Ovenstående var en Facebook-kommentar til en mand, der havde indrykket en efterlysning af en Polonez. Ja, rigtigt: Der er en mand her i verden, der GERNE vil købe en Polonez!
Ugen i den danske klassiske bilverden starter således med en sensation. For Polonez-entusiaster er der ikke mange af. Hvilket er meget passende, for bilerne er der heller ikke mange af. Mere.
Nu kan det godt være, at den gode Rogers Søgaard, en af Danmarks store biltestere fra halvfjerdserne og firserne, i går kommenterede på ViaRETRO, at en Ford Capri ikke kørte ekstraordinært godt. Men så ville jeg HELT vildt gerne høre, hvad han mener om FSO Polonez – Rogers, er du med igen?

Det var lykkedes Giugiaro at camouflere Fiat 125-designet til ukendelighed.
Den har nemlig ikke et særligt godt ry. Det blev tydeligt på Facebookkommentarerne til den stakkels mand, der efterspurgte en med den diskrete overskrift “Polonez søges” og uddybede det med “en med dansk historie – ved godt det er svært”.
Noget tyder ellers på, at mange af de danske historier handlede om værksteder og pladesmede – et udpluk herunder:
Jeg arbejdede med dem i 86 da de var helt nye og jeg havde ALDRIG forestillet mig at der ville være efterspørgsel på dem. Den gik ca 5000km på de originale gearkasse lejer. SUK
Det tror jeg bliver svært at opdrive! Jeg havde en i 1985, fik den Pava-behandlet fra ny og inden den var et år gammel, sejlede rusten ned af siderne fra fenderlisterne! De må være rustet op!
Tror det bliver lettere at møde Yetien fra Himalaya med en CaféLatte i Købmagergade…
De ér sgu væk allesammen….!Hvis man har sådan en, behøver man ikke strengere straf, om man så har slået sin svigermor ihjel.
Jeg har haft mere end nok med dem at gøre, 4 år ved SAAB hvor vi forhandlede dem. Hvis du forestiller dig forkellen på kvaliteten på sådan en og en Allegro er det samme forskel som en på Allegro og en Mercedes.
Pedellen på mit gymnasium købte en spritny da jeg startede i 1g…Den virkede nedkneppet inden jeg fik huen på…
…og nej; det var ikke fordi jeg gik flere år om…!
Og så den kommentar der opsummerer alt det ovenstående bedst:
Fed lorte bil
Hverken mere eller mindre.
Man kan godt prøve at se på Polonez oppefra og ned, og fremhæve den pragtfulde basisteknik fra Fiat 125 (der jo var en ordentlig bil) og det stramme design fra Giugiaro (der jo var verdens bedste designer), men det ændrer ikke rigtigt på, at når polakkerne havde samlet alle enkeltdelene, så endte de med mindre end summen af dem.
På Wikipedia står der de gyldne ord, at “efter 1992 begyndte kvaliteten at blive bedre” – hvilket er væsentligt at vide, når produktionen begyndte i 1978.
En bekendelse: Jeg havde en overgang som barn, hvor jeg faktisk kunne lide den. Jeg kan tydeligt huske, at det primært skyldtes dens instrumenter, der havde sådan en slags baggrund som millimeterpapir eller noget, og kontrollamper i mange farver. Og baghjulstrækket, der var det eneste der duede, når man kom fra en Volvofamilie. Den var langsom, med sin 1,5-liters Fiat-motor,og jeg havde aldrig hørt om den toliters-udgave med Lampredimotoren, som de brugte til rally. Men ligemeget, for jeg er kommet over det.

Coupéeudgaven er den mest sjældne med bare 50 bygget. Guderne må vide om det var en fordel eller en ulempe for kvaliteten?
Så jeg var paf, da jeg så denne efterspørgsel. Jeg ved faktisk snart ikke, om man skal ønske manden held og lykke i eftersøgningen – eller ej?
Og dog, så er han måske inde på noget interessant: Nemlig det uinteressante. Et af de nyere biltræf i det store klassikerland Storbritannien handler lige præcis om det uinteressante, og det tre år gamle træf “Festival of the Unexceptional” vokser stadig. Der var 400 biler i 2016-udgaven af træffet i Whittlebury Park i Northants, og en kartoffelfarmer vandt en med en Marina pickup.
I 2017 kunne det blive en dansker med en Polonez. Hvis han kan finde en.

Det er godt nok hård kost fra morgenstunden Claus.
Skulle engang besøge min ven Carsten Wiwel, og da jeg ankom på adressen holdt der sådan èn tingest i indkørslen. Carsten kan bruge hvad som helst på en god dag, MÆÆÆN en Polonez, det fandt jeg mig sgu ikke i. Gudskelov havde jeg konen med, og hun blev sendt ind først, for at spørge: Er det èn Carsten har købt??? Hvis ja så MOJN, hvis nej: Hvilket GENI har de besøg af, som jeg bare ikke skal møde. Carsten forblev heldigvis min ven, konen blev til kaffe, og jeg kørte ned på den lokale og drak mig stiv.
Monti.
PS. det sidste var nok sket uanset om det havde været Polonez eller Panda.
Egentlig meget sympatisk at bygge en Saab, til dem der ikke rigtig havde råd til en rigtig Saab: Sådan lidt tung hjemmebyggerudseende hatchback med masser af sort plastic.
Som entusiastbil, der kun skal rulle et par tusinde om året i rimeligt vejr, er den da helt perfekt! Held og lykke i jagten til ham med idéen. Et par uger i Polen og omegn, så skal der nok dukke noget brugbart op.
De nedsættende kommentarer synes jeg folk skal holde for sig selv. Men det er desværre moderne at overøse Facebook med sådanne.
Hørte engang min farfar sige at “sådan en Polonez var nu en dejlig bil” – faktisk hørte jeg ham sige det mere end een gang – og jeg hørte også min far dementere det mere end een gang. På dette tidspunkt havde min far stadigvæk hans gamle engelske Cortina i frisk erindring – en ny bil, som var rusten allerede da den blev leveret fra forhandleren!
Det var i midt-slut-firserne, hvor kommunist-bilerne havde fundet vej til det danske marked. Min farfars bror kørte i en Wartburg og Skoda havde jo ret godt fat i det danske marked med deres “Ballalajka-Porsche” – LS’eren..
Farfar nåede at eje rigtig mange biler, men aldrig en øst-bil – heller ikke Polonez (heldigvis!)
En Polonez er en 100% grotesk skabning. Noget af det værste der nogensinde er blevet kaldt en bil. Men lige netop DET forhold gør faktisk, at den bliver af historisk interesse. Jeg ville ikke selv eje en, men jeg kan egentlig godt forstå, at den for folk med hang til det bizarre og ubskure, kan være interessant.
Forfriskende indlæg. Smagen af Festival of the Unexceptional tiltaler mig. I høj grad.
Den polske italiener. Udseendet afsløre at den er baseret direkte på Fiat’s ESV 2000 prototype. Det er sikkert også grunden til at både Giorgetto Giugiaro og Walter de Silva er nævnt på Wiki som designere af vidunderet. Et italiensk design i polsk kvalitet ..what’s not to like? :)
Jeg tror det bliver svært at finde en FSO Polonez (tidligere Polski Fiat 1300/1500 med Fiat 125 karrosse). Da muren faldt i 1989 startede en veritable import af brugte vest biler til Polen og de øvrige tidligere østblok lande. Så de endte nok, som have ornamenter.
Så jeg kan forestille mig, at ingen i øst Europa længere gad eje Polonez og alle de andre øst biler.
Jeg husker fra en tur gemmen Polen omkring år 2000, at færdselspolitiet stadig brugte Polonez. Jeg husker også, at vejbelægningen i Polen mindede meget om vejbelægningen i det tidligere DDR 10 år tidligere. Så hvis Polonez’erne ikke var slidt op, så var de faldet fra hinanden pga. vejene.
På den tur længtes jeg efter en Citroën, en Alfa 155 med sænkede og stramme fjedre ikke var særlig behagelig at køre i Polen. CD afspilleren måtte vi slukke helt for. Tilgengæld tror jeg aldrig jeg har kørt så langt på en liter benzin (14,5 km/l) i 155’eren.
Men jeg ønsker god jagt til den danske Polonez fan – måske vil han bare have den som have ornament.
NB! Polonez er én af de bilmodeller jeg aldrig har kørt i min karriere i autobranchen.
Prøvede sådan en for mange, mange år siden.
Husker den som værre end såvel Skoda som Lada, med en dørlys, så selv blikkede Franskmænd lød som de gedigneste bankboksdøre i sammenligning og alt føltes lidt mere ledeløst end selv i min udkneppede (beklager udtrykket, men det er i virkeligheden det på alle måder mest korrekte…) Escort 1’er og så lugtede den mærkeligt.
Det er sådan set det jeg kan huske, så minder meget om netop Allegro.
Men rummelig plads.
“Dørlys” skulle så være “dørlyd” !
…Obskure…
Her er et meget fint eksemplar:
http://suchen.mobile.de/fahrzeuge/details.html?id=232821744&isSearchRequest=true&damageUnrepaired=NO_DAMAGE_UNREPAIRED&scopeId=C&makeModelVariant1.makeId=1400&makeModelVariant1.modelId=1&makeModelVariant1.modelDescription=FSO+Polonez&pageNumber=1&fnai=prev
Rent lækkeri! :-)
3000 euro for en brugt Polonez? Og så i billige Tyskland?
Det er godt nok dyrt, synes jeg. Og det er jo endda ikke den gamle model, som vel er den sjoveste og mest “polonez’ede”.
Bemærk også ordet “fast” i sætningen om rust… Man fristes til at tvivle på, om sælger og den evetuelle køber mon har den samme tolkning af ordet “fast”, når fartøjet skal beses…
Og så er det vigtigt at understrege for de læsere, der ikke forstår tysk, at “fast” ikke betyder “hurtig”, @skaanning :-). Eller: Måske er det lige netop i forbindelse med rust dog alligevel tilfældet, at den faktisk er ret hurtig?
Bemærk den lækre coupé. Man har ikke besværet sig med at forlænge fordøren. Man har bare svejset/spartlet bagdøren til. Elegant på sådan en lidt østeuropæisk facon. (Nok ikke nemt at komme om på det bagsæde)
Der er biler, man helst glemmer. Polonez er én af dem. Men det skal ikke glemmes, at i forbindelse med test af flunkernye modeller sidder journalisten ikke inde med den viden om kvaliteten, som erfaringen senere giver. Apropos dens – ja, man må sige fatale rustproblemer, kom jeg til at tænke på Alfasud’en, der formentlig repræsenterer en af bilindustriens helt store rustskandaler. Og hvor synd – den og Citroën GS var er efter min opfattelse datidens mest spændende og velkørende biler i deres klasse. GS’en var vel, hvad rust angår, heller ikke noget at råbe hurra for!
Har nogen i dette forum nedfældet ord og fotos om disse to særdeles anderledes biler?
Indrømmet, jeg er meget rally-besat i øjeblikket, men den der rally Polonez ville jeg virkelig gerne have; og den fandtes endda både som Gruppe 2, 4 og B! Så er man så godt som sikker på at være eneste i det mærke til historisk rally og hill climb :-)
@rogers-soegaard
Claus har haft en Alfa Sprint og der er også tidligere skrevet en del om Citroën GS, f.eks. her:
https://viaretro.dk/2011/05/maksimum-komfort-for-pengene-citroen-gs/
Er der bygget nogen gode biler, i Polen?
Nyeste Panda, bygges den ikke der, eks.?
@rogers-soegaard , jeg takker for kommentaren, der på sin vis er ligeså rammende som den i overskriften: “Der er biler man helst glemmer” er bare en smukkere måde at sige det på.
Jeg bekræfter at have været den glade ejer af en Alfasud Sprint, der (helt som det skal være) også var lidt rusten. I første omgang sagde jeg faktisk nej til at købe den, kan jeg læse ud af mine egne arkiver: https://viaretro.dk/2011/06/italiensk-boxer-alfa-sprint-pr%C3%B8vek%C3%B8rt/
Jeg er dog bange for, at det ikke var original Alfa-rust, men moderne rust efter en (sandsynligvis flere) renoveringer. Jeg har glemt, hvorfor jeg senere købte den alligevel.
Men den kørte altså forrygende godt og motoren var en perle! Jeg ved ikke, om “Sprint” også stod for, at rusten satte hurtigere ind?
@flemming-lohmann-mikkelsen , Gruppe B-Polonez’en fascinerer altså også mig lidt! Og en baghjulstrækker kan jo køre mere sidelæns end en firehjulstrækker…
@soren-w , godt spottet: Kan man begynde at diskutere, om en bil så småt er en coupé, hvis bare man ikke bruger bagdørene?
Du har ret @claus-ebberfeld. Naturligvis forstår ikke alle folk på Viaretro tysk. Som indfødt syd-sønderjyde tror jeg vist uden grund (selv efter en del år i Kbh), at tysk bare er noget man er flydende i. Og det er jo tåbeligt at tro.
“FAST keinen rost” er lig med “NÆRMEST ingen rust”. Og det var DET, jeg forsøgte at sige noget om. Næste gang der er tyske indslag, smider jeg en oversættelse med. Promise!
Imens vil jeg forsøge at sove uden at få mareridt om, at der sniger sig en Polonez ind under dynen og laver numre!
Den coupe-dør er nu altså anderledes end på den 5-dørs. Ikke, at det hjælper meget på udseendet, men ret skal jo være ret. Til gengæld kunne den godt være den samme som på pickup’en.
Jeg så en rigtig flot Polonez til det sidste træf i Ry i år. Den var vist endda til salg. Må være een af de sidste i DK.
“Festival of the Unexceptional”… Lyder som en fremragende idé :-)
http://allegro.pl/polonez-1500-z-1980-roku-i6595816600.html
på denne polske hjemmeside er der mange af dette lækre køretøj til salg
Hvorfor kritesere en Polonez den fik da Polakker til at blive mobiliseret uden totaktmotorer kan godt være kvaliteten ikke altid var super god men hvordan var kvaliteteten på Engelske Franske Italienske Spanske biler dengang nok ikke noget at skrive om i mange tilfælde Faktisk så har en person her i Jylland såvidt jeg husker ind til flere Polske Fiat husker ikke lige om der også er en Polonez i samlingen Claus Ebberfeld du har faktisk besøgt ham engang hvor du omtalte en bil som jeg i dag har Den er bygget på samme undervogn Men med en lidt nyere Motorgeneration Havde flere kunder engang som havde omtalte bil og de var vist tilfredse med hvad de havde det var jo en billig bil dengang som havde samme fejl som Mercedes Benz der kosted 4-5 gange så meget Karrosseriet rustede ??
Mine forældre havde nogle gode venner, der erhvervede sig sådan noget…
Undertegnet gik på jagt med selv samme venner og husker tydeligt første køretur.
Frosten var ankommet og det var tidlig morgen, idet det gjaldt om at være på plads på jagten, små 8 km fra hvor vi boede…
Deres 2 (meget ivrige) ruhårede hønsehunde var friviligt sprunget om bag i bilen og der blev gjort klar til afgang.
Den støj der mødte mig, da Vagn (manden i huset) startede bilen, kan jeg stadigvæk, 3o år efter, huske helt tydeligt! Da varmeanlægget blev aktiveret, blev motorlyd blot akkompagneret med lyden af en Nilfisk i overgang, dette skal tillægges 2 jagthunde der hylede i kor til den forbandede bil?!?
8 km senere var der stort set ikke sket en skid med varmen i bilen, 4 timer senere efter nogle raske traveture i naturen og et par døde fasaner, skulle hele cirkuset så gentage sig, dog vil jeg stå ved, at de 2 hunde ikke sprang ivrigt op bag i bilen og hvem kan klandre dem?
@anders-peter-eeg , et-eller-andet sted synes jeg det er helt vildt morsomt, at den hjemmeside du linker til med en Polonez til salg hedder “Allegro”! Men det er måske bare mig.
Annoncen indeholder i øvrigt et billede af instrumentpanelet, hvor man tydeligt kan se der der omtalte millimeterpapirsgrafik, som jeg var slemt betaget af engang-gengivet herunder. Og ja, jeg kunne faktisk også godt lide Giugiaros former på karosseriet.
@herluf har helt ret i, at Polonez motoriserede en hel del polske familier og at de sikkert var glade for det – men det ændrer jo ikke ved at den på mange måder var en ringere bil end mange samtidige tilbud. Der dog typisk også var dyrere eller mindre eller begge dele, det skal man selvfølgelig huske. Men historien har vel vist, at Polonez faktisk ikke VAR en ret god bil, som mange af erfaringerne herover bekræfter?
På trods af det er mit indlæg herover jo ikke ren kritik, og det fremgår jo tydeligt af overskriften, som er et citat, som jeg er helt enig i: Polonez er en fed lortebil.
Tak for det humoristiske indlæg af en rustvogn! – ambulancen må være for optimister, men den kan jo være en opgraderet model… Jeg har en hvis kærlighed for planøkonomi og dem der forsøger at skabe et godt samfund for alle .. Mon det lykkes engang.
Bortset fra de nævnte defekter og kvaliteten af bilen generelt. Ville jeg nu godt eje en, i den original stand som billedet – i den grønne lund..
Synonym for fremtid = El net over alle hovedveje og motorveje. Drop batteriopladning og ventetid. Oplad hjemme og kør El direkte på det danske vejnet. Tung trafik til den elektrificeret jernbanen..
Tilstaaelsens time er kommet!!!
Efter at have brugt to aar paa at renovere min aller foerste bil – min BMW 2002 – saa kunne jeg ganske simpelt ikke faa mig selv til at koere den gennem vinteren. Men jeg gik i gymnasie og der var altsaa ikke mange penge at goere med, saa mit nyfundne behov for et vinterkoeretoej skulle vaere BILLIGT!!
Derved blev den anden bil jeg koebte og ejede en midt 80’er FSO 125 Polda 1,5ME i en lidt trist cremefarve, men som straks saa lidt mere frisk ud da jeg udstryrede den med et saet brede hvide 13″ staalfaelge med ordentlige ballondaek. Der var (naturligvis) rigelige maengder rust i bilen – den var jo trods alt omkring 10 aar gammel da jeg koebte den. Men jeg maa samtidigt tilstaa at den faktisk koerte ganske godt. Der var jo skivebremser på alle 4 hjul, 5-trins gearkasse og en polsk licensbygget Weber karburator paa den lidt grove men yderst paalidelige 1,5 liters motor. Jeg endte med at blive meget mere glad for min Polda end jeg nogensinde havde forventet, og droemmer sommetider om at genanskaffe mig en. Hmmm… det er nok bedst hvis det forbliver en droem… ;-)
Flot tilstået, @02anders – men en Polda 125 er jo også den bedste årsag til at spørge sig selv, hvorfor polakkerne overhovedet brugte så meget krudt på Polonez, når nu den ikke var afgørende bedre (ja, faktisk værre) end 125’eren?
Polonez har vel kun bagklappen som fordel. Og så Giugiaro…
Jeg kom tilfældigt ind på denne side, jeg har haft Polonez i 18 år og kørt over 400.000 km i denne, over 10.000 med anhænger på op til 1100 kg. den har pløjet sig igennem sneen i Nordsjællands skove uden problemer, motoren kørte godt da bilen var rustet op.
Tydeligt at de mange der kritiserer bilen ikke kan forholde sig til bilen, de har ikke prøvet den.
Der kører stadig en del Polonez biler i Polen som jeg stadig besøger flere gange om året i min Skoda.
Og særdeles velkommen skal du være, @peer-pedersen: The more the merrier, som de siger vest for Polen.
Jeg ser, at den gamle tråd her faktisk stadig er rimelig aktuel, sidste indlæg er knap et par måneder gammel, så jeg fik lyst til at give mit besyv med. Jeg kom herind, fordi jeg fik lyst at se om nogle af mine (15) gamle biler havde et veteranliv. Jeg startede med min Opel Olympia Rekord fra 1956. Og jo sandelig den “lever” endnu…smil.
Jeg har haft 2 Polonez´er. Den første fra 1985, blev købt i 1989 for 10000 kr. Altså ret billigt for en kun 4 år gammel bil. Selv dengang. Den havde jeg i 5,5 år. Det var før de tvungne bilsyn, så jeg blev stoppet af politiet, fordi jeg netop var ved at pynte lidt på lakken og var kun nået til at give grundfarve. De mente så jeg skulle til syn med den. Jeg afmeldte den, da jeg fik at vide, at det ikke kunne betale sig; men da en mekaniker senere så den, sagde han at den nemt kunne have være gået igennem syn. Men ok, jeg solgte den til en polsk familie, der var på ferie i Danmark, for 3000 kr. Hvilket jo nok må have været en mindre formue for dem dengang.
Den næste Polonez købte jeg nysynet i 1996 for 8500 kr., den var fra 1989. Den havde jeg i 4 år. Den besluttede mig til at afhænde, da den skulle synes anden gang.
Ingen ville dog købe den, så jeg forærede den til en polak, der havde planer om at style den. Bilerne der blev eksporteret til vesten var nemlig en højere kvalitet end dem, der solgtes i Polen, så de var dengang eftertragtede af polakkerne.
Så bilerne var faktisk ikke så dårlige. Meget bil og ekstra udstyr (efter datidens forhold) for billige penge. Især hvis man kunne fixe lidt selv, og startede altid. Eneste klagepunkter var dårlig varmeapparat, kalibrer der skulle “motioneres”lidt af og til, samt lidt overfladisk løberust, der kunne hurtigst klares med en spraydåse hvid maling.
Jeg tror faktisk Polonez kan blive en meget beundret klassisk bil inden vi ser os om, @ob .
Selvom den med “lidt overfladisk løberust, der kunne hurtigst klares med en spraydåse hvid maling” lyder lidt tvivlsom i mine øren.
Tak for din kommentar, Claus.
Og det med “løberusten” kræver nok lige en forklaring. Sagen var, at indeni de brede gummilister på siderne var en ubehandlet jernskinne, der rustede, og når det regnede, løb den okker gul/brune farver ned over nederste halvdel af bilen og bed sig straks fast i lakken. Dette var faktisk årsagen til at mange Polenez’er hurtigt kom til at ligne rustvrag, uden egentlig at være det.
Disse rustløberne var umulige at polerer væk. Heldigvis var begge mine biler hvide, så det nemmeste og billigste for mig, var hurtigt at spraye nederste halvdel af bilen over med billig hvid spaymaling fra Jem og Fix. Det tog kun få minutter, og derefter så bilen ud som “ny”…smil.
Ok, mange bilentusiaster vil nok korse sig over sådan en gang klyt; men det var en nem og billig måde at holde bil på. Faktisk rustede Polenez’erne ikke nær så hurtigt som de franske, spanske og italienske biler.
Jeg havde engang en Simca 1100, der rustede hurtigere, end jeg kunne nå at svejse i den. Hele ophænget til bagtøjet brød sammen under den, da den kun var 9 år gammel.
Det var en god forklaring, @ob :-). Faktisk er herlig forklaring!
Og på en-eller-anden mystisk måde passer det faktisk godt til bilen.
Du har helt ret, Claus. Forklaringen passer jo perfekt til bilen, for den var nemlig, som titlen på tråden her, så korrekt, indikerer: en FED lortebil….smil.
God morgen
Hvad skal jeg lave kl. 5.00 når resten af huset sover og den gamle arbejder for lidt som pensionist og ikke kan holde stillingen på langs ud mere for i dag.
Jeg kan fortælle at vi stadig møder Polonez biler hver dag når vi er i Polen, bilens største kvalitet i Polen er at man stadig kan vise at polsk byggede biler klarer sig godt imellem alle de andre gamle importerede brugte lig på de polske veje.
Vinterdæk er der ikke en stor efterspørgsel efter, men i byen hvor vi bor, når vi er i Polen ligger flere dækforhandlere der handler med brugte dæk, nye dæk skal man udenbys for at købe.
Med benzin priser tæt på en timeløn for de fleste er købelysten til nye dæk nok heller ikke overvældende.
Søgte på fso polda, men så dukkede denne side op om polonez. Min første bil som 18 årige i 1999 var (som nogen måske har gættet) en FSO polda. Købte den hos Jens p Buch i Vejle, tro den var fra 1989 og gav 6500 for den. Alle kammeraterne kørte folkevogn, golf 2 ,Jetta,polo og transportere, og som de sagde VW er det eneste rigtige. Jeg kunne også godt lide VW, men det der ENESTE RIGTIGE pinte mig så meget at jeg skulle ikke have en VW. Tilbage til poldaen, bilen stod som ny den havde kørt helt præcist niogtyvetusindeogetellerandet km og den ældre herre der havde haft bilen før mig havde ofret et fuld zebra indtræk, så det eneste jeg skulle ud og investere i var et pels overtræk til rattet. Det var virkelig en fed lortebil, og opmærksomheden var ikke at tage fejl af. Kender godt de små ubetydelige fejl, selvom bilen kogte, blev der ikke varmt i kabinen, skivebremser i bag (lækker) som altid hang. Skulle altid have en dåse pronto med for at være sikker på at starte. Ærgeligt nok kørte vi alt for meget rally i den, og i løbet af få måneder var alt der hed blinklys side spejle (måske var der kun et i forvejen) lister kørt af, og den døde da en gutterne ringede og sagde der var faldet isslag, det syntes jeg lød spændende, så vi røg i grøften med en go fart. Ja nu sidder man bare og drømmer sig tilbage tin en god tid i en fed lortebil.
Endnu en gang kan jeg fortælle at Polonezen ikke er helt væk i Polen, jeg og men bedre halvdel kører stadig til Grodzisk Wlkp. i Polen med handikaphjælpemidler som vi forærer væk til trængende borgere der ikke har råd til en kørestol eller andet hjælpemiddel.
Polonezen og nu en Skoda Fabia Diesel trækker anhængeren læsset med hjælpemidler, samlet vægt 1100 kg på krogen, det er hvad skodaen er registreret til. Polonezen og Skodaen har kørt sammenlagt over 50 ture eller ca. 80000 km til og fra Polen.