Åh, hvor jeg dog elsker briterne! Så civiliseret et folkefærd, at de uden problemer kan bygge nogle af verdens bedste og nogle af verdens værste biler på samme trafikalt overbefolkede ø – og se på det hele med en blanding af overlegenhed selvfølgelighed og selvironi, som man ikke finder andre steder i verden: Race Retro-messen i weekenden gav mig et opfriskningskursus i det hele.
Som navnet antyder fokuserer messen på den historiske motorsport, og er nærmest en slags fagmesse for branchen. Og da den ligger i Coventry er der selvfølgelig vægt på britiske biler. Det uhyre komplekse område kom den dog utroligt godt rundt om, også med hensyn til gadebilerne. Som jeg jo har haft nogle stykker af, været utrolig glad for og bestemt skal have mange flere af.
Jeg brugte dette billede på Facebook med teksten “giver det her syn angstanfald?” og spillede selvfølgelig på alle Lucasfordommene.
Både racerbilerne og gadebilerne mindede mig om hvorfor: Briterne laver biler med kant og attitude som ingen andre nationer – og det på tværs af klasseskel. Jeg elskede den brune Jensen Interceptor S, den blå Jaguar XK120, den metalrøde Bristol. Dyre biler, hvor man kan forvente noget ekstraordinært, javel – men englænderne tilbyder særligt i dag blandt klassikerne det samme mix for langt færre penge. For eksempel den afbillede Triumph TR7 V8, som også i gadeversionen er en bil, jeg virkelig gerne så i min drømmegarage: Kileform, tern, V8 – hvad er der ikke at kunne lide?
Formen? Så var der faktisk et interessant projekt igang på Jigsaw Racing-standen, hvor jeg endelig fik hilst på Mark, som jeg igennem tiden har købt mange stumper hos: Jigsaw byggede på messens tre dage lige en replica af en af de kønneste Triumphs nogensinde, fastback-Spitfiren, der blev indsat på Le Mans i 1964 og 1965. Og for at illustrere hvordan den færdige bil ville ende, havde de medbragt deres tre allerede færdiggjorte biler, der fremstod i samme farver som dengang. Nu vidste de selvfølgelig udmærket hvad de gjorde, men alligevel var de først søndag klokken 15 klar til at starte motoren op: Selve projekt “lad-os-bygge-en-bil-på-en-weekend” var meget britisk også. Jigsaw sælger alle delene til at man kan gøre det selv i sit eget tempo, og en Le Mans-Spitfire er altså en flot vogn.
Jeg har haft fem Triumphs igennem årene og synet af de tre ikoniske Le Mans-biler (replikaer…) varmede mit hjerte.
Der var i det hele taget mange replikaer på messen, og den tendens er åbenbart kommet for at blive: Jigsaws Le Mans-Spitfire kan med en vis økonomisk indsats bygges så nøjagtigt, at den kan få de nødvendige FIA-papirer, så den faktisk kan køre rigtigt historisk race, og det var den ikke alene om. Diverse fabrikanter faldbød byggesæt til for eksempel Lotus 19 og 23, Porsche 718 og Porsche 917, og FIA åbnede jo for nogle år siden for, at hvis sådanne er bygget helt som originalen, så kan de køre med i det fine selskab. For Lotus’ens vedkommende er det relativt ligetil, for Porschernes vedkommende er motorteknikken mere sjælden end tænder fra en hane, som de siger derovre. En rar herre spurgte interesseret til om hans 911-motoriserede 917-replika kunne køre med i Aarhus og argumenterede for, at da han har kørt race med den siden 2005 var den godt på vej til at blive historisk i sin egen ret. Jeg orkede ikke at gå ind i diskusssionen – men bilen var vitterligt meget flot.
Andre var fuldstændigt ligeglade, og byggede bare løs efter eget hoved: Ført da jeg talte med en kører gik det op for mig, at hans flotte Metro 6R4 var en replika – men den snak udviklede sig til, at han tilbød en tur på demobanen, og jeg sagde jatak. Jeg tænkte jo, at det kunne ikke gå værre, end at jeg fik udfordret min holdning til replikaer. Der var fire andre 6R4 på messen, da dens 30-års jubilæum blev fejret med pomp og pragt – men kun Dave med replikaen tilbød en tur.
Austin-Rovers Gruppe B-bombe fylder 30 i år, og der var fem af dem på messen.
Og hvilken tur det blev: Inden det gik løs havde Formel 1-køreren Lorina McLaughlin fortalt tre skræmmehistorier om hendes tidligere prøveture som passager, og hun mente sådan set godt det kunne gå værre. Da det gik op for mig, at den ene af hendes ture havde været med den berygtede Tony “Half-a-brain” Pond slappede jeg lidt mere af, for Dave virkede som en helt rolig fyr. Men da jeg så stod ved startlinien og så, hvordan han fyrede Metroen aldeles hundrede procent af, knækkede min sidekammerat sportchefen sammen af grin over, at jeg havde sagt ja til en tur i den helvedesmaskine, og jeg fik en lille smule sommerfugle i maven…
Metroen var bygget på en standard skal, men som det fremgår af billederne var det ikke til at se. Han havde selv lavet det hele, og undervognen var bygget på basis af hans erfaringer med crosskarts – håndtegnet og håndbygget af een mand er ligeså britisk som fish and chips. Der manglede kun, at det hele ville eksplodere. Det gjorde det ikke, for teknikken var et godt sammensat miks af specialbyggeriet fra hans hånd og standardkomponenter fra – Honda Civic! Nu deler en Civic Intregra R ikke meget med min Civic S, men Honda-tanken beroligede mig dog lidt. Motoren lød fuldstændigt civil i tomgang, men med en kompressor ydede den nu 300 hestekræfter, vejede 900 kilo og Daves Metro var tydeligvis blandt de hurtigste derude. Ikke mindst fordi han for det første gav den alt den kunne trække og for det andet kunne køre bil. Det var langt fra normen blandt kørerne af de dyrere biler, kunne jeg se. Om det var godt eller skidt for en passager var et åbent spørgsmål.
Da starten gik fulgte jeg Lorinas råd og spændte hver en muskel i min krop – og så fik jeg ellers den mest imponerende opvisning i agilitet, som jeg nogensinde har oplevet. Dave kastede den lille Metro rundt så jeg hele tiden vendte tilbage til tanken om, hvordan han havde ophævet fysikkens love? Rundstrækningen var asfalt, men det var fedtet og sine steder sprøjtet til i mudder, men grebet var bedre end nogle af mine biler nogensinde har haft på tør asfalt. Vi kom aldrig ud af andet gear, og har formentlig ikke været over 100 km/t på den korte bane – men accelerationen var selvfølgelig voldsom, nedbremsningerne endnu mere så og kurvehastighederne oversteg som sagt min fatteevne. Det mest imponerende var dog selve justerbarheden af bilen, for uanset driftvinkel virkede det som om, at Metroen havde masser i reserve og altid kunne hales ind igen og justeres i sin kørsel nøjagtigt som Dave ønskede det. Én ting er, at undervognen var decideret komfortabel, en anden ting var, at køreegenskaberne oplevet fra passagersædet virkede direkte godmodige, det afsindige greb til trods.
Kun centermotor og 300 hestekræfter – men en afsindig imponerende maskine alligevel. Og med Honda-teknik holdt det!
Dave var tydeligvis også stolt af bilens evner, og havde måske derfor så hurtigt indvilget i at vise ham danskeren, hvad den kunne. Han havde noget at have det i, og jeg må indrømme, at en barrikade overfor replikaer faldt: Den her var ikke kun til show, den var i den grad til go. Men det var en replika, og det gav ham altså den begrænsning, at den ikke kunne og aldrig vil komme til at køre rigtigt historisk rally. Da jeg spurgte hvorfor han havde bygget den, så forklarede han, at han i 1984, da 6R4 kom, arbejdede hos Austin-Rover, og svar han skulle have sådan én en dag. Men pengene var for små og familien for stor, indtil han efter nogle år som ansat hos Honda fandt en mulig vej: At bygge sin egen. Jeg havde den store fornøjelse at konstatere, at hans anstrengelser ikke havde været forgæves, og det beviste han også jævnligt på de hillclimbs, der var hans anden mulighed for at lade Metroen få luft under vingerne.
Så nu er jeg overbevist replika-fortaler? Nej. Men jeg tror nok, jeg fik en bedre forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for at gå den vej. Og så håber jeg ellers at få en tur i en ægte 6R4 næste gang! Eller ligefrem at køre en rallybil selv, for det var meget anderledes end andet jeg har prøvet.
Nej, jeg er stadig langt mere til originalerne, og en af de rigtig originale ærkeenglændere var der faktisk mulighed for at købe: Silverstone Auctions holdt en auktion under messen, og her var der en Turner Sports under hammeren. Turner? Jep, det bliver ikke meget mere britisk: Åben glasfibersportsvogn med rødder i halvtredserne, god solid og velkendt teknik, lav vægt og fine køreegenskaber Denne var en 1961-udgave, og det eneste (urimelige) kritikpunkt jeg kunne finde var, den måske var overrestaureret.
En anelse stilfærdig i linierne, men en køn lille bil, sådan en Turner.
Og at der – som altid – var lagt en 1275-motor i, hvor den var født med 948. Det sidste betyder nemlig, at den ikke ville kunne bruges til historisk motorsport. Kunne den det ville denne bil nemlig være et ligeså godt bud på en allrounder i den genre som den Ford Falcon Sprint, som jeg bekendte mig til i Lørdag Matinéen. Men OK, det er der selvfølgelig råd for. Sagen er bare, at til den estimerede pris på 14.000-18.000 pund var der her temmeligt meget britisk bil for pengene, temmelig meget sjældenhed og temmeligt mange muligheder. Auktionsresultaterne er ikke offentligjort endnu, men alene renoveringen ville efter sigende koste omkring 20.000 £ at gentage, så denne kønne sportsvogn var mere end velkommen i min drømmegarage. Den var min favorit blandt dem alle – men jeg sværger ved Dronning Elisabeth, at valget ville være svært, for Storbritannien gjorde altså en fantastisk figur på denne messe. Se selv i galleriet herunder.
Sjovt at vi ser det samme men med 2 forskellige indgangsvinkler. Du tager nogle flotte bileder of skønne biler og kvinder, men jeg kommer for at se hvad der er i bilerne. Fand lige denne gearkasse i mit søgning på hvad er det sidste nye snyd er i England, og 2 UTC Cortina kører har allerede købt denne box.
Hilsen Palle
Hej Palle – hyggeligt at hilse på dig derovre! Arh, jeg kigger skam også under skallen, men sandt nok mest på det store billede. Og så må du undskyld min uvidenhed, men hvori består snyderiet i de viste gearkasser?
Er det fordi gerakasserne er synkroniseret og tænderne ikke falder af ?
:-D
Ligner en lækker tur og det glæder mig, at det åbne sind udvides.
Jeg ser for mig, at Sports Honda’en bliver til en Lancia Rally replika :-)
Nej, det vil være synd for Honda’en, men jeg kan godt li’ en velbygget, velkonstrueret og udlevet replika.
Kunne det mon have noget at gøre med at der bliver fremstillet 2000E Bullet Gearkasser med 5 gear?
De kommer sikkert til DK også :-/
Jeg kan se 5 gear og dogboks. (Den eksisterede allered i perioden før 65)
– Jens startede for ganske nyelig en fin traad i forum om Coventry Climax motoren.
https://viaretro.dk/forum/topic/coventry-climax/
– I har nu vaeret til messe som omhandler det bedste indenfor engelsk historisk motorsport, og messen foregik endda i Coventry!
Saa I mon noget til denne fabelagtige motor blandt alle de andre godter??
Fik jeg mon naevnt at jeg frygtelig gerne ville koebe min gamle lilac metallic Sunbeam Imp Sport tilbage??
Be’om…
Jeg savner den nemlig helt abnormt!
Det er ikke kun Ebberfeld, der kikker under skallen. Det gør drengen her i denne Porsche reklame også. Det er jo ikke alle, der bare er interesseret i overflader.
Man kan kun elske englænderne. Mine anglofile drifter og lyster har ikke godt af at læse dette.
Ser med begejstring, at Claus har indfanget noget, som jeg lige er begyndt at lære en lille smule om.
Sådan en Austin A 35, replika, ser jeg i dag med stor respekt på. Den er ligesom Turner’en udstyret med en Serie-A maskine under skallen. En motor, der i 1.3l version lammetævede Spitfire’ens 1.1l motor på Le Mans i 1965 (1964 er der ingen grund til at tale om).
Jeg er også begyndt at komme under skallen på A-serien. Kan nu skelne knastakselen fra krumtapakslen. Er netop blevet udnævnt til arbejdsdreng, og fået grønt lys, til selv, efter anvisning, at bearbejde og polere krumtapakslen.
Havde jo selv æren af at hilse på Hr Ebberfeld om fredagen – beviset ses her : http://midgetracing.blogspot.dk/2014/02/race-retro-report.html
Men som det ses på min blog kiggede jeg på andre – måske lidt mere jordnære ting – og jeg fantaserede om hvor spændende det kunne være at deltage i en af mange løbs-serier der er i England, selvom jeg godt er klar over at med min App K bil så ville jeg få bøllebank i f.eks Swinging 60 serien som bl.a. havde en stand. Og sjovt nok , når jeg talte med de rare englændere, så kiggede de lettere – eller meget – mærkeligt på mig når jeg fortalte at jeg kører race i en App K MG Midget….
Og alle de A-serie motoriserede biler jeg så var også med de helt store udborede 1275 motorer som resulterede i mindst 1380ccm, og dermed langt langt væk fra det en Austin A30 eller en Sebring Sprite i perioden har været udstyret med…
Så alle de nyfabrikerede – og efter min mening ulovlige – topstykker og indsugningsmanifolder til Lotus Twin cam motorer sprang jeg let og elegant henover. Jeg ved jo at de finder til DK på et eller andet tidspunkt, og ingen gør noget ved det….
Så jeg følte mig faktisk allerbedst tilpas inde i de haller som Claus let og bekvemt har udeladt…. Nemlig derinde hvor det lille men meget interessante stumpemarked fandt sted.
Jeg fik bl.a. købt et par differentialer som jeg ikke løber over hver dag herhjemme, og så var der flere spændende racerteams med gode tips til mig….
Og netop det fik jeg ikke meget af inde i “den fine hal” hvor det hele var skruet op i et rimeligt højt – og dyrt – niveau….
Palle, jeg var jo på arbejde i den anden hal, så jeg var kun et kvarter ide to andre haller: Det var ikke helt nok til at udtale mig om dem. Men derinde købte jeg dog en Martini Racing Brabham-plakat. ikke overraskende var den ganske rigtigt noget billede end det håndmalede originalmaleri af en Maserati 250F i Syracusa – men det er helt som det skal være.
Jojo, Pryds – sandt nok slog den enlige fuldførende Sprite de to Spitfires i Le Mans 1965, men ingen vil nogensinde genkende bilen som en Sprite, da Austin Healey gik til yderlighed med aerodynamikken: Det er den røde coupé på billedet her.
I øvrigt har jeg læst mig til, at de dengang ydede 105 hestekræfter, så der er sandelig sket noget siden med A-seriemotoren.
Nu var jeg selv til Race Retro i 2013 og oplevede nogle af de sjove konstellationer. Blandt andet den noget ‘afhakkede’ Lotus Esprit, som også er vist i billedoversigten her.
Men en MG Metro 6R4 med Honda-motor? Aahrmen … jeg så sidste år i Essen et flot eksemplar, som en finsk ejer tilbød for 110.000 Euro. Og det må vel alt andet lige være muligt at finde noget originalt til billigere penge. Jamen, der skulle jo mindst produceres 200 eksemplarer til gruppe B, og så mange fik de – qua deres knaptsåstore succes – næppe solgt, så der må have stået 150 eksemplarer til billige penge.
Wo ist die Originalpolizei, wenn man Sie verwenden will?
Haha, originalpolitiet er her stadig – og beklagede sig herover jo også over udskiftningen af 948-kubikkeren med 1275-kubikkeren. OG ville hellere have haft en patruljetur i en af de andre 6R4.
Men du kan jo selv tænke over hvad det mon betyder, at en Austin-Rover-mand bygger en replika med en Honda-motor?
Honda motorer er bundsolide og effektive !
Nu hvor jeg har haft fingerene i diverse Alfa-motorer og min 2.0i Honda maskine, tør jeg godt indrømme, at jeg bliver nærmest opstemt, når jeg forestiller mig en sådan Honda-motor som TS motor…, og Italienerne lige får lov at lege lidt med lyden…
298937 km og stærkt på vej mod de 300000 uden motorgebrækkeligheder !!!
Er jeg den eneste der er en lille smule træt af at læse om motorsport, det er snart hvert andet indlæg der handler om det :-(
Det er sikkert sjovt at være med til, men kedsommeligt at læse om
@Sune: Øøhhh – har du fået det forkerte ben ud af sengen??? Af de seks sidste indlæg, der er på forsiden, omhandler dette indlæg noget med motorsport???
@Sune
Det er sjovt for jeg sidder med nøjagtig den modsatte fornemmelse.
Jeg var tidligere en meget ivrig læser – og deltog ofte i debatterne – men jeg synes modsat dig at der er al for lidt motorsport og hands-on oplevelser og alt for meget om drømmebiler og moderigtig påklædning.
Jeg kan godt li når der bliver skrevet artikler om de problemer man har med sine almindelige daglige klassikere, og de sjældne gange Claus kørte race med sin Spitfire var dejligt nede på jorden oplevelser…
Det savner jeg på ViaRetro…
Så derfor kommer jeg her kun sjældent, og da jeg så opdagede et motorsports relateret indlæg kunne man endelig deltage igen…
At du mener der er for meget historisk motorsport her forstår jeg simpelthen ikke.
Jeg ved ihvertfald at det i sin tid var Claus udgangspunkt for at lave hans første blog/hjemmeside “Triumph Racing”…..
Kan bare ikke lide sport, men elsker biler, det var ingen kritik, jeg ville bare høre om andre sad med samme følelse?
Og self kan man ikke gøre alle tilfredse
Hi Sune,
Jeg syntes der er for lidt Motorsport på Viaretro. Jeg var også tidlige ivrig læser af Vieretro, men forlod den som daglig læsestof. Med mine øjne er der nu for meget fyld af ligegyldig snak om biler, og for lidt om Motorsport set i græshøjde skrevet med følelser. Savner Triumph Racing.
@palle-birkelund, Der findes ikke noget ligegyldig snak om gamle biler :)
Motorsport kommer der i sagens natur mere af på ViaRETRO, ikke mindst fordi vi vil dække CRAA og CHGP grundigt. Og mon ikke Claus skal ud og køre i Spitfire i år.
jeg savner også mere “hands-on” – hverdags agtigt – tilgang til de gamle biler. der behøvede ikke for min skyld at være mere end 1 ophøjet historie om ugen hvor man diskuterer det ene bildesign kontra den anden eller noget andet uvirkeligt (for mig) klassiske biler for mig er når man roder med dem, kører i dem (ræs eller alm. kørsel), eller planlægger forbedringer eller udbedringer.
et kort indlæg med status opdateringer på skribenternes bilsituation, gerne krydret med virkelige problemer på bilerne DET er sagen for mig.
alle de andre uendelige diskutioner om div. uvirkelige og ligegyldige internets-fiktions fantasier findes jo alle steder på nettet
Det kommer. Det hele.
@ Sune, Palle & Jensen.
Nu ved jeg godt at vi alle er forskellige – og heldigvis for det!
Men i mine øjne er det netop mangefoldigheden som gør ViaRetro til til et fast besøgssted for mig. Her skrives om alt fra Civic S til Eagle Low Drag og fra BossaNova roadtrips til Historisk Motorsport. Den enorme variation er spændende og repræsentere jo netop en af charmerende ved vores hobby.
Keep up the good work ViaRetro!! :-)
Hmmm… og hvis I vil have mere om hverdags oplevelser med klassikere, må jeg så foreslå et besøg på forummet…
I særdeleshed under “Hvad sker der i garagerne og værkstederne” bliver det næppe meget mere ‘hands-on’.