Register

sixteen − seven =

A password will be e-mailed to you.

Det er National Motorhistorisk Køredag på mandag, den 5. juni. Det er også en helligdag og sågar også Fars Dag: Der bliver ikke en bedre dag at tage klenodiet ud.

Og det er sådan set også hele meningen med dagen: At vise flaget for de klassiske biler for hele den ganske danske befolkning. Eller udenlandske, for den sags skyld, der der er mange andre lande, der også bruger den samme dag til samme formål. Faktisk skriver Motorhistorisk Samråd følgende:  

Samtidig opfordrer klubbernes paraplyorganisation, Motorhistorisk Samråd, så mange som muligt til at benytte de historiske køretøjer så meget som muligt på den dag, til glæde for alle dem der møder dem på deres vej.

Og man bemærker jo, at der helt tydeligt står “benytte” og “møder dem på deres vej”. Altså ud at køre – vise dem i deres rette element. Bruge dem som de er tiltænkt. Og så videre. Jeg forstår hvad de mener. Og derfor er jeg da også lidt skuffet over mig selv, at min første plan egentlig var at tage til det store træf på Wedelslund Gods, som man finder i arrangementskalenderen hér.

Jeg har været til træffet mange gange før, og det er superhyggeligt. Men man kører jo ikke, når først man er ankommet. Bevares, der er mange mennesker, og dermed får man bestemt også vist flaget. Men det er i sagens natur mennesker, der er i hobbyen i forvejen, og allerede kender til at der findes gamle biler, som man kan (og skal) holde kørende langt udover deres sidste salgsdag. 

Der ER bare masser af træf derude – og dét her er da et interessant tema.

Så jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg måske slet ikke burde tage til dét træf – eller andre, for den sags skyld, for der foregår noget over hele landet. Men måske bare blive ved med at køre? Der står faktisk også denne passus på Motorhistorisk Samråds hjemmeside: 

Der er ingen eksakt formel for dagen, men landets klubber opfordres til at stå for arrangementer, der kan bringe deres medlemmers køretøjer ud i sommersolen.

Her kan jeg godt føle mig en anelse ramt, da Klub ViaRETRO jo er en bilklub, men ikke har taget denne handske op. Så jeg vil i et ukarakteristisk fremsynet øjeblik lige spørge, om vi skulle arbejde med 5. juni næste år som et arrangement, hvor vi ikke holder stille en hel eller halv dag, men arrangerer en af de mere Klub ViaRETRO-typiske kørearrangementer over hundrede kilometer (plus) på landevejene rundt omkring? Eller om det bare er mig der overfortolker? 

Superhyggeligt, ingen tvivl om det.

Sagen er jo, at der er masser af træf med stilstand som tema, og at den Nationale Køredag altid er 5. juni, og dermed også altid bliver efterfulgt af Gavnø, der netop har den klassiske træfkarakter. Og hvor Klub ViaRETRO har en stand, hvor bilerne står hele dagen. Misforstå mig ikke, for begge dele er jo hyggelige. 

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om det ikke kunne give meget god mening at lave en køredag ud af den nationale køredag? Eller måske er det bare mig.

Men det her er jo også en hyggelig udsigt.

(forsidefoto: Gitte Lund)

20 kommentarer

  1. Hjorthoej

    Jeg kunne ikke være mere enig, Claus! Min bil skal bruges – det er ikke en udstillingsgenstand. Så selv om vi bor 5 min. kørsel fra Kalø kører vi aldrig derned, parkerer bilen og åbner motorhjelmen. Motorrummet ligner det, det er – der er strintet lidt olie, lidt sort tåge, motoren sveder lidt, kort sagt et rum hvor motoren er placeret. Bilen har også lidt småting som skal fikses til vinter – eller måske til næste vinter. Trods dette er den suveræn til det, den er beregnet til – at køre i.

    Svar
  2. Henning Hjorth

    Vi kører til Le Mans!
    Har været til løbet 42 gange!

    Hilsen Henning Hjorth

    Svar
  3. Gitte S. Lund

    Kære Claus
    Glimragende spørgsmål – jeg er spændt på, hvad stemningen er blandt Klub ViaRETROs medlemmer – er selv med “på den (næsten) værste” 😜
    Jeg kan da lige tilføje, som en uddybning til et af dine fotos i dit indlæg (vedr. ”National Køredag for kvinder”, som i år var på Mors Dag d. 14/5-23 og næste år er 12/5-24), at eksempelvis arrangerede den store Facebook-gruppe (vi er 341 medlemmer i skrivende stund): “Piger i gamle biler” en heldags-køretur denne dag, der i store træk “kørte” på samme måde (kickstart/dækspark og kaffe tidlig formiddag, køre-køre-køre, picnic-frokost, køre-køre-køre, kaffe, køre-køre-køre og afslutnings-dækspark med tak for turen), som når vi kører vores heldagsture i Klub ViaRETRO, som jo i øvrigt næste gang allerede er lørdag 24/6-23, hvor vi skal køre Odsherred-området tyndt … og da det faktisk endda er på min fødselsdag, så burde det vel (😅🥴😅) betyde, at vi får godt vejr – jeg har i hvert fald forsøgt at opføre mig pænt i årets løb, så er der retfærdighed til, burde også den del være på plads 🚙🚗🚙☀️🚗🚙🚗
    Jeg håber, at vi ses både til Klubturen i Odsherred d. 24/6, på Klub ViaRETRO-standen på Gavnø d. 11/6 og “på vejene” d. 5/6 (+ evt. i Sorø, hvor vi kører til denne dag … det er for os jo trods alt ikke bare lige en 10 minutters smuttur “til tanken”, men en reel køretur på +1 times kørsel hver vej t/r, så det er lidt en kombi-koncept, hvor der “både køres og holdes stille”) 😉
    PS: Beskrivelse af/fotos fra “National Køredag for kvinder” i “Piger i gamle biler”-gruppens regi kan ses her: https://www.facebook.com/groups/348523996906873/permalink/763415505417718/ 😊
    Kh Gitte aka EB 👩‍🦰

    Svar
  4. Lars D

    Hey det er jo min røde Lotus der er på billedet fra Wedelslund. Jeg er derude igen i år fra morgenstunden af men skal dog til et lille sejlarrangement om eftermiddagen på Aarhusbugten så jeg får en travl fars dag.

    Svar
  5. Kondrup

    Jeg har aldrig forstået, hvorfor køre til træf på national køre dag …. det er de samme mennesker/biler man møder lørdag, tirsdag, onsdag etc. til alle de andre køre til træf ….
    National køre dag burde man jo bare køre ud i det blå uden mål …. måske er det bare mig …

    Nu bliver der desværre ikke noget køre dag for mig i år på grund af dårligt helbred både hos mig og min lille Fiat ….

    Men jeg vil ønske alle andre en fantastisk køre dag

    Svar
  6. Peter Plys Karlsen

    Kondrup…gode gamle kædespænder….lang tid siden.

    Det er ikke kun dig – du er ikke alene.
    Jeg kører en tur – god bedring til jer begge to. ;-)

    God aften

    Svar
  7. Juhle

    Grundlovsdag er en selvbetalt fridag for langt de fleste…..
    Aner ikke hvorfor du kalder det en helligdag…
    Farsdag er det dog :-)
    Vi kører en planlagt tur med Als veteranklub i den Røde

    God tur til alle.

    Svar
  8. Claus Ebberfeld

    @kondrup, du har jo i princippet ret – men ovre på Fyn og Jylland er afstandene lidt større og bilindavlen lidt mindre. For mig er Wedelslundtræffet 120 kms kørsel, og hvis jeg undgår motorvejene omkring to timers kørsel. Så jeg møder ikke mange af de samme som i Odense, kan jeg love dig for. Så det er faktisk lidt den hybridmodel, som Gitte også nævner.

    Men det kan da godt være jeg skal følge dit råd alligevel og bare køre uhæmmet deruda’ efter mit eget hoved. Det er aldrig for sent!

    Svar
  9. Erik Kvistgaard

    Hej Claus
    Hvad med at vi ViaRETRO-folk bare mødes på Wedelslund. Vi var der sidste år og skal igen i år sammen med vores rigtig gode venner. Det var en fantastisk oplevelse.
    Bh Erik

    Svar
  10. Anders D

    Jeg vil prøve Wedelslund for første gang. Jeg kører fra Odense i hvid Jaguar XJ-SC.
    Er der andre der kommer eller vil følges ad?

    Svar
  11. Bisgaard

    Jeg napper også Wedelslund. Det er nærmest blevet en tradition.

    Og angående “Store Køredag”, så er det jo helt klart at køreturen er det vigtigste. Men som bosat i det vestjyske, så har vi ofte lang vej til arrangementerne. Så det bliver en hel del kørsel alligevel.
    Da vi nåede frem til Gavnø sidste år var jeg absolut klar til at hvile krop og ører i nogle timer, efter 350 km med en skrigende flatcrank V8 få cm bag mig. Man vidste jo at det var same procedure hjem igen om aftenen…
    Men en fed dag, det var det!

    Svar
  12. Peter Bødker

    Wedelslund træffet har vi deltaget i et par gange, og den lokale Farsdags-køretur endnu flere gange.
    Men Lunden i Silkeborg har vi aldrig besøgt, så det gør vi i morgen. 😊

    Hold øje med en blå Morris 1000, som kommer tøffende på A15. Altså A15 som den så ud, dengang A15 var A15.😉

    Svar
  13. Claus Ebberfeld

    Hmm, udmærket tip, @pboedker: Da jeg så det havde jeg dog allerede lavet aftale om at besøge Wedelslund – igen. Så vi ses, @erik-kvistgaard og “andersd! Men i det mindste er der denne gang et lille twist :-). Og så bliver det for mit vedkommende i øvrigt et kort besøg, for jeg skal om eftermiddagen hjem og køre igen!

    @oluf, tilrejseafstanden er bestemt ikke ligegyldig, nej. Jeg må indrømme, at jeg dog havde sat den begrænsing for mig selv, at jeg ikke ville krydse betalingsbroer eller bruge færger :-). Men med lidt held kommer jeg alligevel på 500 kilometer i morgen, og så vil jeg være tilfreds.

    Svar
  14. Lars D

    Øv jeg ikke havde så god tid til at møde ViaRetro folk i går på nær Claus på Wedelslund. Til gengæld fungerer Murphys lov stadigvæk, den med at hvis noget kan gå galt så gør det det højst sandsynligt. Jeg kom meget tidligt til Wedelslund og parkerede for mig selv ved den lille sø og tænkte der nok kommer nogle artsfæller og parkere ved siden af. Jeg gik en tur på den store plæne og da jeg kom tilbage var Lotussen blevet buret inde af et par VW varevogne og druknede i tysk raumwunder. Sådan kan det jo gå. Sidste gang ente jeg mellem store amerikanerbiler. Næste år må jeg hellere undersøge hvor Lotusklubben holder til. Dagens bemærkning kom fra Claus, der mente jeg var kørt forkert og burde holde oppe ved knallertparkeringen.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.