Hvilken fornøjelse at konstatere, at også den førende danske klassikermesse er tilbage for fuld pedal.
Eller skal man sige for fuld spade? For i hallerne denne gang virkede det som om der var opgraderet på kræmmerdelen, så man både kunne få køkkengrej og haveudstyr til at supplere det rigtige værktøj, som er en fast del af bilverdenen. Det var i dén afdeling at jeg købte noget, så filsofien virker godt nok, og messen hedder jo retteligen også Bilmesse & Brugtmarked.
Det var dog bedre på bilsiden og det var det jeg kom for. Igen må jeg konstatere, at tiden flyver når der står en helt almindelig Toyota Starlet af femte generation på en klassikermesse. Men den metalrøde familieslæde var i flot stand – og den var solgt, da jeg så den. Måske var den også for fin at bruge til konebil?
Jeg havde derimod ikke svært ved at blive helt ubetinget begejstret over den Citroën AX Sport, der som model kom i 1987 og derfor i år er en rigtig veteran – og bare en meget federe vogn end en Starlet. Dette eksemplar var så også i endnu bedre stand, men havde det tilfælles med Starletten, at den også var solgt.
Ugens Fund stod lige ved siden af (det var samme sælger), og levede så vidt jeg kunne se op til titlen: Den lille Opel Corsa GSi var en frækkert, og sandelig om der ikke stod en Celica 2.0 GT i ligeså funklende flot stand på den anden side. Det var inde i klubhallen, der var virkelig stærkt kørende på Youngtimers og biler der snart bliver det, og hvem synes ikke at en Dakar Gelb BMW M3 er en lækker vogn? Selvom den er fra 1994.
Jeg var selv vældig pjattet med en Ford Sierra XR4i, der med et fødselsår i 1985 også var en vaskeægte veteran. Dansk fra ny og på de originale nummerplader. Præcis sådan en sag, der er lige en tand for fin at bruge som firmabil, men med en pris på 119.000 kroner var under minimumsbeskatningen og i øvrigt en rigtigt god pris for modellen. Oplagt familieklassiker, som man virkelig kan bruge til noget. Og så slut for nu med de nyere årgange.
Messens to dyreste biler var begge vaskeægte klassikere, selvom jeg talte med flere der undrede sig over at en Mercedes 190SL kan koste næsten en million. Nu så jeg ikke om den blev solgt men bilen var flot og i princippet kan den godt. Selv ville jeg foretrække den mørkegrønne Jaguar XK140 coupé, der også kun kostede 698.000 kroner og var i ligeså god stand. Dét er en rigtig sportsvogn, der med 200 hestekræfter fra sin XK-motor med SE-topstykke stadig er hurtig. Og lyder væsentligt bedre end en 190 SL.
De to var flotte, men andre steder skulle man se sig lidt mere for: “En omlakering i 1998 i originalfarven Vedore Green”, og farven var virkelig lækker. Men hvilken af de to nuancer var den korrekte? Og svarer nedenstående til din opfattelse af “står meget flot i lakken”?
Og endnu en af mine kæpheste og generelt velmente råd til folk der er nye i hobbyen: Er det måske bedre at købe en færdig Datsun 280ZX til 250.000 kroner end et projekt til 150.000? I det konkrete tilfælde var den eneste fordel jeg kunne se ved projektbilen, at man så kunne slippe af med de grimme US-sidemarkeringslygter. Ellers tror jeg de fleste travle mennesker i dag ville stå sig bedre ved den færdige bil i en skøn farve.
Min favoritbil på messen var en 1975 Porsche 911. Føst og fremmest på grund af farven og dernæst på grund af standen. Jeg har en aftale med mig selv om, at når jeg engang skal have en 911 (Porschevarianten af, at enhver mand skal prøve at eje en tolvcylindret bil engang) SKAL der være knald på farverne, og det må man sige der var på den originale kulør Mexico Blau. Der var også knald på motoren, der var tunet fra de oprindelige 165 til 230 hestekræfter og det hele så ud til at være lavet pænt og flot. Heldigvis var det en Targa og den var sort indeni, så jeg havde hele to undskyldninger for, at det ikke var den rigtige til mig.
Da jeg forlod messen lørdag ved lukketid kunne jeg dog se, at mange andre var løbet tør for undskyldninger, for der sad solgt-skilte i mange af bilerne, og mange glade entusiaster går tilsyneladende en god sæson i møde med en ny gammel klassiker.
Ligesom jeg selv gør, når der engang kommer rigtige plader på firmabilen. For at trøste mig selv købte jeg et gammelt blikskilt til herrestuen – og satte om søndagen blikprøveskilte på den nye, og kørte en god lang testtur for at være sikker på at den virker, når det kommer så vidt. Det gør den. Mon ikke der er en chance for, at jeg kan besøge efterårsudgaven af Bilmesse & Brugtmarked i dén, så?
Jeg var der også Claus, men mødte dig desværre ikke. Vi må være gået hver sin vej rundt? Jeg mødte heldigvis andre gode mennesker!
Jeg gætter på at de to dyreste biler ikke var XK140 eller Mercedes 190, men Ernest Kristensens to Jaguar “SS100”, men der stod ikke priser på dem..?
Søndag kørte jeg til Formulas nye showroom hos My Garage i Vejle til Cars & Coffee. Det var et KÆMPE tilløbsstykke, hvor det var svært at komme frem eller tilbage, og hvor der var lang kø til barista kaffen. Og så tænker jeg at jeg ikke skal lease en ny Ferrari 296 GTS! Jeg har simpelthen ikke 92.000,- til den månedlige leasing ydelse…😬
Den dyreste med prisskilt var Porsche 356 speedster til 1,45.
Den “sædvanlige” rundtur video fra messen:
https://www.youtube.com/watch?v=wKMtZmT68gE&t=328s
Aaaha, @holger – den så jeg simpelthen slet ikke! Øv, ellers en virkelig kræs ægte sportsvogn, sådan een.
God pointe, @soren-w: “Med pris på” er nok mere rigtigt…
Hvor gerne jeg ellers vil sige noget pænt om DKs eneste veteran-messe, bliver det altså ikke i denne omgang. I modsætning til @Claus Ebberfeld fandt jeg denne udgave af messen ret tynd og kedelig. Og det virkede også som om antallet af biler var lavere end normalt. Desuden stod der hist og her biler, som hverken er gamle eller særlige. Og det ødelægger konceptet.
På parkingspladsen for “specialbiler” holdt der bl.a. en Passat fra 2003 og en Audi A4. Det dur bare ikke.
Har været til messen mange, mange gange, og det har ofte været godt. Men ikke denne gang. Tyndt. Og der var heller ikke så mange mennesker som typisk for lørdagen. Og modsat Claus synes jeg ikke, der var mange solgt-skilte at se.
Nå, det bliver måske bedre næste gang.
@Skaaning: Jeg giver dig ret noget af vejen – men ikke helt. Jeg blev da også stram i ansigtet, da jeg så en Ford Mondeo på klassikerparkeringen. Men den er jo faktisk 30 år gammel, så den har lov til at være der. I det hele taget var 90’erbilerne rykket ind i hallen, og det kradser jo også lidt, når vi gamle mænd ser biler, der er yngre end os på en veteranmesse. Jeg affinder mig med, at det er den vej, det går.
Heldigvis nåede jeg at hilse på mange folk, jeg kender og finde lidt bøger, så det var en god lørdag. Og den røde Granada Van var min klare favorit. Hvor var den bare flot.
Som nævnt var jeg da heller ikke vild af begejstring over den røde Toyota Starlet af FEMTE generation – men den var solgt, og så er både messen, udstilleren og køberen jo nok ligeglade med hvad jeg mener, @skaanning.
Og så var der så meget andet. Det er dog meget muligt, at der var færre biler end sidst, men det var i så fald ikke noget jeg bed mærke i eller opfattede som et problem.
Ifølge arrangørerne blev der solgt 27 biler (eller måske “køretøjer”?) lørdag og 15 søndag, og det er bestemt ikke dårligt.
Specialbilerne udenfor har altid været særdeles blandede bolscher, herunder nogle, som jeg som vagt aldrig ville have ladet passere :-). Men en af de mest interessante var efter min mening den ret nye (i min verden…) Toyota Soarer, som jeg aldrig tror jeg har set før. Dén synes jeg var fed.
Martin og Claus, I har naturligvis ret i, at tiden går, og med dens gang kommer der stille og roligt biler ind i klassikerverdenen, som halvdelen af landets befolkning kørte rundt i for 12 år siden – sådan FORNEMMES det i hvert fald! Og den omtalte Ford Mondeo kan bare aldrig blive andet end naboens absurd kedelige bil. Mentalt kan jeg simpelthen ikke lukke de biler ind. Det er selvsagt mit problem. Ikke andres. Jeg er bare mavesur og konservativ.
Hmm…det er vel også noget med, at 90’er-bilerne typisk ligner en moderne bil ret meget, selv om de er omkring 30 år gamle. Det hele bliver derfor for almindeligt og kedeligt og for tæt på ens moderne dagligdagsbil. En hobbybil skal være noget helt anderledes end den daglige slæde, synes jeg.
Måske var det lettere i gamle dage. Tag en typisk bil fra 1970 og sammenlign den med en ditto fra 1985. En verden til forskel ude som inde. Dengang i 1985 ville en 20-30 år gammel bil virkelig se særegen, speciel og eksotisk ud i forhold til en ny bil. Men sådan er det ikke længere. Synes JEG i hvert fald.
Anyway, forestil jer, at I har mødt en dejlig kvinde, og at I i et anfald af Karl Smart-hed slynger ud, at I på 1. date vil hende i en klassiker. Man er vel en verdensmand! Og så…henter I hende i en sølvgrå Mondeo. Det dur ikke, vel?
For mig siger det, at en bil ikke nødvendigvis bliver fed blot fordi, den er gammel. Nogle biler vil altid være bundkedelige. Så i min optik, Claus, er det nok fint, at 5. gen. Starlet blev solgt. Tænker, at din kone nok ville blive en kende skuffet, hvis du kom hjem med sådan en, og sagde:”Se skat, nu har du også en klassiker!”.
Som en lille positiv ting vil jeg dog tilføje, at den lyseblå Camry fra messen faktisk var lidt spændende. Men den er jo også fra 80’erne og med dens kantede formsprog, var den allerede dengang speciel.
Kald mig bare snob.
Biler der var “betal-bare” i 80/90’erne var kedelige og dårlige – og det er de stadigvæk.
For mig er formålet med klassiske biler, at barnedrømmene fra væggen i teenageværelset er blevet til at betale – så nu kan drømmene leves ud.
Mine forældre havde bl.a. en Cortina 1,6 med 75 HK. Allerede dengang kunne den ikke trække skindet af en pølse – det kan den slet ikke nu. Nostalgi var bedre i gamle dage.
Var der ikke en brite, der sagde noget i retning af “remember, a classic car is merely a very very old second hand car”.
At noget et gammelt er i min optik ikke en kvalitet i sig selv.
Hvis noget er – lad os sige uinteressant – så er det samme nok tilfældet om 30 år. Min daglige slæde hører i alle fald ikke til i klassiker-kredse om 30 år. God bil? – jo, så afgjort – men mere noget med et transportbehov fra A til B end noget, der er værd at gemme på. Min(e) gamle biler…, det er jo mere personlig veneration end noget, der er interessant.
Min far kørte Ford Taunus 17m i 60’erne. Jeg smiler hver gang jeg ser en, fordi den bringer minder frem – men som klassiker- bil står den bare ikke på min ønskeliste.
Jeg er sådan set ikke uening, @skaanning, og tænker heller ikke Mondeoen vil fungere efter hensigten på første date. Faktisk tror jeg heller ikke den hvide Sierra XR4i vil være nok, men at man skal helt tilbage til en seksbenet Capri med karburator og ternede stofsæder. Hvilken passer helt overens med mine personlige præferencer. Og det var altså heller ikke mig, der købte den Starlet.
Men netop den model synes jeg godt kan bruges til at modbevise @the-real-stigs hypotese: En første-generations baghjulstrukket Starlet i et tidstypisk frisktunet amatørrallytrim vil jeg faktisk gerne eje den dag i dag. Det samme med en Datsun 120, en Fiat 127 eller den omtalte Corsa GSi. Og en Cortina i coke-bottle-facon? Hmm, jo, sådan en kunne jeg faktisk godt se i vores lille familie. Men igen – det skulle selvfølgelig være en V6, hvis det fandtes.
Jeg er noget spændt på reaktionerne på min nye firmabil, der også var en god bil dengang :-)