Den MÅ blive en klassiker, denne lille perle!
Jeg har trukket præsentationen af den nyeste bil på matriklen lidt, da jeg forventer den bliver anset som lettere kontroversiel og i hvert fald ikke noget for ViaRETRO. Det første er jeg med på – men det andet kan forklares således: Den kan også blive den første af en artikelserie, der kunne hedde “Kommende klassiker” – ikkesandt?
Sådan en 1007 her overvejede jeg faktisk også – og den hører jeg nogle kloge mener bliver en klassiker.
Men det startede faktisk et helt andet sted, og det er noget tid siden. For det første vidste jeg, at vi skulle have en ny konebil ind i familien. For det andet solgte jeg MR2’eren, så jeg ville nok selv komme til at køre i den også! Og for det tredie var der jo det der arrangement om “Biler i Opbrud” i Aarhus for nogle uger siden. Jeg havde ikke rigtig nogen idé om hvad afløseren for MR2’eren skulle være, så den trak jeg også lidt – så det hele var egentlig i opbrud. Jeg var endda nået til at overveje, om der skulle en elbil ind i overvejelserne! Det fik Aarhus-arrangementet hurtigt slået ud af mit hoved igen, og jeg fik i stedet en god snak med en tidligere kollega fra Classic Race Aarhus og hans tre Jaguar XKR’er. Sådan en (eller tre) skulle det dog heller ikke være.
Stensikker kommende klassiker. Tror jeg nok! Jeg ville gerne have een allerede nu.
I stedet gav noget jeg vist selv fik sagt under “Biler i Opbrud” genklang i mit eget hoved: Hvis man gerne vil være grøn og forbrugsbevidst i denne opbrudstid, så anbefalede jeg folk at holde på deres nuværende biler – eller hvis de ikke havde een så kun købe det mindste og billigste de kunne nøjes med. Hvorefter jeg påstod, at man jo sagtens kan få biler til ti-tyve tusind kroner, der grundlæggende opfylder alle almindelige transportbehov. Som sagt så gjort, og den nye konebil er sådan een!
Dette er en designskitse til Fiat Idea. Den er designet af Giugiaro, og lidt snob er man vel også – men vigtigere er, at jeg godt kan lide den lille MPV. Idea er dog svære at finde i god stand. Men måske en kommende klassiker?
Da jeg jo også ER ViaRETRO, så det kunne vel ikke være hvilken-som-helst bil? Tjah. I hvert fald havde jeg siden min sidste tur til Italien (ligesom på alle de forrige…) fået lyst til en Fiat Panda. Ikke den oprindelige, dog – den er en ægte klassiker, og selv jubeloptimisten i mig ville ikke udsætte den for motorvej og vinterkørsel til Düsseldorf. Men anden generation i en glad farve? Hundrede procent i orden for mig – også til at køre i selv.
Egentlig ville jeg have en Fiat Panda med anhængertræk – ligesoom den her gerne i en frisk farve. Bliver den en klassiker? Det ved jeg ikke, men det var jo også bare meningen at få en minimal bil til en minimal pris. Og det kan man med en Panda.
Men da jeg så var ude for at se på een blev jeg for det første skuffet over dens stand – og for det andet stod der noget meget mere eksotisk ovre i et hjørne. Faktisk præcis sådan en bil, som man kun ser i Italien. Og dén faldt jeg pladask for! En hurtig prøvekørsel viste, at den trods sine 181.000 kilometer også kørte godt – og en omvej ud på motorvejen sandsynliggjorde, at jeg ville kunne leve med den, hvis jeg lige skulle låne den en tur til udlandet. Så dén blev det – og lad mig så endelig præsentere min kones nye (well, 2007 – så næstn nye…) Lancia Musa:
Og inden I får kaffen galt i halsen ude ved kakkelbordene: Jeg har jo altid gået meget op i sjældenhed, ikke? Det har jeg ikke givet køb på her! Faktisk havde jeg aldrig set en Musa i Danmark før – og det betragter jeg som en kvalitet i sig selv, siger sjældenhedssnobben. Og ham, der altid har elsket Lancia. “Lancia?”, siger de rigtige snobber så. Ja, for Musa er ganske rigtigt en søsterbil til Fiat Idea og dermed helt klart ikke “Vere Lancia”, altså ægte. Det taler dog til dens fordel, at den noget mere kærligt tilpasset designmæssigt end bare med nye logoer på. Og mens Giugiaro har designet Idea, så er Musa tilpasset af Flavio Manzoni. Siger designsnobben. For Manzoni blev jo (sikkert på basis af hans fremragende arbejde med Musa…) senere designchef hos Ferrari, hvor han blandt andet stod i spidsen for La Ferrari. Så det!
Og selvfølgelig er farven HELT rigtig til mig. Altså den udvendige. Jeg vil gerne kalde den Oro Metallizzato, selvom jeg ikke er sikker på, at den faktisk hedder det. Men det lyder flot. Interiøret var dog det, der virkelig overbeviste mig: Italiensk design i perfekt afstemte nuancer af brun, gråbronze og beige – ikke for meget og ikke for lidt. Cremefarvede instrumentbaggrunde, kurvede linier og bare en følelse af lækkerhed og La Dolce Vita, som slår en Idea med mange længder – og ærligt talt også langt over hvad jeg havde regnet med i en billig minimalbil. Og på trods af det samme fleksible indretning som Idea. Fleksibel indretning? Ja, det fik jeg testet på nedenstående måde:
Her fra denne bagsædeposition er det sidste af dagens artikel skrevet – og dét kalder jeg faktisk også en slags luksus.
Den første længere tur var nemlig sammen med min kone, og det faldt på den måde naturligt at skirve teksten til afsløringen af bilen fra den. Vi er i skrivende stund på vej hjm fra netop Düsseldorf, og det kan den altså også. Inden gjorden jeg den pænt ren, og fik på værksted monteret en ny tandrem. Og jeg overvejer en ny antirustbehandling, som den har fået mange af i sin levetid. Hvorfor den overhovedet er her endnu og som sagt kører og fungerer perfekt. Bevares, den er ikke uden skønhedsmærker, men jeg bilder mig ind at dens (få) skrammer og buler stammer fra en tidligere tur til Italien, og så giver det jo mening.
Faktisk er vi begge allerede blevet virkelig glade for Musaen. Altså som bil betragtet: Komfortabel, fleksibel, økonomisk – og vigtigst måske af alt er den bare rigtig rar at være i. Den lyse kabine kunne kun være italiensk, og det kan vi jo begge lide. Min kone taler sproget – og kører som en italiener, altså hurtigere end mig. Der er seks gear at fordele 95 heste af god sporty Fiat-16V-temperament med. Selvom det bliver den 1100 kilo tunge Musa nu ikke hurtig af. Køn kan man også sagtens diskutere – men jeg kan rigtigt godt lide konceptet. Jeg havde aldrig drømt om andre MPV’er end Espace og Voyager, men det er svært at være utilfreds heromme fra bagsædet. Og charmerende, dét synes jeg den er. Noget andet end MR2? Jada, men det var jo også hele pointen – den havde jo ikke engang et bagsæde!
Min kone spørger derfor om hvorfor jeg allerede taler om at sælge den igen? Jamen, det er da for at få materiale til artikelserien “Kommende Klassikere”, selvfølgelig! Og fordi jeg er en anelse skuffet over, at en tyve år nyere bil ikke har bedre benzinøkonomi end min gamle MR2. Og fordi jeg så to Musaer i Düsseldorf, der begge havde det store panorama-glastag. Og en Ypsilon med lyst alcantareindtræk.
Og måske vigtigst af alt: Det jeg egentlig skulle have var sådan set bare en bil med anhængertræk…og dén fejlede jeg på. Såeh – følg med her.
Tillykke – den havde jeg ikke lige set komme!
Sjælden ja! Men jeg bruger en del tid i Italien og har da godt set denne model, men må også indrømme at den jo ikke får pulsen til at stige. Det gør Ypsilon eller Y10 dog heller ikke, men dog glad for at du kører Lancia og italiensk 😎🇮🇹
Præcis, @jensby: Den får pulsen til at falde! Og det er også rart nogle gange.
Og nej, jeg havde heller ikke selv set den komme…
Tillykke med den, lækre farver, og det er en Lancia. Jeg har heller aldrig set en i Danmark. Hvad er historien, er de overhovedet solgt i Danmark fra ny?
Tak – og en lille historie om at verden er lille, @ole-wichmann: Ham Henrik jeg solgte MR2’en til har faktisk solgt Musa, Lybra, Ypsilon og alt det der fra ny – så ja, det har de. Og “min” er dansk fra ny, og så vidt jeg kan se med de originale plader – jeg købte den samme dag som den var tænkt at blive afmeldt.
@Claus
Tillykke med din kones nye bil. Jeg troede ellers at hun foretrak biler med automatgear. Det er flot at den er blevet godkendt ved alle syn siden 2007. Jeg tror ikke at den danske Alfa/Fiat/Lancia-importør har haft Musa på programmet. Lindholm Biler i Viborg er kendt for at importere nye biler der har stået på lager. Din kones nye bil er fremstillet 21 feb 2006 og registreret første gang 13 mar 2007 så den har stået på lager i et års tid.
Jeg så for en del år siden en Musa holde parkeret foran den italienske ambassadørs residens i Fredericiagade, København K.
Jeg blev interesseret i bilen, men mere blev det ikke til. Mon ikke den var lidt for lille til at køre på campingferie med telt, når der også skulle være plads til nogle kasser vin på vej hjem.
Men tillykke med den lille ny.
Tak Uffe. Det gør hun også – og med anhængertræk. Men man får ikke det hele for peanuts :-)
Njah, Henrik har trods alt næppe solgt MIN bil fra ny – det ville have været vildt. Og jeg mener han sagde at det var Anders Fjordbach, der også gjorde i Maserati og andet italiensk, der importerede og solgte dem – måske som grå import, så?
Det undrer mig ikke med en lang lagertid. Faktisk ville jeg hjertens gerne vide hvem i alverden der købte de biler dengang. Ordentlige mennesker, helt sikkert :-)
Konebil – interessant. Hvad kører kvinder rundt i, og hvilke kriterier er indgået i deres valg? Vi har Fiat 500C som bil #2, den er praktisk i bykørsel, nem parkering, kører rigtig godt, fint retro-design, en glad lille bil :-)
@alfahahn Vi har også en 500C som #3 til datteren. #2 til fruen er en Mito.
@kjeld-jensen, den er faktisk meget rummelig for fire meters totallængde, så der kan være RIGTIGT meget vin og telt med. Jeg har nørdet i at læse nogle samtidige tests, der kritiserer dens adgang til det pænt store bagagerum for at være for lille. Det har jeg MEGET svært ved at få øje på – når jeg kommer direkte fra en MR2 :-)
Konebil! Tilbage i 2007 var vi faktisk ude at kigge på en Fiat Idea. Vi skulle også lige forbi en anden forhandler – der stod en næsten ny Panda 100HP – så var hun s’gu solgt:>). I dag fiser hun rundt i en 20 år gammel Suzuki Ignis 1,5 Sport.
Lånte en som lånebil hos Jensen auto i Gentofte.
Sjov lille bil med læder og glastag, køn neej ikke rigtig,
men bestemt ikke en man ser hver dag.
Han havde også en ypsilon med autgear og alt i udstyr også en
lille charmerende lille bil.
Konebil ? – her i husstanden kører Pia primært i en 10år gl. VW Golf som hun har haft fra ny.
For nogle år siden indkøbte vi en MG-TF, primært som sommerbil til Pia, men jeg må erkende, at den i dag nok bruges mest af mig :-)
.. og i sommerhuset, en Peugeot 207CC, det er FEDT at have en cabriolet holdende fast som bil nr. 2 i sommerhuset.
Vi har demokrati-biler, de bruges alle ligeligt af os begge i husholdningen. Vi bor som bekendt i Sverige, så det der med flere biler er lidt lettere…
Vi har en Dobermann der går i hundedagpleje, så vi har en Lancia Voyager og en Volvo XC60 der dækker hundetransportkravene det meste af året. Det er som regel min bedre halvdel der afleverer og jeg vælger så en af de sjove biler for pendlingen til København, på vej hjem kører jeg forbi hendes arbejde og bytter bil så hun har noget sjovt til hjemturen, og jeg henter hund med en af hundetransporterne.
Til de sjove biler som vi bruger til pendling har vi en Alfa 156 GTA SW til helårsbrug (som til nød kan anvendes til at hente hund), til forår og efterår supplerer vi med en Alfa 164 QV, og sommertid foregår pendling primært i en Alfa 916 Spider og en Lancia Integrale. På nær Spider’en fungerer de andre til nød også til at hente hund med, det er bevist. Biler skal bruges, så vi prøver at holde dem alle rullende med jævne mellemrum i passende omfang.
Ind i mellem er der så mulighed for at tage en Suzuki SV650 til arbejde, og til fritidsturene er der en Vespa 160 GL. De tohjulede er jeg ene om at køre.
Af rene hobby-biler der kører noget mere sjældent er der en VW 1500 Notchback, en VW 1600 Fastback, en VW Type 1 og en VW T3 campingbus. Dem kører vi som regel sammen i hele familien.
@Ebberfeld. Lille et specifikt spørgsmål. Du har en 1007 med på dit foto, og du skriver, at kloge hoveder mener den bliver klassiker/samlerbil. Hvad ligger til grund for den antagelse? Har ikke lige selv tænkt i de baner.
Når jeg spørger, er det fordi min kone kører i en. Altså vores konebil!
Den har bestemt set bedre dage, og skal snart skiftes. Men hvis sådan en bil vitterligt har et publikum, vil det jo være dumt at hælde den ind i en handel med en forhandler, der alligevel bare sender den til skrot. Så er det bedre den ryger til en Peugeot-samler eller noget. Hvis den slags findes…
Gør mig venligst klogere! Det har du gjort før!
Faktisk var der ikke de store forventninger til Lancia Musa. For sjældent har det været en succes, at sætte et andet emblem på en bil for bagefter at sælge den som noget mere værdifuldt.
Men lige her gjorde man et scoop. Og 20 år efter holder konceptet og designet stadigvæk. Der kommer nok en retro ellert på denne opskrift før end den bliver en klassiker.
Jeg mener at huske, at Musa’en faktisk solgte bedre i Italien end Idea’en.
Herhjemme er konebilen en Fiat 500E, herrebilen en Abarth 500, børnebilen en 500C og familiebilen en 500X.
Så…. Diversiteten findes mest under motorklappen og i farven😉
Der er noget nedladende over ordet konebil. Det signalerer på alle måder en lille bil til den hjemmegående eller på nedsat tid ægtefælle, der arbejder tæt på boligen og derfor ikke behøver den samme bil som farmand som selvfølgelig har et bedre og vigtigere job med tilhørende større og mere luksuriøs bil. Jeg har godt nok arbejdet sammen med mange alfahanner, som på trods af meget få km til deres arbejdsplads kørte i familiens store bil medens konen afleverede to børn og købte ind i en lille billig bil. Deres forklaring var at den bare var federe at køre i og gav den nødvendige pondus.
Hatten af for en kollega jeg havde engang som kørte i en lille gammel slidt Toyota medens konen kørte i den fine firmabil. Det var der stil over.
Nå ikke mere sur gammel mand. Jeg har været gift i 40 år og vi har aldrig haft en konebil eller bil nr to, men min kone cykler på arbejde og tjener også mere end jeg så vores bil er nok egentligt hendes, dvs konens bil og ikke en konebil, som jeg tager på arbejde da der er lidt langt at cykle.
Men tillykke med Lanciaen, vi må hellere støtte mærket så længe det findes og huskes. De unge generationer ved næppe hvad en Lancia er.
@lars-d, tak for lykønskningen: Vi er stadig glade begge to, og ja, jeg kan her retrospektivt se, at Lancia faktisk HAR lavet det som jeg før har sukket efter – en lille bil uden store armbevægelser, men med en stille fornemmelse af luksus. Jeg kender ikke salgstallen ift til Fiat Idea, men som @John-Skov-Larsen skriver, så lykkedes det Lancia at skabe en anden type bil på Ideas basis. Omend kategorien kan beskrives som “lommeluksus”, så er det smagfulde interiør (som er det man ser bag rattet, ikkesandt?) dog stadig bedre end den fornemmelse af plastikhelvede, som mange andre småbiler disker op med – og jeg er nu overbevist om, at der kommer flere af den slags Lancia på matriklen.
Med hensyn til påstanden om at “Der er noget nedladende over ordet konebil. Det signalerer på alle måder en lille bil til den hjemmegående eller på nedsat tid ægtefælle”, så mener jeg tværtimod at de tanker afspejler noget forskruet om, at det er ringere at være hjemmegående eller på nedsat tid. Det ser jeg ingenlunde. Jeg ser derimod at der ude i den virkelige verden VAR og stadig ER en klar forskel på bilers appel til mænd og kvinder, og det tror jeg udmærket bilproducenter fra Fiat (og dermed Lancia) over Ferrari til Mini er klar over – og laver biler til det. Det bliver det hverken ringere biler af eller kørerne ringere mennesker af.
Og med hensyn til at støtte Lancia: Tjah, det gør man jo bedst ved at købe en ny . og det kunne jeg aldrig finde på! Ikke med dem de laver nu, i hvert fald. Til gengæld tror jeg bestemt på at det nytter at fortælle historien ved at køre i en ældre model – og jeg må jo indrømme, at jeg i det konkrete tilfælde også lærte noget selv. Som sagt tror jeg der kommer flere Lancia i husstanden.
@skaanning, 1007 kiggede jeg selv på, fordi den simpelthen er sjov i sin leg med dørkonceptet – ligesom med superbiler prøvede Peugeot jo at opfinde en dør andre ikke har. At det så blev en skydedør ligesom i varebiler og minibusser frem for en mågevingedør er en detalje. Men den er ikke desto mindre sin egen – selvom man bedst ser det når døren er åben. Ellers deler den jo lidt princippet med Lancia om at lave en lille bil, der er lidt finere end andre små biler. Uden at være kønnere :-). Praktisk? Bestemt. Hvis ellers døren virker, for den er jo elektrisk og vil jo uvægerligt for en franskmand begynde at strejke på et tidspunkt. Så er den ikke smart længere: Der er nok en grund til, at den ikke fik en efterfølger!
Bliver den slags bedre klassikere? Ja, det tror jeg de har større chancer for end biler, der bare er rent rationelle. Bliver en 1007 så en stor klassiker eller ligefrem en samlerbil? Det tror jeg næppe og især ikke hvis den ikke er exceptionelt god i forhold til andre brugte/gamle 1007’ere. Men en en-ejers, lavkilometers, velholdt og i en god farve 1007’er (hvor dørene virker…) tror jeg får et publikum. Men nogen pensionsopsparing bliver det næppe.