Register

2 × 3 =

A password will be e-mailed to you.

Torsdagstippet: Zoute Grand Prix

Belgiens mest fashionable strandby rummer et bilarrangement, der faktisk er en tur værd.

Jeg beklager den sene tilbagemelding – men på den anden side er der et år til næste gang. Men inden jeg tager til det næste bilarrangement i Østrig, så synes jeg lige jeg ville gøre omærksom på sidste weekend i Knokke-Heist, hvor Zoute Grand Prix har hjemme. Det bliver lige på og hårdt, men heller det and aldrig: Det er et besøg værd! Knokke kan velkort beskrives som Belgiens Skagen – bare med endnu bedre strande. Klart, nogle vil sige, at det kan man ikke bruge til noget i oktober – men det kan man godt. Vandet var dejligt, og hvis man ikke decideret hopper i det, så skal man i hvert fald nyde udsigten ved strandpromenaden, der under Zoute Grand Prix er garneret med biler.

I år løb eventet over tre dage, og det fylder hele byen. Jeg har været til arrangementet før, men det har været til udsøgte begivenheder, og derfor er det tidligere undsluppet min opmærksomhed, at det er hele byens bilfest. I år havde jeg program fredag og søndag, men lørdagen kunne jeg så indtage den resterende del af det – og det er noget der foregår overalt. Udover de mange udstillede biler, så var der under alle dagene et leben uden lige, hvor alle mulige slags biler defilerede op og ned af promenader og alléer og små og store veje i byen under den klare overskrift “Se og Bliv Set”. Og “Hørt”, vil jeg gerne tilføje. Hvis man er i tvivl om hvordan en motor i omdrejningsbegrænseren lyder (dumt, i mine øren – men det er måske bare mig?) så var der her hundredevis af muligheder når alt fra Ferrari over Lamborghini til Honda og BMW gassede op til det røde felt. Mens de holdt i kø. Derefter fuldte typisk en fuld acceleration i første gear. Og dermed mere kø. Og mere omdrejningsbegrænser.

For mig var det et kig ind i en lidt ny verden – men godt set af arrangementet, for de mere eller mindre officielle parader tiltrak et kæmpe publikum, og jeg kunne ikke lade være med at sammenligne det med Villa d’Estes søndag morgen, hvor bilerne kører igennem byen fra den ene villas park til den anden. Bare med biler af en lidt anden og mere tilgængelig kaliber. Men ligeså festligt, faktisk. Og de får væsentligt mere gas i Knokke, vil jeg lige sige.

Hvis det kun var det, så var arrangementet dog kun for folk med hoodies og omvendt kasket – men der er faktisk også flere slags løb/rallies for både rigtige klassikere og nye sportsvogne og superbiler. En concours. To auktioner. Udstillinger. Masser af lækker mad overalt. Og så den omtalte strand. Det sidste slår hovedet på sømmet før mig, men selv uden et dyp er arrangementet bestemt værd at besøge – som en afveksling fra det vi plejer, måske? Det har bestemt sin helt egen karakter og scenen for det hele er fantastisk. Det fremgår ikke ret tydeligt af mine stillfotos, men tag et kig på den officielle 2025-film fra arrangørerne, og det bliver mere tydeligt. Mit galleri efter filmen viser den omtalte spændende. Fra en tunet Nissan Micra til en ny Lancia. Og den første var mest til at holde ud at kigge på. “Biler i Opbrud”, ikkesandt?

4 kommentarer

  1. Tony Wawryk

    Looks like a very cool event! What’s the car beside the Toyota 2000GT? It looks like a soft-top 2000GT but I didn’t think there were any?

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    S800’eren var flot – men det var 2000 GT’eren ved siden af der vandt japanerklassen. Godt set at have den klasse med i concoursen sammen med diverse superbiler.Min favorit var selvfølgelig den grønne Stratos.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.