Det slår stort set aldrig fejl, at de biler jeg er mest glad for har farver på. Stort set.
Nu kan farver være flere ting, og gamle kendinge af ViaRETRO vil vide, at jeg for eksempel elsker brun – i mange forskellige nuancer. Jeg tillader mig lige at tælle metalliske udgaver af samme med – og guld er også en slags brun, ikke?
Det er i hvert fald een af årsagerne til, at jeg kan lide min kones Lancia. Bemærk også, hvordan dens interiør minder rigtigt meget om det i den Luci del Bosco Countach vi have med på messe i Bruxelles. Vildt meget!
Jeg har således også længe vidst, at når jeg engang skal have min Mercedes.Benz 2.3-16, så skal den være Rauchsilber. Det er der flere årsager til, som jeg måske engang kommer tilbage til, men vigtigst er nu engang, at den eneste originale alternative farve var en slags sort – og jeg er ikke bedemand, vel?
Så det slår som sagt sjældent fejl, at det er biler med farve på, der tænder mig mest. Som dem herunder, som jeg er faldet over i den seneste tid.
Men grunden til at jeg kom til at tænke på det overhovedet var een bil på Interclassics i Bruxelles. Mest fordi den efter bedste evne prøver at overbevise mig om det modsatte ved at bruge alle farver på een gang! Bilen var en Polo Harlekin, der var udstillet ved importøren i anledningen af Poloens 50 års jubilæum, og det skulle da fejres. Og mens den vitterligt stod dér i opstillingen og var den sjoveste Polo af dem alle, så er en Harlekin faktisk IKKE en farverig bil, som jeg ville stille ind i min garage. Sjov ja – smagfuld, nej. Så er det faktisk lige før jeg hellere ville have en sort. Eller hvad siger I?
Ja, nu ville jeg aldrig eje en Polo, Ebberfeld, du har da ret i, at den multi-farvede er mere sjov, end den pæn.
Farver…tja, kommer det ikke virkelig meget an på, hvilken bil det er? En stor kansler-bil kan ikke være smølfeblå. Men det kan en Porsche 914 godt. En Fiat x 1/9 kan være grøn som Kermit, men det kan en BMW 7 serie ikke. En 2cv kan være orange, men det kan en Jag xj6 ikke. Osv osv.
Da Harlekin kørte på de danske veje syntes jeg, det var en tosset idé. Bilen så rodet ud. Jeg kunne kun få mig selv til at glædes ved producentens mod midt i den dengang kedeligt farvede bilpark. Og så antog jeg, at brugtprisen ville lide under tosserierne. Men det fik jeg dengang aldrig undersøgt. Og tænk sig at skulle investere i så mange forskellige lakstifter….
Den pågældende Polo generation synes jeg i øvrigt er forfærdelig ligegyldig. Ja, der er meget galt…..
I har begge ret: Der er meget galt! Den førstegenerations i baggrunden, derimod – lyseblå med orange sæder er halvfjerdserne på den fede måde og en Polo, der mener det.
Harlekin var VW’s måde at vise hvor avanceret deres malesystemer var, nemlig at de kunne male en bil som de havde lyst til. Ret fedt, men ja, ikke så kønt..
Helt sådan var det nu ikke Jens Karsson. Man producerede 4 biler i hver af de farver der indgik, hvorefter man byttede rundt på skærme, døre og klapper efterfølgende. Bilerne blev således ikke påført de forskellige farver samtidigt.
Det lyder meget VAG-agtigt: Lad os vise hvad vi kan, selvom ingen har spurgt :-). Jeg tror jeg tager en Lupo 3L i stedet for!
Nej, vent – sådan een har jeg jo haft…
Tak Svend, det anede jeg ikke, men giver jo god mening. Sorry for fake news..