Frække farver på den pæne måde

Faste læsere vil vide, at jeg altid har advokeret meget for farver på biler. Men det kræver mod – som jeg ikke altid har haft.

Nogle gange, når man køber klassisk bil, så må man jo tage det man kan få – og sådan var det med min gamle Triumph Spitfire fra 1963 i den lyseblå kulør Powder Blue. Sandt at sige var jeg ikke begejstret for farven dengang, men jeg ville have en tidlig bil til historisk motorsport, og denne havde også en tunet motor med et sjældent dobbeltportet topstykke. Og så var der kun denne. 

Få farver siger tresserne ligesom lyseblå.

Det pudsige er, at forholdsvist hurtigt kom jeg til at holde af farven – ja, mere end det: I dag synes jeg det er noget af det flotteste til en tidlig Triumph, og alle forbehold er blæst væk. 

Det samme (bare bedre!) skete egentlig med min Reliant Scimitar. Jeg vidste jeg ville have en GTE, men højrestyret eller venstrestyret og gearkassen  og modelvarianten var egentlig knap så vigtigt – og farven egentligt ligeså. Så dukkede der hele to op til salg (der kun kunne købes samlet), og den ene var British Racing Green og den anden Aztec. Altså gul.

Traditionel tankegang kunne finde på at diktere, at spdan en britisk bil skulle være Racing Green, men jeg synes faktisk nærmest farven var kedelig til Scimitar GTE. Hvorimod den gule bogstaveligt talt lyst op i både rummet og på vejen. Så den grønne blev solgt og den gule beholdt – og igen: Mere end det, så er min gule Scimitar GTE en keeper. 

Mon ejeren af denne E-type også fortrød, at han ikke valgte rødt interiør?

Jeg kom til at tænke på ovenstående med farver, fordi jeg for nyligt lavede nogle videoer om en Jaguar E-type Serie 1, som vi har til salg på arbejdet. I sølvmetal med rødt læder. Eksakt den farvekombination, som jeg drømte om, da jeg fik restaureret min gamle Triumph GT6. Jeg nåede til farven sølvgrå, trådhjul også – men i kabinen svigtede modet mig, og jeg valgte sorte tæpper med sorte lædersæder. Jeg drømte om røde lædersæder, og prisen var jo den samme – så det handlede kun om mit eget valg. Men jeg gjorde det ikke. 

Her er en Triumph GT6 med blå sæder – heller ikke dumt til en sølvgrå bil, faktisk.

Det fortrød jeg senere, og jeg tænker på det hver gang jeg selv en sølvgrå bil med rødt interiør – hvilket jeg for tiden gør tit, da vi også har en klassisk Mercedes SL i de farver til salg. Det ER flot, og jeg forstår i dag slet ikke hvad mit forbehold var. Sølv med rødt er en absolut klassisk farvekombination, der i min optik oser af klasse – og samtidigt har den der lille snert af frækhed. Eller slet og ret til at tage den farvekombination. Fræk på en flot måde. Pæn med sprælsk på. 

Der er faktisk rigtigt mange farver, der fungerer godt til klassiske biler. Hvilke er de bedste? Det kan man umuligt sige, for det varierer fra bil til bil.

Og synes man virkelig det er for meget, så lavede jeg også engang en film om en Lamborghini Jarama, der var sølvmetallic, dog kun med sort læder – men hvor tæpperne var røde. Dét er faktisk en fin kombination, som også ville have fungeret fint på min gamle Triumph. Men igen: Det er for sent nu, for jeg solgte bilen for snart femten år siden. Det må sidde dybt i mig, når jeg stadig kommer til at tænke på det!

Triumphs saloon kunne også fås med rødt indtræk: Og hold op det forandrer bilen:

Det tætteste jeg er kommet på var nok min gamle MG 1100 fra 1962: MG 1100 er den fine udgave af den vi danskere kalder Morris Marina, og min var sort med rødt interiør. Dét var fedt! På nøjagtigt den pænt-frække måde, som jeg egentlig efterspørger herover. Træ og chrom var der også, så det var faktisk en rigtig klassiker. Motoren på 1100 kubik var det eneste der fandtes i de første udgaver og 1300’eren kom første senere, men den var heller ingen sportsvogn. Selvom den i sort med rød så virkelig skøn ud.

MG1100 er faktisk en rigtig fræk lille bil i sig selv, og min i sort med rød var super. Men den her farve ville også være fed – med rødt interiør? Wow!

Til gengæld var den så rusten, at den ikke kunne synes uden rustarbejde til det tredobbelte af det jeg havde givet for den. Så den ramte heller ikke helt mit ideal. I dag har jeg fundet modet, og leder derfor stadig. 

Hvad synes I er den flotteste farvekombination til en E-type? En Mercedes SL “Pagode”? Og så videre…

Og så er der denne her: Den bedste farve til en 156, ikkesandt?