.
Selvfølgelig kan jeg lide en Giulia, jamen, det kan jeg da: Selvom jeg har drillet med dens unødvendige skivebremser, dens påståede forfinede aerodynamik, dens tilsyneladende unødvendigt komplekse teknik: Dens kompetence i sidste ende må man respektere, for den kørte i sin samtid vitterligt både hurtigere og bedre end mange såkaldte sportsvogne.

Bemærk at de angivne 175 km/t kaldes “marchfart”…
Nu var den jo ikke nogen billig vogn, og derfor var man jo også i sin gode ret til at forvente noget ekstraordinært. Og det fik man sandelig også. Nu er jeg ikke typen, der falder på halen for dobbelte overliggende knastaksler i sig selv, men i 1962 må over 90 hestekræfter fra 1600 kubik have været en virkelig revolution. Jeg troede egentligt, at de mange kræfter lige fra starten var bremset af fire skiver, men læste i forbindelse med dette indlæg, at de første modeller faktisk havde tromler hele vejen rundt – nyt for mig, og dejligt, at det kommer frem i forbindelse med en model, som har 50 år på bagen, og som jeg har kendt i nok henved tyve.

Fempersoners, står der i brochuren. Det prøvede vi til “Biler og Mad i skøn samhørighed”, og så kommer de fem i kabinen altså til at kende hinanden.
At den også fandtes med både Perkins-diesel og fire gear springer vi bare elegant henover, for det er de spændstige benzinere med de fine spring i femtrinsgearkassen og flotte præstationer, der har gjort Giulia berømt. Eller – måske lige dele berømt og berygtet, faktisk. Og det sidste har noget med designet at gøre: Ingen kan påstå, at en Giulia er traditionelt smuk – men modsat kan heller ingen hævde, at den er jævn og kedelig. Jeg kan faktisk rigtigt godt lide, at den på trods af sine italienske aner ikke forlader sig på sin charme og skønhed, men faktisk er ret ligeglad med overfladisk skønhed – og i stedet bakker sin avancerede teknik op med solide præstationer og en egenhed, som få andre Alfa Romeoer gør den efter.

Tyske udsagn om en italiensk vogn har høj troværdighed.
Nåja, så er det jo heller ikke lige avanceret det hele: Stiv bagaksel er det som mange italienerentusiaster elsker at drille ejere af gamle Ford-vogne med. Men som begge parter ved, så kan det fungere rigtigt fint – og det gør det også i en Giulia: Køreegenskaberne er endnu en af dens styrker, og anmeldelserne af Giulia i samtiden er fantastisk rosenrød læsning. Lige undtaget designet, dog. Det pudsige er bare, at med tiden er rigtigt mange nærmest kommet til at elske Giuliaen for selve dens egenhed, dens usædvanlige og stringente treboksdesign – der også giver den en række praktiske fordele, når det kommer til komfort og anvendelighed.

Min foretrukne Giulia-variante, set på Mille Miglia i foråret: Hvor den ikke passer ind, da den er for ny. Og dette eksemplar er yderligere svinet til i moderne grafik. Men modellen KUNNE sagtens være min perioderigtige allrounder engang.
Jeg kan sagtens se mig selv i en Giulia. Det skal bare ikke være nu. Og når det skal være, så skal det nok slet ikke være en Berlina, men dens endnu mere anvendelige stationcaraflægger. Alt er i behold, præstationer og selvfølgelig teknik og historie – men den er mere sjælden og mere anvendelig som firmabil. Og en Alfa Romeo som firmabil giver god mening. Så tillykke til italieneren med et “vi ses i min garage!” – engang.
Og så kommer der faktisk et jubilæum mere i denne uge: Årets sidste. Det bliver britisk, det bliver frækt, det bliver med en overraskelse. Om to dage nu…
[nggallery id=385]

Sådan en i har jeg i min tidlige barndom faktisk været med til at lave en bule i. En kammerats far havde den til at stå i carporten og så skulle vi lige hjælpe ham med at flytte den lidt, uden at starte den. Det gik så lige knapt som han havde planlagt…..
I øvrigt mht den de “mange” hk, så kan jeg se der står SAE. Lidt hurtig hoved-omregning siger at den ligge på ca 1 hk pr kubik tomme slagvolumen. Hvilket overraskende for mig er på niveau med det samtidens amerikanske V8’ere leverede i performance udgaverne. Så hvis det var ret pænt for en europæisk motor, må det jo betyde at amerikanerne dengang faktisk var helt fremme i skoene mht at hive trækkraft ud af deres simple motorkonstruktioner. Det giver jo måske så også en ide til hvorfor amerikanske V8’ere jævnligt blev valgt til trækkraft af en del mindre “sportsbils” fabrikanter.
Tillykke giulia, venter på elan, elan, elan
Så kører Jewer nok en fødselsdagstur :-)
Det en dejlig Alfa.
Skønt at designet stadigt diskuteres. I begyndelsen synes jeg den lignede en pænere udgave af en Lada, men godt design skal nogle gange “lagre sig” lidt i baghovedet. Jeg endte med at købe en, for man bliver ikke træt af at se på dens mange finurligheder med konkave/konvekse linier omkring taget, hoftelinien og indtryk i bagklappen f.eks. Med beskeden indsats øges hk til 130 og justerer man undervognen har man en rigtig sjovt kørende bil med tilstrækkelig perfomance. Så bliver det en funktionel og seværdig bil der er rigtig underholdende at køre i, og kan hamle op med de fleste moderne biler her selv 50 år efter. Stort TILLYKKE herfra med tilsvarende stor anbefaling.
En Van bliver svær at finde, ligesom cabriolet (som der kun findes een af)
Perkins diesel motorer findes heldigvis mest i varevogne, som f.eks. F2.
claus hvorfor alle de husholdnings biler,på et vist tidspukt lovede du mig at du ville skrive om alfa sportiva,men så falder du tilbage til standardt bilerne igen,jeg har engang ejet en alfa giulia 1600 sprint speziale,dem er der ikke mange der kender i dk,og jeg ved ikke hvor mange der køre i dk,min blev solgt til auto bang,s søn
niels
Kan vi dog ikke slippe for kommentarer, der på ingen måde omhandler dagens emne.
Eller de afstikkere andre kommentarer afføder? #5. Jeg kan ikke, selv med min bedste vilje,
se nogen relevans. Kommentatorens formål er, tilsyneladende, at meddele sin utilfedshed med emnet.
Samt endu engang, at henlede opmærksomheden på sig selv. Det er ærligt talt trættende.
Nu vil jeg tage til julefrokost. Så kan i selv udkæmpe runde nummer xxx i den uendelig kamp:
“Kapelmester og sympatisører” vs ” Det tavse flertal”
Alt var bedre i gamle dage. Også MotorRetro.
Rant over.
Øh – Glædelig jul.
Tillykke med det ½ århundrede, til et af de små – (men alligevel helt store) – ikoner. Teknisk var Giulia årtier forud for sine samtidige konkurrenter, Alu-motor, DOHC, 5 gear, overlegen undervogn, køreegenskaber, aerodynamik osv… og mange ejere har gennem årene nydt godt af det, og gør det stadig.
Selvfølgelig velvidende at den “store grå masse” intet forstår, og aldrig kommer til det.
Se nu f.eks. den nye “trend” her på Motorretro : “Hvis det bruges på nutidige lastbiler – må det være godt nok, og alt andet unødvendigt” … altså støbejern selvfølgelig ligeså optimalt som alu, – stødstænger og vippearme ligeså godt som overliggende knaster, – bladfjedre ligeså godt som ordentlig styrede spiralfjeder ophæng, – tromlebremser ligeså gode som skiver … osv …
Og det er da ganske rigtigt, hvis man kun bruger sin klassiker som trille-morfar objekt.
Selvom det måske endda helst skal være en “sportsvogn”, men udfra hvad man bruger den til, ligeså godt kunne have været en Ford Anglia eller Opel Olympia fra 1960….
Men der vil altid være en lille gruppe entusiaster, der forstår både at bruge og værdsætte sportslig teknik og funktion, – som f.eks, Giulia her byder på. Og hellere en Giulia kører der virkelig KAN mærke forskellen, og nyder den i fulde drag, – end en Porsche eller Ferrari -kører, der triller rundt og mener at bilen selvfølgelig havde bremset mindst lige så effektivt med tromler…. ;-)
Tillykke til Giulia, og dem der forstår den “lille” forskel …
Ryhl for President.
Og tillykke til Giulia. verdens første GTI.
Frank Kosmo Holm
Jøps! Der skal køres en lille fødselsdagstur:>). Og vejret er også perfekt til det.
Og så kan jeg tilslutte mig Klaus Hahns ord. Med lidt flere HK og nogle fornuftige ændringer i undervognen, så kører sådan en Julle altså foruroligende godt.. Imponerende at det er en 50 år gammel konstruktion!
Tillykke til Giulia, du må også gerne stå i min garage en dag.
Du er faktisk den i serien jeg helst vil have.
Jewer, jeg har aldrig fået en tur i Julle’n… Det må vi klare i 2013. Giulia er som mange andre Alfa’er indbegrebet af Italien.
6 det må du meget undskylde,skal aldrig gøre det igen,men sometider hjælper det at have humoristiskt sans.
kapelmesteren
Ryhl, jeg er ikke sikker på jeg helt forstår helt nøjagtigt hvad du mener med din svada – men vi er enige så vidt, at en Giulia er en god bil til det den skal, og det er mange andre også, herunder det tyske Auto Motor und Sport.
Men jeg synes aldrig man skal stirre sig blind på teknikken, for der findes vel også teknisk avancerede biler, der kører middelmådigt? Og det modsatte også, enkle biler, der kører fremragende. Jeg er helt enig i, at Giulia var langt fremme teknisk set, men den med “Teknisk var Giulia årtier forud for sine samtidige konkurrenter, Alu-motor, DOHC, 5 gear, overlegen undervogn, køreegenskaber, aerodynamik”, den holder altså ikke. Årtier? Den kom i 1962 og jeg mener nu nok at konkurrenterne havde indhentet den inden 1982.
Jeg ser det som et større kunststykke, at Giulia skabte sig en niche, som Kosmopolitten er inde på – om man så vil kalde den GTI er en anden snak. Og mere niche og mere foran end at Ford året efter kom med en Cortina, der slog Giuliaen på nogle punkter var den altså ikke. BMW Neue Klasse var samtidig og sammenlignelig – og hvilken man foretrækker afhænger nok mere af smag end om man “forstår” eller “ikke forstår”.
Jewer, jeg vil også gerne have en tur i Julle, hvis jeg må. Jeg har prøvet at sidde bag rattet af den, men brummelydene måtte jeg selv lave.
Vincenzo, fra i overmorgen er der en løsning på din frustration. Det kræver stadig er minimum af indsats, men jo, der vil blive mulighed for at slippe for irrelevante kommentarer.
Tillykke til Giulia.
Havde lige selv en nogle uger, inden den måtte tilbage til sin skaber.. Den var meget ringe, så heller ikke denne gang blev det til en køretur i en Giulia. Måske vi kan lokke Jewer over engang i foråret, og lade ham og hans bil, overbevise Alfa`ens fortræffeligheder.
En Alfa er netop ikke til den stille køretur hvor teknikken er sekundær, men til den sportligst bevidste kører hvor netop Alfa gang på gang kan levere en uforfalsket Cuore Sportivo..
Lad så Niels være drenge. Det er da sjovt med nogle folk der giver lidt at grine af , og ikke alle de drømmere der er herinde .
Angående Alfaen , så havde jeg en drabelig duel i fælledparken til Chgp i år ,det var Ole Klitgaard der kørte den på smuk vis. Jeg mener ikke at man kan beskylde den for at være køn , tværtimod , det er da en stor legoklods uden former og frækhed.
At den oveni købet bliver sat til vægs i “Italian Job” af et par små minier gør det jo heller ikke bedre.
Ellers en skøn bil.
Nikolaj.
Mon ikke vi kan finde ud af et eller andet med nogle køreture i løbet af 2013.
Ferdinand i nr. 11 lyder som én jeg kender – men jeg kan s’gutte hitte ud af hvem det er? :>)
tsk tsk Nikkelaj du er så ung og naiv. (hvis en stor mand i skovmandsskjorte vil have dig med på en hyggelig tur…. så ring INDEN du stiger ind i hans bil) :-)
når du en dag får fart nok på, er du velkommen i den anden ende af 65-2 feltet.
en mini er også et fantastisk barn af den tid. men de fede klip fra Italian Job yder vidst ikke helt fødselaren retfærdighed. ; ;-)
bedste hilsner
Frank
btw.
jeg har haft fornøjelsen af en længere tur i Jewers fenrisulv i klokkeblomstklær. den kan godt shock behandle ungersvende i Bejerske MøjVogne, så de kan huske det ….. ;-)
/Frank
Ok så langt så godt. Jeg tror dog ikke et forum som det Claus introducerer om en dags tid vil eliminere vores dumme eller irrelevante kommentarer, så har han i hvert fald opfundet noget alle verdens blogs vil kunne nyde godt af. Derfor tror jeg mere på at det er fingrene på tasterne der skal holde pli end det er teknikken eller censuren.
Lige som man kan lade være at se TV programmer man ikke gider så kan blogkommentarer forbigås hvis man er træt af at læse om biler en engang har ejet eller berømtheder man mener burde kende en.
Problemet med at gøre motorretro til et forum er sådan set mere at der kommer flere læsere, flere kommentatorer og også flere der sikkert synes det er sjovt at provokere mere end kommentere. Vi får se, sporene skræmme fra andre bil fora.
Tilbage til Giulia. Det er stadig en af de få udenlandske biler der har vundet tests i tyske bilblade og det i sig selv er jo en ære og stor kunst.
LarsD, du har ret i din kommentar – flere gange: I det med Giuliaen og i det med at det fortsat er den enkelte kommentators pli mere end teknikken, det handler om. I det store og hele er jeg faktisk ikke særligt nervøs for flere læsere, for det er jo ret tydeligt, at det i den grad er mindretallet (eller skulle det være i ental?), der har det svært med pli.
Selv undrer jeg mig over, hvor svært det kan være at holde sig til din tommelfingerregel: Det letteste i verden må være at forbigå ting i tavshed, idet det ikke kræver en eneste aktiv handling – tværtimod.
Kosmopolitten, den benævnelse for Bayrische Moteren Werke er virkelig ikke rimelig: BMW har den dag i den al den integritet i behold, som vores italienske Alfa-han engang har haft. Man kan vel med samme urimelighed sige, at ti år efter Giulia var Alfa på en nedtur, som vi stadig har til gode at se enden på.
Meget enig Vincenzo!
Jeg er også noget undrende over at dennne Kapelmester forsat får så meget plads og rum til igen og igen at brede sin selvbestaltede ekspertviden, fantast historier og selvpromoverede gøjl.
Havde det været en sjælden gang i mellem var det nok muligt at overse, men når det fylder så meget som det gør, er det blevet en alt for stor del motorretro – og det påvirker troværdighed og seriøsitet generelt.
Den gode Alfista, mener jeg det var, brugte på et tidspunkt udtrykket “feel good fora” eller noget ligende. Jeg har tænkt over det siden, jojo, og det er jo så et spørgsmål om er tilpas med røverhistorier og en kollektiv accept af nonsens og historier i øst og vest eller man er bedst tilpas men en smule, omend ikke seriøsitet og alvor, så bare professionalisme faktualitet omkring sin kære hobby.
Jeg håber det er den vej vi står ved om 36 timer.
(Nej, dette handler ikke om Guelietta, 1. Fordi jeg ikke har så mege at sige om den, og derfor IKKE skriver om den 2. Vi har ikke et forum til generelle ytringer.)
*Giulia
Kierkegaard ……200 år siden han blev født i året 2013….
Tommelfingerregel nr. 1:
Det gælder om at tage ansvar for sit eget liv. Man har selv ansvar for sine beslutninger – også dem man aldrig får truffet.
Man skal være ansvarshavende redaktør for sin egen tilværelse…….Kierkegaard.
“Det var de andres skyld….”
“Nej, jeg har selv ansvar for mit liv” – citat Johannes Møllehave
Giuliaen….jeg tog ansvar. Den ku´køre. Alligevel skilte jeg den ad til atomer og enkelte dele blev brugt til en Bertone. Resten fik jernhandleren. Det var i starten af firserne, det var dengang.
Dengang alt var bedre……før det blev drømme og retro- det var min skyld ;-)
Ved ethvert valg er der fravalg! Læs selv eller lad…………….. Det var Giuliaen.
God aften.
Sikka da en masse uvindhed om denne skønne alfamodel Både af gamle Niels og hans nevø som på denne site hedder Nicolaj andre steder Jesper i skulle prøve at eje og besidde et sådant køretøj så villle i glemme alt om jeres gamle Engelske støbejernhjerter og holde jer til fuldblodsalumaskiner som ikke behøver at blive nævnt i hvert et indlæg for om muligt at finde en naiv køber som tror at kun bilen skaber vindere næ mange løb altid i form og så udholdenhed er sagen så bliver man nævnt og afbilledet i programmer ved større stævner end de sprint løb som man afholder i det lille land Danmark hvor vi har hjemmmebase Jeg holder mig til min giulia den har fulgt mig tro i raceløb 6 forskellige lande hvad nok ikke mange andreRacerere kan skrive i deres memorier og med nok danmarks ældste registringsdato på 1 stk ALFA ROMEO GIULIA TI forventer jeg da at den holder i mange år endnu og om muligt får en tur til hjemlandet til lidt race på Monza
# 13:
Claus, jeg har kørt i mange, og ikke kun trille-tøf ;-) – og jeg har bare ikke oplevet en Cortina 1300 der på nogle punkter overhovedet slår en Giulia 1300. Hverken effekt, motorgang, lyd, styretøj, bremser, affjedring o.a. … men det er selvfølgelig også en “smagssag”.
Hvis anerkendelse af grundlæggende teknologisk udvikling og fremskridt, også bare er “følelsesspørgsmål”, er det selvfølgelig indiskutabelt.
Mens vi venter på at bilindustrien erkender fejltagelsen, og igen dropper de teknikker hvor Giulia var pioner, og vender tilbage til sideventiler, vippearme, bladfjedre, tromlebremser osv. … så prøv at check en “Bilrevy” el. andet …. hvor mange hverdags-saloons der f,eks. kørte m. Alu-DOHC motor f.eks i 1982…
Det bliver stadig mere og mere almindeligt – men mon ikke snart man opdager “fejlkonstruktionen” … ;-)
@20 benævnelsen gik nok mere på den samlede pakke af chauffør og bil, men af indlysende grunde nævnte jeg kun bilen.
jeg ka´ sq os meget godt li beemere, nye og gamle. to ting holder mig fra en 530d, kroner og ører :-)
Venligst Frank
#21: Har jeg virkelig sagt det? Utroligt hvad man skal høre af børn og fulde mennesker.
Jeg synes egentlig bare, at det er underligt, at skulle læse en lykønskning så fuld af forbehold, at det er tydeligt, at Kaptajnen ikke mener det. Hvis man har så svært ved at værdsætte Giuliaens kvaliteter fordi der er mange Alfister der gør, så kunne man jo lade være? (det der med at forbigå i tavshed). Der er jo som nævnt mange andre jubilæer i år at skrive om.
Hvorfor skal overliggende knastaksler og skivebremser pludselig nedgøres? I går skulle vi også læse, at det var skidt at være en “gadgetmand, der foretrak noget nyt fremfor noget der bare virkede.” Altså; fascinationen af teknik har vel ligeså meget med interessen for gamle biler at gøre, som begejstringen over instrumentknapper drejet i aluminum? Og mig bekendt er der pt. ingen af Kaptajnens biler der “bare virker”.
Giulias design har og vil alle dage være anledning til diskussion – og med rette. Men jeg er også kommet til at synes om det med årene. Men det kræver, at man værdsætter alle de mange små detaljer, dobbelkurvaturer og gennemtænkte linier i helheden. Teknikken forstår jeg dog ikke hvorfor man ikke bare anerkender. Alfa Romeo var (mig bekendt), de være første der gjorde så meget, for tiden avanceret teknik, tilgængelig i deres basismodel. Ryhl har jo helt ret når han skriver, at de på det punkt var årtier foran for konkurrenterne. Eller korriger mig hvis jeg tager fejl? BMW måske?
Jeg har ingen anelse om hvorfor BMW trives og Alfa Romeo ikke gør – sikkert noget med tysk forretningssans og italiensk mangel på samme. Jeg har haft et par BMW’er tidligere, og der er ingen tvivl om, at hvis (når) Alfa Romeo dør, så blir det en BMW igen. Stor respekt for at bibeholde trækket på de rigtige hjul og en motor der vender på den rigtige led. Masser af Sportivo – men ingen Cuore.
(Bemærk venligst hvordan jeg dygtigt undlod at kommentere de selvpromoverende fjolser Peter Karlsen & Niels Abild – ros udbedes, tak!)
Haha Frank , Stor mand i Skovmands skjorte , er det Herluf ?
Jeg kan godt se at motoren er fed i sådan en Alfa , men hvorfor ligge den ned i en firkantet Lego eller nej vent Dublo klods ?
Frank , NÅR jeg begynder at kører stærkt ? , der er 0,268 sek forskel på vores bedste tider i Fælledparken , en bane du altid har givet udtryk for at elske. Det er da okay med en gammel rusten Mg med en tung langslags støbejerns motor , mod din så eksotiske Aluminiums motor , og mit 3 løb i bilen kontra dine hvor mange løb ?
Herluf , Jeg kunne aldrig drømme om selv at være på det forum du snakker om , jeg er i en helt anden liga , og lader derfor en god ven skrive for mig hvis der er noget der skal siges.
Hvis jeg som Frank siger var Naiv , så var jeg måske medlem af den klub.
At du bliver personlig igen igen Herluf , kan jeg kun grine af. Der må jeg jo være den voksne og tage det med et smil på læben.
Go jul til jer venner derude , og også god jul til dig Herluf.
Nikolaj.
LarsN, jeg respekterer, at du ikke kommenterer bilen. Men det du så kommenterer vil jeg til gengæld ikke kommentere på. Jeg er endnu en gang ikke helt sikker på, at at jeg forstår kommentaren fra Plys mere end cirka 30-50%, men det jeg forstår virker rigtigt nok. Inklusiv “god aften”., for det synes jeg også det er. Sherryen var god!
Ryhl, nu er det ikke helt rimeligt at sammenligne en Giulia 1300 med en Cortina 1300: De kostede ikke helt det samme, vel? Jeg tænkte i min sammenligning på en Giulia 1600 ti (som Herlufs prægtige vogn) og en Ford Lotus Consul Cortina. Dén kamp kører til dato, mest på racerbanen – men vel ligeså relevant på gaden. Og så er der BMW 1500 og 1800, som jeg nævnte – dem kan man altså ikke bare afskrive, fordi de har tromler bag og én overliggende knastaksel.
Hvis Giulia havde været så fantastisk overlegen som HELHED betragtet, så havde den vel solgt mere end den faktisk gjorde? Man er nok nødt til at tage med i betragtning, at det faktisk var en dyr vogn som ny (jeg kan ikke lige finde nogle danske priser, men de VAR dyre!). Ligesom BMW’erne også var. Giulia var god, også til prisen, og også bedre end mange andre – men det var jo ikke sådan, at den blæste samtlige konkurrenter aldeles af banen, fik dem til at fremstå overflødige og pludseligt fik alle andre producenter til at lave noget lignende.
Er “…anerkendelse af grundlæggende teknologisk udvikling og fremskridt, også bare er “følelsesspørgsmål…?” – nej, det er det selvfølgelig ikke. Og dobbelte overliggende knastaksler og skivebremser er nok “finere” end anden teknik, men det er jo ikke svaret på ethvert behov. Hvad nu hvis Alfa skulle lave en billig og økonomisk minibil? Som flertallet af bilerne i Bilrevyen fra 1982…
“en lykønskning så fuld af forbehold, at det er tydeligt, at Kaptajnen ikke mener det”? Så er det nu noget utydelighed alligevel et sted: Selvfølgelig mener jeg det, ellers ville den nok heller ikke være på min indkøbsliste i fremtiden. Jeg minder bare forsigtigt om, at heller ikke en Giulia er en bil på niveau med den dybe tallerken eller brød i skiver. Den skal ses i det rette lys – herunder pris.
Så kommer man jævnfør det tyske magasin stadig frem til, at den er en klassevinder. “Dass ihm under den sporrtlichen 1600ern den ersten Rang kaum streichtig gemacht werden kann”, som de skriver. “Kaum”. Ikke “Ohne jeder Zweifel” eller noget i den dur. Men det er altså en rigtigt god bil. Og det med designet fik Alfa jo også styr på, da nøjagtigt samme teknik jo danner basis for en allrounder-klassiker næsten på højde med Porsche 911 – Bertone-coupéen, hvor også skønheden kom på plads.
Men hvad nytter alt det, hvis man som bilkøber er ude efter en billig og/eller økonomisk bil? Skæg for sig og snot for sig, som man siger.
Nåh, Claus
Med risiko for at blive bedømt for at have foretaget en for hurtig tarmskylning….
Du er velkommen til at konkretisere hvad det er du ikke forstår i min #23 og jeg vil for første gange prøve at komme med en udredning af egne ord….ikke Kiekegaards og Møllehave.
PS. Jeg har haft en Giulia….(lidt selvpromovering-ikke sandt?)
Forresten ros til Jørgen Klitholm/ Alfista. Denne gang noget af det mest korrekte jeg har set:
Jeg ER et selvpromoverende fjols!
– og jeg er gerne det eneste på denne blog – så er jeg da noget ;-)
Men jeg er også Plys!
God aften!
Godt gået Herluf
Det er lige din ånd, og det du skal kæmpe for.
Syntes stadig at Claus skal komme forbi og prøve familiedanmarksbilen Ford Anglia hos mig som havde 50 Års fødselsdag sidste år, uden at være blevet fejret :-)
Lars
Vojens
Plys, Niels oa – Love you all !!!
(Er Plys ved, at være rejseklar, hvad med en daglig “tråd”)
Der er heldigvis mange som værdsætter en Giulia. Husker et par år siden en amerikaner der på ARBB efterlyste en Giulia i Europa da han ikke kunne finde en i staterne. Vi danske alfister hjalp ham til at få kontakten og gennemsyn af en Stelvio havde til salg, vist nok Per Holmens metalgrå og den kører nu i staterne forhåbentligt med en glad ejer. Det er en af de gode ting et forum kan bruges til da der ofte er en læser der kan hjælpe en anden. Det gøres bedst hvis vi opretholder en god tone og et godt venskabeligt forhold til hinanden og næppe ved hårde og uforsonlige ytringer.
Jeg har mødt Plysbjørnen et par gange og et selvpromoverende fjols som han kaldes i en kommentar kan jeg ikke nikke genkendende til, men jeg har selv ofte kunne læse her at jeg ikke har forstand på gamle biler så jeg er for længst holdt op med at tage den slags personligt. Lad os nu lige prøve at vise omverden hvordan et godt forum miljø skabes.
# 33 I love you H.P. I love everybody!
Absolut nej, men en daglig tråd ;-) Bare fedt for sådan en som mig. Tænker på hvilke uanede muligheder jeg kan få på et forum.
At tænke sig. Få afløb for selvpromovering i alle grader uden at andre skal blande sig. Det har jeg aldrig prøvet før….. det blir´ bare så fedt…..for mig ;-)
Jeg har kun været på to blogge nogensinde.Det var i år og de fusionerer tilsyneladende nu. Lucky punch!
Så kom jeg i tanke om noget efter et helt år på denne blog og hvad jeg synes den er kendetegnet ved.
Dette uanset vores skriveformer, det vi siger og det vi ikke siger……
” Vi kan lige så godt erkende det: Vi halvgamle mænd har en forbløffende stor viden på utallige områder. Derfor er vi også forpligtet til at øse af den, så vore omgivelser kan blive næsten lige så kloge som os. Alt andet ville være egoistisk” ;-)
LarsD. Jeg vover pelsen: Den Giulia kørte godt….
Øv
Stadig ingen komentar til Aglia’en
Lars
Lars Juhl, jeg er med! Jeg har også et par andre udestående nede på dine kanter, mener jeg.
Peter Plys har jeg aldrig opfattet som et selvpromoverende fjols, faktisk. Ja, jeg er næsten tilbøjelig til at mene, at dem er der slet ikke nogen af på MotorRetro. Udover mig!
Der er sludrechatoller og meget andet godtfolk, javel – men fremfor alt så er der lige præcis det Plys skriver – “Vi halvgamle mænd har en forbløffende stor viden på utallige områder. Derfor er vi også forpligtet til at øse af den, så vore omgivelser kan blive næsten lige så kloge som os. Alt andet ville være egoistisk”. Jamen, det er et fantastisk rammende citat, og det vil blive tydeligt for enhver (der læser med herinde) den 1. januar.
Nåja, i øvrigt er der jo også både unge og helgamle. Og det er jeg faktisk UHYRE stolt af.
#29 Claus:
Arhhh! – så du mener altså det er mere fair at sammenligne en Giulia 1600 med en LOTUS Cortina, – med den prisforskel, homologeringsforskel osv …. AHA!
Man kan selvfølgelig også tage en gammel Kadett, og sende til et tuningsfirma, give den en helt anden motor osv … – jeg har bare svært ved at se det som argument for, hvilke fabrikker der var mere forud for deres tid end andre dengang :-(
Diskussionen bliver nærmest absurd så. Det føles underligt … næsten som helt forfra, at skulle argumentere imod at jorden er flad, og solen kører hen over himlen, i en vogn – trukket af en hest !!! :-)
Jeg tror jeg undlader, og det er også helt OK med mig, at de sidste 50 års udvikling, – for nogen – mere er en “Trossag”, end fakta og historiske kendsgerninger ….
til lars n,jeg troede ikke at du læste mne komentarer,men jeg læser med stor glæde alle negative og positive udfald mod mig.
se hvis man holdt motoretro i din ånd,med professionalime faktualitet,tror jeg at skribenterne dør ud mellem 15 til 20 indslag,fordi stoffet ville blive alt for kedeligt og tekniskt.
herluf det var ikke meningen at det skulle opfates som en negativ bemærkning om din og andres biler,men bilen blev jo skabt som en husholdnings bil,hvilket cortinaerne også gjorde,men der har på disse sider være en del alfa,og jeg blev skuffet at når det endnu engang skulle være alfa,hvorfor så ikke sportivaen ,som er så sjælden,og som jeg har talt med claus om at den skulle på.
for at presisere jeg har mange gange fået bank af både frank og herluf,det var på grund af deres undervogne var bedre end min.og jeg er mange år ældre og er ikke så modig mere,jeg har altid syntes at guila ti var en fantastisk bil,bortseet fra at deres motor konstruktører ikke havde fået deres top stykke rigtigt udviklet,så de var svære at tune op på de hk der skulle til for at følge cortinaen,tak hp og nikolaj og de få andre med humoristisk sans
niels
Ryhl, det er i hvert fald mere fair at sammenligne en Giulia 1600 med en FORD Cortina Consul udviklet af Lotus (http://www.motorretro.com/2012/01/den-aeldste-lotus-cortina.html) end at sammenligne en Giulia 1300 med Ford Cortina 1300, det er helt sikkert. Jeg kender ikke priserne på de fire modeller, men mon ikke de to førstnævnte er tættere på hinanden end de to sidstnævnte.
Deri ligger altså ingen afvisning af, at Jorden er rund.
D. 23 december mødte jeg julemanden. “Ho ho ho, hvad ønsker du dig store dreng?” Efter en kort tænkepause svarede jeg: Verdens bedste bil!! “Nå da da, jamen det er da vist en Folkevogn”, svarede han.
Da jeg tøvede lidt sagde han: “gå hjem og kig på Motor-Retro, der er en flok gamle nisser som nok forstår at gi` dig svar. Og kom så tilbage”. Jeg kom nu ikke tilbage. For jeg fik ikke èt svar, men rigtig mange. Det er vel også en del af charmen på MotorRetro. At en flok mænd har kærlighed til BILEN. Lige fra Anglia til Z . . øhh Zagato!!
Jeg læser med, fordi jeg har en stor interesse for biler, og for at høre Jeres gode historier. Og selvfølgelig må der komme diskussioner om hvis topstykke der er bedst og hvis bil er smukkest og accelererer hurtigst. Og Hr. Kaptajn, som i mine øjne gør kæmpearbejde med at skrive om alskens biler, har vel også lov at komme med forbehold.
Jeg synes Giulia`en er, omend ikke smuk, så aldeles spændende, og med mange flotte detaljer i designet. Men prisen og folks generelle mistro til italienske biler har vel begrænset dens udbredelse.
Med fare for at virke selvpromoverende fortæller jeg alligevel, at jeg engang talte med en mekaniker der tidligere var ansat hos færdselspolitiet. Færdselspolitiet havde set eller hørt sig varm på Lancia Thema Turbo. Så langt så godt; de var ovenud fornøjede med dens egenskaber. Mekanikerne skulle også give deres besyv med, men da de kiggede i motorrummet så de en masse remme og slanger og vendte tommelfingeren ned. De var vant til Ford og Opel, og sådan skulle det blive ved. Han sagde også, at Alfa havde været inde over, men igen var man bange for de måske lidt for tekniske løsninger. Så jo, på den måde kan man jo mene at Ford og Opel var bedre biler. Tak for en god blog og godt nytår til Jer alle.
Venligst Erik.
Sagde han virkelig det, Erik?!? Se dét var en rigtig julehistorie! Jeg siger mange tak for den og for rosen.
Og så kan jeg virkelig godt lide pointen om at “god” OGSÅ afhænger af øjnene der ser.
I min nomenklatur er en Berlina ikke 50 år gammel. Det er en Giulia Super til gengæld og det er en fantastisk veludviklet familiebil uanset hvad man ellers føler trang til at ville sammenligne med. Det forundrer mig nemlig noget at alle biler altid skal indgå i den slags primitive langspytkonkurrencer og bilkortspil bag lokumsskuret i gården. I .nl er Giulia Super (med eller uden bule i bagagerumsklappen er snobberi) meget værdsat og de gode er nu meget dyre. Sådan var det ikke for få år siden. Gode ting skal modnes (igen).
Det bliver interessant at se hvilke forandringer de kommende ca. 22 timer vil bringe, for som tonen har udviklet sig den senere tid er der plads til forbedring elle muligvis plads til en anden blog….
Nicolaj du vil aldrig få en tur i min giulia uanset om du har skovmandsskjorte i stedet for det du normalt går rundt i for der er ikke plads til 2 fjolser i kabinen
Angående sammenligninger…, synes du jo så åbenbart, at Giulia produceret i 50-70.000 eksemplarer om året, og produceret i 16 år – bedst af alt, og mest af alle – bør sammenlignes med Lotus Cortina, – som du selv betegner som: “midt imellem Toyota 2000GT og BMW E9 på sjældenhedsskalaen” !!!
Det kan man selvfølgelig diskutere …. – man kan også lade være ;-) – hvis man fornemmer det går ud på, at Giulia ikke MÅ være noget særligt i fht. sine samtidige konkurrenter….
Fornemmer du det? Det er bestemt ikke meningen. Jeg ville nærmere nuancere billedet af den gode Giulia, der efter min vurdering i ligeså høj grad er resultatet af et intelligent overordnet design som af summen af sine enkeltelementer. Stive bagaksler bliver ofte hånet på Ford- og Opelvogne, men Giulia har det også – og det er verdens bedste bil nogensinde.
Den slags kan jeg godt lide at dvæle lidt ved.
claus jeg har tænkt,ja det giver hovedpine,men da du har bikset ned den spitfire motor i årevis,og jeg ikke har noget at skrue på lige for tiden,og lige har arbejdet med en ligesådan motor indenfor det sidste år,hvorfor smider du ikke bare motoren over til mig,og så vil jeg lave dig en apendix k motor,det eneste du skal betale er reservedelene,min tid er gratis,og jeg skal have noget at rive i ved siden af spille jobbene her om vinteren,og da du kender lidt til mine motore i de forskelige race biler,ved du at med den back up jeg har i poul og tommy kan det ikke gå helt galt, så det ender med en kongurance dygtig holbar motor,så vi endelig ser dig på banerne igen.
dette var et nytårsbud
niels
Det et nemlig rigtigt Niels, kommentarerne kunne ofte godt stoppe efter 15-20 stykker, hvis man kun er intresseret i at tale om biler på en saglig måde. Og det er man.
Ja det virker til at Alfa folket er noget tyndhudet og lever efter princippet er du ikke 110% med os er du imod os, siden de kunne opfatte Claus’ skriveri som nærmest en provokation. Det minder faktisk en anelse om noget nærmest religiøst, hvor andre trosretninger med hård hånd skal nedkæmpes. Hvad med bare at glædes over mangfoldigheden ved folks meget forskellige tilgang til biler ( og i øvrigt det at skrive på et “forum”) og se det som en mulighed for at hygge debattere og måske endda få sin egen synsvinkel udvidet eller at have udvide andres en smule. Udgangspunktet er jo at der ikke findes 2 mennesker der er helt ens, tænker helt ens og synes præcist det samme om alt. Det er jo det der går verdenen spændende ….også bilernes. :-)
Oh Herluf, må jeg ikke nok få en tur , det er så mange år siden jeg har leget med Lego klodser !
#50
LOL! :-) :-) :-)
– Så SKULLE vi lige helt ned på børnehavestadiet igen, westmus …. og skære alle der ikke 110% hader Alfa over en kam …. igen ;-)
Ja – undskyld jeg stadig griner højt ! – for det må da egentlig være et frygteligt handicap, at have så svært ved at forstå hvad man læser …
Sieger in der Emotionswertung
Ihren Erzrivalen, den BMW 2002, schlug die Alfa Romeo Giulia 1970 in einem auto motor und sport Doppeltest nicht nur nach sachlichen Kriterien, sondern vor allem in der Emotionswertung des ergriffenen Testers. Ein Jahr später zeigte sie scheinbar modernen Rivalen wie einem Opel Ascona 1.9 SR und dem Ford Taunus 1600 GXL mit Abstand die Rücklichter. Diese beiden Autos sind auch ein guter Beweis für eine wenig erfolgreiche Klassiker-Karriere. Sie kosteten damals so viel wie eine Giulia, heute liegen sie bei einem Drittel ihres Wertes.
Den 50.000-Kilometer-Dauertest einer Giulia Super beschrieben die Testredakteure noch als Wagnis. Doch der mit einer spezifischen Leistung von 66 PS pro Liter recht hoch belastete Motor entpuppte sich als Musterknabe, sein Ölverbrauch lag nur bei einem halben Liter auf 1.000 Kilometer. Kennt das Wunderkind keine Schwächen? Fast könnte man es meinen. Für ihren hohen technischen Aufwand war sie letztlich zu billig, Alfa verdiente zu wenig an ihr. Ihr größtes Manko war, dass sie ihre kostbaren Gene nicht an einen würdigen Nachfolger weitergeben konnte. Alfa hat sich mit Transaxle verzettelt, statt das wunderbare Giulia-Konzept weiter zu pflegen.
Læs selv videre:
http://www.motor-klassik.de/fahrberichte/50-jahre-alfa-romeo-giulia-auf-der-ideallinie-4368669.html
Jeg får af og til Giulia feber, men ved ikke helt om jeg er værdig til et ejerskab også selvom jeg leger med LEGO hver dag
se,lars n ,nu den lyftedet pegefinger fra kapelmesteren,når mange af os har ældre biler,er det måske ikke så meget for det tekniskes skyld,men mere for samværet med andre med sammen lidenskab,og når man laver sådan noget som motor retro,er det nok meningen at komentarere og lignende ikke kun skal gælde konkrete tekniske fakta,men også oplevelserne man har igennem den glæde ved at eje eller beskæftige sig på hobby plan,med gamle køretøjer,jeg ved ikke om jeg er galdt på det,men min oplevelse på disse side afspejler ofte menesker med fantasi,eventyrere,og menesker der vil lidt mere ud over den daglige tromerum,og disse regner jeg med har en vis insigt,og også humoristiskt sans,ellers ville man få et mindre nerve sammenbrud hver gang der går noget galt med ens kære lejetøj,men så kommer der visse personer som er yderst korekte i deres opfatelse omhvordan tingene skal være,og disse menesker føler sig personligt ramt,når der kommer udtaelser der ikke passer ind i deres systemer,og så glemmer de helt,at der er tale om en hobby,og ikke et tekniskt korekt tidskrift,men kun motorretro ,hvor man udveksler lidt erfaring,lidt historier,lidt hygge,og lidt sammvær,vi kan ikke alle have samme livsopfatelse,og derved opstår der tumult,jeg har stor glæde af disse sider,og ryger der en finke af panden engang imellem,so what obs det sjoveste ved eks at være med, når vi kører historisk race,,og mødes til lignende arangementer ,er ikke at køre løbet,men at gå hen og få en sluder med eks herluf og de andre der køre
kapelmesteren/niels
52# ikke fordi jeg er helt sikker på hvad du mener… men det kan vel heller ikke forventes af et børnehavebarn som mig! :-) . Men som en forbrugeroplysning kan ja da fortælle at jeg selv har kørt Alfa i vel 10år dagligt. Min mor har faktisk også på et tidspunkt kørt Alfa, samt min bror (som har en håndfuld til at stå), så jeg kan faktisk ret godt lide Alfa’er …
Jeg har kørt Guilia, Alfetta, Bertone, 90´er, 33´er, Prøvet Alfasud, 75´er, Sprint før de blev retro…og 156´er
156´eren ….så gik der for meget gadget i det…..Så var det ikke Alfa længere….synes jeg
Jeg kan også godt li´ Alfa…de rigtige… og jeg glæder mig rigtig meget til at dele mine halvfjedser italienske oplevelser med jer på det nye forum.
Tænk at få lov til at skrive om sin barndom,italienske naboer fra Calabrien og deres udsøgte middage på deres rosen-gartneri ved Antibes….nå nej, der kom tangenten for tidligt……der er dejligt i Danmark…. ;-)
Grisling spørger om der blir´ mulighed for at skrive på italiensk? Han elsker italienere….
#55
:-) he he westmus. Jamen – det kan da godt være, at du mener, at det så er grunden til, at du selv er særlig tyndhudet ..
– for det må du da være, når du ikke har kunne tåle at læse de foregående 49 kommentarer, uden at blive så fornærmet, at:
“hele ALFA-folket er så tyndhudede, at Claus’s skriveri opfattes som provokation”
JA! – Claus og jeg, er meget uenige om at Giulia, produceret i over langt over ½ mill. eksemplarer – kun kan sammenlignes med et lille homologerings-tuning-projekt, produceret i 3 måske max 5000 eksemplarer.
Da meget smigrende, men ikke særlig retfærdigt ( altså efter min mening).
OG – at det gennemsnitlige %-tal af DOHC topstykker i hverdagsbiler, fra 1962 til 2012, – har været stigende (ikke så lidt endda – og ikke mindst EFTER 1982) – OG at skulle til at argumentere for den slags, føles som at skulle argumentere for at jorden er rund, og solen ikke er blå ….. Ja – det beklager jeg, men sådan føler jeg det altså. Men jeg bliver ikke fornærmet, hverken på andre Alfa, Lotus eller andre ejere – som end ikke har villet eller turde deltage i debatten. Ej heller på Claus ;-)
Det ville jeg nok netop betragte som at være “tyndhudet”, westmus … Hvis du altså så forstår, – ellers tror jeg også jeg opgiver på det punkt … ;-)
Pragtfuldt tilbud, Niels: Den tager jeg lige op med mine medejere.
Det meste andet postyr forstår jeg stadig ikke helt? Ford kom ind i billedet, da Ryhl sammenlignede Cortina 1300 og Giulia 1300, hvilket JEG syntes var urimeligt. Jeg fandt (og finder stadig) at de to eneste varianter af DE TO modeller der kan sammenlignes direkte er de to homologeringsspecials og at meget andet havde været mere relevant. Det værste jeg kan forestille mig er at begge sammenligninger er lige forkerte. I så fald undskylder jeg.
Men overordnet har jeg skrevet mange gange nu, at Giulia stadig vandt sammenligninger med alle andre, som LarsD’ fine udklip også fortæller. Så jeg ved ikke helt hvad det er jeg mangler at gøre udover at købe én?
At anvendelsen af DOHC-topstykker er steget markant i antal efter 1982 skyldes at fireventilede topstykker har holdt deres indmarch.
Jeg sgu´ spørge fra Grisling…Italiensk om italiensk?
Det er der allerede mulighed for nu, Peter. Så er der bare meget få, der forstår det.
Aldrig har så få forstået så lidt ;-)
Det sir´ jeg så videre til Grisling…hva´ fan er det for en parlør han nu sidder med?
Kom egentlig selv til at tænke på; der er nu flere italienere på jorden end danskere og……nåh lad det nu ligge!
Gennem julemåneden er der opstået en i flere tilfælde dårlig tone på stedet.
Om 13 timer sker der en ændring hér, men om det så også får diverse skribenter til, at moderere sig i overensstemmelse med ordentlig opførsel, tvivler jeg nu på.
Besynderligt umodent i mine øjne!!!
Det startede egentligt meget godt det 50 års jubilæum. Bilen er blevet behørigt fejret rundt omkring ved diverse arrangementer i Europa, forståeligt nok med alle de fortræffeligheder den byder på. Men så går der pludselig meningskrig i det. Nu har jeg (desværre) læst alle indlæg igennem. Det meste er jo tomgangssnak fra folk der nok har en mening men intet kendskab. En skiller sig dog ud for det han rent faktisk kan og gør ! Han kører land og rige rundt i sin Giulia og mod alle odds med et hæderligt resultat på banerne. Han holder fanen højt medens vi andre snakker og får pudset menings-glorien.
I ønskes dog alle et knaldhamrende og på alle måder indbringende Godt Nytår 2013.
Mit nytårsforsæt ? – af få købt en Giulia igen :-)
Er du begyndt at køre på bane Jewer? ;-)
Sagen er vel, at Alfa i mange år producerede standardvogne som teknisk, ydelsesmæssigt og hvad køreegenskaber angår overgik de fleste andres standardmodeller. Giulia`en ligner jo næsten en helt almindelig familiebil, hvis ikke lige det er fordi det er en Alfa. Med den udstråling den nu har, for det har den altså. Hvordan pokker den udstråling så har klæbet sig til min bevidsthed ved jeg ikke helt, og dog? Jeg, der er født i 1959 på Mors og boede der indtil 1981 kan efter bedste overbevisning ikke erindre at jeg har set en Alfa deroppe, kun som noget meget eksotisk i en bog der hedder Bil og Motor. Og beundrede den selvfølgelig, hvad ellers? Men sidst i halvfjerdserne kørte en kammerats kæreste i en Alfasud. Selv kørte jeg Fiat 128, og havde da både kørt Golf, Kadett, Taunus, Rekord, Escort og flere andre. Denne Alfasud kørte jeg en del rundt i, og det var ganske enkelt en “aha”-oplevelse. At en bil kunne være så “kvik på rattet” var en sand fornøjelse. Hvor jeg tænkte; “hvorfor pokker er den så sjov at køre i?”
I midten af firserne var jeg en kort tid ansat hos en fotograf, han havde en Audi 100, og den unge arbejdsdreng havde en Alfetta. Jeg kørte ofte i begge (ikke samtidig), og igen, hvilken forskel, ja selvom de havde en motor og 4 hjul hver syntes jeg at forskellen var himmelvid. Det er mine oplevelser med Alfa, og dog, kørte Bornholm tynd i en 156`er i år 2000 vistnok. Det var altså også en fornøjelse.
Venligst Erik.
…… Glædelig Jul alle sammen… :)
Min morfar, havde sådan en Giulia, den var lys brun tror jeg nok.. Men jeg husker fronten på den, den syntes jeg var fed, jeg var måske 5 år, men jeg husker den endnu….
Jeg har ingen ide om hvordan den kørte, men jeg husker min far ville meget gerne have sådan en…..
Godt nytår til alle…..
Kædespænderen… ;)
Faktisk utroligt der er lavet ca 500000 stk Alfa Romeo Giulia og ca 5000 stk Ford Cortina Lotus Når man kommer ud til race i Europa ligeså herhjemme så er det ligesom de tal er byttet om Undtaget når det rigtigt gælder i langdistanceløb for der er overtallet i Álfaens favør
I 2011 var jeg nede og deltage i AVD Maraton på Nürburgring jeg havde en medkører som ikke var vant til at komme sådanne slige steder han blev noget overrasket at klassen tc 8 som er fra 1962-1965 havde 9 stk Alfa Romeo giulia ti super /gta men kun 2 stk Ford cortina lotus og det er jo lige modsat i Danmark efterfølgende har han så købt sig en Giulia
Ps Alfaen blev endda bedre Placeret som Onkels Nielses gode ven blev i en lotus Cortina
Nicolaj vil du køre legobil så findes der vel nok så mange klodser i din legetøjskasse at du kan bygge dig en ellers så produceres der stadig i Billund herovre i Jylland
Guilia….Det var en dejlig klods!
Jeg håber ikke at alle disse tråde forsvinder totalt for vores øjne i morgen…jeg er jo lidt til retro.
Bare lige for at vise at Claus har et åbent sind.
Et af Claus´es højdepunkter for 2012!
http://www.motorretro.com/2012/07/6c-villa-deste-tourings-mestervaerk.html
Stor tak til dig Claus for denne gang , godt gået, pøj, pøj, du har eddermuggeme fortjent det!
11 timer 10 minutter og 10 sekunder igen…
det fortalte tommy mig godt kørt herluf,du fortjener al den ros du får,tommy sagde at han var med i en finsk bil og han var co driver,jeg tvilver på at tommy i sin egen bil uden anden kører vil få bank af alfaerne,du har jo seet ham køre mange gange,selv fra bda og lignende med 240 hk mod hand 165,men under alle omstændigheder godt nytår herluf og vi ses jeg spiller i esbjerg den 25 januar
niels
#64 Plys: Nope – ikke begyndt at køre på bane – ved slet ikke om det er mig Klaus Hahn tænker på? Kan være jeg forveksles med Herluf – men det håber jeg da ikke. Så meget er jeg da ikke vokset ud gennem mit hår endnu :>D (Du ka’ ta’ det, Herluf;>))
Giulia 1300/1600 eller Berlina 1750 står øverst på min klassikerønskeliste. Jeg prøvekørte en gul (!) 1300 i Italien for to år siden, og selvom den det meste af tiden kørte på tre cylindre var den bare fuldstændig betagende. Tænk, at kunne trille stille hjemad gennem Østrig og Tyskland. :-) Desværre er priserne på vej op for hver dag, der går…
Dette er sikkert fra Guilia’ens 50 års jubilæumsfest, hvor alle fra Elvis Presley over konger og prinsesser i guldlamé til Milanesiske korsridere hylder bilens dyder og fortræffeligheder under stærk indflydelse af fri bar – hvilket giver ny mening til Alfaholics :-) Godt Nytår og SKÅL !!
http://www.youtube.com/watch?v=wo7YuppKJcY
Har aldrig set sådan en passion i VW-, Mercedes- eller Volvo-klubben ;-)
Hm, jeg må indrømme at jeg skærer alle Giulia over én kam, og primært brugte “Berlina” som typebetegnelse.
Sammenligninger synes jeg er Alfa (!) og Omega i forsøget på at forstå enhver bil. Dem vil der komme flere af – og jeg vil stadig gerne have jeres gode læserinput, såsom din uddybning med “Super”. Men indrømmet, jeg har også selv spekuleret over tonen den sidste måneds tid. Måske er det blevet moderne at gå efter hullerne i osten? Fint nok, men MotorRetro er ikke med på moden, så jeg er også gerne fri for sortsyn og almen negativisme. Det betyder ikke, at kun lalleglæde er dagens orden, selvfølgelig. Men man kommer altså længere med “Thou shalt always speak properly”, også når emnet er kritik.
Argumenter er også godt.