Ja, så bringer ViaRETRO igen en definition. Men bare rolig: Det er både et gammelt spørgsmål og et gammelt svar. Det handler om intet mindre end “hvad er en sportsvogn”? Og det siger sig selv, at det ikke er let. Læs selv med her.
Når vi engang imellem forsøger at definere noget her på ViaRETRO, så er der nogle gange læsere der spørger “hvorfor”? For den totalt lalleglade bilentusiast er det måske vitterligt ligegyldigt – for eksempel ham der bloggeren, der synes alle biler fra før 1972 (ingen nævnt, ingen glemt) er interessante. Sporty eller ej, bare de kan køre. Ja, selv hvis de ikke kan!
Andre har gode grunde til at interessere sig for det. Og her tænker jeg ikke på livsstilseksperter, men eksempelvis på forsikringsselskaber. De arbejder jo med risikoanalyser, og det er jo nærliggende at antage, at der er større risiko for skader ved sportslige biler. Så har man brug for at vide hvad det egentlig er.
Wikipedia er kilden til meget godt. Men søger man på Sports car, så får man den her (plus en hel masse andet, som I selv kan læse):
A sports car is a small, usually two seat, two door automobile designed for spirited performance and nimble handling. Sports cars may be spartan or luxurious but high maneuverability and minimum weight are requisite.
“May be spartan or luxurious”?! Ja, den slags er jo ikke til at arbejde med, og resten er heller ikke ligefrem en klar oplistning. Men så faldt jeg over, at Belgiske forsikringselskaber siden 1971 havde arbejdet med en helt konkret formel. Jeg gengiver den herunder som et billede, thi den er tilpas støvet til at tåle at ligne noget fra en gammel matematikbog:
Såre simpelt. Hvis taller er under 17, så er bilen “sportslig”. Hvis det er over 17, så er den ikke. Og en ikke-sportslig kalder vi for nemheds skyld en “almindelig” bil. Og det er så de to muligheder der er!
Som alle bilentusiaster ved, så må det være lidt mere nuanceret end som så. I virkeligheden, altså. Men nu er det primært en bestemt del af virkeligheden som forsikringsselskaberne interesserer sig for i denne sammenhæng, og det er skaderne. Holder tesen om, at sportslige biler har flere skader? Det fandt jeg også tal på – se herunder:
Tallene er ikke nye, men det er jo også ViaRETRO, det her: I hvert fald i perioden 1976 til 1985 havde de “sportslige” biler i det konkrete selskab altså både en højere skadesfrekvens og en (væsentligt) højere pris på skaderne. Så det giver altså god mening med en gruppering.
Men kan det blive lidt bedre end en opdeling af samtlige biler på markedet i “almindelig” og “sporty”? Ja, det mente en henholdsvis belgisk (Ingenbleek) og amerikansk (Lemaire) universitetsklog og de udgav i Astin Bulletin 1988 en artikel med deres alternativ. Man kan læse den i sin fulde længde hér, og så nyde sprogperler som denne:
Nemlig.
For at gøre en lang historie kort, så kom de frem til, at der var mere end to kategorier af biler, og at fem faktorer kunne definere graden af sportsligshed – det er dem herunder:
Det er ikke ilde forsøgt, og egentlig godt set, at det maksimale omdrejningstal indgår. Der er altså mere i det med sportslighed end den rene fart, og det kan vi bilentusiaster jo virkelig nikke genkendende til. De to kloge kørte nogle analyser på samtlige dengang 581 biler på det belgiske marked, og sandelig om de ikke nåede frem til en formel. Den her: 
Det er godt at vide, at I alle er med endnu! De to kalder altså sportslighed for F-faktor – måske for Fitesse? I hvert fald blev det også med den nye formel tydeligt, at der ikke bare var sportslige og almindelige biler, så de to inddelte alle bilerne i analysen i ti klasser, fra de mindst sportslige i 1 og de mest sportslig i 10. De var de to analytikere vældig tilfredse med.
De lavede sågar også et kontrolforsøg (under den pudsige afsnitsoverskrift “Should engineers be trusted?”), hvor de bad fire mennesker (bileksperter) inddele de 581 biler efter deres egen fornemmelse for hvor sportslige de var. Og analytikerne var igen tilfredse: Kontrolforsøget viste, at eksperternes resultater stemte bedre overens med deres nye formel end med den gamle formel. Succes.
Men kig så lige i listerne (der for overskuelighedens skyld kun indeholder 100 biler): En Austin-Rover Mini Mayfair er i den mindst sportslige klasse 1. En Mercedes 560SEL er i den mest sportslige klasse 10. Det er min klare opfattelse (som bilekspert!), at Minien er den mest sportslige af de to! Vi bemærker også med interesse at en Alfa 33 er ligeså sportslig som en Volvo 760 diesel. Javelja. Og at en Fiat X1/9 er ligeså sportslig som en SAAB 90. Hmmm.
Min konklusion: Der mangler en eller flere vigtige faktorer i definitionen af sportslighed. Bud er velkomne.
Listen er gengivet herunder:
Og så glæder jeg mig da i øvrigt til, når ViaRETRO præsenterer definitionen på en klassisk bil…
God dag
Forleden ved Pryds indlæg om danske veje … var jeg ved at skrive… tal mig her og tal mig det –
men nej gjorde det ikke…kunne opfattes forkert. Senere bling – Pryds “ledte vejen” -mærkværdigt ;-)! Et indslag med Elisabeth Gjerulff Nielsen…”sidder og kigger på statistikker, hvor den eneste plads vi kunne få var som brikker…”
Der er egentlig noget rammende ved den tekst …og den …ska´vi da ha igen – til alle de danske tørre tørvetrillere…”vi tar´facitlisten frem og støver drømmene af…
http://www.youtube.com/watch?v=kmX_OILJuwk
Værsgo at misforstå – åh hvilken dynamisk version af virkeligheden…
“gået i stå, gået i stå, kun tal og kurver går i stå…”
Nåh, sportslighed på formel…jamen, så tager jeg ingrediensen … den “menneskelige” indover – og kom nu ikke og sig at det kun har noget med alder at gøre…
God dag til jer alle – tykke og smalle…
åh, matematik jeg får ondt i ho’det !
Men der mangler jo helt klart et parameter i alle de formler:
F*=<3
– eller så simpelt som når det snurrer i 'rognen', så er der sport i vognen.
hua? – teknikken bag kommentarfeltet åd min indsatte formel imellem F*= (og) <3
prøver igen, nu uden matematik/kode tegn:
F*(that sensationel feeling when engines rpm hits vehicles own body vibration frequency in seat transmit to drivers rectum)=<3
– eller så simpelt som når det snurrer i 'rognen', så er der sport i vognen.
citat “Såre simpelt. Hvis taller er over 17, så er bilen “sportslig”. Hvis det er under 17, så er den ikke.”
Er det ikke omvendt :-)
Sandt nok, jeg havde vendt det med over eller under 17 om: Det er nu rettet.
Ææhhh, jeg vil ikke ligefrem påstå at jeg nogensinde har været en ørn til matematik men det må da vist være omvendt? Altså hvis tallet er UNDER 17, så er bilen sportslig?
Dagens i øvrigt interessante historie får mig til at tænke på et gammelt mundheld. Der findes tre former for løgn: hvid løgn, sort løgn og statistik. Nu er min fatteevne ikke ubegrænset, måske er det derfor jeg kun hos Wikipedia ser en parameter som køreegenskaber i dagens indlæg. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan definere en sportsvogn uden at tage denne faktor med – men det er nok den med fatteevnen igen. Kan i øvrigt godt lide Flemmings kommentar, der blot understøtter, at en sportvogn ikke defineres af tal alene.
Nåh, der var en anden der kom før mig :>)
Åh, det er da skide lige meget om vinden blæser den vej > eller den vej <
kun tal og kurver går i stå… ;-)
Og der er nu meget rigtigt i " som når det snurrer i 'rognen', så er der sport i vognen."
Jeg har en meget sportslig bil
God gad…dag
@Jens Langdahl: Køreegenskaber kan vel ikke rigtig bruges? Det er jo ikke en konstant. En bils køreegenskaber opfattes jo forskelligt af forskellige kørere – alt andet lige.
Ja undskyld, men ærligt talt tror jeg ikke på en statistik, før jeg selv har manipuleret den.
Det var den gode hr. Winston Churchill der sagde, “I only believe in statistics that I doctored myself”. Det citat bør man altid have i baghovedet når man hører om resultaterne af diverse undersøgelser og meningsmålinger.
(og “Statistics are like a drunk with a lampost: used more for support than illumination”)
Det er vel meget individuelt, som egentlig grunder i, at “sport” i sig selv er et utoligt bredt favnende udtryk: Er golf, dart, bowling eller skak for eksempel sport?
Mit bud:
“Hvis den føles sjov at køre for ejeren, må han (!) gerne selv kalde det en sportsvogn.”
En Karmann-Ghia har for eksempel altid fået på puklen for at være langsom og ingen sportsvogn. Men den er upraktisk og har lidt plads, du sidder lavt med motoren bag ryggen, og bahjulstræk og hækmotor gør den sjov at køre! Uanset hastigheden måske ikke bliver så høj, at man kan dø af det.
Jeg har f.eks. haft nogle vældig sportslige køreoplevelser i mine hydraulik-Citroën’er (GS, DS og flere BX), der kunne æde vejbump uden at sætte parten ned, altid lå godt i sving og havde utrolig gode bremser. I GS’en lækker Porschelyd (boxer), selvom det udefra lignede en brun morfar-stationcar.
mvh
JAKOB
* farten.
Så f.eks. en ejer af en 156 “sportwagon”, med lidt for lidt bagageplads og lidt for stor motor, må da gerne iføre sig kørehandsker og lege sportsvogn. Selvom de andre på Bilkas parkeringsplads nok bare synes det ligner en lidt tåbelig stationcar ;-)
@Jewer: Du har helt ret! En stor del af det der skaber en sportsvogn (bl. a. køreegenskaberne) er ikke umiddelbart målelige, og netop derfor er det resultatløst at jagte en formel til udregning af en bils “sportslighed”. På samme måde som det er formålsløst at lede efter en udregningsmetode for et maleris eller en skulpturs kunstneriske værdi.
Men selvom de ikke er målelige eller kan kvantificeres, så er køreegenskaberne nu alligevel en afgørende ting for en bils sportslige kvaliteter – synes jeg :-)
8,21… Det føles nu også som om det er godt under 17 :-)
Renault Scenic: 20,24. Ja, forskellen er tydelig, også i praksis ;-)
Godt du har tjekket det, Peter Bødker.
Analytikerne havde et vigtigt krav undervejs i etableringen af deres formel:
“It should only include well-defined parameters.”
Derfor kan alle de fornemmelsesmæssige ting selvfølgelig ikke bruges. Og derfor er der klare grænser for, hvor langt man kan komme i definitionen.
Man kunne jo sagtens tænke sig, at Peters Scenic fra hans regneeksempel blev voldtunet, så den blev nøjagtigt ligeså hurtig som hans Lotus. Men det bliver Scenic’en jo ikke nogen sportsvogn af.
Så hvad man ellers inkludere i udregningen? Højde! Jo, jeg mener det alvorligt…
Antal ratomdrejninger fra fuldt udslag til fuldt udslag?
Jeg mangler en formel? (formel)
Næ !!!
Også ligemeget, for jeg er da flintrende over, hvad et eller andet tilfældigt forsikringsselskab måtte finde nødvendigt for, at kan minimere deres egen opfattelse af nødvendig økonomisk risiko.
De inddeler udelukkende køretøjerne for, at have en metode, at minimere drænet fra deres pengekasse (som er fyldt med VORES penge).
Visse typer biler (chauffører!) har en højere mulighed for forsikringskrævende skader, under bestemte udfoldelsesformer, end andre.
Det er jo logisk nok.
Noget helt andet er, om deres inddelinger passer til os chauffører, hvad VI finder sportsligt at køre rundt i ?
Ikke nødvendigvis, men der må selvklart være en vis statisisk korelation (hvilke bilister vælger biltypen og uheldsstatistikken for disse personer). Som det ses af tallene.
De færreste mormødre vælger en GT3, hvorfor hun så heller ikke kører galt i den.
De fleste knægte under 30 vil gladeligt køre rundt i en GT3’er, hvorfor det så også er dem, som kører galt i dem.
(Hvis de så kun måtte køre Trabant, kørte de bare galt i dem :-). Hvilket formentligt er langt farligere…)
“spirited performance and nimble handling” udelukker det “violent performance and hard to handle”, som da også kan være særdeles gældende for voldsomme muskelbiler ?
“but high maneuverability and minimum weight are requisite.” holder da heller ikke nødvendigvis hele vejen… Medmindre det betragtes som relative størrelser…
Enhedsformlen for “Dette er en Sportsvogn” kan ganske simpelt ikke eksistere, da forskellige instanser har forskellige mål med betegnelsen.
Et forsikringsselskab er i virkeligheden hamrende ligeglade med en sportsvogns reelle sportslige egenskaber, om den egner sig til hastigheder større end 5 km/t i svingene.
Ideelt burde de kun se på, om bilen rent faktisk optræder i uheldsstatistikkerne.
Det kan de selvklart ikke, da de så skal spå om fremtiden, når en bilmodel kommer på markedet (Golf GTI’en f.eks, da den opstod), så derfor har de opdigtet nogle formler, som giver dem et fingerpeg om hvorvidt en given bilmodel vil optræde i de fremtidige uheldsstatistikker (Ifølge Storm P. er det jo svært at spå om fremtiden).
(Ironisk sidekommentar: Alfasud’en, som VW kopierede og kaldte GTI ( ;-) ), scorer pænt under 17, men de færreste nåede at optræde i virkelighedens uheldsstatistikker, da de rustede op, på vej ud af forhandlerens indkørsel :-D )
Forsikringsselskabernes formel er ikke lavet, så jeg kan stå og blære mig af, at min bil er sportslig.
Min kernebemærkning i dén forbindelse er, at jeg vil lægge hovedet på blokken, at forsikringsselskabernes formler er “pænt konservative” og når en bil er røget under 17 og derved er “sporty” og derved pålægges en højere præmie, så sker der ikke en efterfølgende lempelse af præmien, hvis bilen efterfølgende viser sig, at figurere lavere i de reelle uheldsstatistikker, end oprindeligt forudgættet !
Skal der (skal der?) laves en ViaRetro enhedsformel, kan den læne sig op af ovennævnte formel, men der skal også medregnes anus-vibrationer og sansynligheden for øget dopamin i hjernebarken hos chaufføren.
Ib Erik, jeg er helt enig i din linie om at “Enhedsformlen for “Dette er en Sportsvogn” kan ganske simpelt ikke eksistere, da forskellige instanser har forskellige mål med betegnelsen.”
Men alligevel: Man skulle tro, at man kunne komme ud over, at en Fiat X1/9 havner i samme sportslighedsklasse som en SAAB 90.
Ligeledes er jeg enig i dine betragtninger af, at det i uheldsmæssig sammenhæng ikke er bilen alene (det er i hvert fald utroligt sjældent, men man HAR da hørt om det…), der er skyld i skaderne. Som bekendt har forsikringsselskaberne også luret den med mænd under 30. Men det er sådan set en anden snak.
Jo da, Claus.
“Men alligevel: Man skulle tro, at man kunne komme ud over, at en Fiat X1/9 havner i samme sportslighedsklasse som en SAAB 90.” – problemet ligger måske i netop, at “…anus-vibrationer og sansynligheden for øget dopamin…” ikke er faktorer, som indgår i formlen.
Vibrationerne kan let måles og vægtes, hvorimod den med den øgede dopamin driller mig lidt.
Det visuelle indgår, hvorfor bilens højde måske er en dominant faktor i den sammenhæng?
Måske mere noget form-faktor, med længde/bredde/højde forholdet?
En sportsvogn er vel bare en sportsvogn!
Svær at definere. Enhver ved dog, uden de store problemer, når han eller hun har set en på vejen, og kan pege og sige: “se der er en sportsvogn”.
Alt er relativt.
Jeg havde min dengang 10 årige nevø med ud i min Matra Murena 2,2. Den var som andre centermotorbiler hurtig rundt i et sving på de små sogneveje, som der er så mange af i Nordsjælland. På vej ud af en kurve med speederen i gulvet råbte jeg hen over motorstøjen: “Nå kilder det i maven?”
“Nej det kilder i tissemanden” svarede purken.
Det er selvølgelig ikke en test, som forsikringsbranchen kan bruge.
Sportvognsbegrebet er misbrugt af mange. Jeg ved, hvad der IKKE er sportsvogne:
Hothatches, GTI’ere, luxus-coupér, sedaner med store motorer, alle stationcars incl. Audi RS6. Det har nemlig ikke noget med hestekræfter at gøre.
For et par uger siden, sad en Ferrari-ejer fast, da el-sædet jammede og kørte helt frem mod rattet. Undskyld, hvad laver et el-sæde i en sportsvogn?
I øvrigt har same mærke lige lanceret en 458 Speciale. Kompressionsforhold 14:1. Fiorano på 1:23,5, hvilket er 1,5 s hurtigere en Enzo – se det er en rigtig sporstvogn.
Nu er det sådan, at forsikringsmennesker, uanset nationalitet, er kendetegnet ved, at gå med livrem og seler samt galocher og paraply på en solskins sommerdag.
Formler som de og videnskabsmænd tænker længe over, ikke siger en døjt om, hvad som gør automobiler til kedelige eller sportslige.
Eksempel, Lotus 7 (Seven) med en gammel 4 cyl. Ford sideventilet motor med en kompressor bundet på, vil give 0 i risikofaktor iflg. de fine formler, men det tager føreren mere end en time efter en køretur at holde op med at smile helt op til ørerne.
På engelsk kaldes det “The fun factor”. Biler findes i min optik i 3 kategorier, dem uden og dem med fun factor (har ikke nødvendigvis noget med power to weight factor at gøre) samt den tredje, dem med skræk factor, som er beregnet til banerace (med eller uden nr. plader).
Erik
“Svær at definere.”: Enig, Pryds.
“Enhver ved dog, uden de store problemer, når han eller hun har set en (sportsvogn) på vejen, “: Uenig, Pryds. Mange, herunder bilproducenter, er totalt løsagtige med betegnelsen sportsvogn.
Og yderligere er der en faktor, som slet ikke er med i ligningen: Den gamle ligning herover stammer fra 1971, alternativet fra 1988. Men hvad sker der med sportsvognsbegrebet over tid – fra 1956 til 1996, eksempelvis? Det er vel det Ib Eriks Lotus Seven-eksempel illustrerer. Bemærk i øvrigt, at en Seven også vil nyde godt af, hvis højden indgik i ligningen…
LarsN, der er meget rigtigt over udsagnet “alt er relativt”. Og?
Claus E…. Vinden blæser den vej > eller den vej < eller
Alt er relativt – men det er da Erik og ikke Ib Erik der hev Lotus Seven eksemplet frem…
Jeg har været der før… mere eller mindre sportsvogn…relativitet.
Til dem, der elsker godnatlæsning…søg på Arrows umulighedssætning.
Drøm sødt
Alt er relativt – Claus E… og nu fik vi lige tidsperspektivet med
Bling! Luigi Colani er en old-school future-dreamer,
Nåh, men så gik dagen da også… ”sidder og kigger på statistikker, hvor den eneste plads vi kunne få var som brikker…”
Men det var altså Erik og ikke Ib Erik, der hev Lotus Seven eksemplet frem…
Nåh, mere eller mindre sportsvogn – alt er relativt.
Dem af jer der elsker godnatlæsning kan søge på Arrows umulighedssætning.
Godnat, sov godt og drøm sødt.
Mærkværdigt…den IT blæste mit indlæg væk troede jeg igen…det er blå mandag nu , hele ugen, hele tiden, alt er lige begyndt og starter hele tiden …vi tar´facitlisten frem og støver drømmene af…
Åhja, det var Erik, ikke Ib Erik. Det er en helt anden, beklager. Ib Erik har sendt mig en grundig teknisk gennemgang af en Solex 4a, hvorfor hans og Solex’ navne fylder hele min forreste pandelap.
Angående kommentarerne, Peter Plys: Chefteknikeren Søren har forklaret mig, at der kan gå 60 sekunder, før de bliver vist. Men det er ikke altid tilfældet.
Jeg husker ikke forklaringen, men mon ikke det er noget med fluxkapacitoren og tid/rum-kontinuumsforskydningsparadokset.
Jeg går ind for relativitets-teorien, – og dermed er spørgsmålet/svaret “blowin’ in the wind”.
Som en god ven af Einarsson og jeg, (og med bred sportsvognserfaring) engang sagde: “En 12-syver med de smallest tænkelige dæk kan eddermame være sjov” … :-)
Forsikringsverdenens Sportsvogns-definition, kan i min verden, ikke bruges til nogetsomhelst, – da det grundlæggende KUN kan være udfra pekuniære parametre og formler ….
Det går lidt bedre med deres aldersbestemte klassiker og veteran -definition, da der så er nogle andre brugermæssige, men også “pekuniære” betingelser forbundet, – men som der jo altid er ….
Saab har kun lavet en enkelt sportsvogn, – Sonett.
Ferrari har kun lavet få biler, der ikke er sportsvogne.
En Thriumph Spitfire er en sportsvogn. Det er en Dolomite ikke “rigtigt”, – selvom den kører så meget bedre …. og sportsligt.
En Alfasud er heller ingen sportsvogn, omend den kan køres mere sportsligt end de fleste andre “af den slags”. En Alfasud Sprint er dog en del mere … hvis endda ikke … sportsvogn …. selvom de teknisk og køreegenskabeligt, er fuldstændig ens ….
UFFF! Hvad gør vi dog …. ?
“Enhver ved dog, uden de store problemer, når han eller hun har set en (sportsvogn) på vejen, “: Uenig, Pryds. Mange, herunder bilproducenter, er totalt løsagtige med betegnelsen sportsvogn.
Selvfølelig er de løsagtige, det er det de lever af, Claus. Hvis du spurgte en af dem privat, ville han eller hun nok heller ikke være i tvivl. Jeg har svært ved at forestille mig nogen, der ikke vil kunne udpege en sportsvogn, altså foretage distinktioner “sportsvogn” fra andre typer biler. Ligeledes har jeg svært ved at forestille mig, at nogen ville kunne komme op med en udtømmende definition på en “sportsvogn”.
Claus og Erik, jeg har ingen grund til, at føle mig fornærmet over forvekslingen.
Erik kunne blive lidt stødt, men jeg kan bekræfte, at jeg lagde stort beslag på Claus’s multi medie evner :-) (ikke at forveksle med mulitmedie…).
Pryds, tror du tillægger hyppigst-forekommende-bilejer for positive egenskaber.
Gennem bilhistorien vrimler det med eksempler på standard-undervogne+usofistikeret-motorer – biler, som iklædes coupé-sports-karosse, hvorefter marketingfolkene går i “sportsselvsving”.
Og Folket æder den råt og køber stort ind af en bil, som i virkeligheden ikke adskiller sig andet end udseendemæssigt, fra den sedan, som deres morfar kører rundt i…
Er en Golf GTI en sportsvogn?
Vil den blive udpeget som det af en, som ikke aner hvad GTI symboliserer?
Er en Hyundai Coupe en sportsvogn ?
Vil den blive udpeget som en sportsvogn ?
Folk peger på dét som de er blevet fortalt er en sportsvogn, men de færreste har gjort sig den mindste overvejelse, hvad begrebet egentlig bør opfylde.
De eneste sportsvogne jeg er til, er roadsters.
Så er jeg mere rolig!
Og igen helt enig, for der er jo helt klart mere mellem himmel og jord end en lige skala fra “almindelig bil” (og hvad er så DET?) til “sportsvogn”.
Men derfra og så til IKKE at forsøge er der jo et stykke vej: Jeg syntes det var interessant, at her var to formler til at beskrive om biler har en sportslig natur, hvoraf i hvert fald den første har været anvendt i praksis i årevis.
Det er ikke ligegyldigt, emnet. Det er bare ikke let, og det er ikke helt det samme.
PS: Helt sikkert er der nogle der vil sige, at en Hyundai Coupé er en sportsvogn.