De var meget længe uglesete og latterliggjorte, men hvem griner nu?!?
Jeg tror næppe der har været en vildere periode for tuning af biler end firserne. Hvilket nok hænger sammen med, at man KUNNE: Bilerne var stadig forholdsvist analoge, og man kunne tune en motor med dygtigt håndarbejde. Men man kunne også lade være, og nøjes med at tune karosseriet.
Voldtune det, endda. Som denne Mercedes SEC, der i sit udgangspunkt er en stor og smuk og stilsikker coupé med klasse. I SGS’s udgave er den noget HELT andet.
Jeg lærte i sin tid på handelshøjskolen om begrebet “Conspicuous consumption”, hvor en køber bevidst skilter med hans (dyre) køb. Man burde inkludere et eller flere fotos af SGS’s Mercedes i det afsnit af økonomibogen, men nu ser I dem så på ViaRETRO i stedet.
Dén tendens er fascinerede nok vendt tilbage i den kræsne samlerverden, så originale biler fra dengang koster horrible priser. Igen: Ligesom SGS’en her, der er estimeret til at opnå hammerslag på mellem 300.000 og 400.000 Euro på Artcurials auktion hernede i Paris.
Jeg elsker den faktisk – og hvis den kommer op på den pris (og det tror jeg den gør), så er jeg tydeligvis ikke den eneste. Hvad tænker I?
Det er lidt ligesom med en del Zagato biler: Interessante og skæve så man kigger en ekstra gang og smiler lidt inden man går videre.
Jeg havde også Kamei og Koenig brochurer tilbage i 80’erne og savlede over dem dengang, men idag er det vist mest for samlere/investorer!
Det er en lækker MB i bronze-guldbrun- metallic, så den napper du bare, @Claus – som firmabil :-)
Den består ikke bagertesten for mig. Jeg ville være flov at at kravle ud af den “har I alle set mig” mågevinge dør nede ved bageren.
Jeg foretrækker som altid originalen.
Men fede farver…
Det som Jakob og Ole siger…
Er Opel Manta også med på messen :-)
Jeg er ligeglad hvad I siger – jeg er vild med den SEC mågevinge! :-)
Faktisk ja, @kai – og den kommer jeg tilbage til.
@oluf, vi forstår hinanden. Men altså – @jakob356 har OGSÅ ret…
Det var BB, der startede det hele. Først med deres gudeskønne Mercedes CW-311, og senere med en hvid Golf Cabriolet med Pirelli-fælge og stakkevis af Pioneer stereo. Derefter en sort Porsche turbo Cabriolet til en lotteri-ejer på Cypern. BB var toppen, når nyrige skulle vifte med pengesedlerne. Check youtube, og se filmen Carnapping.
Det værste, der kom ud af det, var alle ombygningerne til Testarossa-look. Ikke engang Fiat Uno gik fri.
I firserne syntes jeg, at det var rædsomme kreationer – og den opfattelse har ikke ændret sig.
Til tider kan hysteriet om originalitet gå over gevind. Synes JEG i hvert fald. Men det griseri vi ser på billederne, gør mig sgu lidt ilde til mode. At lave den slags gøgl og cirkus ud af flotte, gamle og klassiske biler er en skam.
Jeg kan vel objektivt godt “forstå”, at nogen har lyst til at lave noget “personligt”, men denne lyst/drift vidner vel også om en delvis mangel på forståelse og respekt for kulturhistorien. Altså når det kommer så langt ud som de rædsler, vi ser her.
Vi bygger jo heller ikke Dybøl Mølle om til en forlystelsespark, vel?
Nå, jeg er nok bare en sur og konservativ mand…
Jeg står gladeligt over…..
Nå, vi står vist lidt alene her, @Claus… 😁
En almindelig SLC er en smuk bil, men jeg synes jo ikke den er så sjælden, at det var blasfemi når datidens karosseri snedkere udfoldede deres kreativitet. Jeg havde jo Koenig plakater på væggene dengang i 80’erne. Det var jo tiden. Det var ikke lige elegant det hele, det er vi da enige om – nu.
PS.
Er der andre end mig, der stadig står registreret som ikke gyldigt medlem efter årsskiftet, på trods af MobilePay betaling 31/12?
@bisgaard – ja mit medlemskab er heller ikke aktiveret. Vi ses (måske) 😳
@skaanning, mht din kommentar her: “At lave den slags gøgl og cirkus ud af flotte, gamle og klassiske biler er en skam.”
Så var der på Facebook en lignende kommentar, der fik mig til at præcisere, at det jeg skriver om her, er tuningsobjekter fra perioden. Hvor de var nye biler, ikke “gamle og klassiske”. Dermed handler det jo netop om at bevare dem som den del af motorkulturen, som de vitterligt er.
Hvis nogen i dag laver sådan replika af bilerne fra dengang, så er det noget HELT andet. Ja, faktisk netop en replika. Det findes skam (jeg skrev faktisk i en Weekend Matiné for nogle uger siden om een…), men de opnår slet ikke samme priser som de originale forbilleder.