En nat på Tullgarn Slot er nu alligevel en lidt speciel oplevelse! Slottet blev opført i sin nuværende form omkring 1720 og har siden da været de svenske Kongeliges sommer slot.
Vi havde aftenen inden fået tildelt værelse i Herrer længen, som i datiden blev brugt til de Gentlemen som måtte være besøgende på sommer slottet.
Efter en god nats søvn, gik vi over på café’en, som nu var anlagt i den gamle Dronning Victorias Royale Stald, hvorefter vores vært Margit gav os den store rundvisning på det smukke slot.
Nattely med stil!
Morgenmad i den Royale Stald.
Sædvanen tro så kontrollerede vi motorolie og kølevæske på den charmerende 66’er og rensede forruden. Alt så fint ud, men da vi startede M10 motoren op, blev vi desværre mindet om hullet i bagpotten, som dog ikke var blevet meget højlydt. Endnu! Inden afgang blev der lige tid til en lille foto session ved slottet, og så var det ellers ud på de svenske landeveje.
Der posseres foran Herrer længen.
Og så posseres der foran Tullgarn Slot.
Målet i dag var blot at komme ned til Motala Motor Museum, som ligger på havnen i Motala ud til Vaattern søen. Ikke en synderligt lang tur i forhold til de store kilometer vi fik tilbagelagt på de første to dage, men det tillod os så også at modificere vores planer lidt, da Bosse og Klas i går aftes nævnte, at de havde mødt en fyr ved navn Mats, som tilsyneladende havde nogle lækre NOS BMW reservedele liggende, som han gerne ville af med. Han boede endda ganske belejligt på vores route sydpå. Et par telefon opkald senere og vi havde fat i Mats, fik hans adresse og aftalte at vi ville kigge forbi. Vejret var intet mindre end fantastisk, sideruderne forblev begge helt nede og vejene snøde sig smukt igennem det svenske landskab som hernede omkring ikke er nær så hårdt, som det var længere oppe nord på.
Vi fandt frem til Mats, som allerede stod ude foran sit traditionelle svensk røde træhus og nussede om sin enorme Cadillac Fleetwood. Det er i øvrigt ganske imponerende hvor mange klassiske amerikaner biler der er her i Sverige, og det dejlige er at de rent faktisk bliver brugt, for vi er godt nok stødt på mange af dem allerede på vores rejse. Om det passer ved jeg ikke, men det siges at der er flere indregistrede 50’er US biler i Sverige end der er i selveste USA! Men uanset hvor fin Cadi’en end måtte være, så var Paul og jeg nu mere spændte på at se om der lå noget sjældent og brugbart blandt Mats’ NOS dele. Det viste sig ikke kun at være BMW dele, men han havde også sjældne NOS stumper til alt fra Austin Maxi til tidlig-70’er Toyota Carina. Men vi gik ombord i BMW stumperne, og mens meget af det var til slut-70’er BMW’er og dermed lidt for nyt for os, så fandt vi da helt klart noget guld! Vildeste fund var et komplet sæt af fire NOS originale stålfælge i den sjældne og eftertragtede størrelse 5,5×14” som monteret på Neue Klasse modellerne med “Ti” motorer. De var alle fire stemplet 10.66 og de havde aldrig før været monteret på en bil eller med dæk. Mums… Dertil lagde vi en stak rustfrit stål pyntelister til siden, to tidlige rudehejs håndtag, en benzinmåler, diverse motorophæng plus det løse. Jo, og i en kæmpe stak af NOS udstødningssystemer fandt vi utroligt nok også lige en bagpotte til min 66’er, hvilket vi jo ligesom godt kunne bruge lige nu. Den var ganske vist beskadiget ved røret som støder op til midterpotten, men til sølle SEK 100,- havde jeg ikke tænkt mig at brokke mig. Det betyder dog at vi næppe selv kan udskifte bagpotten, men mon ikke vi kan finde et værksted i morgen som kan hjælpe?
Pyha… der kom lige nogle kilo i bagagerummet på 66’eren!
Vi var helt ekstatiske over vores NOS-fund, mens vi trillede stille og roligt videre mod Motala. Men vi var også lidt bekymrede om vi mon belastede den stakkels lille 47 år gamle 02 lidt rigeligt med alle de ekstra kilo i bagagerummet oven i den i forvejen lange køretur. Hmmm… vi krydser finger for tysk kvalitet og holdbarhed. Kort efter kom vi da i hvert fald frem til Hotell Nostalgi på Motala Havn. I dag blev det kun til omkring 230km, hvilket bringer os op på en sammenlagt 1270km over de sidste tre dage. Vi checkede ind og nød al automobiliaen på gangen, mens vi gik op på vores værelse benænvt “Austin”, som lå lige ved siden af “Saab” værelset og overfor “Fiat” værelset. Indenfor havde værelset en typisk svensk atmosfære pyntet med diverse små retro detaljer, og udsigten over Vaattern søen var der bestemt heller ikke noget galt med.
Velankommet ved Hotell Nostalgi.
Fantastisk udsigt som indikere at i morgen meget vel kunne blive endnu en oplevelsesrig dag.
Lyder som en dejlig tur. Museet i Motala er bestemt et besøg værd, har været der flere gange.
Jeg kan næsten ikke vente til i morgen!… Får man løst lydpotteproblemerne, og hvad med Motala Motor Museum mysteriet?… Spændende ;-)
Det er en rigtig hyggelig roadmovie. Stort tillykke med Amy, for det hedder hun vel?
Lidt “gun gum” burde måske være i sådan en roadtrip førstehjælpskasse, det kunne måske have stoppet hullet i udstødningen til midlertidigt.
Jeg kunne godt tænke mig en dybere beskrivelse af alle de detaljer der specielle på en tidlig 02er ud over skiltet. Det er nemlig dejlig nørdet.
Det är ju så att jag har haft kännedom om denna bil alltsedan flera år. Jag gladdes när Mts köpte den och jag gläds nu när AMY fått en nu husbonde som är av rätta virket. Trist att ytterligare en unik bil lämnar Sverige men så är det ju numera.
Anders och Pauls besök hos oss var trevligt och vi kunde tydligen ytterligare fylla på lasten genom att tipsa om Mats lager.
Fortsatt God Tur önskar Bosse o Klas
Det er simpelthen en pragtfuld historie, det her. Det eneste minus er, at det giver lyst til at gøre noget lignende selv…tak for inspirationen, Anders!
Hentede du ikke selv din Volvo i Holland Claus?
For det er sjovest, og mest spændende, første gang man henter veteranbil i udlandet – Eller også var det fordi, min første egenimport var fra Brescia, og jeg sidenhen “kun” hentede bil i Nürnberg og Arnhem :-)
Jo – men det var på trailer om vinteren, og det er ikke HELT det samme! Anders’ historie her er jo den rene lykke på hjul. Eller Himlen i asfalthøjde, om man vil.
Sådan var turen i “lille Vittorio”, fra Brescia til Valby også – altså god… Men jeg ville i bakspejlets klare lys, gerne have haft nogle flere dage i Italien, og “snød”, og tog autotoget, fra München til Hamborg….